Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vind og olie

"Prisen på en vindmølle bestemmes især af prisen på olie".

Sådan kunne man læse i Børsen forleden - et citat fra en Vestas-talsmand.

Hvordan hænger det så lige sammen? Er en vindmølle lavet af olie? Selvfølgelig koster det diesel at transportere en vindmølle fra fabrik, men størstedelen af udgifterne til produktion af en vindmølle må alligevel være mindre afhængig af olieprisen.

En mere nærliggende forklaring er, at efterspørgsel efter vindmøller er meget afhængig af olieprisen - jo højere oliepris, jo mere attraktivt er det at finde alternativer, herunder vindkraft. Og så er den tætte prisrelation mellem oliepris og vindmøllepris jo mere et udtryk for manglende konkurrence på vindmøllemarkedet.

Man kan ikke fortænke vindmøllefabrikanterne i at tage den pris, de kan få for deres vindmøller, og vi kan selvfølgelig være glade for, at verdens største vindmølleproducent er dansk. Men det vil alligevel være i alles interesse, at vindmøllepriserne bliver bestemt at et konkurrenceorienteret marked frem for et marked, hvor fabrikanterne ikke kan følge med efterspørgslen.

Energistyrelsen har i sin seneste fremskrivning af Danmarks energiforbrug frem 2025 gjort sig overvejelser om fremtidens vindmøllepriser. Tidligere tider optimisme med hensyn til reduktion i de specifikke priser er nu afløst af en forventning om et behersket fald i de nuværende - høje - priser. Begrundelsen er, at der er stigende krav til driftssikkerheden, begrænsede muligheder for reduktion i materialeomkostninger og mindre muligheder for at udnytte øgede møllestørrelser som prisreducerende middel. Men spørgsmålet er, om det nuværende prisniveau for vindmøller afspejler de reelle omkostninger til produktion af vindmøller, eller om de snarere er udtryk for en "prisboble" affødt af manglende udbud i et voldsomt ekspanderende marked.

Både af hensyn til de kommende investeringer i nye danske vindmøller i Danmark og i verden som sådan, må vi håbe på, at det lykkes at få en effektiv konkurrence blandt mølleproducenterne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Både af hensyn til de kommende investeringer i nye danske vindmøller i Danmark og i verden som sådan, må vi håbe på, at det lykkes at få en effektiv konkurrence blandt mølleproducenterne."

Tak, vi gør hvad vi kan.

  • 0
  • 0

Men spørgsmålet er, om det nuværende prisniveau for vindmøller afspejler de reelle omkostninger til produktion af vindmøller, eller om de snarere er udtryk for en "prisboble" affødt af manglende udbud i et voldsomt ekspanderende marked.

Simpel logik, siger at hvis prisen stiger på et produkt, så stiger fortjensten på de penge som er investeret i markedet til at frembringe dette produkt. Denne lukrative forskel i afkast pr. investeret krone vil tiltrække yderligere kapital og aktører. Imidlertid er der en vis enerti i markedet, bl.a. fordi f.eks. vindmøller er komplicerede størrelser, så der vil være en mangelsituation i en periode inden produktionen kommer på niveau med efterspørgslen, hvilket i perioden vil afføde højere priser.

Vindmølleproducenterne følger bare markedet og agerer på alm. markedsvilkår. Efterspørgslen på vindmøller reguleres på statsniveau og med de senere års opregulering af støtten til vindenergi i en lang række markeder, EU, US, Kina og andre, er efterspørgslen steget enormt og dermed prisen, fordi produktionen ikke kan følge med.

Genertelt har prisen på vindmøller også en sammenhæng med prisen på olie, fordi prisen på olie har en stor indflydelse på hvad energi koster, herunder vindmøllestrøm. Jo højere pris på olie, jo højere efterspørgsel på vindenergi og dermed møller og det presser prisen.

Sidst er en mølle langt hen af vejen lavet af stål, hvorfor verdensmarkedsprisen på stål og efterspørgslen på smedede, støbte og svejste komponenter ligeledes har en indflydelse. Igen er både råvareprisen steget, samtidig med at efterspørgslen på komponenter har fået prisen på forarbejdede emner til at stige. Vindmølleproducenterne har kun et sted at sende regningen hen, og det er til deres kunder.

Så alt i alt er der ikke meget at sige til at møller er steget i pris.

/TH

  • 0
  • 0

"Både af hensyn til de kommende investeringer i nye danske vindmøller i Danmark og i verden som sådan, må vi håbe på, at det lykkes at få en effektiv konkurrence blandt mølleproducenterne."

Tak, vi gør hvad vi kan.

Det lyder godt. Hvem er "vi" og hvad gør I?

  • 0
  • 0

RE: Kaare
Ha ha, det var nu mest ment som en kommentar uden at gå i detaljer med ting som er fortrolige. Mølleproducenterne gør hvad de kan for at hive ordrer hjem, det er der ingen tvivl om.

  • 0
  • 0

Flere fabrikanter, bl.a. Siemes (Bonus) udvider butikken så hurtigt de kan, men det er ikke ukompliceret. Når man skal have en ny fabrik op at køre, fx i et land med lave lønomkostninger, så har man brug for sine bedste og mest erfarne folk til at finde børnesygdommene i produktionen og luge dem ud. Og de folk vil altid være en mangelvare og bliver den kritiske faktor for, hvor hurtigt man kan ekspandere. Eller i hvert fald en af de kritiske faktorer. Kapital, tid til at bygge nye bygninger osv. er også begrænsende faktorer.

Det samme gælder for alle underleverandørerne, der ofte nævnes som flaskehalsene i produktionen.

Så uanset politisk vilje, så vil der gå mange år før vindkraft kan gøre et alvorligt indhug i det globale forbrug af fossilt brændsel. Det samme gælder solenergi (endnu større efterspørgsel ifht. udbud), endda i endnu højere grad, da det er 10-15 år bagefter vind og er på et endnu højere teknologi-niveau. Not to worry, de eksisterende kraftværker har mange års levetid endnu, så i virkeligheden passer det hele nok godt sammen alligevel. Så har vi også mere tid til at finde ud af, hvordan vi baserer et elnet på solen og vinden :-)

Det skal nok gå alt sammen, men det kommer til at gå langsommere end mange af os ville ønske.

  • 0
  • 0

Jeg har da den opfattelse at hovedaktionæren i Vestas er hollandsk.Man har bare beholdt navnet.

Det har man ikke for Bonus møllerne der jo idag hedder Siemens Windpower.

  • 0
  • 0

Not to worry, de eksisterende kraftværker har mange års levetid endnu, så i virkeligheden passer det hele nok godt sammen alligevel. Så har vi også mere tid til at finde ud af, hvordan vi baserer et elnet på solen og vinden :-)

Kære Thomas Pedersen

Er det mon din ambition at klare det uden et stort kontrollerbart og relativt billigt bidrag fra biomasse, affald og tilsvarende kraftvarmeværker, biogasanlæg, mv. eller er det bare en forglemmelse?

  • 0
  • 0