close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Vi kan stadig ikke bygge atomkraft til tiden

En af de mest karakteristiske ting ved atomkraftværker er hvor svære de er at bygge til tiden og indenfor budgettet.

Bygherrene har på forskellig vis forsøgt at sikre sig på dette punkt i den seneste runde, men lige lidt ser det ud til at have hjulpet.

For et par dage siden måtte endnu et "moderne og velstyret" atomkraftbyggeprojekt krybe til korset og indrømme at det var smuttet alligevel.

Interessant nok er det er projekt med meget stor grad af transparans, så det er faktisk muligt at få et indblik i præcis hvor det er problemerne er opstået.

Rapporten kan findes her: Quarterly Report to the South Carolina Office of Regulatory Staff Submitted by South Carolina Electric & Gas Company Pursuant to Public Service Commission Order No. 2009-104(A).

På side 29 og frem, er listen over milesten i projektet og hvorledes det går med dem.

Vi starter forfra:

Annoncering af plan om nye reaktorer: Februar 2006

Ansøgning om bygge- og drift-tilladelse indsendt: Marts 2007 -- Planlagt driftstart unit 2: 2016, unit 3: 2019

Kontrakt med leverandør underskrevet: Maj 2008 -- pris: 9.8 mia USD.

Tilladelse fra NRC: Marts 2012.

Første disputs med leverandør om budgetskred: Marts 2012 - 138 mio USD, unit 2: 2017, unit 3: 2018

Første betonstøbning: Marts 2013

Første forsinkede milepæl: Juni 2013 -- #88, "CA01 module" forsinket 16 måneder.

Derefter går det slag i slag: #92, 15 måneder, #99 12 måneder.

Nummer 100 er værd at lægge mærke til: 13 måneder forsinket på "Deliver Reactor Vessel Internals to Port of Export - Unit 2"

Danske ingeniører vil nikke forstående når de opdager at dette punkt er relateret til følgende tekst på side 11 og 12:

3. Core Make-Up Tanks, Accumulator Tanks, Pressurizers and the Passive Residual Heat Removal Heat Exchanger (PRHR)

[...]

At the close of the reporting period, the Unit 3 Core Make-Up Tanks were in fabrication at the Mangiarotti Nuclear, S.p.A. (Mangiarotti) facilities in Italy. [...]

4. WEC Acquisition of Mangiarotti

During the period, WEC announced its intention to purchase 100% interest in Mangiarotti. No negative impacts to the construction schedule for the Units are anticipated from this purchase.

Tra-la-la, ikke noget at se her, er jeg sikker på :-)

Til dato er 100 ud af 146 milepæle færdige, en af dem før tid, 43 forsinkede, 12 forsinket 12 til 18 måneder.

Samlet set er det CA01 modulet for unit 2 der er problemet.

CA01 modulet indeholder: "steam generator components, pressurizer and refueling canal within the Containment Vehicle"

Det svarer funktionsmæssigt til benzinindsprøjtningen og gearkassen i en bil.

Lige nu ser det ud som om det kommer til at tage 12-13 år fra bestyrelsens beslutning til der kommer noget energi ud i den anden ende.

Vel at mærke for en organisation der allerede driver atomkraftværke, i et land der allerede har en bemandet og kompetent regulerende myndighed.

Der er egentlig ikke meget at sige til det.

Atomkraftværker er og bliver store teknologisk udfordrende konstruktioner, hvor risikoprofilen gør at uret stopper hver gang en ingeniør rynker panden og siger "det her ser ikke rigtigt ud..."

12-13 år lyder derfor både sandsynligt og rimeligt når man kun er ca. halvvejs i byggeprocessen og ingen ingeniører vil blive forbavset hvis det når at vokse til 15 år inden den første kWh lukkes ud.

I Danmark ville processen vare mindst 10 år længere, fordi vi hverken har lovgrundlag, erfaring, viden, et bemandet og beredt tilsyn eller for den sags skyld de nødvendige ingeniørspirer til sådan et projekt.

I forhold til klimaforandringerne er det derfor svært at få øje på atomkraftens relevans, vi kan f.eks ikke vente 12-25 år med at omlægge transportsektoren fra fossil til eldrift.

Desuden kan vi slet ikke starte en massiv satsning på atomkraft, den ville rende direkte ind i branchens massive flaskehalsproblemer, det ville tage mindst fem-seks år at skalere de kritiske produktioner op.

phk

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

I Danmark ville processen vare mindst 10 år længere, fordi vi hverken har lovgrundlag, erfaring, viden, et bemandet og beredt tilsyn eller for den sags skyld de nødvendige ingeniørspirer til sådan et projekt.

Hvis jeg havde penge der braendte i lommen og af en eller anden grund var overbevist om at A-kraft ville give et droemmeafkast ville jeg nok bare af den grund planlaegge at bygge reaktoren klods op af et eksisterende kernekraftvaerk. De store spillere i A-kraft-drift koerer allerede reaktorer faa hundrede kilometer fra graensen saa hvis det er saa smart saa hent dog stroemmen der. At lokalplanen paa Frederiksberg ikke tillader kernekraftreaktorer har ingen praktisk betydning.

  • 12
  • 0

Regn selv på det. De to Units er begge projekteret til 1100 MW, det er ca 9500 GWh pr unit pr år. Jeg har ingen ide om der er gode vindmølleplaceringer tæt på Virgil C. Summer Nuclear Station, men det er i South Carolina, så der kommer da en orkan forbi af og til.
Horns Rev 1 er på 150 MW og kostede 2 mia kr. Dem kan du så få 25 af og hvis kapacitetsfaktoren er 40%, så får du 13000 GWh ud af de 50 mia kr på havvindmøller mod 19000 GWh fra atomkraftværket.

Indsæt selv bedre tal, hvis du kan finde dem :-) Det er ikke nemt at gætte på hvor meget af nettilslutningsomkostninger, der er i det ene og det andet tal. Horns Rev 1 er fra 2002, så alene af den grund skal man tage det med et kilo salt. Atomkraftværker har typisk også en længere designlevetid end vindmøller. OSV OSV. Regn selv.

Mit bud indenfor hele træskolængder: tallene ser ikke helt forskellige ud og dine vindmøller begynder formentlig at producere strøm længe før atomkraftværket. 25 x Horns Rev 1 fylder til gengæld en del i landskabet også selv om du bruger færre, men større møller.

  • 14
  • 0

Den overvejelse er jeg ikke helt med på? Hvad er det for tal, du putter ind i anskaffelse:drift forholdet? Jeg ved nogenlunde hvad det koster at holde en vindmølle kørende, men ikke en vindmøllepark eller et atomkraftværk.
"Meget stor forskel"? Jeg er ikke overbevist. Har du et bud på konkrete tal? Og ja, en tsunami kan tage et akraftværk, ved vi. Men en orkan kan vel også tage pynten af en vindmøllepark?

  • 2
  • 1

Hvad er det for tal, du putter ind i anskaffelse:drift forholdet?

Atomkraft har f.eks et meget stort mandskabsbehov i forhold til vindmøller og sikkerhedssystemerne er relativt dyre i drift og vedligehold, fordi alle stumper skal være certificeret i alle ender og kanter.

Hertil selvf. omkostninger til uran, og depositum til dekommisionering.

Derfor man ikke sammenligne vind og atomer alene på anskaffelsesprisen som Kai gjorde ovenfor.

  • 15
  • 3

Entrepenørskab i disse størrelser vil stort set altid opleve forsinkelser. For disse AP1000 er det så CA01-modulet. Det interessante er ikke at forsinkelserne sker, men hvad konsekvenserne bliver. Budgettet holder stadig bl.a. fordi andre dele er lavet under budget og fordi det modulære byggesystem tillader at udgifter flyttes frem så de ikke er rentebærende i længere tid end nødvendigt. Bemærk også at forsinkelserne på CA01 delvist indhentes. Hvis der findes andre forsinkede projekter i denne størrelse der har vist sig i stand til at planlægge sig ud af budgetforhøjelser og delvis indhente forsinkelser, så lad os høre.

Hvis forsinkede CA01-moduler er det værste vi får at se, så overgår det alle forventninger. Hvade det været NRC der stod med tommelfingeren ned ved hvert modul, så havde det været en anden snak. Af samme grund vil Southern Co interesseret i at bygge flere AP1000.

  • 10
  • 8

"I forhold til klimaforandringerne er det derfor svært at få øje på atomkraftens relevans, vi kan f.eks ikke vente 12-25 år med at omlægge transportsektoren fra fossil til eldrift."

IPCC er uenige. Vil du ikke gøre klimaet den tjeneste at tie stille?

  • 5
  • 17

... som stort set er den mest kritiske og indeholder de historisk mest problematiske dele af atomreaktoren.

Din uinformerede bagatellisering genfindes heldigvis ikke de involveredes holdninger til dette.

CA01 er kritisk fordi en masse andre moduler ikke kan installeres før denne er placeret. Mere er der ikke i det. Som det fremgår af planen, så bliver forsinkelserne på modulerne efter CA01 mindre. Heldigvis er byggeplanerne så tilgængelige, at alle kan gå ind og læse dem. Dit spin er pinligt.

  • 9
  • 11

http://www.dkvind.dk/fakta/T2.pdf siger noget med 160 kr pr år pr installeret kW vindmølle. Hvis man ganger det op, så giver det 600 millioner pr år på vores hypotetiske 25 x Horns Rev 1 vindmøllepark.
Hvad koster det mon at drive 2 stks 1100 MW reaktorer pr år? Det kan jeg ikke lige finde tal på. 1100 MW ligner umiddelbart Oscarshamn 3 mest, men jeg har ikke fundet tal, jeg kunne bruge til noget.

Jeg er ikke uenig med PHK i at man ikke kan sammenligne de to teknologier alene på anskaffelsesprisen. Men derfor er priserne jo ikke uinteressante i sig selv. Umiddelbart ville jeg tro at driftsudgifterne på både vind og akraft er ret små og at prisen på en kWh fra begge er domineret af forrentning og tilbagebetaling af etableringsomkostningerne. Men jeg vil gerne se nogle tal. Mit gæt for vindmøller er 6-8 øre pr kWh, dvs hvad det koster pr kWh, hvis man havde møllen kvit og frit. Jeg vil tro at det tilsvarende for et akraftværk er lavere, men ikke ret meget lavere. Nogen, der har nogle rigtige levende tal?

  • 2
  • 0

Kernekraft er væsentlig billigere og får fastprisen i en mindre del af levetidsproduktionen.


Ny britisk kernekraft er på støtten i 35 år. £92,50 per MWh, eller 85,92 øre pr kWh. Spørg det danske erhvervsliv hvordan de ville have det med at skulle betale det for deres strøm før afgifter.

Man kunne sige at i det mindste udhuler inflationen det over 35 år -- men støtten er skam pristalsreguleret. Hvis vi stadig har elproduktion som koster more end 30-40 øre pr kWh (inflationsreguleret) i 2030 så har vi fejlet som moderne samfund -- og da har atomkraften stadig mindst 20 år med ågerpris tilbage.

  • 16
  • 4

Dem kan du så få 25 af og hvis kapacitetsfaktoren er 40%, så får du 13000 GWh ud af de 50 mia kr på havvindmøller mod 19000 GWh fra atomkraftværket.

Vi skal så huske at strøm fra termisk kraft er ca. 70% mere værd, end strøm fra vindmøller i år 2030, når værket står færdigt! (I det mindste i Danmark).

Strømmen fra vindmøller (til 50 milliarder) er så kun 40% værd af den strøm som atomkraftværket til samme investering leverer.

P.S. Forholdet er knap så dårligt for vindmøller, hvis man holder op med at opstille dem! ;o)

  • 5
  • 7

Jeg er ikke uenig med PHK i at man ikke kan sammenligne de to teknologier alene på anskaffelsesprisen. Men derfor er priserne jo ikke uinteressante i sig selv.

Absolut enig. Jeg opponerede alene imod at de netop blev sammenlignet alene på indkøbspris.

For folk uden fossilpolitiske skyklapper er prisen faktisk heller ikke ret vigtig som parameter mere, det er langt vigtigere hvor hurtigt vi kan få fortrængt hvor meget af fossilafbrændingen.

Det er fra den vinkel jeg synes rapporten er interessant: Den giver et detaljeret indkig i hvor lang tid det tager at bygge et atomkraftværk.

  • 14
  • 2

CA01 er kritisk fordi en masse andre moduler ikke kan installeres før denne er placeret.

For byggeplanen, ja.

Men CA01 er ikke bare en tilfældig dims i et Gantt-chart, det er en komponent der bare skal virke uden problemer i 40-50 år, hvis investeringen skal blive god.

Tre atomreaktorer er indenfor de sidste par år lukket i USA pga. problemer med at servicere de stumper der sidder i CA01 modulet på de nye reaktorer.

Derfor, utvivlsomt derfor, er kvalitetskontrollen på CA01 ekstra skarp.

Baghistorien er formodentlig at det har vist sig at det var computermodellern af de nye varmevekslere ("Steam-generators") på SONGS som har vist sig at være problemet, hvilket helt sikkert har fået en ingeniør eller to til at hive i nødbremsen så de kunne dobbelt- og trippel-checke modellerne for disse nye reaktorers varmevekslere.

  • 6
  • 2

Det er fra den vinkel jeg synes rapporten er interessant: Den giver et detaljeret indkig i hvor lang tid det tager at bygge et atomkraftværk.


Ja, for det er også en nødvendighed ikke kun set med IPCCs briller, men også med industriens. Senest er Centrica og DONG blevet enige om de eksisterende fastpriser på havvind ikke kan betale sig i denne 4,2GW havvindzone.
http://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables...
http://blueandgreentomorrow.com/2014/08/01...

Det er åbenbart ikke nok med 167% af HPC's fastpris for at fastholde investorer i britisk havvind.

  • 4
  • 3

Det passer ikke.

Strømmen er, per økonomisk/kapitalistisk definition, det værd den bliver solgt til på Nordpool.

Der er ingen evidens i Nordpool priserne for et prisspænd som det du fantaserer om.

Hukommelsen må være kort, eller også følger du bare ikke med på ing.dk:

http://ing.dk/artikel/konsulent-vel-giver-...

Linket herover er til min kommentar, hvis ikke du allerede har læst hele tråden bør du gøre det, for at blive klogere.

Beklager vindkraft vil i Danmark være 2.5 gange dyrere end atomkraft (i USA - eksisterer ikke i Danmark).

  • 7
  • 7

I forhold til klimaforandringerne er det derfor svært at få øje på atomkraftens relevans, vi kan f.eks ikke vente 12-25 år med at omlægge transportsektoren fra fossil til eldrift.

Jeg synes ikke det ligner dig sådan at forkaste en langsigtet løsning til fordel for en mere kortsigtet. Under antagelse af, at vi bliver nødt til at udvide a-kraftkapaciteten voldsomt før eller siden (kan du se en anden løsning på længere sigt?), så er det jo bare om at komme i gang - bedre sent end aldrig.

Verdens befolkning vokser, og topper sandsynligvis omkring 12-20 mia. inden for de næste 30-60 år. Levestandarden vokser også, og det kræver mere energi - meget, meget mere energi. Hvad ser du egentlig af - realistiske! - alternativer til atomkraft?

  • 4
  • 4

Under antagelse af, at vi bliver nødt til at udvide a-kraftkapaciteten voldsomt før eller siden (kan du se en anden løsning på længere sigt?)

Jeg ser først den antagelse som valid når vi skal til at rejse seriøst langt bort i rumskibe og det tvivler jeg på vi nogensinde kommer til.

Der er geografiske områder hvor atomkraft vil råde indtil (hvis!) superledende HVDC kommer til at virke, f.eks Finland der ligger elendigt for både sol, vind og bølger.

Men i stort set hele resten af verden vil atomkraft blive udkonkurreret af andre VE teknologier, fordi disse ikke har hele den tunge regulatoriske bagage elendige økonomiske risikoprofil eller behov for metertykt beton.

Hvis atomkraft skal have en chance mere, udover den energikrisen i 1973-74 gav, skal det være atomkraft der helt frikoblet fra ikkespredning problematikken, hvilket vil sige ingen Z>230 og ikke for mange neutroner.

Hvis menneskeheden engang i fremtiden kan finde ud af at afgøre geografiske og kulturelle spørgsmål med ludo kan den restriktion løftes, men det bliver næppe i min levetid.

  • 10
  • 3

Men i stort set hele resten af verden vil atomkraft blive udkonkurreret af andre VE teknologier, fordi disse ikke har hele den tunge regulatoriske bagage elendige økonomiske risikoprofil eller behov for metertykt beton.
Hvis atomkraft skal have en chance mere, udover den energikrisen i 1973-74 gav, skal det være atomkraft der helt frikoblet fra ikkespredning problematikken, hvilket vil sige ingen Z>230 og ikke for mange neutroner.

  • Med cherry-picking metoden kan alting bevises, alt kan vendes på hovedet!

Sammenhængen mellem ikke-spredningsteorien og atomenergi til fredelige formål har aldrig eksisteret, det er blot et tomt argument for den usikre eller for den arge a-modstander, der ingen argumenter har. Ingen stat har bygget atomvåben med baggrund i materiale fra a-værker.

Det tager mellem 50 og 60 måneder at bygge et atomkraftværk - fra 1. læs beton til anlægget er køreklart - hvis man arbejdsewr rationelt, som man kan se det i Kina - og i Mellemøsten.

Hvorfor denne forskel? I Kina har man sikkert ingen Poul-Henningér - man har ingen fordomme, man satser på det hele, både VE og atomenergi. Her lader man ikke journaliste og bloggere bestemme energipolitikken, det har man fagfolk til.

Foreløbig er der 77 GW under bygning på global plan, det overstiger langt de planer, der foreligger for VE, som er et fint supplement.
Der er planlagt eller ordret ca. 190 GW og ca. 330 GW er i forslag - vel at mærke indenfor de næste 30 år.
Det kan man så synes ikke er tilstrækkeligt, hvis man skal undgå de stigende klimagassers udslip, som er en konsekvens af forfejlet energipolitik.
Men at konkludere at når det ikke slår til, så kan man lige så godt opgive at bruge atomenergi, hvor man har ressourcer nok til efter næste istid, det fremmer kun forbruget af fossil energi.
Det ses tydeligt på statistikken over olie/gasforbrug og CO2-udslip.

  • 6
  • 9

Sammenhængen mellem ikke-spredningsteorien og atomenergi til fredelige formål har aldrig eksisteret

Ud over dig er diverse Kim-Jung'er og Iranske præsidenter de eneste der stadig siger noget så fakta-stridigt og tåbeligt.

Folk der faktisk ved hvad de taler om tager ikkespredningstrusslen meget seriøst og det kan du f.eks se på din yndlings-pro-atomkraft-propaganda-website:

"
Safeguards to Prevent Nuclear Proliferation

(Updated June 2014)

  • Most countries participate in international initiatives designed to limit the proliferation of nuclear weapons.

  • The international safeguards system has since 1970 successfully prevented the diversion of fissile materials into weapons. Its scope has been widened to address undeclared nuclear activities.

  • The IAEA undertakes regular inspections of civil nuclear facilities and audits the movement of nuclear materials through them.

  • Safeguards are backed by diplomatic and economic measures.

[...]
"

http://www.world-nuclear.org/info/Safety-a...

  • 12
  • 3

Umiddelbart ville jeg tro at driftsudgifterne på både vind og akraft er ret små og at prisen på en kWh fra begge er domineret af forrentning og tilbagebetaling af etableringsomkostningerne.

Iflg. http://www.nei.org/Master-Document-Folder/... , er der mellem 4 og 700 permanent ansatte på et akraftværk.

Et slag på tasken for løn+vedligehold (materiel) er omkring en milliard om året, - en brøkdel af kapitalomkostningerne.

  • 1
  • 0

Et slag på tasken for løn+vedligehold (materiel) er omkring en milliard om året, - en brøkdel af kapitalomkostningerne.

Det bliver dog til en slags penge i løbet af 40-60 års designlevetid og ejerne har naturligvis fokus på denne udgift og spørgsmålet om hvad det gør ved sikkerheden er der naturligvis overhovedet ingen enighed om

NRCs får langt flere rapporter af typen "En medarbejder opdagede at ..." end "De automatiske systemer opdagede at..." hvilket næsten giver sig selv og derfor er det ikke nemt at få godkendt nye procedurer med mindre mandskab.

Nye reaktortyper er designet til lille permanent stab, men til gengæld et relativt stort rejsende korps af "nukees" der kommer forbi ved refuel og anden scheduled maintenance. Tiden vil vise om det holder vand.

  • 7
  • 2

Gad vist om konklusionen af alt dette mundhuggeri ikke er at man dummede sig, da folketinget for snart længe siden og med et moderat flertal besluttede at når der var olie i Nordsøen, ja så var der ikke brug for kernekraft.

  • 6
  • 9

Man kunne jo opnå meget, hvis man brugte et standard design til alle reaktorer, ala det man har gjort i Frankrig. USA kendetegnes ved at hver eneste ny reaktor stort set er anderledens end alle andre reaktorer der nogensinde er bygget. Det giver selvsagt nogle meget lange "produktions tider" Hvis man gjorde mere som man gør i flyindustrien (hvor der også er stor fokus på sikkerhed) kunne både produktionspris og byggetid med garanti halveres.

  • 8
  • 0

Verdens befolkning vokser, og topper sandsynligvis omkring 12-20 mia. inden for de næste 30-60 år. Levestandarden vokser også, og det kræver mere energi - meget, meget mere energi. Hvad ser du egentlig af - realistiske! - alternativer til atomkraft?

Befolkningstilvæksten vil primært ske i ulande, og lande der nu er ved at komme med i verdensøkonomien og hæver levestandarden. Hvis det er de lande der øger deres energiforbrug og dermed skal forsynes med atomkraft, vil de være laveste fællesnævner for atomkraftteknologi og sikkerhed.

Vi så med Chernobyl, ikke at atomkraft er usikkert som sådan, men at atomkraft i de forkerte hænder er kostbare industriulykker, der venter på at ske. Fukushima var en ulykke, fordi man mente alting blev kørt "godt nok", selv i verdens mest højteknologiske land, men det er endt med at blive en af verdens mest bekostelige ulykker i den moderne industris historie.

Ydermere er der risikoen for politisk ustabilitet. Kan vi garantere at der ikke på et tidspunkt de næste 30-60 år bliver risiko for bombning, sabotage, terrorisme, osv. der sætter atomkraft i et område ud af drift i årevis?

Når det gøres rigtigt, er atomkraft jo løsningen, men bestikkelige og korrupte mennesker er i bund og grund ikke i stand til at styre noget, der kun fungerer ordentligt under ekstremt stringente regulatoriske krav.

Det kan f.eks. ses i den østlige og afrikanske flyindustri, hvor selv med strenge krav, er der kulturmæssige forskelle, der spiller ind og giver høj usikkerhed, med en "går den så går den" mentalitet, der chokerer vestlige piloter.

Vi kigger alt for meget på atomkraft med vore vestlige øjne, og vi er vant til stabilitet og fred.

Generelt vil atomkraft først blive noget værd for os, når de regulatoriske krav ikke længere er nødvendige, dvs. når der kommer ekstremt sikre designs på bordet.

  • 6
  • 4

USA kendetegnes ved at hver eneste ny reaktor stort set er anderledens end alle andre reaktorer der nogensinde er bygget.

For det første passer det simpelthen ikke.

For det andet har det den sideeffekt at når man finder en alvorlig fejl på en reaktor, risikerer man at måtte lukke en håndfuld eller to ned indtil de nødvendige inspektioner/ændringer er foretaget.

Det er bla. derfor NRC fodslæber med post-Fukushima upgrades.

  • 5
  • 1

Generelt vil atomkraft først blive noget værd for os, når de regulatoriske krav ikke længere er nødvendige, dvs. når der kommer ekstremt sikre designs på bordet.

Hvis du med "os" mener Danmark er der også problemet omkring blok-størrelsen.

Hvis vi skal have atomkraft og vi ikke har anden backup, skal vi have en ekstra reaktor i reserve. Hvad enten det er 1+1 eller 2+1 gør det projektet rigtig meget dyrere.

Derfor har atomkraft ikke en jordisk chance for at konkurrere i Danmark hvis det ikke er blok-størrelse nede omkring omkring 300-500 MW, frem for over i GW.

Men de faste udgifter til atomkraft er stort set konstante uanset reaktoreffekten, så det ville også bare gøre det dyrt, givet den nuværende teknologi.

Danmark er simpelthen for lille to atomkraft i dens nuværende skikkelse.

  • 8
  • 4

Ud over dig er diverse Kim-Jung'er og Iranske præsidenter de eneste der stadig siger noget så fakta-stridigt og tåbeligt.
Folk der faktisk ved hvad de taler om tager ikkespredningstrusslen meget seriøst og det kan du f.eks se på din yndlings-pro-atomkraft-propaganda-website:


Tak for svaret, der bekræfter mit indlæg tilfulde.
Ingen af dine referencer bekræfter noget som helst, det ene fortæller om atombomber længe før det første atomkrafværk gik i drift.
En anden reference nævner at der er international kontrol - men ikke et eneste eksempel på at nogen har anvendt materiale herfra til atombomber. Hvor længe har du i sinde at fastholde denne skrøne?
At tage sagen alvorligt er ikke det samme som at det er noget om sagen.
IAEA sikrer der ikke spredes materiale fra a-værker, det er da fint nok, der mangler blot et bevis for, at materialet er egnet. Selvfølgelig holder regeringerne da fast ved deres gamle synspunkter, der giver jo stemmer.

Man bruger naturligvis ikke brugt brændsel fra a-værker til bomber, der er international kontrol - bortset fra illegal handel med ultracentrifuger, der er den letteste vej til atomvåben - ikke a-værker.
Hvorfor læser du ikke noget seriøst? Du har endnu ikke kunnet nævne en eneste stat, der har brugt atomkrafværkerne til at fremstille atomvåben, lad os høre, du må da have en del eksempler - fortæl, fortæl.

Du nævner en atomkraft-propagande-website. Det er også useriøst, da du for længst har udbasuneret, at den har du ikke læst - og ikke agter at læse den. Alligevel ved du, hvad den indeholder?
Sitet er ikke propaganda, men seriøs information, som debatterne bl.a. her i dette fora har vist mig, at der er vældig behov for, - men fortsæt blot med at læse aviserne.

Heller ikke denne gang får vi nogen dokumentation for sammenhængen mellem spredning af atomvåben og atomenergi.
Ej heller nogen erkendelse af, at atomkraftværker kan bygges på ca. 5 år - når ukyndige ikke blander sig.

Men tak for indlægget - en bekræftelse på hvorfor der drives rovdrift på den fossile energi - nu med skifergas.

  • 5
  • 10

Er du ikke lidt enøjet PHk?
Vind, kul og gaskraft skal da også have back up. Især vind og sol skal også have det under drift!

  • 3
  • 5

Under antagelse af, at vi bliver nødt til at udvide a-kraftkapaciteten voldsomt før eller siden (kan du se en anden løsning på længere sigt?)

Jeg ser først den antagelse som valid når vi skal til at rejse seriøst langt bort i rumskibe og det tvivler jeg på vi nogensinde kommer til.

Selvfølgelig skal vi rejse seriøst langt bort i rumskibe - det må du ikke tvivle på :-) Men det er en anden diskussion...

Men i stort set hele resten af verden vil atomkraft blive udkonkurreret af andre VE teknologier, fordi disse ikke har hele den tunge regulatoriske bagage elendige økonomiske risikoprofil eller behov for metertykt beton.

Kan du - seriøst - se et verdensenergiforbrug på 10, 100 eller 1000 gange det nuværende blive dækket af alternativ energi? I så fald - hvordan?

  • 5
  • 6

[quote]Et slag på tasken for løn+vedligehold (materiel) er omkring en milliard om året, - en brøkdel af kapitalomkostningerne.

Det bliver dog til en slags penge i løbet af 40-60 års designlevetid
[/quote]

I loebet af 60 aar, (ikke 40) bliver det stadig en milliard om aaret.

  • 1
  • 1

Hvis du med "os" mener Danmark er der også problemet omkring blok-størrelsen.

Hvis vi skal have atomkraft og vi ikke har anden backup, skal vi have en ekstra reaktor i reserve. Hvad enten det er 1+1 eller 2+1 gør det projektet rigtig meget dyrere.

Derfor har atomkraft ikke en jordisk chance for at konkurrere i Danmark hvis det ikke er blok-størrelse nede omkring omkring 300-500 MW, frem for over i GW.

Men de faste udgifter til atomkraft er stort set konstante uanset reaktoreffekten, så det ville også bare gøre det dyrt, givet den nuværende teknologi.

Danmark er simpelthen for lille to atomkraft i dens nuværende skikkelse.

Jeg ved heller ikke hvad der blev ment med "os" men det giver ikke nogen mening at se paa DK som et isoleret el-marked. Slet ikke saa laenge f.eks Sjaelland ikke haenger paa resten af kontinentet men paa Skandinavien og at mange af de kraftvaerker der ligger i DK er ejet af ikkedanske selskaber.

DK er ikke noget elmarked og heller ikke el-producent.

Borgere og virksomheder i DK faar deres El fra El-distributoerer der igen koeber det fra El-producenter. Om de har postadresse i DK eller andre steder i EU betyder ikke rigtigt noget.

Der ligger ikke A-kraftvaerker i DK men kernekraftvaerker er en integreret del af vores el-system alligevel. Om der skal vaere flere eller faerre maa afhaenge af hvad El-producenter finder mest rentabelt.

  • 2
  • 1

Er det noget man har tænkt over ? Jeg har tidligere foreslået en af trådens "skribenter" at modtage lortet til opbevaring i sin egen have ?
Ikke engang affald fra Risø ! kan man finde plads til ? Og så vil "man" have a-kraft i Danmark ?

Prøv nu at løse det problem først !

Mvh Aksel Sørensen

  • 3
  • 2

Men i stort set hele resten af verden vil atomkraft blive udkonkurreret af andre VE teknologier, fordi disse ikke har hele den tunge regulatoriske bagage elendige økonomiske risikoprofil eller behov for metertykt beton.

Nu ville jeg så gerne se dokumentation for, at der bruges mere beton i et atomkraftværk, end til fx vindmøller med den samme leverede anvendelige årseffekt.

Risikoprofilen synes også at give fordel til atomkraftværket, i og med at vi ved, at der skal investeres 2.5 gange så mange penge i fx vindmøller, for den samme leverede effektværdi.

Man kan altså afskrive ganske mange uforudsete situationer, inden VE når break even.

  • 3
  • 5

Der er masser af aluminium PHK der giver lidt større modstand, men hvis strømmen
kan fremstilles billigere, så vil denne modstand sikkert kunne opvejes af den mindre pris på
aluminium.
Jeg tror ikke at nogle af os der går ind for Akraft der absolut vil have vil have værker her i landet.
Vi vil bare ikke fraskrive os muligheden.
Men de der er mod Akraft vil jo heller ikke have det i nærheden af Danmark.....Barsebäck....der jo var en storleverandør til vort land af el......vi var faktisk med til at bestemme beliggenheden for at kunne modtage el til skibsværfter, valseværker og bryggerier

  • 3
  • 6

Slet ikke saa laenge f.eks Sjaelland ikke haenger paa resten af kontinentet....

Sjælland har altså fat i Tyskland med en forbindelse via Falster, Oluf!

  • 3
  • 0

Hvis jeg husker ret, så plejer Per A. at tilbyde at spise eller drikke det.. Alternativt er den herskende idé vist at grave det ned som en slags børneopsparing til når de gavmilde 68ére engang er døde og borte og vi skal til at klare os selv. (det er vist efter sigende en guldrandet forretning at futte det af.. og der kommer bare mere af det jo mere vi fyre i ovnen, så vi behøver heller ikke bekymre os om svindende Uran forekomster mere)

R

  • 1
  • 5

Jamen så passer det jo fint sammen; man deregulerer bare vindkraften - man kan næsten ikke forestille sig et bedre mix :o)

Så du vil have vindkraften til at fungere som backup for a-kraft? Det er en meget dyr løsning. Små CPH plus vind (som vi gør nu) eller CPH plus a-kraft burde også være OK - men vindkraften har vi allerede, så er langt dyrere end bare anlægs- og drifts udgifterne at opføre a-kraft i DK.

Derudover er der effekten med, at når staten køber vindmøller af Siemens eller Vestas, så betaler de skat i DK. Den primære del af deres udgifter går til medarbejdere i DK som også betaler skat til DK - og de køber varer i DK som... indtil størstedelen af regningen for vindmøller er røget tilbage i statskassen indenfor 1-2 år.

  • 1
  • 0

For det første passer det simpelthen ikke.

For det andet har det den sideeffekt at når man finder en alvorlig fejl på en reaktor, risikerer man at måtte lukke en håndfuld eller to ned indtil de nødvendige inspektioner/ændringer er foretaget.

Det er bla. derfor NRC fodslæber med post-Fukushima upgrades.


Nå det ved Poul-Henning så heller ikke noget om. Lars Christoffersen har ret, når han siger at de amerikanske værker er vidt forskellige. Visse dele af reaktorerne og kølesystemerne er ofte bygget ens, men masser af det NRC regulerer er forkselligt. F.eks. betonkonstruktioner, liners, køletårne, condensers og alle mulige andre ting. USAs værker er som de engelske MAGNOX-værker: Individuelle ejere og lokale konstruktører sat deres præg på alt fra materialevalg til vedligehold.
Se f.eks.
http://www.iaea.org/NuclearPower/Downloads...

NRC har set det hele. Alt støbeklamp, alle typer korrosioner, alt for stramme budgetter, alt for magelige lassiez faire ødsel, alt overraskende og alt rutinesjusk. Af samme grund har NRC i dag et langt strammere syn på sagerne, og de tillader kun standardreaktorer ved nybyggeri, alle afvigelser skal aftales. Tilladelserne gives gennem COL hvor der er krav om et safety review. Standardisering går på alle NRCs fokusområder, og ikke bare de få komponenter i reaktoren som tidligere. Ligesom medicinalbranchen, så virker kernekraft eksotisk og spændende udefra, det er det bare ikke. Det er røvkedeligt og gennemreguleret. Succes er defineret som "ingen afvigelser uanset hvor ofte eller hvordan vi måler". Gab siger den indre innovatør og entrepenør.

Jeg opfordrer enhver til at gennemlæse NRC safety review på AP1000+følgedokumenter. Det handler utroligt lidt om kernespaltning i reaktoren og alt for meget om det vi ingeniører allerede kender af problematikker.
http://pbadupws.nrc.gov/docs/ML1120/ML1120...

En klassisk fejlkilde er leak chase kanaler der bruges til at opdage defekter i metalkonstruktioner. Det er præcis sådan noget NRC kigger på. Eksempelvis her ved VCs CA01 modul.
http://pbadupws.nrc.gov/docs/ML1417/ML1417...

Belært af erfaringer fra
http://pbadupws.nrc.gov/docs/ML1407/ML1407...
Efter sigende skulle det være ganske kedeligt at lave visuelt eftersyn på den slags i en hel PWR containment.

  • 3
  • 1

Jeg kan slet ikke se et verdensenergiforbrug der er så stort til at begynde med.


Du kan jo ikke rigtig se bort fra hverken befolkningstilvæksten eller den generelle forøgelse af levestandarden. Efterspørgslen efter energi vil stige med befolkningens størrelse - og med levestandarden.

Alternativt opererer du med nogle meget dystre fremtidsudsigter - og i den optik bliver diskussionen om atomkraft pludselig fuldstændig ligegyldig. Lige som stort set en hvilken som helst anden diskussion, med undtagelse af "hvordan får jeg mad i morgen".

Under antagelse af, at de fleste mennesker - når det kommer til stykket - godt kan se det tåbelige i den kolde krigs MAD-princip, så må vi nødvendigvis have en lys og nogenlunde fornuftig fremtid foran os.

Jeg kan godt se, at der er to diskussioner i gang her: For eller imod atomkraft, og for eller imod atomkraft i Danmark. Den sidste synes jeg nok er lidt uvæsentlig. Som alt andet kommer det af sig selv, i det øjeblik det er det, der bedst kan betale sig.

Hvorfra ville du f.eks skaffe kobberet til ledningerne ?


Nu antager du, at al produceret elektricitet skal transporteres over lange afstande. Man kunne jo også transportere det i form af f.eks. brint, metan eller diesel. Eller så meget andet.

  • 2
  • 1

Der er geografiske områder hvor atomkraft vil råde indtil (hvis!) superledende HVDC kommer til at virke, f.eks Finland der ligger elendigt for både sol, vind og bølger.


Det er forkert. Klimaet i Finland blev lige pludselig egnet til vind. Men først efter der blev indført feed in tariffer. Inden dette var det non-profit mankalasleskaber der drev kraftværkerne. Selvfølgelig brugte de kernekraft fordi det var mest kosteffektivt og ejerne var selv ansvarlige for at nyttiggøre energien.

  • 4
  • 1

Hvis atomkraft skal have en chance mere, udover den energikrisen i 1973-74 gav, skal det være atomkraft der helt frikoblet fra ikkespredning problematikken, hvilket vil sige ingen Z>230 og ikke for mange neutroner.

Nu forholder det sig sådan at kernekraft har bortskaffet våbenuran og våbenplutonium i mængder der dækker over 10.000 war heads. Våbenmaterialerne er fremskaffet uden kraftreaktorer. Hvordan vil du håndtere nutidig og fremtidige fissile materialer uden kraftreaktorer?

  • 4
  • 3

Er det noget man har tænkt over ? Jeg har tidligere foreslået en af trådens "skribenter" at modtage lortet til opbevaring i sin egen have ?
Ikke engang affald fra Risø ! kan man finde plads til ? Og så vil "man" have a-kraft i Danmark ?

Prøv nu at løse det problem først !


Det er da nemt. Vi kan starte med at fordele Risøs radioaktive affald fra halvlederforskning. Solcelleejerne kan få dette retur sammen med alt det fluoridkemi der ligger tilbage i Kina fra eksporten af discountpaneler.

  • 3
  • 3

Du kan jo ikke rigtig se bort fra hverken befolkningstilvæksten eller den generelle forøgelse af levestandarden. Efterspørgslen efter energi vil stige med befolkningens størrelse - og med levestandarden.

Jeg køber simpelthen ikke dit andet punktum, for en kombination af tekniske, fysiske og politiske årsager.

For det første skyldes en stor del af vores vestlige energiforbrug "legacy" dumheder som ulandene hverken kan eller vil gentage, fordi det er billigere at være smart fra starten.

