close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Vis mig hvem du omgås...

For mange år siden havde jeg en "koncentreret" diskussion med en eller anden fyr om nogle af de finere detaljer i design af filsystemer til computere på en konference.

Jeg er ikke helt navneblind, men det kommer tæt på til konferencer og den slags og selvom fyren utvivlsomt præsenterede sig, fortabte navnet sig hurtigt for mig selvom jeg klart husker diskussionen.

Da Hans Reiser 10 år senere blev anklaget for at have myrdet sin kone var det først da en bekendt gjorde mig opmærksom på at det var ham jeg havde diskuteret med, at det gik op for mig at jeg havde stået ansigt til ansigt med en morder.

Nogle måneder tidligere var jeg blevet inviteret ud at sejle i Peters ubåd nummer 2 og vi snorklede lidt rundt i Københavns havn mens jeg tog nogle billeder, inkl. dette:

Illustration: Poul-Henning Kamp

Den næste og meget større ubåd var allerede halvfærdig i værkstedet, men meget langt fra vandtæt:

Illustration: Poul-Henning Kamp

Da jeg kom hjem var det første jeg med et stort bredt grin sagde til min bedre halvdel: "Den mand er gal!"

Ikke gal som i "Underbukserne på hovedet løbende nøgen ned af hovedgaden", men gal som i "Han vil sejle en ubåd ud i Atlanterhavet og sende en raket op, uden at advare USA og Rusland først."

Peter var gal på dén gode måde, der nogen gange bringer verden fremad i store ryk, og derfor gjorde jeg mit for at Peter blev blogger på ing.dk.

Min første tanke da jeg hørt at ubåden var eftersøgt var "Shit! Peter har dummet sig!" Men da ubåden nogle timer senere sank under Peter og han nærmest bare trak på skulderen over det, tænkte jeg med det samme "Det her lugter helt forkert..."

Det føles ret spooky at have mødt to fremtidige mordere, men der er ifølge mine egne beregninger ingen grund til overtro: Nogle år i USA, hvor 15-16.000 mennesker myrdes om året, vejer tungt i sandsynligheden.

Det eneste jeg kan konkludere er derfor, at hvis der er noget der hedder "at have næse for kommende mordere" lider jeg ihverfald ikke af det.

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Pressen har svælget i sagen, og den er da også spektakulær - men det er som om, mange overser, der først og fremmest er tale om en enorm tragedie.

Det er en tragedie for Kim Wall og hendes familie, der nu for altid må leve med sorgen over at have mistet en datter, en søster og en kæreste. Et ungt menneske med drømme, ambitioner og et ønske om at gøre verden til et bedre sted - og efterladte, der nu står tilbage med et savn, der aldrig forsvinder, og en fortvivlelse over at vide, hvad hun blev udsat for.

Det tjener til familiens ære, at de forsøger at få det bedst mulige ud af situationen ved at oprette en mindefond, der kan videreføre datterens ambitioner gennem andre unge journalister, men det er svært at forestille sig, hvilken styrke det må have krævet af dem, midt i sorgen og den ekstreme medieopmærksomhed.

Jeg har under sagen følt et lille stik af dårlig samvittighed - for som en af de mange derude, som kun har fulgt PM på afstand og ikke kendt personen bag, har jeg været fascineret af hans vilde projekter og stunts. Jeg har talt med venner og bekendte om hans projekter, og jeg sad klistret til skærmen under raketopsendelserne. Har vores direkte og indirekte opbakning til ham været medvirkende til, at det endte så galt, som det gjorde?

Jeg gætter på, man fra Ingeniørens side har haft lignende overvejelser. Da PM blev sigtet for drab, blev man pludselig nødt til at finde ud af, hvilket ben man skulle stå på - og klogeligt valgte redaktionen at lukke ned for weekenden.

Det virkede til gengæld en smule akavet, at man herefter begyndte at dække sagen "fra en teknisk vinkel". Jo, der er da tekniske aspekter i sagen, som kunne være interessante - men elefanten i rummet prustede tungt og insisterende imens.

Det er selvfølgelig hverken Ingeniørens eller læsernes skyld, at historien om PM endte, som den gjorde - det havde ingen kunnet forudse. Og historien er tillige så vanvittig, at det nok er svært at drage en generel lære af den, dog måske lige bortset fra noget med, at man skal passe på med at lade sig forblænde.

Jeg håber, Ingeniøren aktivt vil opsøge nye ildsjæle med spændende projekter, som kan inspirere de mange ingeniørspirer derude, og jeg håber, Kim Walls mindefond vil medvirke til, at unge journalister vil få mulighed for at fortælle historier, der ellers aldrig ville blive fortalt.

Kun på den måde kan hendes tragiske død få en form for mening, midt i håbløsheden.

Æret være hendes minde.

  • 52
  • 0

Der er så meget rigtigt i dit indlæg her at jeg håber det bliver det sidste der bliver sagt i denne sag på ing.dk

  • 7
  • 1

Jeg mener ikke nogen skal have dårlig samvittighed over at have støttet raketter og ubåde, specielt ikke de, der kun har observeret på afstand. Og heller ikke de nærmeste har haft nogen chance for at vide at det på et tidspunkt ville slå klik på den måde det skete.

Man bør ikke dømme ud fra hvilke hjemmesider der er besøgt; den største del af befolkningen forstår at skelne mellem fantasi og virkelighed, om det så er den muskuløse håndværker, voldtægtsfantasier eller de mere bizare fantasier, så er det stadig lovligt at fantasere.

Vi skal forhåbentlig ikke ud i at mentalundersøge alle, der er lidt ud over det sædvanlige.

Er det ikke mistænkeligt at visse personer er meget interesseret i ultranøjagtige tidsmålinger eller at have målepunkter i alle stikkontakter i huset?

Nogen har fantasier om at bygge ubåde og raketter.
Nogen har fantasier om at voldtage og myrde kvinder.
Kun en brøkdel gør alvor af fantasierne, og jeg tror ikke der er nogen korrelation mellem de forskellige kategorier.

Dermed mener jeg naturligvis ikke det er i orden at voldtage og myrde kvinder, mænd eller børn, men jeg mener ingen uden Madsen selv er at bebrejde hvad der er sket.

  • 18
  • 0