Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
projekt globalt bloghoved

Videnskaben tabte COP24

Der kom ikke den ønskede ambition om hæve reduktionsmålene på COP24 klimatopmødet. Som mange ellers havde håbet ovenpå nylige rapport fra FN's klimapanel (IPCC) om, at den globale udledning af CO2 skal reduceres med 45% allerede i år 2030 for at holde opvarmning på 1,5 grad.

Jeg sad oppe til kl. 3 natten til fredag for at læse en række afsnit i de 144 sider tekst, som er stykket sammen af tekster fra en række forhandlings-grupper. Det afspejler masse af godt og konkret arbejde med et omfattende regelsæt for Paris aftalen, som er helt nødvendigt for at komme videre. Alligevel er det helt anderledes at komme hjem for tre år siden fra COP21, hvor der var jubel ved vedtagelsen af Paris aftalen. Dengang var en vigtig faktor, at USA og Kina gik sammen i 2015. Denne gang i Katowice står de meget langt fra hinanden i det store konferencecenter, hvor der været hele 30.000 deltagere over de to uger. EU har generelt været konstruktiv i de to ugers forhandlinger, men kunne have gjort endnu mere for en alliance med de fattige udviklingslande. Det sidste døgn var Brasilien var ved at stikke et kæp i hjulet ved at veto en beslutning om markedsmekanismer. Vups så kom teksten ned på 133 siders, så de elleve sider er udskudt til COP25 i Chile fra d. 11 til d. 22. november 2019. Hvor det kan blive svært med deres nyvalgte præsident, som i sin valgkamp sagde at han vil følge USA ud af Paris aftalen.

USA og Saudi Arabien har desværre stået i spidsen for at modarbejde anbefalinger fra IPCC nylige rapport om at holde opvarmning på 1,5 grad. Denne videnskabens rapport baserer sig på hele 6,000 peer reviewed studies af klima forskere fra hele verden (se tidligere blog). Inden COP24' start for to uger siden var forventningen, af verdens regeringer ville nå frem til en proces for landene skulle melde mere ambitiøse klimamål ind i år 2020. Selv om IPCC rapporten er blevet rost af langt de fleste lande, så er FNs regler, at der skal være konsensus hele vejen rundt blandt de 190 lande. Dvs. at modstanden fra Saudi Arabien, Rusland, Kuwait og USA betød en veto til at COP24 må skrive "welcoming" IPCC rapporten. Nu hedder det i tekst-udkastet blot, at man »påskønner«, at klimaforskerne har gjort selve arbejdet med at lave en rapport. Det er ikke godt nok.

Vi må vente til COP26 i 2020 på, at landene forhåbentligt hæver reduktionsmålene. Eller i bedste fald at nogle landene gør det til det topmøde, som FN's generalsekretær indkalder til i New York i september 2019. Danmark var ellers andre EU lande og strøbelige ø-stater med til at vise vejen med den såkaldt 'High Ambitions Coalition' med 27 lande. De udsendte onsdag en i mine øjne virkelig god erklæring, hvor de opfordrer alle til at »stræbe efter at skrue ambitionerne op i 2020 som svar på IPCC rapporten om 1,5 grader« (her er et link). Blandt underskriverne er også en række ø-stater i Stillehavet, hvor præsidenten for den sårbare østat Vanuatu, Ralph Regenvanu, sagde på møde under COP24, at hans land overvejer at anlægge retssager mod fossil brændstof firmaer for at betale omkostningerne ved ekstremt vejr og oversvømmelser. Det som i COP24 forhandlingerne hedder ‘Loss and Damage‘, som kun står svagt i teksten.

Regelsæt - svag rulebook indenfor finansiering
Nu får I lidt om "rulebook". Lørdag aften 15 december blev vedtaget et omfattende regelsæt på 133 sider (denne link), som regulerer en lang række komplicerede emner - og her ses masser af stor faglig indsigt. Paris aftalen er som en lov som udmøntes med disse omfattende retningslinjer, som er udtryk for et kæmpemæssigt arbejde i en stribe af forhandlingsspor over de sidste tre år. De mange sider forklarer detaljeret vejledning og regler for måling, rapportering, gennemsigtighed og statusopgørelser for klimareduktioner og andre relevante emner som bl.a. klimafinansiering.

En sektion med stor enighed har været 'Technology Mechanism', som bl.a. indeholder CTCN (the Climate Technology Centre and Network) med hovedkontor i FN byen i Nordhavn i København. Der kan læses om deres arbejde på hjemmesiden.

Jeg har særligt fulgt teksten om de rige landes rapportering på klimafinansiering til de fattige lande, som bl.a. fastlægger retningslinjer for de rige lande's rapportering til FN hver andet år (biennial report). Her er det især denne sætning under artikel 9.7, som vækker modstand fra fattige udviklingsland og fra organisationer som Folkekirkens Nødhjælp og CARE. (f) The financial instrument (e.g. grant, concessional loan, non-concessional loan, equity, guarantee, insurance, other (specify));

Indtil nu har bl.a. de nordiske lande, England og Holland kun rapporteret på gaver (grants) og lån med meget lave renter til de fattige lande. Dvs. "bløde" lån med en årlig rente på ofte under 2% rente. Vedtages formuleringen ovenfor, vil det åbne op for at tælle non-concessional loan, garantier og forsikringer med i status ift. det årlige 100 mia. dollars mål. Her er den årlige rente måske 8-10%, hvilket betyder en enorm forskel for et fattigt land. At det fremover bliver tilladt at rapportere disse lån til FN, vil i sig selv betyde en betragtelig forøgelse af klimabistanden fra de rige lande.

Vi snakker store penge. De multilaterale bankers årsrapport for 2017 fra bl.a. Verdensbanken og den Asiatiske Udviklingsbank skriver. at de bevillige lån for 35 milliarder dollars i klimafinansiering til udviklingslande. Det fremgår desværre ikke, hvilken andel er de billige konsessionale lån og hvilken andel de langt dyrere non-konsessional lån. I en ny rapport fra OECD står at læse at “the majority of multilateral loans were non-concessional.” En chef fra OECD lovede os ved et møde (kaldes "side-event" i COP24) at give denne fordeling i det nye år.

Problemet med at tælle mange lån med i de lovede 100 mia. dollars opstår især, når det er adaptation projekter (klimatilpasning), der skal finansieres i fattige lande. Det kan være bygningen af dæmninger for at forebygge oversvømmelser, som det ikke er realistisk at fattige landsbyer eller kommuner kan klare at betale tilbage til internationale långivere. Det er klimatilpasning i fattige lande, som særligt har brug for de 100 mia. dollars, som Paris aftalen har aftalt at rige lande giver årligt fra 2020. Der står i Paris aftalen, at der skal være en balance mellem adaptation (tilpasning) og mitigation (reduktioner), men de fremlagte tal fra FN og OECD under COP24 viser, at kun ca. 25% går til adaptation og 75% til mitigation (af 56 mia. dollars i 2016).

Hvor det er fornuftigt med lån, er til reduktioner via vedvarende energi. F.eks. til investering i en kæmpe vindmøllepark ved Lake Turkana i Kenya, som er det største vedvarende energiprojekt i Afrika. Det er opsat 365 Vestas-vindmøller, som når de kommer i fuld drift kan producere ca. 17% af Kenyas samlede el-forbrug. Her er den samlede finansieringen på 678 millioner Euro, som er sammensat fra en række internationale investorer og långivere, inklusive aktiekapital fra den danske klimainvesteringsfond administreret af IFU (mere i dette link). Forbrugeres og virksomheders betaling for strøm er med til at sikre tilbagebetalingen af disse store lån.

Det blev en længere forklaring på, hvor det er betænkeligt at lade lande rapportere til FN på de dyrere "ikke-koncessionale" lån som klima financiering, som kun risikerer at forøge fattige landes gældsætning.

En anden formulering i artikel 9.7 har også skuffet de fattige udviklingslande, Folkekirkens Nødhjælp og CARE: (b) Amount the face value and, on a voluntary basis, the grant-equivalent value;

Fra næste år skal Danmark og andre rige land rapportere til OECD "grant-equivalent value", dvs. gave-elementet i et koncessionalt lån. Det kan f.eks. være 50%, hvilket indikerer at den anden halvdel skal betales tilbage. Der er skuffelse over, at det ikke fremstår som et krav til de rige lande men at de kan vælge at lade være. Hvis det var blevet obligatorisk, ville det have lagt pres på et land som Frankrig, som giver 94% af deres klimabistand i form af lån. Det kunne stille spørgsmål ved, når præsident Macron fremhæver den store franske klimabistand (rapporterede 3,3 mia. dollars i 2016).

Emner : Klima
Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Cop 24 må betyde at det ca et 24. år i træk at ca 20000 mennesker bruger omkring 1-5 ton CO2 hver på at mødes og fordi man ikke kan blive 100% enige kan det ikke lade sig gøre at skrive ordet WELCOME i en erklæring. Og netop pga det ord betyder de 6000 videnskabsfolks arbejde officielt ikke noget, og derfor kan man ikke gøre noget ved noget.
De næste gange kan COP25+ klares med en surveymonkey: WELCOME or NOT WELCOME.

  • 14
  • 0

Hvis man kigger på hvor mange møder, diverse repræsentanter for stater etc. har, så kunne man vel med fordel erstattet dem med fx. Skype møder?

Efterhånden er der vel intet rationale for, at disse mennesker flyver frem og tilbage, når de i stedet kunne afsætte tiden i et virtuelt mødelokale.

IMHO

  • 7
  • 2

Konceptet vækker minder om Kommunist Kina og Rusland i gamle dage.
Økonomen Kenneth Galbraith skriver i en af sine bøger, at "umulige problemstillinger" holdes "stangen" ved disse "ikke - forretningsmøder" med det formål ikke at foretage sig noget som helst, og set i det lys går det jo fint.

Jeg kunne godt tænke mig en billigere måde - f.eks video konferencer - at mødes på i disse internettider, hvor det at rejse ikke er et krav for at kunne mødes.

  • 7
  • 1

Vi er kloge og idealistiske i dette land - og nogle af de rigeste.
Altså er vi også dem, der umiddelbart kan spare mest!
Men er vi i praksis også klar til at nedsætte vores forbrug, give køb på goder, som vi har råd til, men bør undlade at gøre brug af?
Kan man som politiker blive genvalgt, hvis man lægger bånd på vores muligheder for at realisere os selv og bruge vores penge, som vi vil?
Det er meget populært at postulere, at vi betaler for meget i skat. Samtidig er det ganske klart, at vi er nødt til at træde til med klimaløsninger i de lande, hvor man ikke selv har de økonomiske muligheder for at gøre noget.
Vi siger nej tak til import af affald - på trods af, at hver eneste ton som vi på den måde tager ud fra deponierne både gavner klimaet og vores egen økonomi.
Vi tager stadig til London for at købe julegaver - eller til fodbold i Barcelona. Og trøster os med, at vi har sparet 10 kg oksekød årligt og derfor kan have god samvittighed.
I realiteten er der nok meget få af os, som kan forestille os, hvordan vi kan halvere vores klimapåvirkning - det vil være et enormt indgreb i vores dagligliv. Og reelt slet ikke nok, da vi så vidt jeg husker her i landet har et forbrug, der ligger en faktor 8 over det vi burde.
Kan vi egentlig ikke også være ligeglade? Konsekvenserne vil måske ramme vores børne- og oldebørn. Selv kommer vi ikke til at mærke meget til dem (undskyld, jeg er allerede pensionist, så jeg føler mig ret sikker).
Alligevel er jeg alvorligt bekymret. At nogen med den sunde fornuft i behold kan tro, at vi nøjes med en temperaturstigning på 1,5 grad er utroligt. Med den nuværende indstilling ender vi i 2100 med mindst 3 grader - og en vandstandsstigning på mindst 5 meter.
Lad os så håber, at vore efterkommere kan flytte længere nordpå i et mildere klima og ikke bliver klimaflygtninge i Nordafrika, fordi en ny istid er på vej på grund af en kortsluttet Golfstrøm.
Langt ude? Absolut ja, men jeg har en klar fornemmelse af, at vores tid på historisk afstand vil blive betegnet som den lykkeligste nogensinde.

  • 11
  • 2

udelukker effektivt, at der træffes juridisk forpligtende beslutninger om at handle på problemet. Og processen, der officielt sigter på at opnå enighed på globalt plan, bruges på lokalt plan som den perfekte undskyldning for kun i princippet at handle på det.

Dvs. de her møder og hele den proces, som de er del af, blokerer effektivt for, at der sker noget som helst.

Alle kan undskylde deres adfærd med, at der ikke er truffet nogen alment gyldig og forpligtende beslutning om at alle andre også skal gøre noget.

Og da alle har vetoret, så ved alle at ingen nogen sinde bliver forpligtet på noget som helst via den process, som cop 24 falder inden for.

Hvis der er nogen, der har forstået problemets alvor, så har de også forstået at både denne proces og alle dem, som ikke handler på problemet, er del af det.

På den måde må verden dele sig mellem dem, der vil bevare verden, og dem der fucker det hele op.

Distinktionen går mellem individ individ, nation nation, virksomhed virksomhed, medie medie.

Det hedder konfliktens realitet; https://www.google.dk/search?source=hp&ei=...

  • 6
  • 2

Men en betydelig del af den forberedende aktivitet kan givetvis foregå 'i cyberspace'.


Det kunne så være det der kan foregå, mellem de så noget sjældnere real-møder. Hvis det fordrer effektiviteten og mindsker spildtid, kan der sagtens gå 5 år mellem real møderne. Måske var det bedre at der sideløbende holdes regionalmøder, så det meste kan afstemmes før møderne.
Penge skulle holdes ude af dette forum, så det ikke ender i gedemarked, hver gang.

  • 0
  • 2

Hvis man endelig skulle foreslå noget radikalt kunne det måske være dette som jeg skrev i en anden debat hvor bølgerne gik højt:
Jeg fatter ikke at man ikke laver et COP-5 eller et COP-15 møde med de største udledere, svarende til henholdsvis over 70% eller 85% af verdens CO2-udledning, og så kunne andre blive hjemme indtil de store havde forpligtet hinanden på at gøre noget!

  • 4
  • 2

Jan C du skriver: "Hvis det fordrer effektiviteten og mindsker spildtid, kan der sagtens gå 5 år mellem real møderne."
Vil gerne spørge dig og de andre med kommentarer, hvordan I ser på at IPCC rapporten om at holde 1,5 grader temperaturstigning i dette århundrede siger: "greenhouse pollution must be reduced by 45 percent from 2010 levels by 2030, and 100 percent by 2050." Året 2018 synes at sætte rekord med udledninger, så vi nåede ikke en reduktion fra 2010 til 2018.
Dvs. de næste 12 år skal klare de 45%, som er et vanvittigt højt tal. Så er omkostninger ved at holde COP møder vist i småtings-afdelingen, det har altså også en værdi at ca. 30.000 deltagere får en masse viden, som de rejser hjem til deres lande for at anvende.

  • 4
  • 2

Vil gerne spørge dig og de andre med kommentarer, hvordan I ser på at IPCC rapporten om at holde 1,5 grader temperaturstigning i dette århundrede siger: "greenhouse pollution must be reduced by 45 percent from 2010 levels by 2030, and 100 percent by 2050."

- præmissen er jo, at de til grund liggende fremskrivninger (klimamodeller) er retvisende,
og i så henseende er der jo (som velbekendt) ganske delte meninger! :)
(Hertil kommer så divergerende opfattelser af 'farligheden' af moderate (globale) temperaturstigninger).

  • 3
  • 8

Så er omkostninger ved at holde COP møder vist i småtings-afdelingen, det har altså også en værdi at ca. 30.000 deltagere får en masse viden, som de rejser hjem til deres lande for at anvende.


Jeg forholder mig udelukkende til de politiske sammenkomster, der altid får skylden for ikke at være radikalt nok. Mit forslag var ikke at drosle indsatsen ned, men at pille politiske studehandler ud af ligningen. (Som med penge: hvem der skal kaldes U-land, og modtage penge og hvem der betaler regningen). Der kan forsat være årlige, men regionale møder, for at der regionalt kan blive enighed. Der bliver globalt så ikke de samme tiltag, men de der bliver kommer hurtigere i mål.. regionalt. Det er bedre end de små skridts politik, vi nu ser.

Viden? Den kan rejse hurtigere end et jet-fly.

  • 2
  • 4

Hertil kommer så divergerende opfattelser af 'farligheden' af moderate (globale) temperaturstigninger

- her en rimeligt 'RÆSONnabel' kommentar, som jeg udmærket kan 'kontrasignere'!:

Vi mennesker kan håndtere og tilpasse os klimaændringerne, uden at det får betydelig indflydelse på verdens velstand og velfærd. Vi kan roligt droppe dommedagsprofetierne – vi har godt af lidt varmere klima...

https://www.raeson.dk/2018/karl-iver-dahl-...

Og så er den endda forfattet af en ingeniør! :)

  • 3
  • 6

Jeg ser frem til at deltagerne i fremtidige COP møder vil deltage i form af telepresence, ved brug af double robotics:
https://www.doublerobotics.com/
Double robotterne mangler måske lige at blive raffineret lidt, men generelt er det en åbenlys teknologi som kan bruges i mange møde- og arbejdssituationer. Hvis COP møderne kunne være med til at promote den teknologi, kunne det faktisk lede til store besparelser på CO2 kontoen.

  • 1
  • 0

Og så er den endda forfattet af en ingeniør! :)


Problemet er at Karl Iver på ingen måde benægter AGW, hvilket HHH har gjort mange gange. Karl Iver hilser den velkommen:

" (Det er) meget fornuftigere efter min mening, at ruste sig til tilpasse sig evt. klimaforandringer ved at bruge løs af de fossile brændstoffer og derved opbygge human kapital og forstærke den globale økonomi. Tiden kan man så bruge på at blive klogere på problemet og som Lomborg foreslår på at udvikle nye, billige og rene energikilder, som kernekraft, fusionsenergi og solkraft (herunder solsatelitter). Varm og rig er nu en gang bedre end kold og fattig.

Heldigvis betyder hverken klima eller vejr noget særligt for rige menneskers velstand og velfærd. Det, der tæller, er menneskenes idérigdom og teknologiske formåen. Så I kan roligt fortsætte med at nyde det gode liv i tryg forvisning om, at vi snilde ingeniører nok skal sikre fremtiden."

Et eksempel på en trolls mangel på logik og på at viden fortaber sig i fantasi og egoistisk politik: Jeg ved det ikke vil regne, så jeg bliver ikke våd. Selv om det skulle regne, så regner det ikke på mig, men på de andre. Og det er jo det samme som at det ikke regner. Ikk?

  • 5
  • 1

Problemet er at Karl Iver på ingen måde benægter AGW, hvilket HHH har gjort mange gange

- har jeg dét? Doku??

Karl Iver:

De seneste års forskning viser, at følsomheden ligger i den nedre del af intervallet, hvilket har den konsekvens, at vi stort set ikke behøver at foretage os noget foreløbigt for at holde os under den politisk fastlagte arbitrære grænse på 1,5-2 grader temperaturstigning

  • det glæder mig da at høre, at du (nu) deler(?) denne vurdering...så er vi vel (næsten) enige (ved dog ikke, om katastrofale havstigninger og diverse 'vildsomt vejr' hermed også er 'gravlagt'?), og julefreden kan ringes ind!(?) :)
  • 2
  • 4

Det er i hvert fald det indtryk jeg får, når jeg læser dine indlæg

- jaså(?) Men du er åbenbart ude af stand til at fremlægge eksempler!? Og jeg har ingen erindring om, at jeg har 'benægtet AGW'.

Men måske kunne du oplyse mig og andre hvad din holdning er, så vi undgår misforståelser

  • jeg kan ærligt talt ikke se, hvilken rolle holdninger spiller her...en anden debattør skrev: "Men nu er det (heldigvis) sådan, at videnskab (for de fleste) vejer tungere end meninger", hvilket vel lyder rimeligt(?); så hvis meninger vejer mindre, gælder dette vel også holdninger?

Mener du at AGW er en realitet eller ej?

  • absolut! Jeg mener, at AGW er en for Verden mindre væsentlig realitet. Faktisk er jeg meget enig med Karl Iver i dette udsagn:

KLIMAFORANDRINGERNE udgør ikke en exceptionel udfordring for menneskers velstand og velfærd, men er et problem på linje med mange andre – det er faktisk langt fra det største. Der er stor usikkerhed om både det naturvidenskabelige og samfundsmæssige grundlag for, hvordan problemet kan løses. Man kommer meget let til at gøre mere skade end gavn med uigennemtænkte løsninger som produktionsstøtte til primitive energiformer og krav om stop for den økonomiske vækst. Derfor skal vi blive ved med at bruge den billige lagrede energi i form af fossile brændstoffer, indtil der er fundet nogle bedre og billigere energikilder

Må jeg iøvrigt anbefale Karl Ivers øvrige artikler til nærmere studium:

https://www.dahl-madsen.dk/

De er lidt (faktisk meget) af af en guldgrube! :)

  • 3
  • 3

HHH:
- jaså(?) Men du er åbenbart ude af stand til at fremlægge eksempler!? Og jeg har ingen erindring om, at jeg har 'benægtet AGW'.


HHH mente tilsyneladende, at drivhuseffekten via CO2 er irrelevant for GW og at denne i øvrigt var ophørt.
I 2007 skrev HHH ” 'vand-drivhuseffekten' er stigende. CO2-udledningerne er globalt set også fortsat med at vokse, helt uanset 'Kyoto'; 'CO2-drivhuseffekten' er altså også stigende, endda kraftigt.
Men temperaturen holdt op med at stige i 1998 - - - P.t. forekommer solaktiviteten stagnerende/aftagende - hvilket den globale middeltemp. sjovt nok osse har gjort i det seneste decennium, trods stigende drivhusgas-emission!”
Det er svært at forstå ovenstående på anden måde end: 1) Den stigning i temperaturen der har været, har ikke (ret meget) at gøre med CO2, men det har solen måske? 2) Den globale opvarmning ophørte i 1998. Begge dele er faktuelt forkerte. Tal fra NASA:
1987: 0.33
1997: 0.47 +0.14
2007: 0.64 +0.17
2017 0.90 +0.26
T er stigende og accelererende og har iøvrigt intet med solen at gøre.

NASA Vital signs: Since 1978, a series of satellite instruments have measured the energy output of the sun directly. The satellite data show a very slight drop in solar irradiance (which is a measure of the amount of energy the sun gives off) over this time period. So the sun doesn't appear to be responsible for the warming trend observed over the past several decades.

Nu mener HHH åbenbart, at er AGW er en realitet (tak for det klare svar), men alt er i den skønneste orden, for det siger Karl Iver.

  • 2
  • 2

Det er da ganske imponerende, at du har været 11 år tilbage i tiden - stadig uden at finde dokumentation for din påstand! :)

Det er svært at forstå ovenstående på anden måde end: 1) Den stigning i temperaturen der har været, har ikke (ret meget) at gøre med CO2, men det har solen måske? 2) Den globale opvarmning ophørte i 1998. Begge dele er faktuelt forkerte. Tal fra NASA:...

- tal fra HadCRUT3, se:

http://www.climate4you.com/images/HadCRUT3...

T er stigende og accelererende og har iøvrigt intet med solen at gøre

  • T var anno 2007 (iflg. HadCRUT data) faldende (ift. 1998); om dette 'havde noget med solen at skaffe' kan du vel næppe afgøre!?

The satellite data show a very slight drop in solar irradiance (which is a measure of the amount of energy the sun gives off) over this time period

  • som sikkert de fleste bekendt, er det ikke 'solar irradiance' (TSI), der tilskrives væsentlig indflydelse på Jordens klima, derimod solens betydning for intensiteten af den kosmiske baggrundsstråling og dermed skydannelsen.
  • 3
  • 5

Tilskrives af hvem?

- af fysikere, der forsker inden for området!:

In this picture, solar activity increase is responsible for about half of the twentieth-century global warming through a reduction of the cosmic ray flux, leaving less to be explained by anthropogenic activity. Also, in this picture, climate sensitivity is on the low side (perhaps 1 to 1.5°C increase per CO2 doubling, compared with the 1.5 to 4.5°C range advocated by the IPCC), implying that the future is not as dire as often prophesied...

https://www.ias.edu/ideas/2015/shaviv-milk...

  • 1
  • 4

Sunspot cycle:
"The bad news is that some studies show sunspot magnetic field strengths have been declining since 2000 and are already close to the minimum needed to sustain sunspots on the solar surface. This is also supported by independent work in 2015 published in the journal Nature. By Cycle 25 or 26, magnetic fields may be too weak to punch through the solar surface and form recognizable sunspots at all, spelling the end of the sunspot cycle phenomenon, and the start of another Maunder Minimum cooling period perhaps lasting until 2100.

But the good news seems to be that none of the current forecasts suggest Cycle 25 will be entirely absent. A few forecasts even hold out some hope that a sunspot maximum equal to or greater than Cycle 24 is possible."
https://www.huffingtonpost.com/dr-sten-ode...

Der er ingen solpletter synlig for tiden.

  • 3
  • 0

Det kan man hævde, men måske på anden vis end bloggeren havde i tankerne, da han skrev overskriften(?):

There is much recent observational and scientific evidence that the IPCC report has failed to include and which supports a more considered mitigation strategy than the extreme and unrealistic measures called for in the SR1.5 report

https://mailchi.mp/ee9b616eab68/press-rele...

  • 1
  • 6

Den "artikel" kommer fra "The Global Warming Policy Foundation" om hvem man kan læse:

https://www.theguardian.com/environment/20...

Two secret funders of Nigel Lawson’s climate sceptic organisation have been revealed. This is the first time anyone financing the group has confirmed their contributions. Both are linked to a free-market thinktank, the Institute of Economic Affairs (IEA), which has admitted taking funding from fossil fuel companies and has also argued against climate change mitigation.

  • 6
  • 4

Hej.

Jeg har kun fulgt klima-topmødet og klima-debatter m.m. fra sidelinien. Så jeg ved ikke, om fagfolk m.m. plejer at diskutere følgende to emner. Men det virker som om, at man næsten ikke diskuterer følgende emne, når man snakker om klimaet. Og det er synd.

Hvis vi skal reducere vores udledning af CO-2, må vi - i den grad - se på disse to emner.

For det første må vi se på de problemer, som økonomisk vækst i visse lande kan føre med sig. HVis økonomisk vækst i et rigt land f.eks mindsker muligheden for at reducere udlledningen af CO-2 meget må man vurdere, om det er godt med denne økonomiske vækst. Så i de tilfælde at økonomisk vækst fører til materiel vækst og andre ting i visse rige lande, er det ikke godt.

For det andet skal vi gøre noget ved, at vi er for mange mennesker på vores klode - og at vi med stor sandsynlighed bliver betydelig flere mennesker på vores klode. Mit link viser, hvor katastrofalt det står til m.h.t. at vi bliver flere og flere mennsker. Det viser også andre negative ting. Det skal nævnes, at der højst sandsynlig er en del usikkerhed m.h.t. tallene i linket, men det viser hvad vej det går. Når vi taler klima bliver vi efter min mening nødt til at tale om antallet af mennesker i langt højere grad end idag.

Jeg mener, at der bør fødes færre børn i både fattige og rige lande som Danmark. Vi bør motivere de områder eller lande, hvor de bliver flere og flere mennesker, til at arbejde mere med, at området / landet ikke får flere og flere mennesker. Det kan vi i de rige lande måske bl.a. gøre ved at give landene mindre økonomisk støtte, hvis de ikke gør noget ved, at de bliver flere og flere mennesker i dette land / område. Og i Danmark og andre rige lande bør vi motivere familier til højst af få to børn og helst kun et barn, så vi med tiden får reduceret antallet af danskere. Klimaet og naturen ville få det langt bedre, hvis vi kun var 2-3 milliaarder mennesker på kloden.

http://www.worldometers.info/da/

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen

  • 2
  • 2


Nej da - jeg siger, at artikler til udgivelse på specifikke sites (delvist) bliver udvalgt efter, hvad der passer sponsorerne bedst - fuldstændig ligesom du helt specifikt vælger, hvilke artikler du vil linke til herinde - ingen af delene er i nærheden af at være objektive.

Siger du, at det er helt uden betydning for din opfattelse af en udgiver af klimarelaterede artikler, om denne er helt eller delvist sponseret af fossilindustrien eller af Greenpeace?

  • 8
  • 2

Nogle manende ord - i kølvandet på 'Katowice':

Environmentalists are destroying environmentalism. As a subset of that destruction, creators of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) falsified science to claim that humans are causing global warming (AGW). That false science wasted trillions of dollars and disrupted millions of lives. That is enough money to provide clean drinking water and basic sewage for every country in the world.

Environmentalists changed a necessary and better way of living in the world into a destructive, controlling, political weapon. AGW proponents took climatology, a generalist discipline working to understand the atmosphere, and turned it into a political vehicle to establish control over all human behavior. COP 24 in Poland is the most recent attempt to control people using this false climate science. Two false assumptions, underpinned the conference. These are that the science is settled, and the human production of CO2 is unnatural. The latter is part of the larger anti-human notion of environmentalism. The question is, why are humans not allowed to produce CO2 unlike all other species?...

https://wattsupwiththat.com/2018/12/23/hum...

  • 3
  • 4

Er det f.eks "Conference of parties", dvs "Partikongres"??
Det holdt Sovjetunionen og Mao-ist Kina i gamle dage, hvor vi smågrinede af disse malabariske forsamlinger.

Er vi totalt bagud??

  • 1
  • 2

Det er jo politikere der afgør den endelige tekst til "beslutningstagere".
I forhold til dette sammendrag, må nogle videnskabsfolk føle sig som gidsler i en politisk rævekage, og nogle har da også sagt fra. Mange accepterer det, fordi de tror på sagen og det tjener et højere formål.

  • 4
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten