Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Vores to snarlige parlamentsvalg og cirkulær økonomi

Store dele af den danske miljøregulering fremmer ikke de dele af cirkulær økonomi, der har fokus på længere produktlevetid og genbrug.

Derfor er de to nært forestående valg - til EU’s Europa-Parlament og til Folketinget - vigtige for cirkulær økonomis fremtid i Danmark. Europa-Parlamentet er vigtigt for udviklingen af regulering med betydning for cirkulær økonomi som affaldsdirektivet, emballagedirektivet, ecodesign direktivet og WEEE-direktivet, og valget til Folketinget er vigtigt for den meget væsentlige nationale implementering af bl.a. disse direktiver.

Noget af det næste, der reguleringsmæssigt skal ske i Danmark med betydning for cirkulær økonomi, er udviklingen og implementeringen af den næste danske nationale affaldsplan, som skal laves senest i 2020 som en del af implementeringen af bl.a. affaldsdirektivet. Blogindlægget lægger op til diskussion af hvad den kommende nationale affaldsplan bør indeholde og herunder betydningen af EU-regulering og dansk regulering.

Det er vigtigt, at affaldsplanen ikke kun bliver en affaldsplan med fokus på håndtering og genanvendelse af affald og organiseringen af affaldssektoren. Planen skal være en ressourceplan, hvis virkemidler bidrager til en ambitiøs implementering af cirkulær økonomi med fokus på bl.a. længere produktlevetid og deleøkonomi, således at planen sikrer forebyggelse af affald og reduktion af det danske ressourceforbrug.

Hvad er en ambitiøs ressourceplan?

En ambitiøs national ressourceplan, der dækker både EU’s krav om en affaldsplan og kravet om en affaldsforebyggelsesplan, er for mig en plan, der

  • tager et materielt udgangspunkt med fokus på de væsentlige ressourcestrømme i dansk produktion og dansk forbrug – kombineret med et sociologisk udgangspunkt med fokus på de sociale og økonomiske dynamikker, der påvirker produktion og forbrug

  • prioriterer affaldsforebyggelse højere end affaldshåndtering og genanvendelse af affald

  • har sammenhæng mellem mål og midler, således at planen indeholder virkemidler der sammen med tilførsel af økonomiske ressourcer sikrer implementering af planens mål. Denne sammenhæng er der IKKE i den nationale strategi for cirkulær økonomi

  • sikrer opbygning af viden om dynamikken bag produktion, forbrug og affaldsgenerering i Danmark og sikrer viden om ressourceplanens effekter – dvs. ændringer i infrastrukturerne for samfundets ressourcehåndtering og ændringer i ressourceforbrug og affaldsgenerering

En ressourceplan med et stærkt materielt og sociologisk udgangspunkt skal fokusere på de forhold, som former centrale ressourcestrømme inden for bl.a. bygge- og anlægsområdet, elektroniske og elektriske produkter, tøj samt emballage. Det er produktområder med meget forskellige dynamikker, og som derfor har behov for forskellige indsatser for at forebygge og genanvende affald.

Det vigtige samspil mellem EU-regulering og dansk regulering

Det er vigtigt at være opmærksom på samspillet mellem EU-regulering og dansk regulering i relation til cirkulær økonomi, fordi EU-direktiver, der i vid udstrækning er reguleringsformen med betydning for cirkulær økonom, giver et nationalt spillerum for implementeringen, som skal udnyttes til at være ambitiøs og innovativ.

Eksempelvis mener flere aktører, at den danske implementering af WEEE-direktivet trænger til en revision, fordi implementeringen slet ikke har fokus på produktlevetid, reparation og genbrug, men kun på registrering og indsamling af WEEE-affald. EU har store miljømæssige ambitioner, som skal indfris med den danske implementering af EU-direktiverne med betydning for cirkulær økonomi.

Den seneste EU-regulering foreskriver således:

  • Medlemsstaterne skal fremme design, fremstilling og anvendelse af produkter, som er ressourceeffektive, holdbare, kan repareres, kan genbruges og kan opgraderes

  • Medlemsstaterne skal tilskynde til genbrug på en række produktområder (elektronik, tekstiler, møbler, emballager samt byggematerialer og –produkter) og sikre etablering af systemer, der fremmer reparations og genbrug

  • Medlemsstaterne skal fremme tilgængeligheden af reservedele, brugsanvisninger m.m., som muliggør, at produkter repareres og genbruges ved hjælp af øget fokus på forebyggelse i alle led i produktkæderne

På en række produktområder er Danmark primært importerende. Her skal leverandører og forhandlere pålægges et stort ansvar. På områder med danske produktionsvirksomheder skal disse virksomheder have et stort ansvar. Inden for alle dele af erhvervslivet skal der etableres mulighed for refusion af gebyrer og afgifter for at tilskynde virksomheder til at engagere sig i ecodesign, reparation, genbrug m.m.

Ud over det er vigtigt, hvordan den nationale lovgivning i forbindelse med EU-direktiver udformes, er det vigtigt at se implementeringen af lovgivningen på disse områder som en omstillingsproces, der løbende skal følges, analyseres, vurderes og justeres. Der er der behov for tilførsel af flere ressourcer til dette arbejde f.eks. til Miljøstyrelsen, så de kan påtage sig en større rolle i dette arbejde.

Infrastruktur for cirkulær økonomi

Det er vigtigt med midler til opbygning og vedligeholdelse af infrastrukturer for cirkulær økonomi – både tekniske infrastrukturer og vidensinfrastrukturer. Ret faktisk er det ikke så mange midler, der er nødvendige, sammenlignet med Regeringens infrastrukturplan for veje, jernbaner og broer til 110 milliarder kroner. Desværre tildeles beløbene til infrastrukturer for det forebyggende miljøarbejde i størrelsesordenen millioner og ikke milliarder!

To meget forskellige eksempler på nødvendig infrastruktur for cirkulær økonomi er:

  • Et grønt nationalregnskab med stabile bevillinger, der giver alle aktører med betydning for cirkulær økonomi mulighed for løbende at følge udviklingen i ressourcestrømme i relation til dansk produktion og forbrug og følge betydningen af forskellige indsatser for ressourcestrømmenes størrelse og miljøpåvirkning

  • En landsdækkende infrastruktur for sortering af plastemballage. Det ser ud til at være vanskeligt at tiltrække private investorer, der vil investere i plastsorteringsanlæg. Det kan så være nødvendigt, at det offentlige investerer i sådanne anlæg og gennem markedsgebyrer fra de virksomheder, der sælger produkter med plastemballage, sikrer tilbagebetaling af investeringen som det er sket med investeringen i en Storebæltsbro.

Bedre regulering af plastemballage nødvendig

Cirka 60% af plastaffaldet udgøres af emballage! Både Plastindustrien og Dansk Erhverv har taget initiativ til udvikling af design-retningslinier for cirkulær plastemballage. Det er spændende og vigtige initiativer, men for at sikre, at der sker en omfattende ændring af plastemballager, der reducerer miljøbelastning og ressourceforbrug, er det vigtigt, at der etableres offentlig regulering på området.

Denne regulering skal tilskynde virksomheder til bl.a. at designe og efterspørge emballager, som er lette at sortere og genanvende. Reguleringen kan have form af dynamiske markedsgebyrer, som bl.a. er gradueret efter hvor let en emballage er at genanvende, og hvor godt emballagen forebygger produktspild.

Graduerede markedsgebyrer kendes fra emballage, der håndteres af Dansk Retursystem. En udvidet anvendelse af denne form for regulering er nødvendig for at sikre udvikling af voksende og stabile markeder for genanvendt plast af god kvalitet på hele emballageområdet.

Producenter af emballage (og mange andre plastprodukter) har i dag begrænsede incitamenter til at tage hensyn til genanvendelse eller genbrug ved udformningen af deres produkter, og emballager er ofte individuelt tilpassede med hjælpestoffer for at opfylde funktionelle eller æstetiske krav. Laminerede emballager i form af kartoner med lag af plast og metal er en særlig udfordring. Her er der kun et eller to lokale initiativer i Danmark!

Man kunne som del af den offentlige regulering forestille sig en citizen science baseret infrastruktur i form af en portal, hvor forbrugere kan uploade fotos og vurderinger af emballage ud fra kriterier som forebyggelse af produktspild og muligheder for affaldssortering. En sådan portal kan bl.a. anvendes som inspiration til kriterier for markedsgebyrer og ideer til re-design af emballage.

Bedre dansk regulering af WEEE-området nødvendig

Selvom der gradvis udvikles flere og flere retningslinier for tilgængelighed af reservedele i regi af EU’s ecodesign-direktiv ved revision af retningslinier for produktgrupper på WEEE-området, er der behov for en ændret implementering af WEEE-direktivet i Danmark.

Forskning på SDU og AAU har vist, at en del reparationer af elektriske og elektroniske produkter opgives af forbrugerne, fordi reparation er for dyrt sammenlignet med køb af nye produkter. Der er udviklet en del reparationsmuligheder for mobiltelefoner, fordi de har en høj værdi, mens små husholdningsapparater og hårde hvidevarer ofte kasseres, fordi det er lettere og billigere at købe et nyt produkt end at få det gamle repareret.

Det er vigtigt, at den kommende danske ressourceplan tager fat på dette område og sammen med forbruger- og miljøorganisationer, reparationscafeer og brancheorganisationer finder ud af, hvordan reparations- og genbrugsaktiviteter på WEEE-området skal organiseres og finansieres. Branchen lovede i 2014 i forbindelse med en frivillig aftale med Miljøstyrelsen, at man ville ”fremme incitamentet til miljørigtigt design af elektrisk og elektronisk udstyr gennem differentiering af de betalinger, som producenterne betaler til deres respektive kollektive ordninger til dækning af udgifterne ved indsamlingen og håndteringen af elektronikaffaldet.”

Formålet var, at ”… producenter og importører, der bringer miljøvenlige produkter på markedet, skal bidrage mindre til indsamling og genanvendelse af elektronikaffaldet, mens de producenter, der bringer mere miljøbelastende produkter på markedet skal bære en højere del af udgifterne.”

Der findes imidlertid stadig kun en vægtmæssig graduering inden for WEEE-området og dermed ingen tilskyndelse til at designe og sælge produkter, der holder længere og er lette at genanvende. Der er ikke taget sektorbaserede eller offentlige initiativer på dette område i forlængelse af den frivillige aftale og et tilknyttet projekt.

Der mangler således ikke viden, men mod og vilje til bedre offentlig regulering på området - og denne regulering skal ikke kun have fokus på indsamling og salg af affald. Dvs. producentansvaret skal udvides til at have fokus på produktlevetid, reparation og genbrug. Importører og forhandlere har ikke vist sig i stand til at håndtere det dilemma, der er ved import af relativt billig elektroniske produceret i bl.a. Sydøstasien og dyre danske reparationsmuligheder.

Ikke mindst detailhandlen må påtage sig et ansvar på dette område. Det er i realiteten deres ansvar, når de sælger produkter, der ikke kan repareres eller koster store beløb at få repareret. Konkurrencen er alt for meget på pris og ikke på holdbarhed. Lige som vi er blevet vænnet til at købe store mængder nyt tøj, er vi blevet vænnet til at kassere elektriske og elektroniske produkter og købe nyt!

Også på dette område kan en citizen science tilgang være en del af den regulering og vidensinfrastruktur, der skal opbygges. En portal til upload af fotos og vurdering af elektroniske og elektriske produkter kan opbygges i et samarbejde mellem forbruger- og miljøorganisationer, Repair Café Danmark og brancheorganisationer gennem offentlige midler og markedsgebyrer fra producenter og leverandører. Der kan også udvikles et samspil med det internationale netværk af reparationscafeer [repaircafe.org] og deres Repair Monitor, der opsamler erfaringer fra flere og flere af de 1500 reparationscafeer i netværket. En anden inspiration kan hentes fra en engelsk byggevarekæde, der har etableret reparationsfaciliteter, herunder DIY-faciliteter, i deres butikker.

Vidensinfrastrukturen for cirkulær økonomi skal udbygges

Vidensinfrastrukturen for cirkulær økonomi skal udvikles yderligere og tilføres væsentligt flere økonomiske, ressourcer, der ikke kun er projektbaserede.

Der mangler bl.a. yderligere viden om den lineære økonomis dynamikker. Vi ved stadig for lidt om hvorfor forskellige typer produkter taber værdi for forbrugerne og kasseres, og hvorvidt og hvorfor der sker ændringer i disse dynamikker. Der er behov for

  • forskningsmidler til at studere disse dynamikker

  • analysemidler, der vurderer hvordan erfaringer fra eksperimenter, kampagner m.m. kan forankres og spredes

  • udviklingsmidler, der understøtter kopiering af erfaringer i andre kommuner, virksomheder m.m.

Det grønne nationalregnskab har behov for stabile økonomiske rammer og for udvikling af metoder til at analysere dynamikken i både den lineære og den cirkulære økonomi.

En udfordring ved at vurdere omfanget af forebyggelse af affald er at vurdere mængden af det affald, der IKKE er opstået. EU’s indikatorer har endnu ikke gode indikatorer på området. Miljøstyrelsen fik for nogle år siden udarbejdet en rapport, der viste udfordringerne ved at opgøre affaldsforebyggelse ved hjælp af de eksisterende statistikker – især inden for produktområder med lange brugsfaser som bygninger. På en række områder mangler materialebaserede indikatorer for ressourceanvendelse, og man er nødt til at omregne fra en økonomisk til en materialeindikator. EU har meget fokus på indikatorer for genanvendelse af affald og ikke på forebyggelse, om end der er en indikator for den samlede affaldsmængde.

Det grønne nationalregnskab kunne udbygges med denne form dynamisk viden om affaldsforebyggelse gennem regelmæssige interviewundersøgelser med et repræsentativt udsnit af borgere, kommuner og virksomheder for at følge, hvordan sociale praksisser udvikler sig i samspil med samfundsdynamikker og offentlig regulering – i stil med den repræsentative reparationsundersøgelse for varige forbrugsgoder, som Ingeniørforeningen gennemførte i 2017.

Forhåbentligt kan dette indlæg være til inspiration både før og efter de snarlige valg!

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis jeg var statsminster, så ville jeg sende en Tesla for at eskorter dig som minister til Miljøministeriet.

Kan kun henvise til dine eksemplariske udtaledser, og denne gode video omkring det nuværende overforbrugssamfund, som jeg tror der er flere der har linket til tidligere, men desvære nok alt for få i det nuværende samfund der har set:

https://www.youtube.com/watch?v=gZH8CmWUrg...

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten