true cousins

Video med ustyrlig Silver Bullitt

Illustration: Privatfoto

Fra pitten, manden med den store hat er vores nye video-fotograf Dan L. Lundsgaard

Det mest positive vi kan sige om vores aften på Malmø Raceway var, at begge controllere holdt til den øgede belastning og vi satte en 60 fods tid på 1,42 sek.

Det første run gik fint nok, vi ville starte forsigtig med 2 x 1000 amp og 70% gas, når launch knappen blev sluppet, det gav en 6,04 tid.

Men desværre blev de næste 4 løb noget høg. I onsdag aften troede vi at der var tale om, at vores hjemmebyggede controllere så ud til at regulere for dårligt eller klodset og muligivis i peaks, som bl.a. bevirkede flere fantastiske, men også uventede og ukontrollerede wheelies, den værste med 120-130 km/h. Der var også flere hjulspind langt nede af banen og i høj fart. Sagt på en anden måde: Det var mere Silver Bullitt, der kørte med mig end omvendt.

Efter at have studeret datalogningerne dagen efter, kan vi nu se, at det med 99% sikkerhed er EMI-støj, der har har påvirket omdrejningsbegrænseren, så den indimellem har fået controllerne til at lukke helt ned for amperene til 0 for derefter at lukke op igen til gashåndtagets position, som har været tæt på eller 100%. Det er et problem vi har oplevet tidligere men i meget mere begrænset omfang. Omdrejningsbegrænseren SKAL egentlig være der, for at beskytte motorene mod at løbe løbsk under burn-out eller hvis kæden knækker på vej ned ad banen (en el-motor uden modstand, der får meget power, kører til den selvdestruerer).

Men den øgede spænding har øget støjen tilsvarende. Silver Bullitt kørte simpelthen i store ryk og når poweren pludselig går fra 0 til max på få hundrededele sekund, bliver kørslen mildest talt urolig eller umulig. I det amperene går til 0, bremses biken og vægten flyttes fremad. Og når poweren så kommer tilbage meget hurtigt, er der lagt fint op til en wheelie eller kraftig hjulspind.

Så selvom vi ikke kørte de forventede/håbede tider under 6 sek. var det jo LANGT bedre at finde denne fejl nu og ikke på Mosten under kvalifikationen, hvor vi har maksimalt 3 forsøg. Vi har besluttet at montere en afbryder, så vi kan benytte omdrejningsbegrænseren under burn-out, for derefter at slå den fra under selve løbet - risikoen for at kæden knækker er trods alt begrænset.

Vi håber på at kunne holde jer opdateret via facebook-siden i løbet af Mosten Race Day fredag-lørdag 30.-31. aug.

Hans-Henrik Thomsen, True Cousins fortæller sammen med sin fætter Glenn E. Nielsen om arbejdet med at udvikle og bygge deres lynhurtige el-motorcykler og -biler.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Omdrejningsbegrænseren SKAL egentlig være der, for at beskytte motorene mod at løbe løbsk under burn-out eller hvis kæden knækker på vej ned ad banen (en el-motor uden modstand, der får meget power, kører til den selvdestruerer).

jo jo, men den sjældent på under 1 sekund, med mindre den er tæt på det i forvejen... så hvorfor er det lige at det skal være en strøm/spændingsføler kreds, og en tænd/sluk feature?

løsning 1: man erstatter den hurtige elektriske føling, med en temperatur føler i motorhuset. den vil afbryde strømmen hvis motoren bliver for varm, og dermed sikre mod burn-out, uanset hvad grunden er til over-ophedningen. (knækket kabel, hjulslip whatever....)

løsning 2: lavpas filtrer signalet før føleren. det giver selvfølgelig længere responstider, men til gengæld vil elektrisk støj ikke afbryde strømmen vi snakker 1 kondensator og 1 modstand, ikke et kæmpe stort kredsløb med mange fejlkilder ... støjkilden er ikke kun den højere spænding, men også hjulslip, små ryk i kæden, og lign fænomener der giver en oscillerende load på motoren. Så det vil nu nok være sundt med et filter...

løsning 3: lad begrænseren fungere som en regulator, så den ikke afbryder strømmen helt så hurtigt, men istedet med en rampe...

  • 0
  • 1

Der er tale om seriemotore der er spændt ret kraftigt op "mange ampære" så 100ms er formodentligt for langsomt . systemer er designet så det skulle kunne reagere på under 50 ms, og selv ved ca 50 ms har vi set overshoots på 2000 rpm ved 4500 rpm begrensning.

Den burnout der omtales er dækopvarmningen før start, og her når baghjulet 250 kmt på ca 0.3 sekunder. vi er kkke interaserede i højre hastigheder under burnouten , men man kunne måske ha 2 begrensere en til burnout og en til at sikre motorene ved fejlfunktion, men det forudsætter under alle omstændigheder et tagger signal uden støj på, det vil vi arbejde på , på bilen har vi med held anvendt lysledere til at holde afstand fra motor til elektronik, og det blir nok en sådan løsning her også.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten