supermaterialer bloghoved

Virtuel tur i et af verdens bedste rentrum

Hvad skal der til for at lave mikro- og nanoteknologi i verdensklasse? Temmelig meget, viser det sig.

Danmark har et stort og avanceret tempel for mikro og nanostrukturer på Danmarks Tekniske Universitet. Det startede som Mikroelektronik Centret, blev så til DTU Danchip, og hedder idag DTU Nanolab. Med et areal på 1350 m2 i rentrum, er det også på international skala et stort rentrum. Det ligner en blanding af et futuristisk hospital og en rumstation, hvor teknikere og forskere bevæger sig forsigtigt rundt i beskyttelsestøj for ikke at "smitte" de sarte mikrostrukturer med støv. "Menneskeaberne" der arbejder i et rentrum er uden konkurrence det mest beskidte der får lov at komme ind, men trods al det avancerede isenkram, de stringente krav til renhed, og det faktum at mennesker forurener, er det i høj grad også menneskerne der hver dag arbejder på at vride ekstra performance ud af maskinerne, og udvikle de højt optimerede "bage-opskrifter" der kan gøre det umulige muligt.

Illustration: peter bøggild

Vi nåede sidste år en fantastisk milepæl der gav genlyd i det internationale forskningsmiljø, da vi som de første i verden skar nanomaterialet grafen ud med 10 nanometer opløsning, og derved ændrede en af dets mest fundamentale egenskaber - nemlig dets båndstruktur. Se f.eks. artiklen på Physorg eller Materials Today.

Illustration: Peter Bøggild

(Fra artiklen "Lithographic Bandstructure Engineering of Graphene")

Vi nåede så langt først og fremmest fordi vi havde nogle kreative og knalddygtige forskere som sled i årevis - primært Lene Gammelgaard and Bjarke Sørensen Jessen. Men en anden forudsætning var at vi havde måske verdens bedste elektronstråle litografi system til rådighed, altså maskine der kan lave mønstre med fokuserede stråler af elektroner med ekstrem høj opløsning. Elektronerne klipper kemiske bindinger i en plastik film i stykker i et bestemt mønster, og denne "ændrede" plastik kan derefter fjernes med et opløsningsmiddel. Derefter er der hul igennem, og så går det løs med ætsning eller metaldeponering, alt efter hvad man vil opnå. Maskinen er et japansk monster der hedder JEOL 9500FS, og "JEOL" er i daglig tale "Djævlen"... og det passer meget godt, fordi man (1) har ikke lyst til at gøre den vred, (2) den er kompliceret at have med at gøre, og (3) den får altid ram på en til sidst :D... men så kan den til gengæld lave mirakler!!!!

Nu byder DTU Nanolab på en guidet - virtuel - tur, hvor du kan få lov at gå rundt i de hellige nano-haller, fra din bekvemme lænestol, ganske som google streetview. Du kan gå overalt, og kan klikke på du har lyst til at lære mere om. Det er ret sjovt, også selvom man ikke er ekspert, og giver et indtryk af hvor meget der skal til for at blive et af verdens førende akademiske rentrum. Ifølge Jörg Hübner, Direktør for DTU Nanolab, er Danmarks nanoflagskib velkendt overalt i verden, og på top-fem listen over rentrum i akademiske miljøer i verden. Der er brugt langt over en milliard gode danske kroner på det og en lang række virksomheder nyder idag godt af al det lækre isenkram og en hær af teknikere og forskeres support.

Tag en tur ved at klikke på linket her

Peter Bøggild er professor i nanoteknologi på DTU. På bloggen Supermaterialer skriver han om stort, småt og tusind gange mindre.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten