Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
phloggen

Vis mig hvem du omgås...

For mange år siden havde jeg en "koncentreret" diskussion med en eller anden fyr om nogle af de finere detaljer i design af filsystemer til computere på en konference.

Jeg er ikke helt navneblind, men det kommer tæt på til konferencer og den slags og selvom fyren utvivlsomt præsenterede sig, fortabte navnet sig hurtigt for mig selvom jeg klart husker diskussionen.

Da Hans Reiser 10 år senere blev anklaget for at have myrdet sin kone var det først da en bekendt gjorde mig opmærksom på at det var ham jeg havde diskuteret med, at det gik op for mig at jeg havde stået ansigt til ansigt med en morder.

Nogle måneder tidligere var jeg blevet inviteret ud at sejle i Peters ubåd nummer 2 og vi snorklede lidt rundt i Københavns havn mens jeg tog nogle billeder, inkl. dette:

Illustration: Poul-Henning Kamp

Den næste og meget større ubåd var allerede halvfærdig i værkstedet, men meget langt fra vandtæt:

Illustration: Poul-Henning Kamp

Da jeg kom hjem var det første jeg med et stort bredt grin sagde til min bedre halvdel: "Den mand er gal!"

Ikke gal som i "Underbukserne på hovedet løbende nøgen ned af hovedgaden", men gal som i "Han vil sejle en ubåd ud i Atlanterhavet og sende en raket op, uden at advare USA og Rusland først."

Peter var gal på dén gode måde, der nogen gange bringer verden fremad i store ryk, og derfor gjorde jeg mit for at Peter blev blogger på ing.dk.

Min første tanke da jeg hørt at ubåden var eftersøgt var "Shit! Peter har dummet sig!" Men da ubåden nogle timer senere sank under Peter og han nærmest bare trak på skulderen over det, tænkte jeg med det samme "Det her lugter helt forkert..."

Det føles ret spooky at have mødt to fremtidige mordere, men der er ifølge mine egne beregninger ingen grund til overtro: Nogle år i USA, hvor 15-16.000 mennesker myrdes om året, vejer tungt i sandsynligheden.

Det eneste jeg kan konkludere er derfor, at hvis der er noget der hedder "at have næse for kommende mordere" lider jeg ihverfald ikke af det.

phk

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Pressen har svælget i sagen, og den er da også spektakulær - men det er som om, mange overser, der først og fremmest er tale om en enorm tragedie.

Det er en tragedie for Kim Wall og hendes familie, der nu for altid må leve med sorgen over at have mistet en datter, en søster og en kæreste. Et ungt menneske med drømme, ambitioner og et ønske om at gøre verden til et bedre sted - og efterladte, der nu står tilbage med et savn, der aldrig forsvinder, og en fortvivlelse over at vide, hvad hun blev udsat for.

Det tjener til familiens ære, at de forsøger at få det bedst mulige ud af situationen ved at oprette en mindefond, der kan videreføre datterens ambitioner gennem andre unge journalister, men det er svært at forestille sig, hvilken styrke det må have krævet af dem, midt i sorgen og den ekstreme medieopmærksomhed.

Jeg har under sagen følt et lille stik af dårlig samvittighed - for som en af de mange derude, som kun har fulgt PM på afstand og ikke kendt personen bag, har jeg været fascineret af hans vilde projekter og stunts. Jeg har talt med venner og bekendte om hans projekter, og jeg sad klistret til skærmen under raketopsendelserne. Har vores direkte og indirekte opbakning til ham været medvirkende til, at det endte så galt, som det gjorde?

Jeg gætter på, man fra Ingeniørens side har haft lignende overvejelser. Da PM blev sigtet for drab, blev man pludselig nødt til at finde ud af, hvilket ben man skulle stå på - og klogeligt valgte redaktionen at lukke ned for weekenden.

Det virkede til gengæld en smule akavet, at man herefter begyndte at dække sagen "fra en teknisk vinkel". Jo, der er da tekniske aspekter i sagen, som kunne være interessante - men elefanten i rummet prustede tungt og insisterende imens.

Det er selvfølgelig hverken Ingeniørens eller læsernes skyld, at historien om PM endte, som den gjorde - det havde ingen kunnet forudse. Og historien er tillige så vanvittig, at det nok er svært at drage en generel lære af den, dog måske lige bortset fra noget med, at man skal passe på med at lade sig forblænde.

Jeg håber, Ingeniøren aktivt vil opsøge nye ildsjæle med spændende projekter, som kan inspirere de mange ingeniørspirer derude, og jeg håber, Kim Walls mindefond vil medvirke til, at unge journalister vil få mulighed for at fortælle historier, der ellers aldrig ville blive fortalt.

Kun på den måde kan hendes tragiske død få en form for mening, midt i håbløsheden.

Æret være hendes minde.