For det andet fordi udrulningen af velstand vil tage rigtig mange år og slet ikke være færdig før befolkningen begynder at falde igen.

For det tredje tror jeg ikke på at FN's befolkningsfremskrivning bliver virkelighed, den kommer altid med en fodnote der tager forbehold for pandemier, naturkatastrofer og krige.

For det fjerde vil de nødvendige naturresourcer blive banket så meget op i pris at det dramatisk påvirker teknologien, hvorfor ideen om bare at give dem alle samme antal kWh som os ikke giver mening.

Så ja, energiforbruget vil stige, men jeg ser stadig ikke atomkraft som løsningen på problemet -- medmindre vi får verdensregering og verdensfred.

  • 8
  • 3

Så du vil have vindkraften til at fungere som backup for a-kraft?

Vindkraft duer ikke som backup, da den kun kan reguleres ned og har en elendig kapacitetsfactor!

Men det er rigtigt at vindkraftens pris bliver meget mere iøjnefaldende, når pæferencen forsvinder, som du selv skriver:

Det er en meget dyr løsning.

Men vindkraften er fin til supplerende kraft, da den passer sammen med forbruget.

Derudover er der effekten med, at når staten køber vindmøller af Siemens eller Vestas, så betaler de skat i DK. Den primære del af deres udgifter går til medarbejdere i DK som også betaler skat til DK - og de køber varer i DK som... indtil størstedelen af regningen for vindmøller er røget tilbage i statskassen indenfor 1-2 år.

Ovenstående effekt ville man også kunne opnå med andre energityper.
Desuden tror jeg ikke meget på en positiv langtidsvirkning, hvis det, man laver, ikke er rationelt, uanset at en stor del af pengene bliver i Danmark.

  • 1
  • 6

De-regulere?

Beklager, teknisk term. Mener 'skrue ned for energien'.

Ovenstående effekt ville man også kunne opnå med andre energityper.

Ja, enhver energiteknologi som vi kan blive eksperter til i DK. Pga. vores størrelse begrænser dette os til mindre kraftværke-typer.

Desuden tror jeg ikke meget på en positiv langtidsvirkning, hvis det, man laver, ikke er rationelt, uanset at en stor del af pengene bliver i Danmark.

Så er det heldigt, at vind- og solenergi har vist sig populær selv i lande som Kina, der ellers traditionelt er glade for a-kraft og kul.

  • 0
  • 1

For det første skyldes en stor del af vores vestlige energiforbrug "legacy" dumheder som ulandene hverken kan eller vil gentage, fordi det er billigere at være smart fra starten.

Det er klart. For eksempel vil ulandene sandsynligvis meget hurtigere afvikle brugen af fossile brændstoffer, end vi gjorde. Men det vil jo kun yderligere øge efterspørgslen på energi fra andre kilder.

For det andet fordi udrulningen af velstand vil tage rigtig mange år og slet ikke være færdig før befolkningen begynder at falde igen.

Ligefrem falde gør den jo næppe. Men stabilisere sig. Så du mener, at vores teknologi til at udnytte alternativ energi vil blive så meget bedre så hurtigt, at vi på et tidspunkt vil indhente efterspørgslen?

For det tredje tror jeg ikke på at FN's befolkningsfremskrivning bliver virkelighed, den kommer altid med en fodnote der tager forbehold for pandemier, naturkatastrofer og krige.

Altså - du underkender den demografiske transition? Den har ellers holdt stik siden ruder konge - på trods af pandemier, naturkatastrofer og krige.

For det fjerde vil de nødvendige naturresourcer blive banket så meget op i pris at det dramatisk påvirker teknologien, hvorfor ideen om bare at give dem alle samme antal kWh som os ikke giver mening.

Jovist. Men samtidig vil atomkraft blot blive endnu mere tillokkende, og "kroner-per-kilowatttime"-regnskaberne se gradvist bedre ud - igen: i forhold til andre energikilder.

Så ja, energiforbruget vil stige, men jeg ser stadig ikke atomkraft som løsningen på problemet -- medmindre vi får verdensregering og verdensfred.

Jeg vil nu heller ikke gå så vidt som til at kalde atomkraft for "løsningen på problemet" - men en vigtig del af den midlertidige løsning - indtil vi får fusion ;-)

  • 2
  • 1

Ligefrem falde gør [befolkningen] jo næppe.

Jo, det gør den, enten fordi vi via velstand når det punkt hvor reproduktionsrate falder til under 1.0 eller fordi andre faktorer reducerer den.

Vi skal faktisk være utroligt heldige og dygtige for ikke at se et kollaps i populationen af Homo Sapiens indenfor den horizont vi taler om.

Vi skal køre slalom imellem pandemier, resourcemangel, økonomisk ulighed, religion og klimaforandringer.

Pt. navigerer vi stadig som om det er radiobilerne og bumper ind i alt hvad vi kan, bare fordi nogen kan tjene penge nok på det.

I den verden tror jeg små decentrale energikilder vil have langt mere success end store mandskabskrævende monolitiske betonklodser med en ubekvem risikoprofil.

  • 10
  • 2

Vi skal faktisk være utroligt heldige og dygtige for ikke at se et kollaps i populationen af Homo Sapiens indenfor den horizont vi taler om.

Interessant - det har jeg ikke hørt før. Kan du ikke pege mig i retning af noget litteratur, der argumenterer for dette?

  • 1
  • 1

Interessant - det har jeg ikke hørt før. Kan du ikke pege mig i retning af noget litteratur, der argumenterer for dette?

Problemet er at der ikke rigtig er nogen der villige til at tale om det, for det er et tværfagligt sammenstød af rang.

Men du kan begynde at fylde sandsynligheder på:

Pandemi: Meget tætbefolkede storbyer, store slumområder uden adgang til sundhedsvæsen af kaliber (Se: Ebola), antibiotika resistens, de resterende lagre af biologiske våben osv. Overtro der forhindrer vaccinationer. Kynisme der forhindrer vaccinationer (CIA/Pakistan/Bin Laden)

Resourcemangel: Vand. Fødevarer (vulkanudbrud a'la den lille istid). Kollaps af fødekæder (overfiskning, forurening). Idiotisk landbrug hvor der ikke er vand nok (Californien), lægemiddler man ikke tjener nok på, en tyndere og tyndere industriel fødekæde (molybdenum-99) osv.

Økonomisk ulighed: 1%'ernes manipulation af prisen på fødevarer for at skabe "volatilitet i markedet" de kan tjene penge på. Manglende investeringer i ting "der ikke kan betale sig" (medicin til afrika) Politisk handlingslammelse om CO2 forurening.

Religion: De slås stadig.

Klimaforandringer: Massive flygtningestrømme, resourcekrige, naturkatastrofer der rammer single-source industri-faciliteter.

Det eneste der tæller systematisk den anden vej, er vores intelligens, men den hjælper kun hvis vi indser at vi er på det eneste rumskib vi nogensinde får og at vi ikke kan blive ved med at være idioter i det.

  • 15
  • 3

Det er langsomt og dyrt for kernekraft. For vindmøller koster det intet.


Interessant. I Frankrig kører de kernekraft i lastfølge. Det har virket i årtier, og deres kostpris er lavere end vores. Vil du give nogle referencer på vindkraft der har kørt lastfølge i årtier, gerne med kostpris.

Kernekraft er termisk, og derfor er det meget nemt at gemme eller nyttiggøre energien på anden vis. Termisk lagring som kendt fra fjernvarme eller CSP, procesvarme, miljøindustri osv.

  • 4
  • 8

Hvis jeg husker ret, så plejer Per A. at tilbyde at spise eller drikke det


Nu blander du det lidt sammen - ikke?
Jeg ser ingen større tekniske problemet i at deponere atomaffald betryggende - ifølge mange geologer.
Du forveksler vist debatten med "giftesprøjtning", hvor midler er betegnet som "ugiftige".
Bortset fra det så er det let at skærme af for selv den vildeste stråling - 100 m luft eller 1-2 m beton klarer sagen. Det burde ikke være nogen større opgave for uddannede ingeniører når vi ser bort fra IT-afdeligerne.

  • 1
  • 8

@Bjarke

Er du ikke lidt enøjet PHk?


Svarer er "Jo".
Men Bjarke, kan du som ingeniør svare på, hvorfor det er så svært at vride dokumentationer fra
ingeniører?
Benny har f.eks. ikke dokumenteret påstanden om statstilskud til atomenergien.
P-HK har ikke kunnet levere dokumentation for sine årelange påstande om sammenhæng mellem atomkraft og atombomber - herunder at nævne blot en enkelt stat som har brugt atomkraften til at fremstille atombomber.
Det er da fint nok at propagandere imod bygning af atomkraftværker, blot må man så tage medansvar for den rovdrift på fossile brændstoffer, som er sket gennem de seneste 1-2 generationer.
Her hjælper det intet blot at snakke, snakke om klimaændringerne, som "de andre" skal løse.

  • 2
  • 10

Det burde ikke være nogen større opgave for uddannede ingeniører når vi ser bort fra IT-afdeligerne.

Efterhånden har jeg indset, at flere debattører her på KK i hvert fald ikke er maskiningeniører, og slet ikke uddananet med den klassiske fail safe filosofi fra banetrafikken. .
PHK har tidligere i debatten forklaret, hvorfor IT nødvendigvis er beheftet med fejl. Det er ikke alene aktuelt på kraftværker, men også tydeligt på jernbanetrafikkens datorisering.

Mvh Tyge

  • 5
  • 1

Hej PHK,

Der var den anden artikel "Obama overvejer at droppe våben-plutonium som atomkraftbrændsel", hvor du snakkede omkring et forsøg udført af Ted Taylor, hvor det skulle belyse faren ved at tabe en klump plutonium oven på en anden - det fik du aldrig givet en henvisning til.

Jeg vil gerne høre om du kunne give mig og andre læsere denne oplysning ?

  • Jeg skriver her, da du vist ikke kikker mere på den anden tråd, så jeg beklager den lidt off topic indlæg

Mvh og på forhånd tak

  • 2
  • 2

@ Per

Når du spørger om dokumentation fra ingeniører, er det første krav jo, at det er ingeniører du diskuterer med.

Dernæst tror jeg, at ingeniører er vant til at høre de uhyrligste tekniske påstande så ofte, at hvis de hver gang en sådan dukkede op, skulle overbevise budbringeren om hans fejltagelser, så er livet for kort, hvilket de fleste ingeniører givet har erkendt.

Du kan se tilbage på hvor mange indlæg du har præsteret.......og hvad er resultatet...anerkendelse?

Mange ingeniører i min omgangskreds kommenterer med fornøjelse mine indlæg her......men de af dem, der ofte skriver indlæg her, kan tælles på en hånd :)

  • 2
  • 7

For vindmøller koster det intet.

Er det fordi de i princippet får samme tilskud, uanset om de producerer eller ej?

Det svarede Martin ikke på, så jeg vil tillade mig at antage, at det er dyrere for vindmøller, at skrue ned for effekten, end det er for et akraftværk fordi:

Hvis vindmøller skal skrue (for eksemplets skyld 100%) ned for effekten 10% af drifttiden, må det nødvendigvis ske mens de producerer. Da de kun producerer 40% af driftsperioden, mister de 25% af produktionen.
For et atomkraftværk, der lad os sige producerer 90% af tiden, mister man 11% af produktionen, ved at skrue ned 10% af drifttiden.
Der mistes altså ca 2.5 gange mere af produktionen, når man skruer ned for vindmøller end for akraft.

Jeg forudsætter selvfølgelig, at kapitalomkostningerne er den altovervejende udgift for begge typer af kraftværker, selvom atomkraftværket i princippet sparer en smule brændsel.

Da vindkraft i forvejen er 2.5 gange dyrere end termisk kraft vil det altså være 6.25 gange dyrere(2.5*2.5), at stoppe vindkraft end akraft.

  • 3
  • 8

Det er i alt fald for tiden ganske få timer/dage på et år, hvor afregningsprisen for en kWh vindmøllestrøm er negativ. Hvor kommer ideen fra om at det skulle være 10% af produktionen? (Jeg er med i et vindmøllelaug med en beskeden 750 kW mølle, som producerer til markedspris, så vi regner da på det en gang imellem om det kan betale sig at udstyre den med en automatisk sluk-knap, men indtil videre har det bedre kunne betale sig at producere til negativ pris en sjælden gang imellem end at betale for fjernstyringsknappen.)

  • 3
  • 0

Det er ikke spor kunstigt, da der til enhver tid skal være balance imellem forbrug og produktion, så betyder det at der skal skrues ned på produktionen et andet sted når jeres vindmølle producerer til negativpris.
Det er lige præcis der tråden knækker da prissystemet derved ikke virker regulerende.
@Preben så er det næsten gratis at skrue ned for vindmøller da de får garantipris for X antal MW produktion, og at der derved kan opnås en bedre balance, man får iøvrigt også penge for at lade være med at producere, hvis man skulle have gjort det.

  • 3
  • 0