Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Videnskabsmafiaen

Normalt når vi interesserer os for videnskabshistorien, fokuserer vi på de forskere der opdagede dette eller de opfindere der fik patent på hint, i kender navnene, f.eks Ørsted, Henry, Bell, Morse, Marconi, Edison, Heaviside, DeForest indenfor telekommunikation.

Når man læser disses historie, flimrer der ude i kanten af historien direktører, ledere, ejere, investorer og andre som hist og her anerkendes for deres bidrag, penge, kontakter, anbefalinger eller bare for at se igennem fingre med regler og aftaledetaljer.

Enkelte af disse biroller dukker så mange gange og så mange steder at man begynder at undre sig over hvad der foregår og kigger nærmere på dem.

Derfor har jeg lige pløjet mig igennem Jennet Conants biografi af hendes bedstefar, James Conant:

Illustration: (forlaget)

Det er vist den 3 eller 4 biografi der er skrevet om ham og jeg har ikke læst de andre, for de fik sønderlemmende anmeldelser og er med rette svære at få fingre i.

Denne her var besværet værd, for Jennet Conant er ikke bare ude på at polere bedstefars glorie, men er ikke bange for, via hendes adgang til familien og privatarkiverne, at exponere de sider af manden som samtiden og de tidligere biografier enten ikke ville (hans selvbiografi) eller ikke fik lov til at komme ind på.

Conant kommer fra "den forkerte side af sporet", men en kemilærer ser hans talent og får ham møvet ind på Harward hvor han gør det ganske glimrende som kemiker, der bygger en fabrik til at lave giftgas til 1. verdenskrig, som dog slutter inden produktet når at blive brugt.

Senere bliver han Rektor for Harward hvor han reformrer den indspiste og indgifte optagelsespraksis og bliver den primære fortaler for et mere egalitært og demokratisk uddannelsessystem i USA.

I anden verdenskrig er det ham der leder atombombeprojektet og ansætter den dynamiske duo Groves og Oppenheimer.

Efter anden verdenskrig bliver han USAs højkommissær i perioden op til Vesttysklands Selvstændighed, hvorefter han fortsætter som ambassadør.

Efter pensioneringen fra det job, kaster han sig over USAs ungdomsuddannelser, rejser land og rige rundt og udgiver den ene mere banebrydende og kritiske bog efter den anden, og ender med at få indført den næsten universelle "SAT" test man bruger som sorteringshat derovre den dag i dag.

Der er ikke så meget at komme efter for nørdlæseren, bogen handler om manden og ikke om alt "det tekniske" udenom.

Men hvis man, med Tom Lehrers ord, har brug for at forstå hvor lidt man har nået i med sit liv, er det den helt rigtige bog.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men hvis man, med Tom Lehrers ord, har brug for at forstå hvor lidt man har nået i med sit liv, er det den helt rigtige bog.

Bogen er helt sikkert en læsning værd. Men at referere til Tom Lehrers bemærkninger og ironiske sang om Alma Mahler er nok lidt ved siden af.

Last December 13th, there appeared in the newspapers the juiciest, spiciest, raciest obituary that has ever been my pleasure to read. It was that of a lady name Alma Mahler-Gropius-Werfel who had, in her lifetime, managed to acquire as lovers practically all of the top creative men in central Europe, and, among these lovers, who were listed in the obituary, by the way, which was what made it so interesting, there were three whom she went so far as to marry.

One of the leading composers of the day: Gustav Mahler, composer of "Das Lied von der Erde" and other light classics. One of the leading architects: Walter Gropius of the Bauhaus school of design. And one of the leading writers: Franz Werfel, author of "The Song of Bernadette" and other masterpieces. It's people like that who make you realize how little you've accomplished.

It is a sobering thought, for example, that when Mozart was my age - he had been dead for two years.

It seemed to me, I'm reading this obituary, that the story of Alma was the stuff of which ballads should be made so here is one.

James Conant var af en helt anden støbning, ligesom f.eks. William S. Knudsen, som du måske burde have nævnt i samme boldgade som Groves og Oppenheimer.

PS.: Er de manglende kommentarer til nærværende blog udtryk for et kulturelt lavt niveau blandt Ingeniørens læsere ?

  • 4
  • 2

jeg kan min Tom Lehrer

Vel talt/skrevet, Marcel. Tak for linket til en af Tom Lehrer’s mange sange, hvor der altid var strøet godt med ironi på og mellem linjerne. Den med ’other light classics’ gik hen over hovedet på HHH, måske flere.

p.s. Vi ved alle, at blogejeren ofte brillerer med ’du er velkommen til at have dine egne meninger, men ikke dine egne fakta’. Dette princip gælder åbenbart ikke ’retskrivning’, hvor blogejeren altid skal klemme et par eksempler på sin egen retskrivning ind. I denne omgang skriver han Harward, ovenikøbet to gange, og ikke Harvard. Vesttysklands Selvstændighed skrives heller ikke med stort S, selvom det var en Stor begivenhed. Forleden var vi vidne til ikke bare Scotland med c, men ovenikøbet Scottland med to t’er. At PHK altid elsker at skrive USA’nsk i stedet for amerikansk nævnes blot i forbifarten.

  • 7
  • 7

Dette princip gælder åbenbart ikke ’retskrivning’, hvor blogejeren altid skal klemme et par eksempler på sin egen retskrivning ind.

Korrekt! Det er en af de charmerende ting ved PHKs bloggerier. Måske er det inspireret af en historisk PH?

Nogle driftige ingeniører burde gå sammen om at stifte en forening til forbedring af det danske skriftsprog. Første punkt må være at ændre "de" til "di" - jeg husker endnu følelsen af forræderi fra de første dansktimer. Man får lært bogstaverne og deres udtale, og afprøver det på ko, bi, so osv. Og så får man serveret sådan en... bæ.

(Jeg lufter nogle gange den her ide og bliver så mødt med spørgsmål om man bare skal stave præcis som man udtaler, og der er jo forskellig udtale osv., og ja, så enkelt er det ikke - men der er nu masser af eksempler på tåbelig stavning vi sagtens kunne rette til som fremtidige generationer og tilflyttere kunne nyde godt af.)

  • 2
  • 0

Herregud med den skolegang og undervisning de stakkels ingeniører har været udsat for er det klart at resultatet er som det er. Jeg erfaret som underviser, at mange af mine elever var strålende til fysiske matematiske regler men grammatiske regler var byer i Rusland, ligesom her.
Et tog flere toge er en almindelig fejl... et tog , to tog , flere tog
At køre, jeg kører, vi kører, alle kører, vi kørte, alle kørte
en lærer, læreren , flere lærer ,alle lærerne
En lære , læren , lærerne er et måleinstrument...skydelære
En lære(plads)
En standart er et flag
En standard er en systembeskrivelse
Massiv, massivt er noget der ikke er hult , men massivt bruges i flæng for stort.

  • 6
  • 3

Men læs lige hvad jeg skrev og se så efter om du kan finde "flere toge" i din ordbog :)
For selv om (e) er der så er det en pragmatisk tilføjelse der bygger på de mange fejltagelser.
Læg mærke til hvorfra ordet tog stammer....zug....der betyder at trække.
Og derfor "Et træk" , " flere træk" og ikke det frække , "flere trække" :)

  • 2
  • 6

Først: jeg beklager at have afsporet debatten ved at citere Tom Lehrer. Den er som sædvanlig endt i det rene nonsens - her i en absurd og intetsigende stavedebat.

PHK, jeg søger stadig en forklaring på, hvorfor du kalder Ørsted, Henry, Bell, Morse, Marconi, Edison, Heaviside, DeForest for en videnskabsmafia. Mafia forbindes normalt med skumle italienske forbrydere i USA eller i Italien.

Ingen af ovennævnte personer udgør i min optik en mafia. Tværtimod. De har bidraget positivt til menneskehedens berigelse.

Jeg tror snarere at din komplet usaglige overskrift i bedste Ekstrablad-stil er sat for at vække opmærksomhed.

Ej heller tilhørte teknikerne Conant og Groves nogen mafia, ligesom fysikeren Oppenheimer (der var dybt begravet i indisk filosofi), repræsenterer det absolut modsatte af en mafia.

Når talen går på biografier, vil jeg gerne fremhæve matematikeren Emmy Noether. Der findes talrige biografier på Internettet. Hun leverede et umanerligt stort bidrag til forståelse af fysikkens love.

Som kvinde med et stort talent opnåede hun matematikeren Hilberts beskyttelse. Som jøde måtte hun i nazismens begyndelse i Tyskland flygte til det frihedens USA, som på nærværende blog for det meste nedsables.

Drop stavedebatten og Lehrer. Læs diverse biografier (Nina Byers kan anbefales) om Emmy Noether. Det fortjener hun.

  • 5
  • 1

Det var dem jeg sigtede til med overskriften, tænk selv videre over hvorfor.

Nej, det bør du forklare. Jeg venter spændt på at høre din dokumentation - eller andres antydning af Groves involvering i mafiaen.

Samtidig hører jeg gerne din forklaring på, hvorfor f.eks. Ørsted skal kædes sammen med mafiaen i USA.

Eller skal jeg forstå dit foreløbige svar sådan, at din sammenkædning var det rene nonsens og totalt ubeføjet?

  • 6
  • 3

I denne omgang skriver han Harward, ovenikøbet to gange, og ikke Harvard

Dynamiske forkortelser i editoren forklarer og undskylder alt! Seriøst, det sparer masser af tid, men det er fandme også en genial måde at udbrede pinlige fejlstavninger i sit dokument, uden at man rigtig opdager det, så det virkelig ser ud som at man ikke kan stave til ordet. ;)
PS: Ved selvfølgelig ikke, om PHK bruger en sådan editor til at skrive sine blogindlæg med.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten