Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Raket-Madsens Rumlaboratorium

Vi streamer fra lørdagens bemandede raketcentrifuge test kl. 12:00

Kære læsere...

Vi streamer dagens test live fra kl. 12:00

Her er linket:

stream af bemandet raketcentrifuge test

Illustration: Privatfoto

Vi har i dag loaded en nøje beregnet mængde drivmiddel, således at dagens test er begrænset til 6,0 g. Centrifuge beregningerne udføres af vores fysiker Kasper Feld, og det betyder altså at vi ikke burde komme ret meget over 6 g, selvom jeg måtte vælge at køre på til burnout.

Vi vil ved den her slags drift normalt ikke lade tankene tømme helt, men stoppe tæt på det punkt hvor væskefasen er opbrugt. Hvis vi i morgen har målinger der viser 6,5 - 7,5 g, så reflekterer det at kurven er meget stejl, fordi accelerationen afhænger af hastigheden i 2 potens. Vi skal faktisk kun op på fire g for at nå det vi forventer i vores raket, men testen her handler jo om at udforske hvad g niveau vi kan tillade os at arbejde i med den givne sæde konfiguration. Husk jeg til hver en tid kan afbryde ved at slippe startknappen.

Alt er klar, og det bliver en spændende dag. Vi har en hav af kamera hold fra ind og udland på besøg, plus en stor professionel drone, og et ualmindeligt stort hold af vagter til at mandsopdække hele sikkerhedszonen rundt om testen.

Man kan stadig købe billetter via billetto, søg på "raket" eller bare dukke op og bruge mobile pay. Medlemmer af raketstøtteforeninger kommer selvsagt gratis ind, men vi håber de der kommer vil hjælpe os lidt via Mobile pay uanset. Signe Nissen holder åbent i raketcafen med kaffe og the.

Jeg får ret travlt pga. div media, men vil også prøve at finde tid til at snakke med publikum og ellers vil de mange andre rumlaboranter vise rundt i løbet af tiden fra 12:00 til 14:00 hvor dagen slutter. Selve suit up og test sker fra 1230 - 1300, med 1300 som nominel tændingstidspunkt.

Derefter...skal vi kopiere tonsvis af video og data så vi kan få redigeret nogen gode videoer !

Jeg har ikke oplevet noget som dette siden 1X, det er virkelig herligt. Men der er dog en afgørende forskel - rent teknisk er raketskibet i fin form og gennemprøvet. Det var 1X ikke, på nogen måde, men ok, 1X var heller ikke bemandet.

Den lille detalje flytter nogen grænser.

Kram,

Peter Madsen

T-5 min til launch af den bemandede raketcentrifuge. Vi står 100-150 mand og kvinder og venter. Med sommerfugle i maven. Det er skørt, det er irrationelt - og super fedt.

En drone i seriøs størrelse hænger i luften tæt over affyringen - til gode nærbilleder. Sidste radiotjek. Centrifugen er løsnet fra sin støtte og hænger nu frit.

Go - no Go kald. Der er nu helt stille ud over rafiokald.

Vi er vidne til noget helt særligt.

Frederik Just

  • 2
  • 1

Men var det ikke en smule overdrevet ligefrem at have 100 m sikkersafstand for tilskuerne?

Men snurreturen så meget sjov ud :-)

  • 2
  • 0

Jeg synes personligt at det er den korrekte attitude at have til den type ting vi arbejder med.

Det vil altid være muligt at skalere sikkerhedsafstande ned, efterfølgende.

Jeg ville dog vove at mene at det var, uden tvivl, endt i både tårer og en anden type debat her, hvis folk havde stået 45 meter væk, og der tilfældigvis var røget et stykke dyse i hovedet på en tilskuer.

Better safe than sorry i'd say.

  • 5
  • 1

Kunne det ikke være en drengerøvsattraktion lige som gokartløb, elastikspring og vindtunnelflyvning?
Det skal nok bare lige vendes omkring et par jurister med en "Jeg gør dette på eget ansvar-klausul", men har de andre ikke også det?

  • 1
  • 0