Som psykolog oplever man sjældent at få "sat strøm til" sine budskaber. Hvis ikke aldrig. Psykologien er som udgangspunkt et særdeles analogt fag, hvor netop det fysiske nærvær og samtale i realtid er i centrum.

Men som teknopsykolog er sagen en anden.

Hvor almindelige psykologer normalt beskæftiger sig med relationen mellem mennesker, da retter jeg som teknopsykolog blikket mod relationen mellem mennesket og maskinen, eller mere præcist; den såkaldt intelligente maskine (ML, AI, etc.).

I min forskning undersøger jeg helt præcist sundhedsfaglige menneskers relation til AI i forbindelse med diagnosticering ud fra scanningsbilleder.

Og for at have en nogenlunde indblik i hvad det vil sige at tage teknologien til sig, da forsøger jeg at få nogle brugbare erfaringer med at tage visse af fremtidens teknologier på mig.

Senest var et Oculus Virtual Reality-headset

VR in action

Virtual Reality (VR) er blot én ud af mange af fremtidens teknologier som vil rulle ind over vores arbejdspladser og med tiden blive mere almindeligt.

VR prøves af i mange forskellige sammenhænge lige fra konferencer/møder, psykologbehandling til gaming. Når det drejer sig om møder mellem mennesker, er intentionen er at give os en livagtig oplevelse af at opholde os på samme lokation, mens vi kommunikere med og bevæger os i forhold til hinanden.

Erfaringerne er blandede og der er bred enighed om, at VR pt. fungerer bedst til gaming og andet leg, og endnu har lidt vej igen til at fungere i regulære møder og behandlinger.

Kig med her, hvor jeg mødes med partner i KPMGs New Tech afdeling, Bent Dalager og samtaler om fremtidens arbejdsplads og potentielle udfordringer ved implementering af teknologier som AI og VR blandt fagfolk:

Teknopsykologi i VR

Læg især mærke til de dampende kopper kaffe og de flyvende potteplanter.

Derudover, synes Bent og jeg selv, at også vi "flyver" lidt i stolen, og vi kan ikke helt identificere os med vores avatars.

Ikke desto mindre viser oplevelsen sig at være mærkbar på flere måder for mig.

At tage VR på sig

I praksis sidder jeg hjemme på mit kontor og Bent sidder hjemme på sit. Vi er altså end ikke på samme lokation, når vi optager vores møde.

Tre it-teknikkere sidder med i kulissen i skikkelse af deres avatars og sørger for, at optagelsen forløber som den skal. Der kan fx komme en potteplante i vejen for det kamera, der er placeret i VR-rummet til at optage os. Man har altså forsøgt at gøre situationen så livagtig som muligt.

Måske lige bortset fra, at vi har udsigt til jorden fra det rumskibslignende mødelokale, vi sidder i.

Vi alle optræder i skikkelse af vores virtuelle avatars, som fremstår noget standardiserede, dog med vore typiske karaktertræk (hårlængde og farve, hud- og øjenfarve, evt. skægpragt mv.).

Undervejs i vores samtale, prøver vi vores grænser for intimsfære af ved at lade vores avatar nærme sig hinanden. Vi erfarer, at når vi kommer for tæt på hinanden, føles det ubehageligt - ligesom i virkeligheden. Jeg glemmer, at jeg reelt sidder hjemme på mit eget kontor og ænser da heller ikke, at min mand og datter træder ind på mit kontor - og skynder sig ud igen.

Når VR sidder i dig

Mit første møde med VR sidder stadig i mig dagen efter. Jeg har i dag - godt en måned senere - en erinding af at have været i dette rumskib og jeg drømte endda den efterfølgende nat, at jeg var tilbage dertil. Ikke noget videre spacy og alien-agtigt, blot at jeg sad i mødet med Bent og havde en samtale. Der var skabt et mærkbart minde.

Teknologi er ikke blot noget vi tager på os og bruger i situationen, for derpå at lægge det fra os. Vi går i forbindelse med teknologien såvel fysisk som mentalt og tager den med i vores underbevidsthed. Vi skaber minder med den og i kraft af den.

Teknologier som VR kan facilitere mærkbare møder mellem mennesker ved at forlænge vores mentale og fysiske kapacitet. Det er altså ikke uden konsekvenser, at vi bringer teknologier ind i vores liv - privat som professionelt.

Det er min generelle erfaring, at det nemt at tage dem på, men sværere at tage dem af. Vi skal derfor være kloge, når vi vælger hvilke teknologier vi vil tage til os. Vi skal overveje hvorfor vi gøre; har vi brug for det og hvad er konsekvenserne for vores mentale velvære og mellemmenneskelige interaktion.

Har I mærkbare erfaringer med at tage teknologier til jer og på jer - og hvad kan vi alle lære heraf?

Tak for at læse med.

Astrid