forskningsingeniøren bloghoved

Videnskab ved forfronten er usikker

I skolen og på gymnasiet lærer man det meste fra lærebøger, som beskriver viden og teori, som er velkendt og bredt anerkendt, og som har været det i mange år, måske endda årtier eller århundreder.

På universitetet lærer man i starten - sådan cirka til og med bachelorniveau - på samme måde, om end emnerne nu er mere avancerede og dybdegående. Men essensen er groft sagt den samme: Velkendt og ukontroversiel viden formidles og læres.

Senere på universitet - sådan cirka på kandidatniveau - bruges også fortsat i vid udstrækning lærebøger. Men disse vil ofte have et mere forskningspræget udtryk, og de kan også godt være nyligt skrevne, byggende på ny viden og forskning som inden for de sidste 5-10-15-20 år er blevet mere eller mindre veletableret viden.

Måske allerede som del af specialet på kandidaten og ellers helt sikkert som del af en eventuel ph.d.-uddannelse begynder man at læse videnskabelige artikler. Her starter man typisk med artikler, som har nogle år på bagen, og som er anerkendt som etablerede referencer, der beskriver, nu, velkendt viden og teori.

Senere når man til nyere artikler, som er bud på den bedst mulige beskrivelse af fænomener og teknologier - men som der kan være usikkerhed og debat om.

Man er nu nået til forfronten af videnskaben [1].

Ved denne forfront er vores viden usikker, idet terrænet videre frem, i sagens natur, er ukendt.

Man kan ikke, som med det meste i skolen, på gymnasiet og de første år på universitetet, give sikre svar baseret på velkendt og etableret viden og teori.

Derimod kan man kigge bagud - på hvad vi allerede ved og har etableret som et vidensmæssigt fundament - og forsøge at ekstrapolere det for, over tid, at flytte forfronten [2].

Selvom man ofte, når man læser nye videnskabelige artikler, får det indtryk, er processen med at flytte forfronten for videnskaben typisk ikke en enkel, lineær proces fra A til B. Den er derimod typisk en række af forsøg, med forkerte hypoteser og teorier undervejs, der på et tidspunkt flytter videnskaben et lille eller stort skridt fremad.

Så, altså: Når man bedriver forskning og videnskab ved forfronten af den menneskelige viden, er usikkerhed et grundvilkår.

På et tidspunkt vil der kunne gives definitive svar - for videnskaben er, som bekendt, objektiv - men det kan sagtens tage år, før sikker viden etableres. I mellemtiden vil der være utallige postulater og hypoteser [3], hvoraf en del typisk vil vise sig at være misvisende eller decideret forkerte.

Denne erkendelse, når vi som mennesker og samfund står over for ukendte problemer og udfordringer - f.eks. coronavirus - er god at have med:

Videnskab ved forfronten er usikker.

Noter

[1] Alt ovenstående er glimrende forklaret og illustreret i The illustrated guide to a Ph.D., hvor forfronten af videnskaben kaldes the edge of human knowledge.

[2] Det er sådan set i en nøddeskal, hvad forskning er - at ekstrapolere allerede kendt viden og teori til at beskrive nye fænomener og teknologier. Og dermed flytte forfronten for videnskaben.

[3] Og dem, der fremsætter og beskriver hypoteserne, vil snakke meget om argumenter for, hvorfor netop deres hypotese er den rigtige - og knap så meget om argumenter og data, der kan pege på, at en anden hypotese eller teori er den rigtige.

Emner : Forskning
Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob bloggede fra 2012-2022 om forskning, fotonik og rumteknologi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Morsom guide: The illustrated guide to a Ph.D. :-) ... det lille 'bump' man har skabt (forfronten) står på et fundament, som også har et begrænset grundlag. Nogle gange er det (f.eks. matematisk) meget sikkert, men andre gange præget af usikkerhed, og først efter lang tid, når udviklingen i området har pågået i dette område og måske er blevet til fundament for ny viden, kan man føle sig lidt mere tryg og sikker på at dette var rigtig. Det er en speciel (og interessant) oplevelse at stå i dette ...

  • 1
  • 0

at for mange kan "videnskab" ikke diskuteres. Videnskabelige milepæler er for mange også her i foraet indiskutable sandheder der ikke kan diskuteres....desværre!

  • 5
  • 9

at for mange kan "videnskab" ikke diskuteres

Jo - videnskab kan og bliver diskuteret - af forskere og andre med solid faglig indsigt i emnet - det er der ingen der har noget problem med. Hvad diverse platugler og populister derimod er enige eller uenige i - ofte uden faglig indsigt, og primært basseret på deres politisk ideologiske ståsted - er der ingen - særligt ikke forskere - som giver fem flade øre for, eller gider spilde deres tid på.

  • 15
  • 3

Det, der foregår på de danske universiteter i øjeblikket, har meget lidt med videnskab at gøre, fordi det politiske system har overladt styringsorganerne til erhvervslivet, som bruger institutionerne som det passer erhvervsliv og politisk system bedst.

Ministerier og virksomheder betaler fakulteter for udformning af rapporter, og resultatet er især hvad miljøproblematikker bestilt og betalt for på forhånd. Pengene følger dem, der bekræfter, hvad man ønsker at høre fra politisk hold, hvilket igen er identisk med, hvad der er godt for erhvervslivet (på kort sigt).

Hvad coronaen angår, så var den viden, man havde om den på det tidspunkt, hvor epidemien kunne være inddæmmet med relativt få men i demokratisk sammenhæng uhørte virkemidler, alt for ubekvem for myndigheder, politikere og erhvevsliv.

Den lille pamflet, som jeg her lægger min kommentar under, er skrevet af en person, der bliver betalt for at holde en tilsyneladende fagligt videnskabelig og demokratisk tone.

Men pamfletten er let at gennemskue som en simpel undskyldning for det gigantiske svigt, som myndigheder, politikere, medier og erhversliv i uskøn forening har gjort sig skyldige i i forhold til udfordringen, Covid 19.

I slutningen af januar i år, kom der klare indikationer for, at smitten kom fra smittede, som ikke selv opviste symptomer på at være smittet. Det fremgik klart af de iagttagelser, som de tyske myndigheder havde gjort i forbindelse med det første tilfælde af smitte fra menneske til menneske uden for Asien. Lødige medier som Frankfurter Allgemeine Zeitung og Der Spiegel skrev side op og ned om det, hvor de refererede til de tyske myndighedernes iagttagelser i slut februar. Det var kvalificeret dokumentation for, hvad man kunne vide om smitte fra smittede uden symptomer, som man kunne få, og som siden er blevet "bevist" i overmål.

Tante Berlinger har gået det efter og dokumenteret, at vore egne myndigheder selvfølgelig var informeret om det forhold, at de anbefalinger, som man valgte i forhold til smittespredning, var utidssvarende helt frem til 21 april, og at man var informeret om det utilstrækkelige i disse anbefalinger allerede i slut februar.

Men tante berlinger kommer først med kritikken nu. Og da man må gå ud fra, at der er mennesker på tanten som kan tysk, så var man informeret på tanten, da informationerne allerede ved sin tilsynekomst havde været relevante at bringe videre. Det valgte man ikke at gøre.

Her på ing.dk gik man i begyndelsen af februar i rette med fakta, ved at påstå at det var relevant at forlange absolutte beviser på, at coronasmitte kan komme fra folk, som ikke selv har symptomer. Det forvirrede opmærksomheden om den viden, som man kunne handle på, men som man ikke var interesseret på det tidspunkt. Man ville have lov til at lulle sig lidt i søvn med henvisning til, at det ikke var helt sikkert, at vi ikke vidste en skid om spredniingen, der hvor den kunne være inddæmmet.

Det er typisk demokratisk men uvidenskabeligt at forlange absolut sikkerhed om noget, som man kun kan have og falsificerbar viden om. Alt efter hvor stort behov man har for at skubbe forpligtende viden fra sig, er der ikke grænser for, hvor klare beviser, kan kan forlange, hvor der kun findes sandsynliggjort falcificerbar viden. Man gik ud og forlangte absolut bevis for det, som man kun kan have forpligtende og sandsynliggjort viden om.

D 24 februar advarede EUs top om, at man ikke kunne støtte op om alt for drastiske indskrænkninger af varer og menneskers bevægelse over grænserne, og Tove Grove gik samme aften på DR2 Deadline, kaldte de Italienske tiltag populistiske og alt for overdrevne. De havde iflg hendes vurdering kun til formål at få det til at se ud som om den italienske regering handlede på problemet. Danskerne skulle have lov til at flyve ned og hente smitten hjem, alt andet var udemokratisk og nærmest kinesisk.

Det vi ved nu, er at myndighederne i hele den fri verden har svigtet stort, ved ikke at handle på den bedste viden og de anbefalinger som kan udledes af den, som vi kan have om en sygdom som corona på nævnte tidspunkter.

Man lod være med at gøre det nødvendige, fordi man ikke ville vide af det, som man vidste, at man kunne vide.

Den rettidige omhus svigtede, takket være en alt for demokratisk form for ønske og drømmetænkning. Man valgte at tro på, at problemet ville blive mindre, end hvad man havde grund til, fordi det umiddelbart var økonomisk og politisk bekvemt på den helt korte bane.

Havde man valgt at bruge de tilstrækkelige virkemidler i februar, kun en mindre mængde af dem som først blev tilvalgt her i DK et par uger inde i marts, ændret anbefalinger med hensyn til hvordan man skulle være på vagt over for og tjekke smitte, så ville vi have stået langt bedre idag.

Smitten kunne have været inddæmmet fuldstændigt med de meget få men vidensbaserede virkemidler, som FN i øvrigt hele tiden har anbefalet.

Det opgør, som der er brug for med medier, politikere, myndigheder, erhversinteresser og universiteter (som ikke er frie og videnskabelige), det kommer ikke her i disse medier.

Den herskende orden, som ing.dk er en del af, har smadret økonomien og folkesundheden af hensyn til meget kortsigtede økonomiske interesser. Og den kommer til at rådne op i helvede.

Læg mærke til hvordan de mange nedadvendte tomler har fulgt mig, hver eneste gang jeg med rettidig omhu har sagt sandheden. Jeres nedadvendte tomler afslører med al tydelighed, at demokratisk frihed ikke kan bruges til at kvalificere det forpligtende i et budskab. Se min henvisning til de tyske medier d.28 jan: https://ing.dk/andre-skriver/kina-opjuster...

ing.dk er ejet af en interesseorganisation, og det er helt legitimt at medarbejderne gør, hvad arbejdsgiveren forlange.

Det gælder alle andre demokratistøttede medier, de er ufrie, i ledtog med navngivne politiske og økonomiske interesser.

DR og armslængdeprincippet døde i barselssengen.

  • 8
  • 12

Det følgende ikke skrevet af en forsker, så det er op til læseren om denne sidder læse videre Videnskab skal da selvfølgelig kunne diskuteres, især af de der arbejder med den. Hvis man kan finde historiske eksempler på veletableret videnskab der senere viste sig at være på vildsporr( mon ikke man kan hvis man vil?) kan man vel overveje om man ikke måske i fremtiden må indse det samme. At man tog fejl.

  • 3
  • 0

Velkommen til den virkelighed, som klimaforskningen har levet med i mere end 30 år nu....

Klimaforskningen har på ingen måde stået alene med den virkelighed, og den går længere tilbage.

Det gælder generelt for vores "succesfulde" samfund, at det forbeholder sig retten til at reducere den alt for ubekvemme og forpligtende videnskabelige sandhed til det kun politiske, som hverken er sandt eller falskt: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-93.pdf

Da Bjørnen Lomberg fik sit institut for miljøvurdering, var den daværende statminister, Anders Fogh Rasmussens primære argument, for at Lomborg skulle have sit institut, at Anders Fogh syntes at den udgave af verdens sande tilstand, som Lomborg havde udgivet i bogform, måske nok ikke var videnskabelig, men at Anders Fogh syntes, at det var en rigtig god bog.

Helge Sander formulerede den ideologi, som forskningen blev slagtet med. Kortest mulig afstand mellem forskning og faktura, blev det kriterium, som universiteterne skulle drives efter. Det var markedsfundamentalisme, som han holdt af til hverdag og til fest. https://www.google.dk/search?sxsrf=ALeKk03...

Den ideologi deler vi med Kina. http://arbejdsforskning.dk/visartikel.php?...

Medierne har aldrig indrømmet, at videnskabelig sandhed ikke kan kvalificeres i en demokratisk diskurs. De lader fortsat som om, det giver mening at diskutere demokratisk, hvad der er videnskabeligt kvalificeret sandhed. Derfor skal der være plads til alle former for videnskabeligt ukvalificeret skepticisme på alle de områder, som anfægter markedsfundamentalismen, de herskendes succeskriterier.

Den øvelse, som medier, politikere og erhvervsfolk fortsat praktiserer med demokratistøtte og for fuld musik, handler om at undskylde en praksis, som er uforenelig med hensynet til vores fundamentale livsbetingelser, klimaet, biodiversiteten til havs i luften og på land.

Coronaen har afsløret demokratiets faktaresistens:

https://gisanddata.maps.arcgis.com/apps/op...

  • 5
  • 4

Faktaresistensen er ret udbredt Bjørn Lomborg har tilladt sig at stille spørgsmål om hvorledes pressen og politikere anvender videnskaben. For han og hans studerende foretog en undersøgelse af udsagnene i Lester Browns "Verdens Tilstand" og fandt en udbredt diskrepans mellem udsagnene deri og de oplysninger man kunne hente andre steder. Det kom der en bog udaf "Verdens Sande Tilstand", der om man må sige det vagte røre i andedammen og åbenbart stadig kan ophidse følsomme sjæle der ikke kan tåle at deres verdensbillede bliver kritiseret og de så er nødt til at gentænke en del af af det vrøvl journalister viderbringer usorteret.

Fra Infomation bringes dette link https://www.information.dk/2007/07/uvvu-ho...

Hvis Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) havde eksisteret for et par hundrede år siden, ville vi leve i en mørk verden. H.C. Ørsted ville næppe have fået finansieret sin forskning, og den senere Niels Bohr ville være stemplet videnskabelig uredelige.

  • 2
  • 15

Tror du kunne undgå nogle af tomlerne hvis du var lidt mere præcis

Det har du ret i. Men jeg mener ikke, at der er noget forkert i at gentage og udbygge uden at gå så alt for meget op i, om det nu kunne have været formuleret kortere, helt præcist og principielt klart og mere entydigt i de her fora, som i forvejen ikke kan siges at forpligte ret meget. Hvis man vil have noget ud af det, der kommer frem her, så har det netop noget at gøre med, om man går med, fx ved at følge historikken i mine referencer og andre skriverier. Og når jeg viser, at jeg, sammen med rigtigt mange andre allerede havde set, at de danske myndigheder ikke længere havde grundlag for at holde fast i deres påstand om, at smitten alt overvejende kom fra smittede med symptomer så tidligt som d. 28 januar, så handler det om pointen, at debattørerne her på stedet heller ikke brød sig om sandheden den gang, og at de stadig ikke bryder sig om den. Og når jeg kobler det med en sarkastisk stikpille til JPs totalt usmagelige tegninger af det kinesiske flag, så rammer det præcist på en måde, som fremkalder de nedadvendte, og med fuldt overlæg fra min side. Trumpelines pendanter er der mange af på JP. Jeg kender brugerne her på stedet, og tager mange holdningers mishag ved mine ytringer som kompliment.

  • 6
  • 6

Jeg tvivler og kommer med en spæd indvending.

Min inspiration til fysik og indlæring i gymnasiet i en københavnsk forstadskommune var en fysiklærer, der var civilingeniør, der til inspiration til studierne havde brødfødt sig som gulvvasker og støvsuger i de tidlige morgentimer.

Således inspireret af hans videbegærlighed og følgende ”opofrelse” led jeg samme skæbne. Det var nu ikke en lidelse, men en personlig berigelse, som jeg stadig er ham tak skyldig.

Som notorisk ubegavet fatter jeg ikke din blog, for fra tidernes morgen har al ny erkendelse været ledsaget af tvivlens nådesgave. Det burde du jo fra tid til anden have mødt i studiet.

Jeg tvivler på, at du undervejs har lært ret meget, når din ekstremt banale konklusion er ”Videnskab ved forfronten er usikker”, eftersom du under studierne i det mindste burde have hørt om Galilei.

Til din fortsatte berigelse anbefales derfor eksempelvis Suskinds The Theoretical Minimum

  • 3
  • 8

Hej Henrik,

Tak for dine kommentarer.

Som notorisk ubegavet fatter jeg ikke din blog, for fra tidernes morgen har al ny erkendelse været ledsaget af tvivlens nådesgave. Det burde du jo fra tid til anden have mødt i studiet.

Det mødte jeg bestemt i mit ingeniørstudie, primært på den sidste del, hvor lærebøger og pensum mere generelt dækkede nyere emner med tættere tilknytning til relativt ny forskning og viden.

Samtidig vil jeg dog sige, at man møder det implicit, idet det meste dækkes af lærebøger - som i deres natur, i vid udstrækning, fremstiller en veletableret og anerkendt forståelse og beskrivelse af et emne. Sommetider kan der være en lille diskussion af forskellige syn på eller forskellige modeller af et fænomen. Men det diskuteres ikke ofte eksplicit.

Det gør det derimod - selvsagt - på ph.d.-studiet, hvor videnskabelige artikler udgør næsten hele "pensum" - og hvor man også selv sætter sig mere ind i de forskellige syn på og forslag til beskrivelser af et fænomen, som aktiv forskning og nye publikationer bibringer.

Så, summasummarum: Jeg er nok ikke helt enig i, at man generelt i sin uddannelse eksponeres for den erkendelse, at ny viden diskuteres og debatteres, når den først etableres.

Det gør det ikke til en revolutionerende observation. Men det er ikke oplagt, at de brede masser har en klar forståelse af, hvordan forskning og videnskab ved forfronten faktisk diskuteres, før der - over mange år - etableres en konsensus og en anerkendt forståelse af nye fænomener.

Talrige nyhedshistorier og -diskussioner i forbindelse med coronakrisen om, hvad den rigtige strategi nu er, hvad dødeligheden for sygdommen er, hvordan data fra medicinske forsøg skal forstås, blandt meget andet, bekræfter også, at mange ikke forstår denne pointe. Det er utallige gange annonceret som en stor nyhed, at eksperter har været uenige eller haft divergerende vurderinger af situationen - hvilket illustrerer pointen.

  • 5
  • 1

at for mange kan "videnskab" ikke diskuteres. Videnskabelige milepæler er for mange også her i foraet indiskutable sandheder der ikke kan diskuteres....desværre!

Når alle kan komme til fadet, så vil en skribent uden huller i sin uvidenhed da aldrig blive distraheret af kendsgerninger ;) men udlever sin dille/tidsspild/hedonisme/name it på den store klinge.

Bjarke.. nogen menneskers selvindsigt er fraværende eller ersattet af tro/politik = indbildning. Enhver dialog er så alligevel nytteløs..

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten