Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
phloggen

Vi kan se enden på Brexit nu

Tiden er i den grad ved at rinde ud og enden på Brexit kan nu skimtes 125 dage fremme.

Her er min forudsigelse: Theresa May får sin aftale igennem og UK kommer til at hænge i dens ingenmandsland i mindst et årti.

En "No deal" brexit vil være en katastrofe, vi taler madrationering, sortbørshandel med insulin og anden livsvigtig medicin og den slags. Der er nok forrnuftige mennesker i UK til at det ikke kommer dertil, så længe Mays aftale er en mulighed.

Der kommer ikke nogen anden aftale i stand, tiden er gået, løbet er kørt, der er kun 90 hverdage inklusive julen tilbage inden d. 29 marts.

En "Last Minute Remain" er heller ikke en mulighed: EU vil ikke have UK tilbage bare for at riskere at blive trukket igennem hele møllen om nogle få måneder eller år, næste gang vinden vender i UK.

Sender UK et "Glem venligst §50" brev, vil EU svare "Det efterlader traktaten ikke mulighed for, men I kan melde jeg ind efter §49 og i mellemtiden kan vi bruge Mays aftale."

Hvis vi kigger på Mays aftale, efterlader den UK halvvejs udmeldt af EU. For alle praktiske formål er UK stadig med i det indre marked, nu bare uden stemmeret og der hænger UK fast, tøjret til EU af Nordirland og "Good Friday Agreement" på midten, af Scottland i den ene ende og af simple varemangel i den anden ende.

At komme helt ud vil kræve at UK opgiver U'et og lader Nordirland og Scottland få hhv. genforening og selvstændighed, hvilke er stik imod de retroemperiedrømme der driver mange "leavers".

At komme helt ind i EU igen vil kræve at UK helt og ubetinget støtter op om Det Europæiske Projekt. Ikke mindst takket være UK's egen indsats for at holde Tyrkiet og Balkan ude, er overliggeren sat højt i §49: Fælles økonomisk politik, forsvarssamarbejde, pundet skal udskiftes til Euro, alle stridigheder med EU lande skal løses (Gibraltar, "The Marbles", Nordiland, Cypern) og det er meget tvivlsomt om Overhuset og City of London lever op til de krav til demokrati der skulle holde Tyrkiet ude af EU.

Med andre ord: Et dødvande, hvor EU kan og vil tage sig betalt hver gang aftalen skal forlænges, indtil UK tager sig sammen til at få orden i sine sager.

Lidt ligesom USA og Puerto Rico…

phk

Emner : Politik
Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er virkelig mange ting, som kan ske i Brexit processsen. Overraskende at du tør spå om det. Jeg er dog helt enig i at en gen-indmeldelse vil kræve bred opbakning til EU-projektet, sandsynligvis med Euro som mønt ... den bliver uspiselig for englænderne, tror jeg. Samtidig kunne man gerne indføre at i EU kører bilerne i den "rigtige" side af vejen... :-)

  • 15
  • 0

Hvornår kommer der en analyse af mindretalsproblemer på Mindanao, eller kommateringen i offentlige skrivelse om genbrug af biologisk affald i Ringsted.

Nej, det er bare for sjov.

Jeg elsker de nedladende historier om de dumme leverandører til privatboligen i Ringsted og kampen mod de urimelige el-regninger.

  • 9
  • 25

Vedr USA og Puerto Rico mener du:
Et dødvande, ..., indtil USA tager sig sammen til at få orden i sine sager?
Ret enig. UK er kommet i en position hvor de får betydelig mere selvbestemmelse men indenfor en betydelig mindre ramme.

  • 12
  • 0

med samme stereotype forbandelser som i oplægget over værdsættere af personlig frihed, som før, under og siden vor tilslutning, har præget debatten.

Med det ene formål at tryne den del af den danske befolkning, der ikke nødvendigvis er modstandere af projektet, men som i al beskedenhed mener, at EU blander sig i alt for meget.

  • 10
  • 21

"Hvornår kommer der en analyse af mindretalsproblemer på Mindanao, eller kommateringen i offentlige skrivelse om genbrug af biologisk affald i Ringsted.

Nej, det er bare for sjov.

Jeg elsker de nedladende historier om de dumme leverandører til privatboligen i Ringsted og kampen mod de urimelige el-regninger."

Ringsted?

Mvh Bjørn

  • 3
  • 3

Med det ene formål at tryne den del af den danske befolkning, der ikke nødvendigvis er modstandere af projektet, men som i al beskedenhed mener, at EU blander sig i alt for meget.

Jeg fatter slet ikke hvad du har gang i her ?

Til din information stemte jeg nej til alle traktaterne, fordi jeg er meget skeptisk overfor hvad der smutter mellem sprækkerne når en føderalstat bliver indført med hundredevis af sider ulæselig tekst.

Det placerer mig ret præcist midt i gruppen "ikke nødvendigvis er modstandere af projektet, men som i al beskedenhed mener, at EU blander sig i alt for meget", gør det ikke ?

  • 22
  • 1

jeg er bange for, at EU traf det helt forkerte valg, da de udpegede M. Barnier

Forkert valg, set fra hvis synspunkt ?

Så vidt jeg kan se har han med forbilledelig diplomatisk snilde leveret varen til EU:

• England kommer til at betale regningen og kører videre med på 3. klasse i et solidt føregreb pga. Nordirland.

• EU har gjort det meget klart at udmeldelser ikke er attråværdige.

• EU slipper af med det land der med flest stemmer har hængt allermest i bremsen på det Europæiske Projekt.

• De nye stemmefordelinger betyder at andre EU-skeptiske medlemmer, f.eks DK, fremover må "take it or leave it"

Set fra EU's synspunkt kunne det være gået meget værre?

  • 27
  • 1

"Hans Henrik Hansen 1 time siden
Re: PHK udtaler sig gerne om alt.

Ringsted?
  • OK så; under alle omstændigheder la...angt vest for Valby Bakke! :)"

Nu ved du jo tydeligvis godt, hvor phk bor. Det var til en anden kommentar ;)

Mvh Bjørn

  • 4
  • 1

At EU har godkendt traktaten (eller rettere: er enig om at godkende den i morgen) er kun den ene side.

Hvad englænderne siger ved vi først om to uger. Og med de knaldhatte som sidder i underhuset, særlig i Mays eget parti, er det stadig et åbent spørgsmål.

  • 5
  • 1

"EU vil ikke have UK tilbage bare for at risikere at blive trukket igennem hele møllen om nogle få måneder eller år, næste gang vinden vender i UK" /PHK i artiklen

Om UK ensidigt kan tilbagekalde A50 brevet forelægges EU retten i LX på tirsdag d 26 eller onsdag 27 november, hvor alle dommerne vil deltage. En afgørelse vil komme omkring nytår 2018/19. Det forventes ikke at det kunne ske ensidigt. Men kan UK ensidigt tilbagekalde, siges alm. regler for internationale aftaler, at UK ikke kan aktivere A50 igen indenfor en rum tid.

EU (Tusk, Merkel, Macron mfl.) har imidlertid netop igen tilbudt at indgå en gensidig aftale med UK om at annullere Brexit. Her vil der indlysende være betingelser til UK.
Det er ikke helt klart om EU kan vedtage annullere Brexit med QMV (flertal) eller om det skal ske ved enstemmighed blandt de 27 lande.

I mine øjne er det mest sandsynligt, at en aftale om at opgive Brexit vil indeholde, at UK ikke længere skal have den nuværende særlige rabat i den nye 7 årige budgetperiode efter 2020. Ligeledes vil man sikkert aftale og indskrive, at A50 ikke igen kan aktiveres af UK (i 25 år, 50 år eller for altid).

Schengen er ikke rigtigt et problem for EU, så længe Irland og UK er enige om at fortsætte med deres "Common Travel Area" CTA. Det er et slags mini Schengen, der dog er lidt luset og ufærdigt* i kanten af reglerne. Vi skal jo alligevel have et pas eller et nationalt ID kort, som mange lande benytter, for at komme med flyveren til UK. Mon ikke også UK kan få lov til fortsat at være udenfor Euroen.

Lars :)

  • fx kan borgere fra enkelte små fjerne lande komme ind som turist ol. i CTA via Irland, men ikke via UK og omvendt. Irland og UK har aftalt at få reglerne rettet til, så det ligner mest sjusk.
    Schengen har naturligvis fælles visa regler for kortere besøg uanset, hvilket land man ankommer til i Schengen området.
  • 3
  • 1

Min krystalkugle siger at de først skal prøve et par år helt uden aftale,

Den juridisk bindende "Withdrawal Agreement" er den del der skal vedtages nu. den omhandler i hovedpunkter

  • Aftale om EU27 borgere (+det løse), der bor i UK, også fortsat kan bo og arbejde i UK
  • Aftale om at UK borgere, der bor i EU27 fortsat kan bo og arbejde her.
  • Aftalen der skal sikre en åben Nordirsk/Irsk landegrænse
  • Refusionsopgørelsen for det UK ikke har betalt endnu Inkl. pension til EU embedsmænd
  • Regler for eneret for Feta ost og Stilton ost, Cognac, Skotsk Whisky ol.
  • Regler for afgørelser af tvister - EU domstolen vs. UK
  • Nogle mindre forhold.

UK's godkendelse er en absolut forudsætning for

  • En 21 måneders overgangsperiode aktiveres (UK de facto medlem uden stemmeret)
  • Mulighed for at enes om en yderligere overgangsperiode (24 ekstra mdr)
  • EU vil forhandle om fremtiden og om alle de aftaler, der automatisk udløber 29 marts.

Det sidste punkt er beskrevet i en ikke bindende politisk hensigtserklæring, der indeholder alt fra landingsrettigheder for fly i EU28, sikkerhedsgodkendelse for civile fly, britiske langturslastbiler kørselstilladelser i EU27, levering af radioaktiv medicin og andet under EURATOM, etc etc etc. ,

Det mester er helt nødvendigt for, at UK kan opretholde sin handel med EU (ca 50% af UK's udlandhandel).

Da EU imidlertid har gjort det helt klart, at der ikke kan forhandles og indgås nogen aftale - end ikke miniaftaler - før WA aftalen med bla borgernes rettigheder er underskrevet og godkendt af UK, vil en 'no deal' betyde at UK kan gå helt i stå.
Der kommer fx til at mangle næsten 50% af de fødevarer, som spises i UK. Regeringen i London har udnævnt en minister mod 'hungersnød' og udgivet over 100 vejledninger om konsekvenserne af 'no deal'.
https://www.theguardian.com/business/2018/...

Biler som fx Vauxhall Astra, der i stort tal eksporteres til EU27 landene, vil få 10% told og indlysende blive erstattet af Opel Astra, der er helt samme bil bygget i Tyskland eller i Østeuropa (Polen? tror jeg).
Det vil meget hurtigt medføre store afskedigelser.

Uden en aftale - 'no deal' - vil det ikke tage et par år, men nærmere nogle uger før forholdene vil blive helt uholdbare i UK.

Lars :)

  • 10
  • 2

I forhold til landets størrelse har vi mest at miste, dernæst Sverige

Nej. Irland har mest at miste i den første tid efter overgansperioden efter Brexit (januar 2021).

Udover deres eksport til UK, har Irland også en frygt for, at irske eksportlastbiler kommer i lange køer ved Dover og andre kanaloverfarter. EU og Irland har et stort program for nye færger og færgeruter til lastbiler fra Irland til Frankrig, Belgien og Holland.

Holland forventes at rammes hårdere end Danmark, og Belgien ligger ifølge IMF's vurdering tæt på men lige under Danmark.

Danmark forventes at blive ramt med under 1% af BNI , hvad der svarer til måske 6 mdr's vækst.

Da UK skal bruge fødevarer rammes fx dansk landbrug nok mere af det lave pund og de fattigere (i €/DKK) britiske forbrugere, hvoraf nogle måske tvinges fra dansk smør til margarine.

Danmark vil fortsat have et 440 millioner indre marked og intakte handelsaftaler med omkring 60 ikkeEU lande via EU - også med bla Japan i 2021.
Økonomerne har ganske svært ved at vurdere størrelsen af det mulige erstatningssalg, som fx alle, der mister salg til UK, vil forsøge at fremme. Det er meget lettere at få nye ordre indenfor det indre marked og indenfor allerede eksisterende aftaler med 3. lande.

Lars :)

  • 5
  • 1

Theresa May får sin aftale igennem og UK kommer til at hænge i dens ingenmandsland i mindst et årti.

Det ser pt. ret sort ud efter sidste udmelding fra det nordirske støtteparti DUP:

Den konservative britiske regerings støtteparti i Nordirland siger efter et årsmøde lørdag, at det vil stemme imod premierminister Theresa Mays EU-aftale om britisk udtræden.

Medmindre Labour leverer stemmer (usandsynligt), bliver aftalen næppe vedtaget i sin nuværende form. DUP frygter selvfølgelig en de facto tilslutning til Irland.

  • 3
  • 0

Det er meget lettere at få nye ordre indenfor det indre marked og indenfor allerede eksisterende aftaler med 3. lande.


Ja, men det koster. Hvad kostede f.eks. muhamed-krisen? Det er ikke billigt at skifte marked.
Sværere bliver det for de erhverv der har stor andel i det Britiske marked.
Lige netop et så stærkt, langvarigt og traditionelt marked som det Britiske.
Før EU stod for handelsaftaler, kunne Danmark godt selv. I over hundrede år, med succes.
Godt nok afbrudt af handelsblokader og WW1 og 2.

Bliver erhvervene kompenseret for de tab, eller får lettet de specielle Danske konkurrenceforvridende åg? Det er der ikke udsigt til.
Indre marked? Det er snart 30 år siden, og der er langt igen. Protektionismen bremser netop de mindre lande i EU. Nemmere med handel til resten af verden, særligt Asien.
De multinationale virksomheder skal nok klare sig. Det er de erhverv, der ikke kan flytte til skattely, der taber. Særligt relativt mindre virksomheder, som de der er typisk for Danmark. Bliver virksomheder for store i Danmark, men små i EU, kommer konkurrencemyndigheder (EU) og sønderdeler. Så er EU en hjælp eller hæmsko?

Irland har en mindre andel eksport til GB, det er i virkeligheden Nordirland der har mest at miste.

  • 1
  • 7

Medmindre Labour leverer stemmer (usandsynligt), bliver aftalen næppe vedtaget i sin nuværende form.

Jeg er ikke enig.

Det står for alle ikke-vanvittige MP'er klar nu at det denne aftale eller no-deal brexit.

Corbyn har spillet fedtspil hele vejen, for han vil elske at samle brikkerne op efter May og en No-Deal brexit, men det er næppe alle Labour MP'er der er overbevist om at det er en god ide.

Der sidder også 35 SNP folk Parlamentet og jeg kan sagtens se dem stemme ja til Mays aftale, hvis de får en nagelfast nedskrevet aftale om at Scottland kan lave Indyref2 når det passer dem.

  • 12
  • 0

Det er lige efter beskeden om at i EU bruger vi det metriske system. Også til fødevarer, på barer og på motorvejen.


"The treaty of accession to the European Economic Community (EEC), which the United Kingdom joined in 1973, obliged the United Kingdom to incorporate into domestic law all EEC directives, including the use of a prescribed SI-based set of units for many purposes within five years."
I fald de forlader EU, kan de måske vælge SI-enheder fra. ;-)

  • 2
  • 0

Hej Richard Foersom (og Peter Kyllesbeck). Selvom andre har undtagelser fra reglerne, så er det ikke sikkert at UK kan få lov til det (igen). Min pointe er bare, at jeg for så vidt er enig med PHK om at en gen-optagelse i EU, det tror jeg vil kræve at englænderne viser en oprigtig interesse - og dermed mener jeg, at de får strække sig langt på nogle områder. Det med at køre i højre eller venstre side af vejen (og have rattet i venstre eller højre side), det vil vise oprigtig interesse - og selvom det ikke er let, så er det ikke helt umuligt (Sverige gjorde det).

  • 2
  • 0

Isle of Man (beliggende i det Irske hav mellem Irland og England) hører under den engelske krone, øen er medlem af toldunionen, med fri bevægelighed for varer, men ikke for arbejdskraft, tjenesteydelser og kapital.

  • 1
  • 0

Ja, men det koster. Hvad kostede f.eks. muhamed-krisen? Det er ikke billigt at skifte marked.
Sværere bliver det for de erhverv der har stor andel i det Britiske marked.
Lige netop et så stærkt, langvarigt og traditionelt marked som det Britiske.

Nu er det kun omkring 7% (2016) af den danske eksport, der går til det britiske marked, og det er langt fra hele eksporten, der vil tabes ved Brexit. Ved en 'no deal' Brexit måske i en meget kort periode, men ikke efter UK har underskrevet udtrædelsesaftalen.

Selv det danske landbrug er i dag langt, langt mindre afhængig af det britiske marked end det var før vor indtræden i EF i 1973. Brexit er træls for landbruget, med det udgør ikke et afgørende tab for den samlede danske økonomi.

Det kræver naturligvis arbejde at sælge til nye kunder, men det vil ske, sælgerne i de danske firmaer må så bare arbejde det mere. Varerne skal nok blive solgt, og det danske tab i BNI bliver ganske sikkert over en vis kortere tid opvejet af nye tiltag. Det er blot svært at sætte nøjagtige prognosetal på.

Før EU stod for handelsaftaler, kunne Danmark godt selv. I over hundrede år, med succes.
Godt nok afbrudt af handelsblokader og WW1 og 2.

Det gik nu ikke uden problemer i den periode. Måske husker du, hvordan landbruget og 'lad falde hvad ikke kan stå' Madsen-Mygdal sammen med andre folk fra Venstre i 1933 måtte liste ud til Stauning i Kanslergade og bede om hjælp til landbruget for at det kunne overleve. Våbensalg under krige - og mad til soldater i krig er våben - er ikke den type handelsaftaler, vi normalt ønsker.

Men sådan ser verden heldigvis slet ikke ud længere. UK var økonomisk set Europas syge mand op gennem 1960'erne og indtil 1973 (hvor oliekriserne så ramte os alle i et årti). Danmark havde indtil 1953 en finansminister med tilnavnet 'Thorkil Livrem', fordi han efter WWII ikke kunne se, hvordan Danmark ville kunne betale for en øget import uden at spare overalt.

Danmark klarede sig i 1960'erne fordi vor industri voksede og indtjente mere valuta ikke mindst på eksport af niche produkter til et genopbyggende Tyskland og til andre lande bla. Sverige.
Den danske økonomi blev også styret ret fornuftigt i 1950'erne og 1960'erne indtil den borgerlige trekantregering i nogen grad gik udgifts-amok.

I dag sælger vi varer og tjenester til hele verden. Vi skal nødvendigvis eksporterer (og importere) umådeligt meget mere end tidligere, for at opretholde vor velstand. Alene det antal handelsaftale og kvaliteten af disse, som vi har adgang til via EU overstiger langt det antal, som vi havde tidligere. Det overstiger også langt det antal bilaterale aftaler, som et lille land selv kan magte at forhandle og vedligeholde.

Bliver erhvervene kompenseret for de tab, eller får lettet de specielle Danske konkurrenceforvridende åg? Det er der ikke udsigt til.
Indre marked? Det er snart 30 år siden, og der er langt igen. Protektionismen bremser netop de mindre lande i EU. Nemmere med handel til resten af verden, særligt Asien.

Det store billede er ikke, at Danmark er ramt særligt hårdt udefra på konkurrenceevnen. Erhvervene skal grundlæggende selv sikre sig deres indtjening. Landbrugets store gæld er jo i det store og hele selvforskyldt - alt for meget lyst til ekspansion og alt for lidt økonomisk realisme mht egenkapital, afsætning og priser.

De multinationale virksomheder skal nok klare sig. Det er de erhverv, der ikke kan flytte til skattely, der taber. Særligt relativt mindre virksomheder, som de der er typisk for Danmark. Bliver virksomheder for store i Danmark, men små i EU, kommer konkurrencemyndigheder (EU) og sønderdeler. Så er EU en hjælp eller hæmsko?

Sådan en gang konspiration og lommefilosofi. Kan du nævne bare én dansk virksomhed, der er blevet tvangsdelt af Margrethe Vestager eller i det hele taget ?

Det er bla. Danmark, der indtil nu har fastholdt, at beskatning skal være national. Men skat flyder så bare ofte udenom Danmark og skattesnyd kan ikke bekæmpes effektivt af Danmark alene.

Små virksomheder har helt overvejende en stor værdi, fordi de kan vokse procentvis hurtigere end store kan. Fra 1 til 2 ansatte er 100% vækst, fra 2 til 3 er 50% vækst. Desværre rammer mange små virksomheder 'BMW grænsen', hvor ejeren har fået råd en lidt større BMW model og ikke rigtigt gider at arbejde for, at hans virksomhed vokser mere.

Det er også alt for mange mindre virksomheder, der ikke får gang i den for et lille land afgørende eksport.

Irland har en mindre andel eksport til GB, det er i virkeligheden Nordirland der har mest at miste.

Nu er den Irske eksportstatistik noget misvisende bla fordi, der er en del varer bla. medicin elektronik, der sendes gennem Irland af skatteårsager - så pas på. Apple fik fx nyligen €100 mia. i Irsk 'restskat' med afsender Margrethe Vestager

Nordirland er klart udkant i UK og er i dag betydeligt fattigere end den Irske republik. EU har jo sammen med republikken Irland i høj grad forsvaret den åbne grænse, der har skabt fred og en trods alt voksende velstand ikke mindst i Nordirland.
Det er ifølge meningsmålinger faktisk sådan, at den pt. største hindring for en Irsk genforening er en manglende vilje hos republikken Irlands vælgere til at betale til Nordirland efter en genforening - vi taler om i omegnen af 10-12 mia. Euro/år = 75-85 mia DKK/år.

Norirland estimeres til at miste 8-12% af sit BNI ved en frihandelsaftale henholdvis handel på WTO viilkår. Hvis NI forbliver i det indre marked for varer forventes tabet 'kun' at blive 2-3%.

Det er opfattelsen, at England NØ (Newcasle, York) vil tabe op til 16% af det nuværende BNI for området. /kilde den nuværende UK regering.

Lars :)

  • 9
  • 0

I fald de forlader EU, kan de måske vælge SI-enheder fra

Da jeg var i England i 1966 - længe før indtræden i EF/EEC - brugte man de gamle penge £, shilling og pence, samt halfcrown. Man brugte også i tale guinea (21 shilling).

Men regeringen havde dengang meget aggressive planer for en overgang til decimal penge (næsten nødvendigt for især bankernes computere) og til metersystemet i øvrigt.

Det er lykkedes på rigtigt mange områder.

Det er vel mest 'miles' på vejene og pints på øl-barer, der rigtigt overlever i UK. Der er vel også som hos os nogle tommer, der overlever i visse brancher (træ?).

EU har afstået fra at bekæmpe sådan tilbageblevne småtskårne nostalgier, da det ikke længere anvendes som nogen større handelshindring.

Lars :)

PS! Guld handles fortsat i troy ounce, men udstøbes nu ofte i barre på ét kilo.

  • 6
  • 1

Isle of Man

Også de øvrige Crown dependencies er udenfor det fulde EUU regelset. De har være beskyttet af UK indtil nu.

Når EU får gang i deres nye skatte-direktiv (fra januar 2019) med bla. 'gemme penge i Panama' bekæmpelse, så kommer man ganske sikkert også rundt til disse forældede historiske overleveringer.

De får ligesom Schweitz tidligere et ultimativt krav om fulde oplysning og fuld skattepligt foralle.

Lars :)

  • 5
  • 0

Isle of Man (beliggende i det Irske hav mellem Irland og England) hører under den engelske krone, øen er medlem af toldunionen, med fri bevægelighed for varer, men ikke for arbejdskraft, tjenesteydelser og kapital.


Hvordan er det nu lige med Ålandsøerne?

"Åland is a part of the EU, but is outside of the EU value-added-tax area. Åland is therefore classified as a third country regarding trade with the EU."
"Membership of EU: Since 1 January 1995 (not part of EU fiscal union)"

De har dog €.

  • 1
  • 1

Det er vel mest 'miles' på vejene og pints på øl-barer, der rigtigt overlever i UK.


Det er tilladt med supplementær angivelse som 454 g (1 lb).

"After 1 January 2000, the remaining non-metric units, allowed by United Kingdom law without supplementary indicators [90] for economic, public health, public safety or administrative use, are limited to:

the mile, yard, foot and inch for road traffic signs, distance and speed measurement,
the imperial pint for the dispensing of draught beer and cider, and for the sale of milk in returnable containers,
the acre for land registration,
the troy ounce for transaction in precious metals."

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Metrication_...

  • 1
  • 0

Hvordan er det nu lige med Ålandsøerne?

- eller Færøerne og Grønland!:

Grønland fik ved udtrædelsen en særlig fiskeriordning med EU, og er optaget som et af de såkaldte oversøiske lande og territorier, der har associeringsordninger (særlige forbindelser) med EU.

Det færøske hjemmestyre (etableret i 1948) besluttede allerede fra starten, at Færøerne ikke ønskede at være medlem af EF, så den danske tiltrædelse kom efter færøsk ønske ikke til at gælde for Færøerne. Færøerne har indgået en fiskeriaftale og en handelsaftale med EU.

Grønland og Færøerne er ikke medlem af EØS

https://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-f...

Mere om Færøerne:

http://www.arbeidslivinorden.org/i-fokus/i...

  • 2
  • 0

Da jeg var i England i 1966 - længe før indtræden i EF/EEC - brugte man de gamle penge £, shilling og pence, samt halfcrown. Man brugte også i tale guinea (21 shilling).

Der er faktisk en rigtig sjov historie i den forbindelse: Verdens første computeriserede bogholderi, "LEO" kørt på en computer som havde hardware til netop denne multi-radix matematik. Jeg har desværre aldrig været i stand til at støve et diagram op.

  • 12
  • 0

Landbrugets store gæld er jo i det store og hele selvforskyldt - alt for meget lyst til ekspansion og alt for lidt økonomisk realisme mht egenkapital, afsætning og priser.


Så der er ikke nogen skatter og afgifter der kun findes i Danmark og ingen andre EU-lande?
Der argumenteres, når talen kommer på at reducere disse særbyrder, at EU vil se det som statsstøtte?
Men vi er nok enige om at byrderne er ulige fordelt og at Brexit rammer forskelligt. Dem der ikke bliver ramt, kan vaske hænder og pudse glorien.

Monopoler
Ang. sammenlægning og opkøb i Danske virksomheder: DC, Arla, Danish Agro. Små i EU-sammenhæng, men tilfældigt om enheder skal frasælges.
Telebranchen (TDC-monopol-beskyttelse) Telenor og Telia
DONG (selvom det har været uduelige regeringer i Danmark)
Der er sikkert flere lignende.

  • 1
  • 4

Peter Kyllesbeck skrev:

Hvordan er det nu lige med Ålandsøerne?

"Åland is a part of the EU, but is outside of the EU value-added-tax area. Åland is therefore classified as a third country regarding trade with the EU."
"Membership of EU: Since 1 January 1995 (not part of EU fiscal union)"

Total irrelevant.

Amongst other things the Customs and Excise Agreement removes the need for customs barriers between the Isle of Man, the UK and the EU, and makes the Island part of the European VAT territory.

Til Kyllesbecks info

  • 3
  • 1

Kyllesbeck skrev med henvisning til mit indspark:

Isle of Man (beliggende i det Irske hav mellem Irland og England) hører under den engelske krone, øen er medlem af toldunionen, med fri bevægelighed for varer, men ikke for arbejdskraft, tjenesteydelser og kapital.

med svaret:

Hvordan er det nu lige med Ålandsøerne?

"Åland is a part of the EU, but is outside of the EU value-added-tax area. Åland is therefore classified as a third country regarding trade with the EU."

"Membership of EU: Since 1 January 1995 (not part of EU fiscal union)"
De har dog €.

Spørgsmål til Kyllesbeck: Hvad i alverden har dit totalt irrelevante svar på mit indlæg om ”Isle of Mans” status med Ålandsørene at gøre?

Enhver, der som undertegnede har sejlet med færgen fra Stockholm til Helsinki og retur ved, at Ålandsøerne er et sted for optankning af sprit (Sorry Åland).

Og nu spørger Kyllebeck:

.. og hvad har det med Åland at gøre? ;-)

på trods af, at det er Kyllebeck selv, der har stillet spørgsmålet.

Mit råd: Kyllebeck, opfrisk din korttidshukommelse, før du svarer!

  • 2
  • 1

Efter Storbritannien har forladt EU, kan de selvfølgelig godt senere søge optagelse igen, men det vil så være på de samme betingelser som ethvert andet nyt land. Samme krav, ingen specielle undtagelser og ingen medlemsrabat.

Tror du? Mon ikke en del EU-lande meget gerne så Englands genoptagelse, f.eks. som modvirkning til Macrons våde drømme om en Europahær (vi betaler, Frakrig høster) eller Merkels fri indvandring.

Personligt beklager jeg dybt UKs exit fra EU og beder til, at briterne besinder sig til vores alles bedste.

Merkel er kaput, men jeg frygter for Macrons vilde drømme, som er bundet i Frankrigs sidste 3 nederlag til Tyskland (1871, 1917, 1941).