  • 52
  • 0

Der er så meget rigtigt i dit indlæg her at jeg håber det bliver det sidste der bliver sagt i denne sag på ing.dk

  • 7
  • 1

Jeg mener ikke nogen skal have dårlig samvittighed over at have støttet raketter og ubåde, specielt ikke de, der kun har observeret på afstand. Og heller ikke de nærmeste har haft nogen chance for at vide at det på et tidspunkt ville slå klik på den måde det skete.

Man bør ikke dømme ud fra hvilke hjemmesider der er besøgt; den største del af befolkningen forstår at skelne mellem fantasi og virkelighed, om det så er den muskuløse håndværker, voldtægtsfantasier eller de mere bizare fantasier, så er det stadig lovligt at fantasere.

Vi skal forhåbentlig ikke ud i at mentalundersøge alle, der er lidt ud over det sædvanlige.

Er det ikke mistænkeligt at visse personer er meget interesseret i ultranøjagtige tidsmålinger eller at have målepunkter i alle stikkontakter i huset?

Nogen har fantasier om at bygge ubåde og raketter.
Nogen har fantasier om at voldtage og myrde kvinder.
Kun en brøkdel gør alvor af fantasierne, og jeg tror ikke der er nogen korrelation mellem de forskellige kategorier.

Dermed mener jeg naturligvis ikke det er i orden at voldtage og myrde kvinder, mænd eller børn, men jeg mener ingen uden Madsen selv er at bebrejde hvad der er sket.

  • 18
  • 0

Jeg vil stadig lade mig forføre af folk med vilje og mod til at realisere spændende projekter.
At gætte på hvilke psykopater der overskrider grænsen opgiver jeg på forhånd.
Man skal virkelig havde personlig kendskab til Peter Madsens fantasiverden, for at havde haft en chance for, at havde gætte at denne vil begå en forbrydelse af denne art. Jeg ville havde gættet på at han havde sendt en raket af sted uden at spørge om lov først.

  • 14
  • 1

Jeg er nået til et punkt hvor jeg ser Peter Madsen som ethvert andet menneske hvor medaljen både har en forside og en bagside. Hvad det har vist sig i Peter Madsens tilfælde er en langt mørkere bagside af medaljen end jeg tror ret mange endsige nogen andre mennesker har kunnet forestille sig. Dette desværre kombineret med et ønske om at realisere denne kulsorte skyggeside. Resultatet kender vi alle sammen i dag.

Alt handler nu om dommen hvilket er naturligt nok . Det skal det også! Jeg kan og skal på ingen måde forsvare disse handlinger som der nu foreligger en foreløbig dom for. Men går man tilbage i tiden udgik der også mange rigtigt konstruktive ting fra hans hånd. Så som den der fuldstændige mangel på realistiske grænser for hvad der kan lade sig gøre at bygge og realisere som amatør. For ikke at nævne alle de foredrag han holdt rundt omkring. Den side tror jeg der er mange der savner. Desværre gik der også skår i denne konstruktive side af ham som dramaet omkring ubådens ejerskab samt konflikterne mellem RML og CS viser. Jeg var en af dem der tabte en hel del for ham i den forbindelse.

Har folk ladet sig forblænde? Helt sikker hvad undertegnede angår! Det var en rigtig god fortælling i meget lang tid og rigtigt mange mennesker blev revet med af både stemningen og den oftest fremragende formidling af visionerne. Jeg tror som også at når man en dag skal skrive fortællingen om dansk amatørrumfart vil man ikke kunne komme uden om hans rolle som iværksætter og formidler. Desværre endte det hele i en uventet tragedie.

I forbindelsen med reflektionen over Peter Madsen og forblændingen heraf kan jeg anbefale nedestående interview. Jeg skal beklage valget af medie men det var der jeg fandt udtalelserne:
https://ekstrabladet.dk/112/var-taet-paa-m...

Men hvad der måtte have være af positive medaljeforsider er nu fuldstændigt overskygget af den skyggeside som blev valgt realiseret. Desværre for alle implicerede! Denne historie kunne have endt langt bedre end den er gjort nu. Heldigvis er der andre der fortsætter drømmen om rumfart for denne del af historien fejler nemlig ikke noget.

Stakkels Kim Wall. Æret være hende minde!

  • 4
  • 0

som der nu foreligger en foreløbig dom for

Der er altså ikke noget "foreløbigt" over byrettens dom, heller ikke selvom den er anket.

Ca. ⅔ af straffesagerne anket af dømte bliver stadfæstet 100% i landsretterne.

I de sager hvor appelanten får helt eller delvist medhold, (ca. 20%) er der ofte tale om straffe der mildnes med henvisning til personlige forhold. Det har næppe nogen relevans for Peter Madsens anke.

Tværtimod: Anke er ikke en gratis omgang.

Ud over advokatregningen, risikerer Peter Maden også at Landsretten skærpe straffen, selvom anklagemyndigheden ikke har anket med denne påstand (op til 10% af sagerne.)

Antallet af mordsager hvor landsretten eller højesteret pure har frifundet hvor der er dømt skyldig af et enigt nævningeting eller en enig domsmandsret er derimod så få og sjældne og har haft så særlige omstændigheder, at de er helt uden relevans i denne sammenhæng.

  • 5
  • 2

Jo, men han blev frikendt for flere brud på søfartsloven.

I næste retsinstans kunne han vel også blive dømt for disse anklager, og det kan ikke have betydning for livstidsdommen (hvis den fastholdes), men han kunne få en ekstra bøde oven i.

  • 0
  • 0

Beskrivelserne af hvor gruopvækkende og uforståeligt det hele er og har været behøver jeg ikke at gentage der kan jeg bare nøjes med at henvise til foregående indlæg.
Jeg syntes til gengæld at det har været interessant at følge retssagen i den forstand at det er sjældent at der bliver refereret så indgående fra retten, og jeg må tilstå at jeg ikke selv har deltaget i retssager tidligere.
Det har været med til at give et indblik i funktionen af en væsentlig hjørnesten af vores samfunds fundament.

  • 0
  • 0

Det kan bestemt diskuteres om en livstidsdom eller en forvaringsdom er lovens strengeste straf.

Det er ikke rigtigt. Det er livstid. Anklageren har været meget klar på det punkt.

Ved forvaring kan den indsatte søge om løsladelse efter 5 år. Ved livstid er det først efter 12 år.

Der er P.t. to livstidsindsatte der har siddet i mere end 30 år.

Peter

  • 4
  • 0

jeg kan anbefale at læse Sten Bostrups (Mr. News.) bog om Mozart Lindberg.
Den er en spændende beretning om en mærkelig mand og et interessant indblik i skiftet i synet på kriminelle og følgeligt straf.
Han blev løsladt i 1966 efter samlet at have siddet indespærret under forskellige foranstaltninger i ca 60 år.

Såvidt jeg ved er der ingen andre der kommer i nærheden i nyere dansk retshistorie.
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Mozart_Lin...

  • 1
  • 1

Er at der findes ikke mennesker og monstre. Der findes mennesker. Og nogle af dem begår forfærdelige handlinger, og dem der gør er for det meste tredimensionale mennesker. Hvem ved hvor lidt der skulle til for at han ikke havde gjort noget? Hvad hvis det var lykkedes med raketten, og han på en eller anden måde havde været optaget af noget andet, indtil hans hoved havde rettet sig tilstrækkeligt til at han havde ladet det blive ved fantasien? Han har ikke været et monster i forklædning. Han blev et monster den dag i august efter min mening. Ingen skal have dårlig samvittighed over deres samarbejde, støtte osv. Inden han blev et monster. Misforstå mig ret. Hans handlinger er afskyelige, og han er dømt som fortjent. Men hvad nu hvis?

  • 2
  • 1

Dette er endnu et af de ufattelige eksempler, hvor en mand foretager sig noget fuldstændigt sindsygt. Det er så ikke første gang det sker.

En tragedie er enten et teaterstykke eller en uventet hændelse/ulykke... Slå definitionen op.

Det har intet med at gøre med om personen er iværkstætter, inspirationskilde eller blot en fantast med hang til at bygge ubåde eller sende raketter ud i verdensrummet.

PM er blot endnu en mand i rækken af mænd, der af en eller anden grund beslutter sig for at overskride grænsen for alt fornuft.

Det kunne ikke forudsiges, ingen her kunne forestille sig det selvom PM til tider udviste en besynderlig adfærd.

Sket er sket, manden er foreløbig dømt og landsretten bestemmer næste gang.

  • 2
  • 1

ved at se formålet med indlægget på ing.dk...

Er det et udtryk for at være moralsk mere overlegen end PM?

Stået ansigt til ansigt med en morder? Tja, jeg har så stået ansigt til ansigt med ind til flere... Min gode ven har en baggrund i Forsvaret, og jeg ved, at han har slået ind til flere ihjel. Det samme har hans venner fra samme "firma". Manden er i dag konsulent, og hvis man ikke lige vidste det, ville man aldrig gætte det.

Jeg har også mødt PM for 20 år siden.

  • 3
  • 5

... den famøse sejltur. Striden med CS og om opsendelsesvinduet var dråben. Vidneudsagn i retten har fortalt om at Peter i dagene op til hvde talt om den perfekte forbrydelse og prøv lige at genlæs hans sidste BLOG. Det er en forandret Peter der skrev den. Da jeg læste den første gang sad jeg i hvert fald tilbage med en underlig følelse af "Hvad skete der lige der, Madsen?"

  • 1
  • 0