Vintertid er HPFI-tid

Her i weekenden skifter vi fra sommertid til vintertid, så skal vi stille urene én time tilbage (og sove længe!), ligesom havemøblerne skal stilles tilbage til vinteropbevaring. Så er det vi også lige skal huske testknappen på HPFI-afbryderen på gruppetavlen. Det er vigtigt at fejlstrømsafbryderen er funktionsdygtig, og det er passende at testen den to gange om året.

Har du investeret i fladskærme, PC-er og andet konsumelektronik til din bolig, så vær ekstra opmærksom! For har du stadig en gammel HFI-afbryder siddende, så tåler den ikke pulserende jævnstrømme fra f.eks. switch-mode strømforsyninger.  En HFI-afbryder bør derfor udskiftes med en HPFI-afbryder, der bedre tåler disse jævnstrømme.

Selvom du kan købe HPFI-afbrydere i diverse byggemarkeder, så lad være med at forsøge at skifte selv. Det er alt for farligt og i øvrigt ulovligt. Din lokale elektriker kan klare det for under 1.500 kr, og det er da en billig livsforsikring.

Så se nu at få det gjort!

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, Erik, det er en god ide at foretage denne test i forbindelse med fx sommer-/vintertid. Jeg synes du skal gentage din glimrende forklaring af proceduren for testen.

  • 0
  • 0

Hvad mener du med at HFI afbryderen ikke tåler SMPS? Går den i stykker? Eller detekterer den bare ikke lækstrømme i en SMPS?

  • 0
  • 0

Ved tryp på H(P)FI-afbryderens test-knap introduceres der en fejlstrøm på 30mA som skal udløse fejlstrømsrelæet.

For at undgå at andre apparater kan give anledning til en fejlstrøm som giver en "falsk" test er den nemmeste/mest effektive måde at slukke for samtlige sikringsgrupper inden test...

  • 0
  • 0

For har du stadig en gammel HFI-afbryder siddende, så tåler den ikke pulserende jævnstrømme fra f.eks. switch-mode strømforsyninger. En HFI-afbryder bør derfor udskiftes med en HPFI-afbryder, der bedre tåler disse jævnstrømme.

Folk der ønsker at tilslutte en sparepære eller et nyere fjernsyn skal nu skræmmes til at betale 1.500 kr for at opgradere en fuldt ud sikker og lovlig installation, for trygt at kunne benytte en sparepære eller et nyere fjernsyn.

Andre steder jeg kan finde på nettet står der bare at HPFI reagerere hurtigere og er mindre følsomme for tordenvejr, men O.K. det er der ikke penge i.

  • 0
  • 0

Du kan ikke være sikker på at en installation med HFI-afbryder er lovlig og sikker.

Stærkstrømsbekendtgørelsen kræver nemlig at HFI-afbryderen er funktionsdygtig for at være lovlig og dermed yde den ønskede sikkerhed.

Switch-mode strømforsyninger giver pulserende jævnstrømme, der mætter HFI-afbryderens jernkerne, og så virker den ikke længere efter hensigten. Det er helt korrekt, at den også bedre kan modstå lynpåvirkninger, så der undgås udfald under tordenvejr.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten