Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Vil jeg som fysiker ende som finansmand, når jeg bliver stor?

Med min baggrund som civilingeniør i fysik og nanoteknologi (F&N) kigger folk altid med en vis ærefrygt på mig - fysik er vist ganske udfordrende for mange i skolen og gymnasiet - hvilket snart ændres til et spørgende udtryk; "Hvad kan man man blive med sådan en uddannelse?"

Mit udlæg er altid, at mere end 50% af de F&N-studerende fortsætter med en ph.d., dvs. på den korte bane bliver mange af min slags på universitetet og i forskningen. Dette hænger sammen med, at fysik i sin natur er en ganske fundamental og forskningspræget disciplin, og at mange F&N-studerende således allerede under studierne eksponeres til forskning og forskningsmiljøer - hvilket gør fortsættelsen med en ph.d. til en naturlig vej for mange.

Men hvad med på den lidt længere bane? Her er mit svar altid lidt mere uklart, for grundlæggende kan jeg ikke pege på en enkelt eller nogle få funktioner eller virksomheder, som vi F&N-uddannende havner i - vi havner mange steder.

Nogle bliver efter endt ph.d. i forskningen, hvor man på et universitet fortsætter med en postdoc eller i en virksomhed fortsætter med forskning og udvikling. Der er dog et begrænset antal postdoc-stipendier fra de forskellige forskningsråd, og i Danmark hænger de, for en fysiker, forsknings- og udviklingstunge virksomheder ikke på træerne - bio- og kemiinigeniørerne har til sammenligning Novo Nordisk.

Et eksempel, jeg ofte giver, er, at nogle F&N-studerende - med ph.d.-grad eller ej - ender i banker og andre finansinstitutioner. Dette kan måske lyde mærkeligt, eftersom vi er uddannet inden for naturvidenskab og ikke finans eller økonomi. Men da fysik i vid udstrækning kræver matematik, er man via F&N-studiet stærk heri, hvilket f.eks. er brugbart i bankernes kvantitative afdelinger.

At man som F&Ner havner i f.eks. banker eller finans- eller konsulentvirksomheder, er del af en mere generel tendens for fysikere: Ifølge Statistical Research Center hos the American Institute of Physics er der relativt færre "tenure track" positioner (fastansatte undervisere og forskere) til fysikuddannede på universiteterne end tidligere, hvorfor fysikere naturligt overvejer alternativer - og hvor der, som allerede omtalt, er fine muligheder i matematikkrævende discipliner som finans.

Dette bliver livligt debatteret i USA, for er det fysikinstitutters opgave at uddanne kandidater til banker og finanshuse? Skal man imødegå udviklingen ved f.eks. at udbyde kurser i økonomi og finans, når nu en vis andel af kandidaterne alligevel havner i disse brancher? Eller burde man hellere udbyde kurser i entrepreneurship, så de fysikuddannede kan bruge deres uddannelse til at starte virksomheder, som kan holde fysikerne i fysikrelaterede opgaver?

Uanset standpunkt ville det være dumt ikke at overveje, at man som fysiker en dag måske skal arbejde med noget andet end fysik - og hvordan forbereder man sig til dette?

Personligt har jeg sørget for at udvide mine programmeringsegenskaber, hvilket jeg vurderer vil være brugbart i en del forskellige funktioner. Ligeledes, har jeg ladet mig fortælle, kan det være en idé at udvide egenskaberne inden for statistik, som også er generelt anvendelige. Endelig kan det være en idé at overveje mulighederne; hvilke funktioner og virksomheder uden for fysik kunne være interessante? Jeg samler personligt den type idéer, både i og uden for forskning, i en notesbog i Evernote, som jeg løbende bladrer igennem og lader mig inspirere af.

Og hvem ved, om jeg som fysiker ender som finansmand, når jeg bliver stor?

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan kun give dig ret i din betragtning om mange fysikere ender i finansbranchen og har da også haft fornøjelsen af at have 4 ansat igennem tiden, i dag er der kun 1 af de oprindelige tilbage, men jeg møder stadig mange i møder i banker/mæglere.
Uden helt at kunne pinpointe hvorfor, er det helt sikkert et plus i min bog at have en fysisk baggrund.

Min erfaring er de er ikke ser så mærkelige ud i hovedet når de møder krav og at sproget er C/C++, Cuda er normen at bruge og kravene om hastighed i beregningerne er ekstreme

Udfordringerne og aflønningen i den branche er god, så jeg finder det naturligt at den er tiltrækkende på fysikerne

  • 2
  • 0

Og, nu dykkede jeg lige ned i din anden blog som du linkede til, og tænker lidt over "Big data", og ganske naturligt nævner du ikke hastighed, da det ikke er en nødvendighed for at analysere TV-trends.
30 sekunder hvor i finansbranchen nok havde tænkt 30 mikrosekunder som en fornuftig svartid på en analytisk forespørgsel.Blot et tænkt eksempel.

For tiden kigger vi meget på:
https://github.com/antonmks/Alenka

Som et middel til at få svarhastighederne lidt op få db forespørgsler.

  • 0
  • 0

Uden helt at kunne pinpointe hvorfor, er det helt sikkert et plus i min bog at have en fysisk baggrund.

Det er evnen til at analysere en problemstilling. Dvs. at kunne gå fra en løs beskrivelse i naturligt sprog, til en præcis formulering i matematik, som så kan implementeres på computer og levere nogle klare svar. Om det er et fysisk/teknisk problem eller et finansielt problem eller noget andet, er der ikke den store forskel på. Som ingeniør kender man selvfølgelig ikke de økonomiske grundlove, men de er skrevet i samme sprog som de fysiske ditto, så transitionen er ikke så tung.

Jeg håber da du vil forsøge at fortsætte indenfor fysikken, Jakob. Der er finansdrenge nok, så jeg håber du bruger dit talent i industrien. I mine øjne er det langt mere spændende at arbejde med fysik og teknik end at regne på investeringsstrategier i Danske Bank... Det gælder om at kunne modstå fristelsen, når der står en fyr i slips udenfor og vifter med en lønforhøjelse. Skatten tager jo alligevel det meste.

  • 1
  • 0

Det er evnen til at analysere en problemstilling. Dvs. at kunne gå fra en løs beskrivelse i naturligt sprog, til en præcis formulering i matematik, som så kan implementeres på computer og levere nogle klare svar. Om det er et fysisk/teknisk problem eller et finansielt problem eller noget andet, er der ikke den store forskel på. Som ingeniør kender man selvfølgelig ikke de økonomiske grundlove, men de er skrevet i samme sprog som de fysiske ditto, så transitionen er ikke så tung.

Helt enig i alt ovenstående. Jeg siger altid til folk, at jeg ikke ved præcis, hvad jeg laver om 5, 10 og 20 år, men at jeg netop pga. de ting, du ovenfor beskriver, bilder mig ind, at der er mange steder, jeg potentielt kan havne - og mange steder med spændende udfordringer.

Jeg håber da du vil forsøge at fortsætte indenfor fysikken, Jakob. Der er finansdrenge nok, så jeg håber du bruger dit talent i industrien. I mine øjne er det langt mere spændende at arbejde med fysik og teknik end at regne på investeringsstrategier i Danske Bank... Det gælder om at kunne modstå fristelsen, når der står en fyr i slips udenfor og vifter med en lønforhøjelse. Skatten tager jo alligevel det meste.

Der er - som jeg selv sommetider oplever, og som man også kan læse mere om i artiklen, jeg i blogindlægget linker til - stærke holdninger til, hvor man som fysiker, med sin faglige integritet i god behold, kan arbejde henne. Og alt med banker, finans mv. er i visses øjne i denne kontekst bandlyst!

Jeg synes, at fysik og forskning er super spændende og udfordrende, og derfor er jeg glad for det, jeg laver. Men jeg er ikke religiøst anlagt; jeg kan nemt se mig selv i andre typer af jobs, sålænge der er udfordringer og muligheder for udvikling, både personligt og for den virksomhed/det projekt, jeg arbejder med. Sidstnævnte er en ting, jeg virkelig værdsætter ved mit ph.d.-projekt - at jeg kan se udviklingen og kan være bevidst om, at det er mig, som driver denne udvikling, næsten egenhændigt.

  • 2
  • 0

Jeg er glad for at læse dette indlæg. For det er første gang, at jeg er blevet bekendtgjort med, at det kan være en generel tendens. Sådan er det nemlig gået mig. På 19. år sidder jeg i software i en dansk kreditforening. Jeg havde 16 forrygende år med mine specialer, henover systemingeniør i apparat-industrien og udviklingschef i et ATV-institut. Men så brækkede den karriere i 1993, hvor landets eksportøkonomi næsten døde.
To gange har jeg foretaget drastiske skift. Første gang i 1974, under studiet på elektrofysisk retning på DTU, hvor jeg øjnene, at atomkraft kunne få politisk modvind, da skiftede jeg over til optik og laserteknik. Dette arbejdede jeg så med i 16 år med en masse udfordinger. Meget arbejde for udenlandske kunder (rejser med installation), men også anvendt forskning (ATV). Sektor-forskningen (ATV) har imidlertid måttet give afkald på de fleste finanslovs-finansierede midler, og den danske niche industri indenfor grafisk industri og måle-instrumenter er ikke just ekspanderet. Jeg fik aldrig taget en PhD, og ej heller en erhvervs-PhD (dertil havde jeg simpelthen for travlt, der var jo højkonjunktur i slutningen af firserne. Selv om jeg godt kan øjne 2 arbejdsresultaters oplagte relevans). Det sidste brancheskift blev så til software. Der ER der brug for analytiske og matematiske evner, og ind imellem kan det være ganske opkvikkende. Nej, fysikere er ikke så synlige i Danmark. Mulighederne skal nok søges indenfor rumforskning eller lignende, og en PhD er nødvendig for at komme i betragtning.

  • 0
  • 0

Jeg tror du selv bestemmer. Hvis du ønsker en ansættelse som "fattig" fysikker, og holder stædigt fast i det, så skal du nok få det - enten i det offentlige eller erhvervslivet. Er din interesse derimod penge, og har du valgt forskningen for pengenes skyld - så er det hos finansverdenen du skal søge. Mange forskerjobs i det offentlige, har også meget finans i sig, da projekterne behøver penge.

  • 0
  • 0

At du overvejer det lidt diffuse pengeri er et vink med en vognstang om at gå den vej.
Fidusen er at hvis det går lidt galt med andre folks penge kan man altid sige markedskonjekturindekssvaghedsprognose (prøv selv).
Den går ikke i fysik der duer.

  • 0
  • 0

Jeg tror du selv bestemmer. Hvis du ønsker en ansættelse som "fattig" fysikker, og holder stædigt fast i det, så skal du nok få det - enten i det offentlige eller erhvervslivet. Er din interesse derimod penge, og har du valgt forskningen for pengenes skyld - så er det hos finansverdenen du skal søge. Mange forskerjobs i det offentlige, har også meget finans i sig, da projekterne behøver penge.

Naturligvis er det min egen, og enhver anden fysikers, egen beslutning, hvor man ønsker at arbejde henne.

Men det interessante er, om der er noget strukturelt, som leder mange af os til primært at gøre det ene eller det andet; er der for mange fysik ph.d.-stillinger til for få forskerjobs (både på universiteter og i virksomheder)? Er der for lidt industri inden for fysik og teknologi - og kunne dette afhjælpes, hvis flere af os startede egen virksomhed med de idéer, vi f.eks. under uddannelse og i løbet af ph.d. udvikler og arbejder med? Ville det være en god idé eller et problem, hvis fysikere i højere grad blev uddannet inden for f.eks. finans, økonomi mv. som en del af uddannelsen?

Hvad tænker du/I om disse spørgsmål?

  • 0
  • 0

Når man har en fysiker i sig, så er det vel interessen for naturvidenskab, der driver værket, og knap så meget det ingeniørmæssige. Men hvis drengesjælen er stor nok, kan det godt kombineres, som raket-entusiasten Peter Madsen er et bevis på. Det er jo vidunderligt. Når man arbejder med nye ting, bliver det let 'the bleeding edge', og der er sjældent meget store penge indenfor umiddelbar rækkevidde. Tværtimod er højteknologi ofte tabsgivende. Så det er ret svært for en fysiker at blive iværksætter, tror jeg nok. Men salg af patenter er måske en mulighed. At udtage patenter er gratis på visse universiteter, og fysikeren får også rettigheden.
Forsikringsbranchen bruger kandidater fra universitet, aktuarer, der har studeret forsikrings-matematik.
Jeg ser det sådan, at fysikeren kommer ind her, og kan løse lidt de samme opgaver som aktuaren, dog ofte med et bredere tilsnit, specielt i software. At man så herved udelukker arbejde med hardware, ja, det er prisen, som fysikeren må betale. Der er imidlertid også et liv udenfor arbejdet, hvor man eventuelt kan dyrke sådan nogle ting stadigvæk.
Hvis det er en generel tendens i USA, at fysikere ender i finansbranchen, så må de uddanne alt for mange. For de har militær forskning, der burde kunne opsluge en del af dem, der kan opnå sikkerheds-godkendelse. NSA kan vel også bruge nogle eksperter indenfor kryptering og billed-genkendelse.
Men i Danmark ? Skattebegunstigelse af iværksættere ville nok være godt (bare se på USA). Men for en lønmodtager må det være gunstigt med et bredt matematisk grundlag: logistik, statistik, numerisk analyse.

  • 0
  • 0

Men da fysik i vid udstrækning kræver matematik,...

"... og fysikerer kræver penge (som alle andre mennesker)" kunne man vist tilføje! Ærligt talt tror jeg allerhelst at fysikere med forskeruddannelser i fysik ville forske i fysik, men det kan være en svær branche at klare sig i, med mange flytninger, måske få jobmuligheder indenfor speciale-feltet, og ringe udsigt til faste stillinger på læreanstalterne. Jeg synes såmænd det er fint at de finder på at kaste sig over finansverdenen, men synes også det er vigtigt at fuldende historien...

  • 1
  • 0

Men det interessante er, om der er noget strukturelt, som leder mange af os til primært at gøre det ene eller det andet;


Jeg ved at mange videnskabsmänd og -kvinder generelt har nogle rigtige lortekontrakter med 2-års ansättelser og meget få muligheder for partneren, så selv om lönnen+relocation allowance på papiret burde väre OK for 2 år så skal den jo lige deles med 2 - eventuelt mere når partneren bliver trät af at rakke rundt og skrider med börnene.

Jeg kan godt forstå at mange behöver mere stabile forhold. Uanset hvor meget man bränder for noget så mister man lysten hvis hverdagen ikke fungerer for hele familien.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten