Toxblog bloghoved

Ville jeg helst dø hurtigt eller langsomt af et slangebid?

Selvom jeg ikke som sådan ønsker at blive bidt af en giftslange, har jeg dog som modgiftsforsker gjort visse tanker desangående. Hvilken én ville jeg helst blive bidt af, og hvilken én ville jeg nødigst ville blive bidt af, hvis uheldet skulle være ude? Visse faktorer spiller ind på mit valg, og mit valg ville ikke være det samme i alle bidstilfælde. Særligt spiller det en rolle, hvorvidt der er modgift i nærheden til den pågældende slange, og naturligvis om der er nogen unge studerende i nærheden, som man gerne vil imponere; for så vælger man jo altid den sorte mamba og tager det hele i stiv arm "rigor mortis style".

Illustration: Privatfoto

Mojave rattlesnake: Verdens næstgiftigste slange som er ganske træls at blive bidt af.

En af de første personer til at eksperimentere med slangegifte menes at være den egyptiske dronning Kleopatra. Hun sørgede for, at alle Egyptens slanger blev indsamlet, hvorefter hun testede biddet fra hver eneste slange på en udvalgt gruppe slaver (de etiske og lægevidenskabelige retningslinjer var en smule anderledes dengang). Efter biddet blev slaverne fulgt, og det blev observeret, hvor skidt de fik det, og hvor hurtigt de døde. Jeg kender desværre ikke alle resultaterne for dette kliniske studie, men én ting er sikkert: Da Egypten blev erobret af Octavian (senere kendt som Kejser Augustus), valgte Kleopatra at begå selvmord ved at lade sig bide af en egyptisk kobra frem for én af de mange nordafrikanske hugorme (vipers), som hun også kunne have valgt. Dette giver god mening, hvis man hurtigt vil lade livet. Den egyptiske kobra har nemlig en stærkt neurotoksisk gift, der menes at minde meget om skovkobraens gift. Denne gift rammer nervesystemet, hvilket forårsager paralysering og ødelæggelse af musklernes evne til at bevæge sig. Dette resulterer i, at man til sidst ikke kan trække vejret, idet ens lungemuskulatur er sat ud af spil, hvorfor man dør af kvælning. Men det hele er heldigvis overstået på nogen timer til en dag. Hugormene derimod har en mere vævsskadende gift, som formentligt ville have forårsaget, at Kleopatra først ville få nekrose (forrådnelse af sine muskler og væv) omkring biddet, efterfulgt af nødvendigheden af amputation og afsluttet med død pga. blodforgiftning efter mange dage til hele uger (visse af hugormegifte kunne dog muligvis have interfereret i blodet evne til at koagulere, hvorved Kleopatra kunne være død noget hurtigere af blodpropper eller indre blødninger).

Den egyptiske kobra har en hurtigtvirkende neurotoksisk gift, som dronning Kleopatra udvalgte til at begå selvmord, da Octavian indvaderede Egypten.

Helt overordnet tilhører langt de fleste medicinsk relevante giftslanger to familier: Hugormene og elapiderne. Hos hugormene finder man bl.a. den hugorm, vi har i Danmark, og klapperslanger. Hos elapiderne finder man derimod mambaer (læs om grøn mamba her, læs om sort mamba her), kobraer (læs om monokelkobraen her, læs om skovkobraen her), havslanger og koralslanger. I hugormefamilien kan giften helt generelt forårsage vævsskader, indre blødninger og blodpropper og i visse tilfælde neurotoksicitet. Elapidernes gift derimod forårsager (med visse undtagelser såsom de spyttende kobraer) typisk kun systemisk toksicitet såsom neurotoksicitet og for visse slanger (såsom den australske taipan) problemer med blodets evne til at koagulere. Systemisk toksicitet vil generelt være mere kritisk ift. overlevelse, men mindre slemt ift. at miste lemmer. For vævsskadende toksicitet vil det derimod være omvendt.

Når det handler om hvilken slange, jeg helst eller nødigst ville bides af, inddeler jeg det typisk i tre scenarier. Disse opdeles alt efter hvor tæt på, der er modgift at finde.

Scenarie 1: Modgift meget tæt på Hvis der er modgift i nærheden, ville jeg helst blive bidt af en elapid og ikke en hugorm. Modgifte er nemlig relativt godt i stand til at neutralisere systemiske effekter, men mindre gode til at neutralisere lokale vævsskadende effekter. Man vil derfor med rettidig administration af modgift kunne fuldstændig neutralisere de fleste elapidgifte, som netop virker systemisk. Således ville man kunne undgå både død, og man vil opleve færre vævsskader, end hvis man blev bidt af en hugorm, hvor modgiften ville havde svært ved at nå helt ud i vævet og beskytte mod vævsskader.

Scenarie 2: Modgift er i medium afstand Med deres typiske neurotoksicitet er elapidgifte relative hurtigtvirkende. Hvis der derfor ikke er modgift i nærheden, men der er en chance for, at man kunne få modgift nogen timer eller endda en hel dag væk fra det geografiske sted, hvor man blev bidt, ville jeg nok vælge at blive bidt af en hugorm. Måske man ville få permanente vævsskader, men chancen for at dø ville formentligt være mindre, hvis man dog fik modgift på et tidspunkt, der ikke lå alt for langt ud i fremtiden.

Scenarie 3: Ingen modgift tilstede Hvis der derimod slet ikke er nogen modgift i nærheden, og man ikke kan gøre noget, ville jeg nok handle ligesom Kleopatra og vælge en elapid. Dennes gift ville forårsage en hurtigere og mindre smertefuld død, hvis dosen er høj nok, men ville også efterlade færre varige men, hvis man skulle være så heldig at overleve biddet uden modgift.

Årsagen til de beskrevne forskelle på hugorme- og elapidgifte findes i deres toksinsammensætning. Elapidgifte består typisk af neurotoksiner og fosfolipaser, der er udviklede til at ramme nervesystemet og paralysere bytte hurtigt og effektivt. Hugormegifte består derimod af cytotoksiner (giftige mod celler), hemotoksiner (giftige for blodet), enzymatiske fosfolipaser (giftige mod væv) og i visse tilfælde også neurotoksiner. Hugormegift består således af en cocktail af forskellige toksiner, som tilsammen kan nedbryde væv effektivt. Dette betyder, at et byttedyr eller offer, som er blevet bidt, stille of roligt vil gå mere og mere i opløsning indefra. Dette leder både til, at byttet eller offeret til sidst dør, men også til at slangen får sig en delvist fordøjet snack, som den nemt kan spise. Dette forårsager en langsom og pinefuld død.

Selv hvis det ovenstående skulle lyde fristende for nogen, ville jeg dog helt generelt anbefale, at man vælger et fjerde scenarie, hvor man slet ikke blev bidt af en slange.

Link til forskningsgruppen Tropical Pharmacology Lab

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for endnu et godt indlæg om slangegifte.

Personligt vil jeg foretrække at komme op og slås med haveslangen, da den ikke er så giftig som dem du omtaler.

Jeg kan dog forestille mig at det vil blive en lang og pinefuld død hvis jeg spiser 50 meter armeret pvc-slange, men det kan jeg jo så blot lade være med.

  • 7
  • 0

Hej Andreas Laustsen,

Tak for info om Kleopatra. Det stod ikke i Asterix, så det er nok nyt for de fleste, inklusiv undertegnede ;).

-Kan du lokkes til at skrive lidt om (u)farlighed(?) af den danske hugorm.

mvh Ras

  • 2
  • 0

Personligt vil jeg foretrække at komme op og slås med haveslangen, da den ikke er så giftig som dem du omtaler.

Som 4-5 årig knægt var jeg besøg hos en bekendt af familien, og jeg gjorde meget store øjne, da han fortalte mig, at han havde adskillige lapperslanger boende i kælderen. Først troede jeg ikke på ham, men de andre voksne sagde, at det skam passede, og at de selv havde set dem.

Jeg havde set Animal Planet og skulle bestemt ikke nyde noget af at komme for tæt på, og til sidst gik han selv ned og hentede et eksemplar, som han tog med op i stuen.

Den var sort, lidt over 2 meter lang og lugtede kraftigt af gummi - og ganske rigtigt, der sad en lap eller to på den, lige ved siden af ventilen til cykelpumpen ;-)

  • 6
  • 0

Tak for info om Kleopatra. Det stod ikke i Asterix, så det er nok nyt for de fleste, inklusiv undertegnede ;)

Asterix levede i Cæsars tid, kort tid efter papirets opfindelse (som jo var vitalt for hans eksistens). Augustus kom først til magten efter Hergé havde udgivet sit sidste hæfte. ;-)

Nu skal det her ikke ødelægge Andreas' spændende og velskrevne historie, men iflg. wikipedia, er det vist ikke så sandsynligt at Kleo begik selvmord ved at lade sig bide af en kobra.

"After studying historical texts and consulting with toxicologists, the historian concluded that the asp could not have caused the quick and pain-free death claimed by most sources, since the asp (Egyptian cobra) venom paralyses parts of the body, starting with the eyes, before causing death. Living when and where she did, Cleopatra would have known of the violent and painful effects of an asp's venomous bite, so it is unlikely that it was the cause of her death. Also, the asp's bite is not always fatal. Schaefer and his toxicologist Dietrich Mebs have theorized that Cleopatra used a mixture of hemlock, wolfsbane, and opium.[51]"

https://en.wikipedia.org/wiki/Cleopatra#Death

🎅

  • 1
  • 0

Hej Andreas

Jeg har været så heldig at dykke ved Great Barrier Reef for et par uger siden. Her blev vi udstyrret med Stinger suits, kunne du skrive lidt om hvordan deres gift virker sammenholdt med slangegiften?

\Lars

  • 3
  • 0

Hej Lars Det lyder bestemt ikke dårligt. Jeg tog selv mit dykkercertifikat i Cairns for 10 års siden! Great Barrier Reef er et fantastisk sted (med masser af havslanger)! Jeg har faktisk tænkt mig at lave et af mine kommende indlæg netop om stingers/box jellyfish. Men (indtil da) kort fortalt, så ved man, at stingers har hemolytiske toksiner, som laver hul i ens celler, således at der kommer en udstrømning af kalium. Dette kan resultere i en tilstand kaldet hyperkalemi, som videre kan forårsage hjertestop. Stinger suits beskytter heldigvis ret godt, idet stinger tentaklernes bittesmå nåle ikke kan skyde igennem. Du kan se en slow motion video her om, hvordan disse bittesmå nåle virker: https://www.youtube.com/watch?v=7WJCnC5ebf4 Mvh Andreas

  • 3
  • 0

Vi sejlede også ud fra Cairns, men så desværre ingen slanger :-(

Er der ikke noget med at stinger suits også forhindre at nålene udskydes i det hele taget?

Glæder mig til næste indlæg.

\Lars

  • 2
  • 0

Hej Lars Der må jeg være dig svar skyldig ift. at nålene ikke udskydes. Jeg ville ikke tro, at stinger suitet kunne forhindre dette, da min forståelse er, at tentaklerne reagerer på berøring generelt. Mvh Andreas

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten