Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Teknologi 4.0 bloghoved

Virksomheder: Step up!

Er der et særligt område, hvor vi danskere fortjener ros, så er det, når det gælder tilpasningsevnen. Danskerne har nemlig altid været gode til at tage ny teknologi til sig. Det er den primære historiske årsag til, at vi er så velhavende, som vi er.

Evnen til at lære og udvikle skal vi blive langt bedre til at dyrke i de kommende år, hvor de teknologiske perspektiver ekspanderer. Vi kommer til at se en voldsom acceleration inden for kollaborative robotter, kunstig intelligens, big data, IoT etc.

For at samfundet innovations- og produktionsmæssigt skal drage fordel af de enorme muligheder, som den teknologiske udvikling skaber, skal vi endnu højere grad turde satse, ville investere og derefter tilegne os de nye kompetencer, der gør os i stand til at få vækstmæssigt udbytte af teknologisk innovation.

Vi skal kort sagt have den strategisk retning, ambitionerne, investeringsviljen og indlæringsevnerne på plads. Og så skal vi gøre det i dén rækkefølge - ikke omvendt!

Der er ét afgørende sted at sætte ind. For hvis vi for alvor skal kombinere danskernes dygtige forretningsevne og tilpasningsparathed samt indfri samfundsmæssigt ambitiøse vækstmål, forudsætter det, at danske virksomheder i højere grad stepper op, når det gælder teknologisk innovation

Få en teknologisk innovationsstrategi

Mens mange virksomheder har en gennemtænkt strategi for produktudvikling, så halter det til gengæld når det drejer sig om selve det fremstillingsmæssige hjerte; den produktionsteknologiske innovationsstrategi. Hvor mange virksomheder har en klar retning på deres produktionsteknologiske investeringer? Jeg tror at det beklageligvis er de færreste.

Det er tankevækkende, da det jo er erhvervslivets konkurrencekraft, innovation og produktivitet, som er hovedkilden til den samfundsmæssige indtjening, vækst og velstand, og det derfor er virksomhedernes innovative produktionsprocesser, der er dynamo for udvikling og forandring. Er danske virksomheders teknologiinnovationsstrategier så på plads og tilstrækkeligt ambitiøse? Jeg har min tvivl.

Det bør være virksomhederne, der først og fremmest er på forkant med, hvad nye teknologiske muligheder kan føre til omsætnings- og indtjeningsmæssigt. Derfor bør flere virksomheder have en ambitiøs strategi for, hvordan de styrker konkurrencekraften gennem produktionsteknologisk innovation.

Udvis mod

Jeg mener, at langt flere mindre og mellemstore virksomheder bør udvise mod til at investere i ny produktionsteknologi – ikke som et alternativ til produktudvikling, men som et supplement! De skal først og fremmest gøre det, fordi det skaber nye forretningsmuligheder at geare op produktionsteknologisk.

• Jeg vurderer, at det er de færreste danske virksomheder, som har en teknologisk innovationsstrategi.

• Jeg oplever, at det er de færreste virksomheder, der har en bestyrelsessammensætning, hvor teknologiske innovationsambitioner er et centralt dagsordenspunkt

• Jeg gætter på, at det er de færreste virksomheder, der har etableret egen teknologisk innovationsenhed, så man fokuserer på både at optimere den korte driftsbane og lange udviklingsbane på en og samme gang.

Jeg tror på, at man selv skal gøre det, man opfordrer andre til. Derfor er teknologisk innovation et helt centralt omdrejningspunkt for min egen virksomheds vækststrategi. Vi har derfor både en teknologisk innovationsstrateg, etableret en teknologisk innovationsenhed og øremærket midler til formålet.

Har I en plan?

Denne artikel er en del af Ingeniørens Automationskampagne. Læs mere her
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten