projekt globalt bloghoved

Vil miljøministre forsat lade 100 dyre- og plantearter forsvinde i døgnet?

I disse dage er verdens miljøministre samlet i Nagoya, Japan til det største FN møde om naturbeskyttelse i mange år. Ingen af de deltagende 193 lande har levet op til målsætningen om at standse tabet af biodiversitet senest 2010. Et løfte som de ellers gav hinanden på verdenstopmødet i Johannesburg i 2002.   I løbet af næste uge skal miljøministrene forsamlet i Japan prøve at nå til enighed om at sætte 20 konkrete del-mål for at stoppe tilbagegangen for den biologiske mangfoldighed i 2020. Herunder at få regeringer og erhvervsliv til at tage skridt for at beskytte og genskabe økosystemer som skove, floder, koralrev og have.

60% af øko-systemerne forringet

  Videnskabsfolk anslår, at jorden mister arter 100 til 1.000 gange hurtigere end det historiske gennemsnit. Over 60 procent af Jordens økosystemer er blevet forringet i de seneste 50 år, og ca. 33 procent af de arter, som er blevet vurderet, er truet af udryddelse. Nogle biologer taler om udryddelse af 75 til 200 dyre- og plantearter i døgnet!   Disse informationer stammer fra den "3. Global Biodiversity Outlook Report", der udkom i maj 2010 på initiative af Convention on Biological Diversity. Denne FN rapport har sammenskrevet bidrag fra mange videnskabsfolk samt 120 nationale rapporter.

Der er i den grad brug for, at verdenssamfundet handler. Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN) oplyser, at i dag er næsten en fjerdedel af Jordens pattedyr, en tredjedel af padderne, mere end hver ottende fugleart og hver femte planteart truet af udryddelse,

Arternes uddøen og truslen mod den biologiske mangfoldighed er det centrale spørgsmål for de ca. 15.000 deltagere på mødet i Nagoya, Japan, hvor det 10. møde (kaldet COP10) for underskriverne af FN's konvention om biologisk mangfoldighed fra Rio-konferencen i 1992.

Går skidt i Danmark

Også Danmark har for længst forpasset muligheden for at indfri målet om at stoppe tab af biologisk mangfoldighed senest i 2010. I en rapport udgivet af Nordisk Råd oplyser Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at 66 procent af Danmarks heder, klitter, enge og overdrev har ugunstig bevaringsstatus.   Ligesom 29 procent af de undersøgte arter af planter og dyr er på "rødlisten" over truede og sårbare arter. Alene antallet af viber og agerhøns er faldet med henholdsvis 75 og 80 procent de seneste 30 år og en ellers helt almindelig art, som haren findes nu på den danske rødliste. Biologerne forklarer som årsager inddæmning, afvanding, udretning, overgødskning, sprøjtegifte, millioner af svin, overfiskeri mm.

Hvor er det trist at tænke på, at tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen i 2008 tillod, at over 100.000 hektar braklagt jord atter er kommet under plov. Nu er det op til den nuværende miljøminister, Karen Ellemann at vise, at Danmark vil gøre noget alvorligt for igen at fremme den biologisk mangfoldighed.

Det bliver interessant i slutningen af næste uge at analysere, hvad resultatet bliver i Nagoya omkring at blive enige om 20 konkrete del-mål til at nå i år 2020. Herunder virkemidlerne og finansieringen for at nå dem. Hvad tror du?

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En stor del af problemet kan løses straks; Hvis -afbrænding og bortkørsel af kvas, træ- og haveaffald minimeres.

-skovbruget lader noget der ligner 5 m3 pr ha ligge i skoven.

-landbruget lader sine læhegn leve, og når der klippes hegn, så skal det afklippede, (sammen med gammelt halm, ensilage mm) tilbage til hegnet eller andre små pletter hvor dyrkning er besværlig.

-og i haver, parker og ved virksomheder skal haveaffaldet have sin egen kvasbunke hvor småkravlet kan leve.

Jeg bygger selv hus på tidligere, (roundup-sprøjtet, i årevis!), majsmark, og allerede efter 2 år, er her firben, frøer, tudser, pindsvin og fugleliv. Herligt. Det er vigtigt at der er masser af småsteder hvor der er liv. Hvis der er for langt imellem stederne, så kan dyr og planter ikke sprede sig.

Bemærk at vi alle kan gøre en forskel. Det er IKKE de andres problem. Vi sidder alle i saksen. Og husk at nedsætte dit forbrug af de fossile samtidigt.

  • 0
  • 0

...hvad resultatet bliver i Nagoya omkring at blive enige om 20 konkrete del-mål til at nå i år 2020. Herunder virkemidlerne og finansieringen for at nå dem.

  • det er vel mere interessant at analysere (senere) [b]handling[/b] (if any?)!

Hvad tror du?

  • tjaeh, mon ikke det vil forløbe à là COP15?: For mange lande vil falde for fristelsen til at se konferencen som et finansielt ta' selv-bord!(?)
  • 0
  • 0

Kan man forestille sig at (en del af) befolkningen faktisk mener, at dette emne er vigtigt, og 1. lægger vægt på at deres folkevalgte tager ansvar? 2. går ud i haven og indretter et lille hjørne til glæde for mangfoldigheden?

  • 0
  • 0

at 66 procent af Danmarks heder, klitter, enge og overdrev har ugunstig bevaringsstatus

Nu er skov DK's oprindelige natur efter istiden. Hede og overdrev er resultatet af en økologisk katastrofe grundet svedjebrug, og er dermed en kulturskabt naturtype, som kun kan eksistere i få år, uden det græsningstryk, som skabte den. Økologisk landbrug er heller ikke at ønske, da udbyttet er betydeligt mindre, og vi derfor er nødt til at bruge jord, der kunne være natur.

  • 0
  • 0

Hede og overdrev er resultatet af en økologisk katastrofe grundet svedjebrug, og er dermed en kulturskabt naturtype, som kun kan eksistere i få år, uden det græsningstryk, som skabte den.

Mener du så, Henning at det er OK at vi lader mangfoldigheden gå til grunde?

  • 0
  • 0

[quote]Hede og overdrev er resultatet af en økologisk katastrofe grundet svedjebrug, og er dermed en kulturskabt naturtype, som kun kan eksistere i få år, uden det græsningstryk, som skabte den.

Mener du så, Henning at det er OK at vi lader mangfoldigheden gå til grunde? [/quote]

Nej! - Han henviser vel til følgende pasus i artiklen:

I en rapport udgivet af Nordisk Råd oplyser Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at 66 procent af Danmarks heder, klitter, enge og overdrev har ugunstig bevaringsstatus. <<<

Her i Norge er der ved at ske en økologisk katastrofe, som vel må ende med, at staten må ansætte et par mio. geder og får til at bevare "det åbne landskab". Ellers vil vi i løbet af de næste generationer først komme til at bo i et løvkrat og senere i en tæt granskov. - Og have lige så meget udsigt som myrer i en græsplæne. - Og lige så lidt dyreliv.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg mener ikke det er korrekt at heder og overdrev er en følge af en økologisk katastrofe efter svedjebrug. Heder og overdrev var vidt udbredte før vi begyndte at rydde til agerbrug - det er dokumenteret i en undersøgelse fra GEUS. Det er et misforståelse at landbruget har skabt de klassiske naturtyper, og det lysåbne landskab. Hidtil har vi bare haft en landbrugsdrift, som i en vis udstrækning har tilgodeset en del af den vilde flora i forbindelse med afgræsning og høslet. Den voldsomme næringspåvirkning har dog ændret på det de seneste årtier. Næringspåvirkning skaber en unaturlig hurtig opvækst af træer og får de ellers naturligt næringsfattige naturarealer til at gro til.

Så længe landbrugsstøtten eksistere, bør den derfor primært gå til græssende dyr, det vil være væsentlig mere fornuftigt end til opdyrkning af elendige agerjorde, som der sker mange steder i Danmark.

  • 0
  • 0

Heder og overdrev

Jeg ved desværre ikke hvad et overdrev er.

Heden er ikke en oprindelig/naturlig landskabstype. Hvis heden ikke græsses så springer den i skov. Der kan være naturlige årsager til at der er hede, men jeg vil tro at det er meget få steder.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Overdrev er ryddet skov der anvendes til græsning, mellem skoven og agerjorden.

Det er nok således at man anvendte det område man havde ryddet for brænde og tømmer, men som ikke kunne pløjes på grund af tilbageværende stubbe, der så anvendtes til græsning Indtil stubbene var så rådne at de let kunne fjernes

  • 0
  • 0

Jeg mener ikke det er korrekt at heder og overdrev er en følge af en økologisk katastrofe efter svedjebrug. Heder og overdrev var vidt udbredte før vi begyndte at rydde til agerbrug - det er dokumenteret i en undersøgelse fra GEUS. Det er et misforståelse at landbruget har skabt de klassiske naturtyper, og det lysåbne landskab

Når man taler om Vestjyllands heder, har du både ret og ikke ret.

Området vest for israndslinien var sandet og udvasket, hvorfor klimakstræet, bøg, ikke blev det dominerende træ. - Det blev derimod egen. Pga. den skrinde jord, var der heller ikke noget særligt med jordbrug i sten- og bronzealder, og området var derfor dækket af fortrinsvis egeskov med hyppige indslag af moser og lavvandede søer i de tidligere floddale. I jernalderen fandt man hurtigt ud af, at myrmalm (mosemalm) fra moserne kunne bruges til at udvinde jern af, og da huggede man skoven ned og brugte den som trækul i jernfremstillignen - især langs kysten, hvor jægere, fiskere og samlere fortrinsvis holdt til.

Derfor startede en sandflugt fra Vesterhavet, der oversvømmede resterne af egeskoven, moser og søer med meget næringsfattigt flyvesand. - Det viser sig f.eks., at mange af de lave egekrat på heden faktisk er et stort træ, der er tilsandet, så bare toppen stikker op. Danmark - og resten af Nordeuropa - var faktisk før "den sorte død" overbefolket. Da der desuden var god afsætning af okser i Tyskland, udnyttede man heden til det yderste ved græsning, hvorved arealet ikke kunne springe i skov igen. - Derfor havde der også været hede helt siden år 1000, da hedeselskabet begyndte at opdyrke den i sidste halvdel af det 19. århundrede.

Der er i dag for fagfolk overhovedet ikke nogen tvivl om, at lynghede kræver "pasning" ved græsning, jævnlig afbrænding eller "tørvskrælling", hvor de få fastboende skrællede det tynde råhumuslag af for at bruge det til at bygge huse af og til gødning i haven, hvor man så kunne dyrke lidt kartofler oa.

For de mere næringsrige områder øst for israndslinien er det helt åbenbart, at det er land- og husdyrbrug, der har skabt det åbne landskab. Her er urskoven både høj og tæt.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

[quote]Heder og overdrev

Jeg ved desværre ikke hvad et overdrev er.

Heden er ikke en oprindelig/naturlig landskabstype. Hvis heden ikke græsses så springer den i skov. Der kan være naturlige årsager til at der er hede, men jeg vil tro at det er meget få steder.

Vh Troels[/quote]

Oprindelsen til arealer, der brugtes som "overdrev" kan være (mindst) to ting:

Selve navnet kommer af den egentlige betydning - nemlig et areal, der "lå over drevet" - altså blev taget ud af omløbsplanen i nogle år, så det kunne genvinde næringstilstanden. Det er en nyere variant af svedjebruget, man kunne bruge, når man havde græssende dyr, idet jorden faktisk hurtigere genvinder næringstilstanden, når der er permanent græs, der afgræsses, end når der er skov. Dyrene forhindrer også, at det "springer i skov".

Den anden oprindelse er det, Bjarke beskriver.

Mvh Peder Wirstad

PS: Når man kan norsk er det som oftest lettere at forstå de gamle nordiske ord, da især indlandets norske dialekter er langt tættere på oldnordisk, end dansk er - og her "driver" vi altså jordbruk - og er for øvrigt stadigt "bønder" :-)

  • 0
  • 0

[quote]...lynghede kræver "pasning" ved græsning, jævnlig afbrænding eller "tørvskrælling"...

  • eller lejlighedsvis gennemkørsel af [b]bæltekøretøjer[/b]! :) [/quote]

Joh da! - Men det sidste sætter nu i mere bogstavelig forstand "sine spor" :-)

  • 0
  • 0

Vi mangler ofte den voldsomme dynamik i vores landskab og natur - i mangel af bedre er et hul efter en granat ganske udmærket naturpleje. Uden tvivl et godt biotop for markfirben, så længe de ikke får den direkte i hovedet.

Troels H - Hederne er oprindelige naturtyper i Vestjylland - på de fede jorde på fyn og sjælland er heden meget sjælden og her har skoven nok været den dominerende naturtype som Wirstad er inde på. Du kan læse lidt om overdrevene her - en meget smuk naturtype.

http://www.blst.dk/NATUREN/Naturbeskyttels...

Her er rapporten fra GEUS.

http://www.naturbeskyttelse.dk/2010/03/06/...

  • 0
  • 0

@Peder og Bjarke

Tak for oplysningen :-)

@Peder S

Troels H - Hederne er oprindelige naturtyper i Vestjylland

Hvis du klikker på det link du postede og så klikker på heder skriver de det her:

De fleste steder i Danmark er heden blevet udbredt efter rydning af skov og græsning på næringsfattige jorder.

Og det her:

Heden er opstået ved, at bønder har fældet skov for at få landbrugsjord. Jorden er efter nogle år blevet opgivet som ager, og lyngen er vandret ind. Græssende dyr og slåning har forhindret heden i at springe i skov igen. Græsningen og slåningen har fjernet næringsstoffer fra jorden, hvilket har skabt ideelle forhold for lyngplanterne, som trives bedst under næringsfattige forhold. Heden havde sin største udbredelse tilbage omkring 1750-1800. Herefter er man igen begyndt at opdyrke og tilplante heden mere intensivt.

http://www.dn.dk/Admin/Public/DWSDownload....

Om Ikast-Brande (Det skal lige noteres at Ikast ligger vest for isens største udbredelse under sidste Istid, og altså ikke var dækket)

Kommunens mange skovnavne indikerer, at her tidligere har været meget skov. Udvinding af myremalm, kalkbrænding, brændsel, fremstilling af redskaber og materialer til bygningstømmer m.m. medførte at skovene forsvandt, og at heden tog over. Flere steder i kommunen er rester af en oprindelig egeskov blandt andre den fredede Stenholt Skov.

Kommunens mange skovnavne indikerer, at her tidligere har været meget skov. Udvinding af myremalm, kalkbrænding, brændsel, fremstilling af redskaber og materialer til bygningstømmer m.m. medførte at skovene forsvandt, og at heden tog over. Flere steder i kommunen er rester af en oprindelig egeskov blandt andre den fredede Stenholt Skov.

Og:

Heden er et kulturfænomen, der opstår på sandjord, der er meget næringsfattig. Hedens øverste udvaskede jordlag kaldes blegsand. Længere nede er udskilningshorisonten (allaget), der på grund af jernforbindelser er brunt. Dette allag var hedebonden nødt til at bryde, for at få et ydedygtigt landbrug.

Heden i Vestjylland er ikke naturlig. Det er et kulturlandskab. Det kan man desuden ved selvsyn forvisse sig om ved at besøge en hede hvor der ikke er blevet græsset i nogle år. Der begynder at komme træer, først fyr og birk.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Troels - den nyeste viden på området kommer fra GEUS.

http://www.naturbeskyttelse.dk/2010/03/06/...

Hederne er oprindelige, men nogen af dem har udviklet sig indover de arealer som er blevet fældet.

Det er helt rigtigt som du skriver, at heder i dag ofte springer i skov når græsning ophøre - det skyldes at de udsættes for alt for store mængder kvælstof fra luften eller omkringliggende marker. De springer altså i skov langt hurtigere end vilde og græssende dyr naturligt kan holde dem åbne.

  • 0
  • 0

Er vanskelig - også indholdet i ordet "skov".

Peder Størup i naturbeskyttelse.dk:

Den gængse opfattelse af urskovslandskabet i Danmark som ensformigt og tæt skovdækket holder ikke. Der var partier med krat, overdrev og hede, mest på den lette jord i Jylland, mindst på Øerne. De åbne områder blev skabt af græssende dyr, og måske stormfald og skovbrande.

Hvis man kun har været i en skov i Danmark, da kan man jo let få den opfattelse, at en skov er tæt og homogen, og enten består af nogenlunde jævnt høje træer eller nye(plantede). Det er selvfølgeligt fordi, al skov i Danmark er kultiveret.

Det er da åbenbart, at en mangeårig urskov har åbne områder, som Peder Størup beskriver - ellers havde der jo heller ikke været hede-, eng- og overdrevsplanter til at invadere de åbne områder, der blev skabt af mennesker, der opgav et ryddet område.

Eksistensen af græssletter, der ikke springer i skov igennem tusinder af år pga. græssende dyr, kendes fra prærien, savannen osv. Den kendes derimod ikke fra steder med streng vinter. Grunden er først og fremmest, at der ikke er mad nok gennem en kold vinter til så mange dyr, at de kan holde vegetationen nede i den varme tid. Desuden vil der altid kunne gro træer med torne og "ufordøjelige" blade op, der virker som pionertræer, hvorefter andre træer vokser i værn af dem - altså HVIS man ikke har en stor variation af dyrearter, hvoraf nogle er specialiserede i "de ufordøjelige" planter.

Her i Østnorge giver det sig udtryk i, at udyrkede indhegnede arealer, der igennem århundreder har været intensivt græsset, kan stå som nogle pragtfulde parker med græs som en fin græsplæne og enebærbuske i alle skulpturelle udformninger. Det samme ser man sjældent på Vestlandet, fordi man der var fattigere og derfor havde "fattigmands ko", geden - den tager det meste.

Problemet med "det åbne kulturlandskab", der springer i skov, er, at det først invaderes af et tæt krat, der langsomt overtages af tæt ungskov med klimakstræer. - Landskabet er altså i flere hundrede år nærmest uigennemtrængeligt, før åbninger og variationer i alder og art dannes.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er da åbenbart, at en mangeårig urskov har åbne områder, som Peder Størup beskriver - ellers havde der jo heller ikke været hede-, eng- og overdrevsplanter til at invadere de åbne områder, der blev skabt af mennesker, der opgav et ryddet område.

Jeg tror ikke at det er så ligetil. Der vil være åbne områder i perioder, efter storme og af andre årsager, hvor disse planter får mulighed for at komme til i en periode. Desuden kan nogle af planterne være spredt i takt med at landbrug blev udbredt, og dermed kommet til løbende.

Min pointe var at heden generelt er et kulturlandskab, fordi at hvis man lader den være i fred springer den i skov.

Jeg er ikke helt sikker på at det er så let at sammenligne med den nordamerikanske prærie (som er domineret af græsser), både pga- andre arter, såvel som fastlandsklima og tilstædeværelsen af græssende Buffalos året rundt.

@Peder S, jeg tror ikke at det er meget kvælstof der kommer igennem luften, og mange hedeområder er ikke blevet gødet eller ligger op af en mark. Desuden har jordbunden inden mennesket kom til, nok været bedre, noget som blev ændret med indtoget af jordbrug. Men der er mere afvanding i dag end der har været i forhistorisk tid. Så det er svært at vide om jorden i dag er mere eller mindre næringsrig inden menneskets indtog.

Så man kan vel godt sige at heden er naturlig, når man bruger det som et overgangsfænomen mellem et åbent område og skov, men det er ikke en statisk naturtype.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Så man kan vel godt sige at heden er naturlig, når man bruger det som et overgangsfænomen mellem et åbent område og skov, men det er ikke en statisk naturtype.

Vh Troels

Ja selvfølgelig! Det troede jeg var en selvfølge. Meget få - men dog nogle - biotpoer er uberørte over tid men gennemgår stadigt en dynamisk cyklus - enten indenfor små områder - som f.eks. en tom plads efter et eller flere vindfælder - eller store områder - som f.eks. hele savannen efter regntiders skiften.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Her lidt om kvælstof fra nedbør. Ca 12 kg/ha/år Man kan vel mene at det ikke er meget der kommer, alligevel er det 2-3 gange så meget som de sarteste områder tåler.

".....afsætning af kvælstof (N) fra atmosfæren til det danske landområde. Tålegrænserne for nogle af de mest følsomme naturtyper samt løvskov er angivet i figuren. Til sammenligning gødes en almindelig kornmark med ca. 150 kg kvælstof pr. ha om året......."

http://naturogmiljoe.dmu.dk/NaturBiodivers...

  • 0
  • 0

Det troede jeg var en selvfølge. Meget få - men dog nogle - biotpoer er uberørte over tid men gennemgår stadigt en dynamisk cyklus - enten indenfor små områder - som f.eks. en tom plads efter et eller flere vindfælder - eller store områder - som f.eks. hele savannen efter regntiders skiften.

Peder, jeg tror at det som gør det svært at forstå, også for mig, netop handler om at acceptere at mange naturtyper som vi kan gå ud og opleve, ikke er statiske, men er i en dynamisk udvikling. En udvikling som kan tage flere menneskealdre. Som med lyngheden, hvor de første træer er birk, fyr og andre hårdføre men hurtigvoksende arter, inden arter som eg rykker ind og skaber en tæt høj skov, hvor gamle træer så falder, og lysningen giver plads til at en række nye arter kan trives i en periode inden det med tiden sikkert lukkes til igen, hvis det ikke græsses.

At Vestjylland f.eks. har været dækket af egeskov men med åbne områder, som opstår pga. brande, stome mv, som så vokser til igen, mens andre områder har været permanent åbne pga. jordbundsforhold, græsning o.a.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Her lidt om kvælstof fra nedbør. Ca 12 kg/ha/år Man kan vel mene at det ikke er meget der kommer, alligevel er det 2-3 gange så meget som de sarteste områder tåler.

@John

Tak for tal :-)

Vh Troels

  • 0
  • 0

Det er en interessant drøftelse, og jeg er overvejende enig i jeres betragtninger. Det som GEUS gør opmærksom på er, at den gængse opfattelse af at de store åbne vider som en følge af kulturlandskabet ikke stemmer overens med de pollen analyser som viser store mængder af planter som kræver lys. Og ikke bare totter som har fundet plads efter stormfald. Det er mig bekendt ikke dokumenteret så tydeligt før - og bør vel egentlig føre til omskrivning af vores historie hvad skov og hederne angår.

Angående næringsstoffer, Jeg har ikke undersøgt dette nærmere, men umiddelbart vil jeg tro at næringsstofferne var væsentlig mere begrænse i naturen før mennesket kom til - næringsstoffer er ofte en meget begrænset ressource. Der hvor det er gået galt er import af kunstgødning som og foder. Det har gennem årtier opbygget større mængder næringsstoffer end der naturligt høre til i Danmark - det har sat ekstra gang i de stærke og næringselskende arter. Det har muligvis været fornuftigt tidligere, men er i dag et problem for vores natur.

Kvælstof fra luften er et meget væsentligt problem, nogle steder rammes hederne af mere end 20 kg kvælstof pr hektar alene fra luften.

Jeg har selv en del erfaring med forskellige jordtyper. Vores gode jorde springer hurtigt i skov, hvorimod de tørre og sande jorde næsten kan være fri for træer efter adskillige årtier.

Et af de store problemer er at vi mangler en dynamisk natur - skovbrande, stormfald, sygdom, regnslugter skaber dynamik, lys og liv. I Danmark er naturen overkultiveret i Norge gør det modsatte sig nok gældende?

  • 0
  • 0

Et af de store problemer er at vi mangler en dynamisk natur - skovbrande, stormfald, sygdom, regnslugter skaber dynamik, lys og liv. I Danmark er naturen overkultiveret i Norge gør det modsatte sig nok gældende?

Om man har en dynamisk "natur" i Danmark - og om forholdet er et problem - afhænger af synsvinklen.

Man kan hurtigt blive enige om, at det er menneskelig aktivitet, der står for det meste af dynamikken i dansk "natur". - Mange mener da, at den dynamik er for kraftig - ja den romantiske opfattelse af, at "natur" er noget stabilt, stammer vel fra dette forhold.

Det er en misopfattelse, at man har "uberørt natur" i Norge. Der findes da nogle få bevarede urskovsområder, men selv de områder er kraftigt influeret af kulturen - ikke mindst fordi, menneskets udryddelse af store rovdyr, har givet plads til relativt store flokke af elg og hjort, der påvirker væksten i skoven ganske kraftigt.

Ellers er Norsk "natur" næsten mere påvirket af mennesker - altså vegetationen, ikke topografien - end i Danmark, da sult helt op til efter 2. verdenskrig har bevirket, at man udnyttede hver kvadratmeter til græsning for kvæg, får, geder og heste.

"Oliealderen" er derfor ved at medføre en økologisk "katastrofe", da det, man troede, var "naturen", er ved at forsvinde i kratskov. - Hvilket jo for øvrigt ødelægger meget af den dyrkede jord ved at skygge for de små marker, der ligger på steder imellem klipperne, hvor jorden har samlet sig. - Derfor kaldes vores arealtilskud også nu "kulturlandskabstillæg", for at understrege, at man får de penge fra staten for at drive det jordbrug, der vedligeholder det kulturlandskab, man tidligere opfattede som "naturen".

Eller kan man godt overfortolke pollenanalyser mht. mængden af røslyng og andre hedeplanters antal i Midtjylland før jernalderen. Der er ingen tvivl om, at der har været sandflugt ud mod havet altid - de områder er i dag taget af havet. Her er der etableret hede, hvorfra pollen er spredt langt ind i landet med den kraftige venstenvind. Samtidigt var der dog før sandflugten nøgne udvaskede, stenfyldte flodsletter, hvor der først groede lyng og senere - da vejret blev koldere og fugtigere - dannedes højmoser, der også delvist kan invaderes af hedeplanter.

Jeg er således enig i, at noget af det mest interessante ved at færdes i "naturen" er at observere dette samspil mellem klima, topografi, planter, menneske- og dyreliv - og at finde sporene efter det. Jeg er selv bonde, og jeg tror desuden, at hvis "naturværnere" ville være mere intereesseret i den vinkel, så ville man meget lettere kunne få et positivt samarbejde med bønderne omkring biodiversitet.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg har været væk fra denne tråde siden d. 24. Oktober, derfor svarer jeg først nu.

Mener du så, Henning at det er OK at vi lader mangfoldigheden gå til grunde?

Nej, jeg vil lade den komme tilbage. Andre skribenter har næsten skrevet det hele, blot bedre end jeg kunne!!!

Med lidt Europæisk bison, kronhjorte og rådyr, samt mindst den ene af de to urokser der oprindelig fantes, skulle der nok kunne blive lidt åben plads med lidt lyngplanter m. m. i DK. En egeskov har jeg aldrig set her ovre i vestjylland, kun lidt krat, men der spirer skam masser af små egetræer på heden i nærheden af skove, hvor der er enkelte egetræer. De gror langsomt, men spreder sig nemt til åbne vidder. Sikkert med hjælp fra fugle. Nåletræer ville være sjælne i et naturskabt Danmark. Faktisk ville der kun være 4 arter, nemlig taks, enebær, lærk og en fyrreart (efter hukommelse). En enkelt bøgelund har vi dog her i nærheden, men den er sikkert plantet. 80 % af de danske skove er drænet, og ville indeholde andre trætyper, hvis det ikke var tilfældet. Der er nok ikke megen hede der er drænet (måske slet ingen). Måske kunne vi også genindføre f. eks. jærven, hvis vi lod hede og overdrev vokse til. Gerne med lidt direkt udplantning af træer, så vi ikke får så megen krat i mellemfasen. Skulle man tro en tv-serie for nogle år siden, De Danske Skove, er der kun klinteskoven på Møn der er helt uberørt.

Træer vil også binde megen CO2, og med langsom vækst når de nok ikke at blive brændt af som energiafgrøde inden vi har installeret andre energiformer, som nogen synes er en god ide. Det gælder bestemt ikke mig.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten