close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Vi mangler en debat om integration af vindkraften i den danske elforsyning

Sidste år udgav CEPOS rapporten Wind Energy - The case of Denmark . Rapporten sætte spørgsmålstegn ved vindkraftens økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger i Danmark, og konstaterer, at der ikke er gjort meget andet for indpasning af vindkraft i Danmark end at lade større nabolande absorbere vindkraftens variationer. Det kan andre lande ikke lære noget af.

Det vækker vrede, når myten om en fremragende indpasning af vindkraft i Danmark anfægtes. Rapporten Danish Wind Power - Export and Cost er udgivet af Aalborg Universitet og delvis finansieret af CEESA (Coherent Energy and Environmental System Analysis) Research Project. Rapporten er en lodret afvisning af næsten alle analyser og konklusioner i CEPOS-rapporten.

Dermed er der indledt en debat, som desværre ikke er særlig konstruktiv. Det kommer til at ligne en debat for og imod vindkraft. En debat om en mere effektiv integration af vindkraften ville være nok så ønskelig og mere frugtbar.

Kan vindenergien reserveres til danske kunder?

CEPOS-rapporten har undersøgt vindkraft og nettoeksport af el fra Danmark for årene 2000 til 2008. Den konstaterer, at vindkraftens variationer afspejles i nettoeksporten, og antager, at dette ikke kan være tilfældigt. Den beregnede eksport af elenergi varierer temmelig meget fra år til år.

CEESA-rapporten gør et stort nummer ud af at vise, at så godt som al dansk produceret vindenergi forbruges i Danmark.

Der bruges to slags argumenter imod CEPOS-rapportens observationer, nemlig statistiske analyser og betragtninger over elmarkedets funktion. Et stort antal danske energieksperter har lagt navn til CEESA-rapporten, og så kan den næsten ikke være forkert. Eller kan den? Denne artikel vil se kritisk på CEESA-rapportens hovedargumenter. Fremstillingen vil være et sammendrag af rapporten, Wind power variations are exported .

Vildledende statistik

CEESA-rapporten tager udgangspunkt i plots med et års time-registreringer af vindkraft og nettoeksport. Skyen af punkter synes at vise, at stor produktion af vindkraft følges med stor eksport af el. Imidlertid viser en tilsvarende sky af registreringer af termisk produktion og eleksport samme tendens. Heraf sluttes, afhængigheden mellem produktion og eksport ikke kun gælder for vindkraft, og at CEPOS-rapporten derfor bygger på forkerte antagelser.

Dette suppleres med lineære regressionsanalyser af skyerne og af afledte endnu mere diffuse skyer, hvilket ganske forudsigeligt støtter den konklusion, at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem vindkraft og nettoeksport af el i Danmark.

CEESA-rapporten har fuldstændigt ignoreret de tidsserier, som observationerne i CEPOS-rapporten bygger på. Lineær regression er ikke det rette værktøj til analyse af tidsserier. CEESA-rapportens statistiske analyse er derfor mangelfuld og vildledende.

Vildledende markedsargumenter

CEESA-rapporten argumenterer på følgende måde for, at vindkraft fortrinsvis leveres til danske forbrugere (min oversættelse): "Ud fra et markedsperspektiv er det normalt den dyreste produktion i Danmark, som eksporteres, eftersom al billigere produktion allerede ville have erstattet dyrere produktion i drift til dækning af det danske behov." Allerede? Argumentet synes at bygge på den forståelse, at markedet fungerer i to trin: først dækkes hjemmemarkedet og derpå aftales eksport.

Men sådan fungerer markedet ikke.

I Danmark skal markedsdeltagere sende deres bud for den følgende dag til Nord Pools spotmarked inden kl. 12:00. Også vindkraft handles i spotmarkedet. Derpå samler Nord Pool alle bud i en udbudskurve og en efterspørgselskurve. Skæringen mellem de to kurver bestemmer en systempris for hver time. I tilfælde af flaskehalse på samkøringsforbindelserne dannes lokale områdepriser.

Spotmarkedet er grundlaget for en køreplan for det kommende døgn. Planen omfatter både produktioner og udvekslinger. Der sker ingen reservation til kunder på hjemmemarkedet.

Eksporten afspejler vindkraftens variationer.

Tidsserier for elproduktion og nettoeksport i Vestdanmark, januar 2009. Tidsserierne viser en helt anden historie end de skyer, som CEESA-rapporten har undersøgt. Vindkraft og nettoeksport følges ad på en måde, som ikke kan være tilfældig (øverste diagram). Det er samme billede måned efter måned. Det samme kan bestemt ikke siges om termisk produktion og nettoeksport (nederste diagram).

