close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ekspedition plastik plastic bloghoved

Vi kan ikke genanvende os ud af plastikforurening

Af Anne Aittomaki, Head of Development & Partnerships, Plastic Change

Januar 2018 har været et historisk startskud på plastikfronten, hvor EU Kommissionen for første gang nogensinde, har udviklet en plastikstrategi med det formål, at bekæmpe den voksende plastikforurening. Ét af målene er, at inden 2030 skal al plastikemballage designes, så det kan genbruges eller genanvendes. Plastikemballage udgør næsten 40 pct. af al plastikproduktion indenfor EU, så det er et ambitiøst mål, der slår et rungende slag for, hvordan vi skal komme plastikforurening til livs.

Men EU Kommissionen overser væsentlige faktorer i denne plastikligning, der gør, at det bliver umuligt at føre ambitionerne ud i livet, som tingene ser ud nu. EU fokuserer på genanvendelse og re-design af produkter, men har ikke øje for mængden af plastproduktion, og hvor hurtigt den vokser.

Illustration: Pele Vetterlein Tobiassen

78 mio. tons plastikemballage på et år

I 2015 anslår Plastics Europe, at der på verdensplan er blevet produceret omtrent 322 millioner tons plastik, og ifølge Ellen MacArthur Foundation er omkring 78 millioner tons af dette blevet til plastikemballage. Siden da er kurven for plastikproduktion fortsat med at stige, og alt tyder på, at produktionen vil fortsætte med at vokse til svimlende højder. Siden 2010 har store virksomheder tilsammen investeret mere end 180 milliarder dollars i plastproduktionen. Investeringer der forventes at øge den globale plastikforurening med helt op til 40 procent inden for det næste årti. Og investeringer, der langt overstiger de summer, der globalt investeres i løsninger af problemerne med plastikforurening.

Genanvendelse kan umuligt følge med

Alt tyder altså på, at der kommer til at skabes et totalt skævvredet forhold mellem genanvendelse og produktionshastigheden. Vi udvikler og forbruger plastik i langt højere grad og i et langt højere tempo, end vi kan nå at opbygge de systemer, teknologiske såvel som sociale, der skal til, for at vi kan genanvende plastik i en mængde og kvalitet, der gør, at vi kan kalde det bæredygtigt. Så når mange nu taler om genanvendelse og cirkulær økonomi som mirakelkuren mod den voksende plastikforurening, så bliver jeg nødt til at sige: nej desværre, det har lange udsigter. Så længe vi har en mentalitet, der gør, at vi accepterer, at noget bliver produceret, brugt en gang og så smidt væk, vil det blive meget svært at lave en reel omstilling til cirkulær økonomi, hvor alt befinder sig i et lukket bæredygtigt kredsløb.

Vi må gentænke systemerne

Derfor er vi nødt til at gentænke hele systemet. Det store spørgsmål og den store løsning er, hvordan vi som globalt samfund kan opbygge markeder, hvor vi kan afsætte produkter, der imødekommer behovet for og efterspørgslen på et produkt, uden af det skal pakkes ind i emballage, der kun kan bruges en gang og ikke egner sig til genanvendelse. Frem for udelukkende at udvikle smartere emballager og alternative materialer, handler det også om at udvikle smartere systemer for produktion, opbevaring, transport og forbrug, der helt overflødiggør de engangsemballager, der ender som uanvendeligt affald. Dette kan sagtens lade sig gøre - også uden at forøge madspild. Det handler om fundamentalt at gentænke og re-designe de strukturer og systemer, der danner ramme for vores produktionssystemer og adfærd fremfor at acceptere, at løsninger skal laves inden for status quo. Vi skal altså ikke kun opbygge systemer, der kan håndtere plastik, som bliver oparbejdet og genanvendt – vi skal opbygge systemer, der eliminerer behovet for uendelige strømme af engangsplastikprodukter og emballager. Vi skal op på den store omstillingsklinge, hvor vi også snakker reduktion - og ikke kun genanvendelse, hvis vi skal få bugt med den stigende plastikforurening, og det kan kun gå for langsomt.

Henrik Beha Pedersen
er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!

Har hele tiden været at udnytte de resourcer der var let tilgængelige og ignorere affalds og miljø konsekvenserne.
Vores forbrug af plastik og spredning af plastik affald er den logiske konsekvens af det kapitalistiske industri samfund, der har skabt velstand og sundhed for milliarder.
Desværre ved at skubbe en flodbølge af skrald foran sig og efterlade problemerne til de fattige og de kommende generationer.

  • 10
  • 2

Vores nabolande har indført udvidet producent ansvar for genbrug af emballage - kendt som grüne punkt, hvor det er producenterne og importørerne som har ansvar for at indsamle og genbruge. Vi har det kun på øl og sodavands-emballage. Vi har brug for at Danmark bevæger os i samme retning.

Min flaske med juice, drikkeyoghurt, kakaomælk, flydende stegemargarine, og solbærsaft er alle eksempler på, hvordan producenter opfører sig når de ikke har ansvar for den videre behandling af emballagen når den havner i vores affaldssystem. 3 forskellige plastik typer samlet i en: flaske, låg og etiket - og ikke til at skille ad i sorterings-processen.

For få år tilbage blev pant på øl og sodavandsflasker sat ned, hvilket gav et fald i antallet af flasker der blev indleveret til genbrug og det resulterede også i at flaskesamlere, som tidligere ryddede veje og pladser fredag/lørdag nat, nu i stedet sidder hjemme og ser fjernsyn. Arbejdet er nu overladt til romaer og flygtninge som vi derefter giver bøder fordi, de virker truende over for os. o.O

Jeg synes at pant på flasker skal være højere, Fordi det er med til at sikre, at vi alle genbruger og ikke kun overlader initiativet til dem som ikke har råd til at lade være.

Jeg synes pant på flasker skal udvides, så det gælder flere typer af flasker: Juice, mælk, kakaomælk, saft, og rengøringsmidler, skyllemidler...

Pant og udvidet producent-ansvar har 3 formål:
1) Producenterne vil blive tvunget til at finde materialer som kan genbruges. (Det nytter ikke noget at f.eks. en Mathilde-kakaomælk-flaske ikke kan genbruges fordi den er en sammensmeltning af 3 forskellige plast-typer)
2) Mere materiale vil blive udsorteret fra affaldet til genbrug.
3) Ved at gøre genbrug til et producent ansvar vil vi følge vores naboers holdning til genbrug og ikke gøre det til en del af vores husholdningsaffalds-behandling - og dermed vores husholdnings-affalds-afgift.

Alternativet ønsker at lægge pant på bæreposer. Men, at der kommer pant på plastikposen, betyder ikke at du får alle 3-4-5 kr som du betalte for posen tilbage. I forvejen er der afgift og moms på en plastik bærepose så, i mine øjne bliver pant på bæreposer kun en ekstra skat uden effekt.

Det er begrænset, hvor mange flecetrøjer jeg gider at have i mit garderobeskab, hvor mange engangsklude jeg kan bruge, og hvor mange plastik havemøbler jeg kan fylde i min have. Det jeg har behov for, når jeg smider den tomme flaske væk, er en ny flaske ketchup, rengøringsmiddel, eller juice.

  • 5
  • 0

En væsentlig del af mikroplast-problemet kan formentlig løses ved effektiv separering/filtrering af især de mest belastede væskeformige affaldsstrømme og ved at sende det separerede/filtrerede (spildevandsslam, biogasrestfibre, ...) videre til termiske anlæg (forbrænding/forgasning/pyrolyse). Dette gerne via termisk tørring, så der opnås et lagerfast, let transporterbart og effektivt udnytteligt brændsel.

Derved kan også andre forureningskomponenter nedbrydes/separeres, ligesom der opnås et øget "rygstød" til den fluktuerende energiproduktion baseret på indenlandske brændsler.

Og den typisk næringsstofrige aske kan - med visse forbehold - returneres til de marker, hvor næringsstofferne behøves og tåles af vandmiljøet, ligesom evt. indhold af biokoks kan bidrage til at gøre især grovsandede jorde mere frugtbare og med selvforstærkende "bioCCS".

  • 2
  • 0