Danmarks sidste mange alliancer med Frankrig har historisk kostet os dyrt.

  • 3
  • 10

Træ sælges ikke i tommer i DK. Det er opmålt i meter og mm.

Og dengang det var tommer for træ, var det dansk/norske tommer : 26,15 mm

Jeg kan se på Wikipedia, at tommer blev afskaffet som mål i Danmark i 1907/1912.

Men min far som var pakkassefabrikant (kasser til transport før pap og containere blev det store - samt ølkasser til Carlsberg) brugte kun at tælle i tommemål indtil han blev pensioneret i 1983. Det gjaldt alt i brædder, søm og beslag (de brugte ikke skruer). Søm blev i øvrigt leveret i pakker med gros som antal (12 dusin=144 stk) Jeg har stadig et par gamle pakker fra NKT med tommeangivelser og gros antal. De er fra omkring 1980.

EDIT: ol var 80 stk - gros er 12 dusin

  • 7
  • 0

Og når nok lande har meldt sig uden for indflydelse, kan de lave deres egen union. Sandsynligvis en nordlig union baseret på primært ikke katolske lande

Hvor i alverden kommer protestanter/katolikker ind i denne diskussion?
Tør jeg minde om, at de produktiveste forbundslande i Tyskland er Bayern og Baden-Württemberg. Begge overvejende katolske.
Italien, Frankrig og Spanien er de næste i rækken af vigtige økonomier.
Åbenbart er fordomme her vigtigere end viden.

Jeg er selv ateist, og kan kun stå på sidelinien og ryste på hovedet over den slags.

  • 6
  • 4

Nu må jeg lige korrigere påstanden om Frankrigs 3 nederlag til Tyskland:
1871: OK - fredsslutning med Tyskland på ikke så fordelagtige forhold for Frankrig.

1917: Afslutningen på 1. verdenskrig (hvor Frankrig var på "vinderholdet") endte med den for Tyskland ydmygende Versailles-fredsaftale. Læs evt. mere her: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_histo...

1941: Ja, det var så ikke lige det år 2. verdenskrig sluttede med Frankrig som en af sejrherrerne. Generelt fokuserer franskmænd mest på resultatet fremfor den lidet flatterende besættelse undervejs.

Nu er Danmark og Frankrig begge medlemmer af NATO, hvorfor begge lande drager fordel af den fælles alliance. Målt på "år i drift" overstiger succesen i NATO de foregående alliancers længde.

  • 3
  • 0

Nu er Danmark og Frankrig begge medlemmer af NATO, hvorfor begge lande drager fordel af den fælles alliance. Målt på "år i drift" overstiger succesen i NATO de foregående alliancers længde.


Tja, da Danmark var "allieret" (neutral ikke mulig) med Napoleon, endte det med København bombardement. Så ja, succes er relativt i det lys.
Den Dansk-Norske alliance var indtil da rimelig succesfuld.
https://en.wikipedia.org/wiki/Denmark-Norway
https://da.wikipedia.org/wiki/Napoleonskri...

  • 2
  • 0

Henrik Pedersen skrev: "Danmarks sidste mange alliancer med Frankrig har historisk kostet os dyrt."

Derfor syntes jeg det var på sin plads at nævne det fælles langvarige medlemsskab af NATO som en succes.
Rent faktisk var Danmark neutralt fra ca. 1720 og frem til årsskiftet 1800/1801, hvor Rusland og Frankrig gik sammen om en fastlandsspærring af England.
Her blev Danmark tvunget til at vælge side og kunne ikke længere være neutralt.
Rusland ville ellers bakke om om Sveriges krav på Norge...
Derfor valgte Danmark alliancen med Frankrig og Rusland.
Den dansk/norske union der blev afsluttet i 1814 er vist mest en succes set med danske øjne.
Og resten er - historie...

  • 2
  • 0

Tja, da Danmark var "allieret" (neutral ikke mulig) med Napoleon, endte det med København bombardement. Så ja, succes er relativt i det lys.

Det her er altså et sidespor.

Men lige med hensyn til Danmark og Napoleon så var det omvendt, det engelske bombardement skubbede Danmark ud af neutraliteten hvis Wikipedia ellers står til troende:

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Co...

The majority of the Danish army, under the Crown Prince, was at this time defending the southern border against possible attack from the French.

Det er uhyggelig læsning når man ved at den slutter med at de stak ild til byen.

Jeg synes et moderne analogt eksempel er Irakkrigen i dette årtusinde, hvor en normalt nogenlunde rationalt fungerende stormagt ud fra løse formodninger beslutter sig for et pre-emptive strike. Freden i vore dage bygger vel netop på en rationel, købmandsmæssig tankegang - de er mere værd i levende live, hvis man kan sige det sådan.

Frygt er en dødbringende ting.

  • 3
  • 2

At komme helt ind i EU igen vil kræve at UK helt og ubetinget støtter op om Det Europæiske Projekt.

Jeg køber ikke præmissen om at briterne ikke kan ombestemme sig og fortsætte som del af EU. Herunder at EU landene skulle ønske at tvinge briterne til fuldstændig underkastelse.

For det første er der udlægninger af traktaten som siger at briterne kan trække deres §50 udmeldelse tilbage når som helst (indtil den effektueres). Blot det er nok til at briterne kan blive, for ingen ønsker en langvarig strid.

For det andet begræder de fleste europæiske lande at briterne har valgt at træde ud, også selvom de alle dage har set briterne som problem. Det gør de pga. UK's størrelse, indflydelse udenfor Europa og fordi UK er et velfungerende samfund som mange lande spejler sig i. At Spanien, Grækenland og andre har problemer med det ene eller andet ville ikke få lov at stå i vejen. Der er heller ingen der ønsker en straffeekspedition mod UK hvis de ender med at gøre det fornuftige. Brexit tjener allerede som fint eksempel på hvor håbløst det er at melde sig ud af verden.

At briterne ikke ombestemmer sig er en helt anden sag ...

  • 4
  • 2

Henrik Pedersen skrev: "Danmarks sidste mange alliancer med Frankrig har historisk kostet os dyrt."

Derfor syntes jeg det var på sin plads at nævne det fælles langvarige medlemsskab af NATO som en succes.
Rent faktisk var Danmark neutralt fra ca. 1720 og frem til årsskiftet 1800/1801, hvor Rusland og Frankrig gik sammen om en fastlandsspærring af England.


Og
https://da.wikipedia.org/wiki/Peder_Schuma...
'I løbet af 1675 kom Danmark i krig med Sverige i Den Skånske krig. Forskellige forhandlinger omkring optakten hertil havde ført til mistanke om forræderi. Misundelse og personlige fjendskaber har nok også gjort deres. Den 11. marts 1676 om morgenen blev Griffenfeld arresteret på Københavns Slot og bragt som fange til Kastellet.

Det blev indledningen til et nyt "Skånes tab", fordi Griffenfeld var den drivende kraft for en franskvenlig politik, og betydningen deraf tolkede Griffenfeld således:"Uden Frankrig får vi ikke Skåne tilbage!" Den klarsynede Griffenfeld fik ret i sin profeti: Selv om den største del af Skåne faktisk var på danske hænder ved krigsslutningen, fik Danmark ikke en millimeter af den skånelandske jord. Den franske solkonge Ludvig 14. som var Sveriges forbundsfælle, dikterede at Roskildefreden skulle stå ved magt.'

  • 1
  • 0

For det første er der udlægninger af traktaten som siger at briterne kan trække deres §50 udmeldelse tilbage når som helst (indtil den effektueres). Blot det er nok til at briterne kan blive, for ingen ønsker en langvarig strid.

Nu forelægges spørgsmålet om ensidig tibagetrækning af A50 netop i denne uge for den hele EU domstolen (alle dommere) og et svar forventes ved årsskiftet. Så her bliver ingen strid.

Dernæst er der, på trods af de fine ord fra ledere og fra Donald Tusk - venner for evigt og en dag - en noget tvetydig holdning til Storbritanniens evne til positivt at deltage i den nødvendig fortsatte udvikling af EU samarbejdet. Krokodille-tårer kan også ramme vore ledere.

Det er mere oplagt, at UK og EU rådet kan enes om betingelserne for at A50 kan tilbagetrækkes. Det kan måske gøres med QMV, men flere i og udenfor UK mener at det nok vil kræve enstemmighed. Det er et håb, at EU retten vil give sin mening om dette også selvom det kun er den enside tilbagetækning der er henvist til domstolen (fra en skotsk ret).

Lars :)

  • 3
  • 0

Nu er den norske EFTA/EØS tilslutning til EU ikke nok for at løse problemerne med grænsen på øen Irland.

UK eller i det mindste Nordirland må nødvendigvis også være indenfor EU's toldunion, for at man kan fjerne behovet for kontroller på eller ved grænsen.

UK har i modsætning til Norge et klart ønske om nul-tariffer for alle madvarer. UK eksporter fx både lam og lammekød af høj kvalitet fra Wales.
UK importerer også meget lys fisk - torsk, sej og kuller - til 'fish and chips', medens der eksporteres rigtigt meget sild og makrel og en ikke ubetydelig mængde dyre 'shellfish' fra UK til EU.

I 2015 var der tale om for ca € 1,3 mia. ( ca 10 mia. kr) eksport af fisk fra UK eller ca 68% af UK's eksport af fisk.
i 2015 importerede UK for ca det samme beløb € 1.3 mia. fisk fra EU27 , men det er kun små 7% af EU27's samle eksport af fisk.

Toldkontrol af lastbiler har man både mellem Norge-Sverige og Norge-Finland, fordi Norge nok er med i det indre marked bortset fra for fisk og farm. Men derudover er Norge er ikke med i EU's toldunion. Der toldfri handel med EU for EU og norske varer bortset fra fisk og farm.

Det give problemer - ifølge norske kilder - men de er begrænsede bla. fordi, der ikke er meget 'just in time' netværks-produktion hen over grænsen.

Fisk og madvarer fra ofte små landbrug i et koldt klima er jo den mere teknisk saglige begrundelse for, at Norge ikke er fuldt med i EU.

Schweitz har også en toldgrænse mod EU, hvor lastbiler skal benytte et mindre antal grænseovergange med udbygget kontrol. Her er der ofte lange køer af lastbiler fx ved Basel,

Der er desværre en del UK politikere, der har en meget overfladisk forståelse for forskellene mellem frihandel, toldunion og det indre marked - men det er meget langt fra 'cirka det samme'.

Lars :)

  • 6
  • 0

Men det helt afgørende er vel, at enhver form for EFTA/EØS ordning helt ubetinget kræver fri bevægelighed = fri ret til at flytte, at bo i andre lande med ret og pligt til at arbejde og kunne forsørge sig og sine.

EU's fri bevægelighed er jo omgærdet med mange fordomme og misforståelser. I den britiske debat har mange misforstået ordene 'free movement' som 'fri rejse' hen over grænserne.

Men betydningen er først og fremmest at flytte og etablere en ny permanent adresse.

Der er ganske mange i UK, der giver udtryk for at 'der kommer muslimer og farvede' via EU's regler. Det er naturligvis snæversynet og dybt racistisk, men det er også indlysende forkert. Der er fx næppe mange musliner, der kommer fra Polen.

Indvandringen til UK fra ikke EU lande har i øvrigt i alle årene været større end indvandringen fra EU27 har været.

Men det ændre ikke på, at det vil være et kæmpe politisk problem, hvis UK skal være omfattet af EU's fri bevægelighed.

Lars :)

  • 5
  • 0

Dernæst er der, på trods af de fine ord fra ledere og fra Donald Tusk - venner for evigt og en dag - en noget tvetydig holdning til Storbritanniens evne til positivt at deltage i den nødvendig fortsatte udvikling af EU samarbejdet. Krokodille-tårer kan også ramme vore ledere.

Der bliver vi så ved med at være uenige. Der er så mange lande der deler briternes bekymringer for at samarbejdet går for vidt. I dag er Frankrig stort set alene om at trykke på speederen. Yderligere ved alle i EU at et EU uden briterne, er et ambuteret EU med mindre magt. Alt hvad jeg har set tyder på at stort set alle har en interesse i at have de besværlige briter med i klubben selvom nogen har enkeltsager som de gerne vil have med i en løsning.

Men det skal naturligvis ske uden at ødelægge EU ved at giver briterne en "deal" der er bedre end andres. Og hvis det skal fungere i fremtiden, så skal det ske uden at briterne ydmyges.

  • 2
  • 0

Regeringens nordirske støtteparti, DUP

Nu er der yderst få fornuftige mennesker, der ikke ser med dyb skepsis på DUP. Det er noget af det nærmeste, vi i Europa kommer på kreationister og 'jorden er flad' folk. DUP er også det eneste parti i NI, der ikke har godkendt "langfredagsaftalen", der er grundlaget for freden i NI.

DUP's Brexit talsmand Sammy Wilson MP, har indenfor de seneste 2-3 uger været ude med kommentarer omkring May's aftale, der er helt udenfor den virkelige verden.

Det afgørende er, at EØS ikke i sig selv medfører en toldunion. Sammen med det indre markeds standarder og regler er en toldunionen afgørende for, at kontrollen kan forsvinde i NI.

En toldunion for hele UK er det, der er aftalt som Irsk backstop, suppleret med særlige regler for NI on standarder og reguleringer, der i praksis vil bevare NI i det indre marked for varer.
(det er faktisk i modstrid med EUs holdning om at alle 4 friheder - varer, services, kapital og arbejdskraft - ikke kan adskilles)

Lars :)

  • 4
  • 0

(det er faktisk i modstrid med EUs holdning om at alle 4 friheder - varer, services, kapital og arbejdskraft - ikke kan adskilles)


Arbejdskraft? Er det ikke lige GB's problem. Arbejds- og opholdstilladelse fungerer ikke som i f.eks. Danmark, derfor omhandlede Brexit-afstemningen egentlig ikke noget EU havde indflydelse på, men skyldes lovgivningen i GB eller rettere manglen på samme.
Kapitalbevægelser uden kobling med skatter, gæld eller dokumentation? Det er nok mest et London problem, hvis der kom mere kontrol. (Og de oversøiske skatteparadis)
EU har dog tilladt skattely, indenfor EU i form af services, som Luxemborg m.fl. lever af at tilbyde.
Så den aftale om fri bevægelighed, blev udmøntet i nogle uheldige udformninger eller ufuldkommenhed.

Ellers enig i analysen omkring DUP.

  • 2
  • 0

Det er klart et problem for UK, at de ikke har en effektiv registrering af arbejds- og opholdstilladelser. Et ordentligt folkeregister og et CPR-nummer løser jo ikke alle problemer, men det hjælper meget.
I 2004 åbnede UK atraks for den helt frie flytning til UK for alle fra EU inkl fra de 10 nye medlemslande. EU havde forhandlet og regelsat, at landene kunne udsætte dette i op til 7 år og mange lande brugte disse regler.

Det skyldes også helt klart UK's egen lovgivning og som vi fx ser herhjemme er det bestemt ikke noget EU forhindrer, at man etablere regler og registreringer.

I Uk fokuserer mange på grænserne og grænsekontrol. Men som vi, der rejser til UK ved, er der fuld paskontrol (alternativt nationalt IDkort/Ausweis) ved indrejsen og i øvrigt ved ankomsten hjem til fx CPH.

Men det savner i det hele taget megen mening i en 'fri bevægelighed' sammenhæng at kontrollere EU borgere eller borgere fra den lange række andre lande, der har et pas og rejser visafrit ind i vore lande.
Vi kan alle rejse til UK på business eller som fx turister pt. op til 90 dage. Det forhindre ikke at vi kommer som (lovlige) turister og tager et job efter vi er ankommet - Brexit eller ej.

Mange undersøgelser har imidlertid vist, at manglende egen forsørgelse mv. er et uhyre lille problem i forhold til tilrejsende EU borgere. Det er - som også herhjemme - et noget større og rigtigt problem med uuddannede indvandrere fra andre verdensdele.

Fra EU/Europa er de indrejsende i højeste grad i den arbejdsdygtige alder og arbejder stort set alle. De rejser heller ikke til områder, hvor der er høj arbejdsløshed. Rigtigt mange af de tilrejsende arbejder i sundhedssektoren, hvor UK ikke havde og ikke har uddannet nok 'indfødte'. Fra Warszawa pagtens tid havde Polen uddannet mange indefor sundhed og bla de blev aktivt opfordret til at komme til UK straks efter Polen kom i EU i 2004.

Der er naturligvis også som hos os tilrejsende sæsonarbejdere til bla landbruget. Men det er som bekendt ikke let eller billigt for fastboende at flytte langt for bare få måneders ufaglært arbejde under høst eller lignende.

Nu er det sådan, at Polen mangler arbejdskraft og den demografiske udvikling i stort set hele Europa - flere ældre, længere uddannelser, færre unge - vil gøre det til et kæmpe selvmål for UK, at de med deres Brexit holdninger smider velkvalificerede og arbejdsomme mennesker ud.

Lars :)

  • 7
  • 0

Tør jeg minde om, at de produktiveste forbundslande i Tyskland er Bayern og Baden-Württemberg. Begge overvejende katolske.


Det er faktisk kun Bayern der er overvejende katolsk.

Italien, Frankrig og Spanien er de næste i rækken af vigtige økonomier.


Kun i kraft af deres størrelser. I BNP ligger de pænt lavere end os.

Hvor i alverden kommer protestanter/katolikker ind i denne diskussion?


Det var dog ikke økonomi jeg tænkte på, men holdningen til frihed og til staten.
Er det protestantismen der former vores kultur eller er det vores kultur der skabte protestantismen.

Man skal heller ikke tage opdelingen for absolut.

  • 3
  • 3