CEESA-rapporten har altså ikke ret i, at vindkraft og termisk produktion har lige meget eller lige lidt sammenhæng med nettoeksporten. Den har bare ikke undersøgt tidsserierne.

Når det er så tydeligt, at vindkraftens variationer falder sammen med eksportens variationer, er det nærliggende at antage, at vindenergien eksporteres, i hvert fald, når der forekommer produktion af vindkraft og nettoeksport på samme tid.

Årsagssammenhængen er simpel

Sammenhængen er ikke så indviklet. Observationer fra de senere år viser, at vindkraften normalt har meget ringe indflydelse på spotprisen. De termiske kraftværker drives i et dagligt mønster, som er bestemt af spotprisen, og som derfor er stort set uafhængigt af vindkraften. Elforbruget er også uafhængigt af vindkraften.

Når vindkraften øges, er der derfor kun én mulighed tilbage, nemlig eksport. Mere vindkraft giver mere eksport. Mindre vindkraft giver mindre eksport. Det bekræftes af observationerne.

Der er ingen grund til at tage på vej, fordi vindenergien eksporteres. Konstateringen har især betydning som indikering af, at der indtil nu er gjort meget lidt for at indrette elforbruget i Danmark til at nyttiggøre vindenergien. Men det kan der rettes op på.

Indpasning af 50 % vindenergi bliver en stor opgave

Vi fortæller gerne, at der er indpasset 20 % vindenergi i de danske elsystemer.

Sidste år ønskede Renewable Energy Foundation i London at få undersøgt, hvordan vindkraften påvirker spotprisen for el i Danmark . Sammenhængen viste sig ikke at være særligt signifikant. Derimod viste der sig en overraskende tydelig sammenhæng mellem produktion af vindkraft i Danmark og Tyskland og mellem danske og tyske spotpriser. Det betyder, at Danmark og Tyskland udgør et fælles marked for vindkraft.

Sammenholdt med udvekslingerne over landegrænserne kunne dette tolkes således, at Danmark og Tyskland ved fælles brug af reguleringsmulighederne i de nordiske vandkraftsystemer tilsammen har indpasset 7 % vindenergi i elforsyningen.

Både Danmark og Tyskland har ambitiøse planer for vindkraftens udbygning. Der bliver rift om de nordiske ressourcer. Derfor er det vigtigt at erkende opgavens reelle omfang, når andelen af vindenergi i Danmark skal øges fra 7 % til 50 %.Det bliver en formidabel opgave, som fortjener en konstruktiv debat.

Kommentarer (154)

Uanset hvem der har ret, så lad os da endelig sige at den rene vindmøllestrøm ender i Norge og Sverige! Det er os der er afhængige af at udveksle strøm med dem, ikke omvendt.

Når man låner noget af en nabo, er det en uskreven men helt grundlæggende regel at det lånte kommer tilbage i mindst ligeså god stand. Vi kan ikke være bekendt at låne af deres vind- og kernekraft, også sige at vi kun eksporterer kulkraft tilbage.

  • 0
  • 0

Kurverne viser jo bare, at vindkraft kan eksportere netop når eksporten er størst;o)

Nå, spøg til side. Rart med en insider ingeniør i VE-debatten, som suplement til de sædvanlige skriverkarle her på ing.dk Debatter om emnet har nu ikke været nogen mangelvare her på ing.dk, men i dagspressen og i de æterbårne medier, glimrer de i deres fravær. Seriøse udregninger på, hvad det vil koste pr. kWh er derimod en mangelvare, også her på ing.dk.

Velkommen på ing.dk Paul-Frederik Bach

  • 0
  • 0

Hele denne debat om vindkraft og export er præget af nogle antikke, eller ihvertfald retronationalistiske opfattelser der ingen relevans har for emnet.

I snart 40 år har EU arbejdet, mere eller mindre målrettet, på at få et indre marked, og derfor er det inderligt ligegyldigt, om energi fra en vindmølle med et dansk postnummer oplyser et hus med tysk eller svensk postnummer.

Danmarks symbolske hvidstribede landegrænser har simpelthen ingen relevans i forhold til elektricitet.

Det rette perspektiv er hele det relevante elnet.

Hvis vindkraften har den nettovirkning at fortrænge dårligere energiformer (kul), eller energiformer der omkostningsfrit kan reguleres (hydro, gas, bio), så er vindkraften en god ting, uanset hvilket sprog man taler i det kontrolrum hvor man regulerer ned for produktionen.

Poul-Henning

  • 0
  • 0