Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
en intelligent fremtid bloghoved

Er vores uddannelser intelligente nok?

Der bliver kamp om AI-stærke kompetencer i fremtiden. Og kampen bliver hård; vi ved, at vi allerede i dag uddanner alt for få folk inden for de traditionelt tunge discipliner som matematik og software, og jeg mærker det også selv, når jeg leder efter nye kolleger, der kan løfte opgaver relaterede til AI. Men nu kan jeg faktisk få hjælp til at finde de helt rigtige medarbejdere – ja, kort sagt kan jeg få AI til at hjælpe mig med at finde AI-folk. Websitet Textio.com tilbyder at læse din jobannonce igennem for så at komme med forslag til sproglige forbedringer, således at annoncen bedre rammer den tilsigtede målgruppe. Fx foreslår den, at for at gøre en jobannonce bedre målrettet kvinder, bør man ændre formuleringen ’challenging research’ til ’meaningful research’, mens ’manage research team’ foreslås ændret til ’lead research team’, hvis målgruppen er mandlige kandidater. Websitet har analyseret 10 milioner jobannoncer, og dens brugergruppe giver dem indsigt i succesraten på disse jobannoncer, og disse data kombineret med en portion deep neural network, gør, at vi andre lingvistiske stakler kan få hjælp. Det er smart.

Ja, AI er det nye sorte, og det ses også på antallet af nystartede firmaer; I 2016 var 26,2% af alle nystartede firmaer i USA AI-firmaer, i Kina 23,7% , mens vi halter bagefter i Europa med 15,1%. Faktisk beskriver grundlæggeren af Wired Magazine Kevin Kelly det ganske simpelt, han forudser, at forretningsmodellen i de næste 10.000 startups vil være ”Take X add AI”. Efterspørgslen på AI-kompetencer vil eksplodere verden over.

Eneste trøst angående manglen på AI- uddannede i Europa – og dermed Danmark - er at, kineserne har det samme problem. Forsiden på China Daily den 9. marts viser en robot, og overskriften lyder: ”Battle for talent” fulgt af teksten ”Demand in artificial intelligence sector outstrips the number of graduates with relevant skills”. I Kina er de muligvis foran os, men det vokser altså ikke ind i himlen.

Spørgsmålet er, om vi ikke kigger på det forkerte problem? Burde alle uddannelser ikke have obligatoriske kurser i AI? Forstil jer, at vi for 60 år siden havde foreslået, at alle havde ’computer’ som obligatorisk fag, det ville formentlig være blevet mødt med hån og latter. Men i dag kan vi ikke forestille os det anderledes, og sådan vil det også gå med AI, og det vil medføre lige så omsiggribende forandringer, som computere gjorde det. Hvis man gerne vil overbevises om dette, kan jeg anbefale bogen The inevitable af Kevin Kelly.

AI skal på skemaet Så ja, lad os nu få AI på skemaet, for det er en fremtidig kompetence, som bliver uundværlig. I forhold til jobmuligheder nu, og i fremtiden, mener jeg, at de kan opdeles i fire kategorier:

  1. Jobfunktioner, som mennesket kan udføre, men som robotter kan gøre endnu bedre som fx lastbilchauffør (læs evt. denne artikel)
  2. Jobfunktioner, som mennesket ikke kan udføre, men som robotter kan, som fx at fabrikere en CPU
  3. Jobfunktioner, som mennesket ikke var klar over, at det kunne udføre, som fx udvikling af spilkoncepter
  4. Jobfunktioner, som kun mennesket kan udføre (indtil videre i hvert fald) som fx ballet

Men selvom nogle (mange) jobfunktioner vil blive ersattet af robotter, i takt med, at AI, deep learning, machine intelligence, etc. bliver mere og mere udbredt, tror jeg ikke, at de såkaldte ’varme hænder’ bliver overtaget/erstattet, de får tværtimod tid til at udføre andre værdifulde ting. Derfor er det software-folkenes opgave at demystificere AI og udvikle værktøjer, der gør det nemmere for alle at forstå og arbejde med AI, deep learning, etc. Et af de første bud på dette er IBM’s PowerAI, en softwareplatform, der gør deep learning, machine learning og AI mere tilgængelig og effektiv. I hverfald ser det let ud, når 14-årige Tanmay Bakshi, der bl.a. har indgået partnerskab med IBM Watson om AI-baserede projekter, taler om, hvordan han er gået fra at lave kode til at forsøge at løse problemer med sine AI/deep learning-baserede og super cool applikationer, der skal hjælpe med at kommunikere med handikappede, der ikke kan kommunikere på normal vis gennem tale eller gestikulation.

Min pointe er, at der i dag og i fremtiden er brug for mange flere AI-kompetente softwarefolk, og disse skal udklækkes i uddannelsesmiljøet – og det gælder også alle andre uddannelser, for AI bliver en fast del af vores arbejdsmetodikker fremover. Så en kraftig opfordring til de uddannelsessøgende: Kast jer ud i AI – det meste af det, vi vil synes er fedt i 2050, er ikke opfundet endnu.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

AI = Kunstig intelligens.
Kunstig intelligens er i dag på et nivo lavere end en myre.
Hvis det lykkes nogen at komme op på samme nivo som en myre, så vil denne software blive ivrigt kopiert.

  • 1
  • 1

De fleste artikler jeg har set omkring IoT handler om, at det ikke fungerer godt nok endnu, men jeg ser et enormt problem. Jeg har lige købt ny pc og for rigtig mange programmers vedkommende kan jeg ikke flytte dem til den nye pc uden leverandørens mellemkomst - selvom jeg har både købt og betalt programmerne helt lovligt. Og der er en ting der er fælles for alle leverandørerne og det er, at det i praksis er umuligt at komme i kontakt med et menneske hos de pågældende leverandører. Man henvise hele tiden til hjælpefaciliteter og faqs. Der i mit tilfælde stort set aldrig indeholder brugbare svar på det problem jeg forsøger at løse. Samtidig finde jeg det utroligt ubehageligt, at disse leverandører så at sige har snor i de produkter, jeg har købt af dem.
Og relationen til IoT er jo så, at også disse leverandører vil opnå snor i, hvordan jeg bruger alle produkter i hjemmet med indbygget elektronik. Det er efter min mening en temmelig uhyggelig tanke. Jeg vil gerne have intelligent elektronik, men ikke elektronik som leverandøren styrer efter forgodtbefindende. Og der sker jo altid det samme, som der nu sker med Google - de started med sloganet "Don´t be Evil". Det forlader de nu. Det er jo længe siden de har overholdt lovgivning i f.eks. Danmark, som kræver at der er en fysisk adresse, hvor man kan komme i kontakt med en person, der repræsenterer firmaet. For mange år siden kunne man stadig komme i kontakt med Microsoft via mail, men en efter en har alle de store IT-virksomheder fjernet muligheden for at kommunikere med et menneske i organisationen - med mindre man er betalende annoncør på en af deres platforme. Og det er jo essensen i Orwells fremtidsmareridt 1984 - uanset hvor velmenende udgangspunktet har været, så ender disse store IT-giganter med at være upersonlige væsener, der ikke kan kontaktes af almindelige mennesker.
Og så snart man har et problem, der kræver menneskelig kontakt, så opleves det i praksis som det samme som ondskab.
På det punkt er vi tilbage i i enevældens tid, hvor almindelige mennesker heller ikke kunne komme i kontakt med den herskende klasse. Forskellen er blot, at nu behøver herskerne ikke bruge vold, fordi de i kraft af deres overvågningsværktøjer ved alt om os.
Så nej jeg slipper ikke IoT ind i vores hus, hvis jeg på nogen måde kan forhindre det og kommer der en officelignende kontorpakke, der er færdigudviklet uden at skulle kræve ustandselige opgraderinger og som ikke behøver adgang til internettet - så er jeg kunde til det.
Men det kunne være interessant med nogle artikler om, hvordan man som privatperson kan beskytte sig ud over de muligheder, der lige er påpeget i lederen.
Steen Ehlers

  • 1
  • 0