Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
motorbloggen

Vi må til Sverige for at få Hybrid

"Er det ok, at du selv henter bilen i Malmö?"

Sådan lød mailen fra den flinke Honda-mand. Jeg havde ringet og spurgt om den nye Honda Civic-hybrid kom til landet. For hvis den gjorde, så ville denne bloggist meget gerne tage den ud og rulle.

Men nej, "afgifterne - du ved" lød det indforstået. Altså ingen Civic-hybrid på danske plader.

I stedet blev motorbloggen tilbudt at låne en svensk Civic. For i broderlandet kan man få en Civic-hybrid til 237.900 SEK (eller godt 190.000 DKK).

Hvis du er frisk på lidt svensklæsning, så ligger alle specifikationer her.

Blot kan vi i korte træk oplyse, at bilen har en 1,3 liters i-VTEC-motor på 90 hk. En elmotor på 20 hk og en benzin-økonomi på 4,6 liter/100 km eller omregnet lidt under 22 km/l. Det er jo ikke meget bedre end en rigtig god diesel-turbo.

Spørgsmålet er om det er nok til at kræve en afgiftslettelse?

Skriv gerne din mening her. Hvordan får vi de miljøvenlige biler ud på de danske veje?

/Bjørn

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For mig er det indlysende at vi først bliver nødt til at definere hvad vi forstår ved en "miljøvenlig bil" og ikke blot lade os forføre af diverse bilimportørers markedsføring.
Er dieselbiler mere miljøvenlige end benzinbiler fordi de kører længere på en liter brændstof og dermed udleder mindre CO2? Eller er benzinbiler mere miljøvenlige end dieselbiler fordi de udleder væsentligt færre partikler? Er en dieselbil med partikelfilter mere eller mindre miljøvenlig end en benzinbil, selvom dieselbilen udleder flere kvælstofilter (NOx)?
 
Hvad er "miljøvenlig"? Lav CO2, NOx, HC, CO, partikler ...?
 
Personligt har jeg det svært med benzinhybridbiler som hævder at være miljøvenlige fordi de kører sølle 20-22 km/l

  • 0
  • 0