plastic change bloghoved

Vi har en ny plastsituation

Nyheden om at plast finder vej ind i vores blod, har overrasket mig. Selvom jeg har baggrund som miljøbiolog, med speciale i cocktaileffekter af kemikalier – og tidligere har testet og fundet en række kemikalier i en række danskeres blod – så overrasker det mig, at plast åbenbart kan passere vores forsvarsværker og trænge ind i blodbanen.

Når forskere fra Holland i deres forsøg kom frem til, at fire ud af fem havde plast i blodet , er det måske alligevel ikke så overraskende. Vi ved, at jo bedre, vi bliver til at måle, jo oftere vil vi finde det vi leder efter. Sådan har det også været med kemikalierne i grundvandet. Kemikalier mange troede ikke kunne trænge gennem jordlagene.

Og vi bliver bedre til at måle. Blandt de seneste resultater er det blevet påvist, at 4% af partiklerne i indendørs luft er mikroplastik. Hertil er der gjort fund af mikroplastik dybt i lungevævet og nu altså også i blodet. Resultater der tvinger os til at være pivåbne for, både hvor plastik kan trænge hen, men også de sundhedsmæssige konsekvenser det kan have.

En ny situation

Vi har med andre ord en ny plastsituation. Vi er på otte år gået fra at tale om plast som et problem, der handlede om fjerne plastøer til nu at måtte overveje potentialet for, at nano- og mikroplast kan passere cellemembranen og rode med vores DNA. Ikke mindst på baggrund af det nylige koreanske forsøg med mus, der netop påviste, at mikroplast kan passere blod-hjerne-barrieren. Det er noget af en udvikling. I denne blog fokuserer jeg på den udviklingsrejse vi har været på, for at forstå plastkrisens omfang og se på udfordringer og løsninger i lyset af blandt andet fundet af plast i blod hos mennesker.

Vidensudviklingen accelererer som en Tesla

De seneste otte år har jeg haft blikket stift rettet mod plast.

Da vi startede Plastic Change i 2014, var der nærmest ingen viden om plastforureningen og slet ikke om mikroplast, endsige mikroplast i nano-størrelser. Noget af det, der motiverede os, var artikler i Ingeniøren om plastøer i Stillehavet. Artikler, der omtalte, hvad der lignede landfaste områder til havs. På den baggrund startede vi Ekspedition Plastik 2015-2018 og sammen med andre sejlere og forskere lærte vi, at plasten opløses til mikroplast til havs. UV-lys og mekaniske kræfter nedbryder plast i havoverfladen og efterlader os med en suppe/smog af plast.

Det meste ligger utilgængeligt på havbunden, hvis det da ikke skylles op på fjerne øer som Henderson Island. Denne unikke UNESCO ø mellem Chile og New Zealand, helt uberørt af mennesker, men nu forurenet med 670 stykker plastaffald per kvadratmeter.

Nej, det er ikke en slåfejl, men det kommer der ud af at grave ned i sandet og se nærmere på den historiske belastning der. Vores viden har flyttet sig markant år for år, og nu ved vi, at hvor vi leder, der finder vi plast. Materialet er vidt udbredt på kloden og nu blandt andet fundet i havet ved arktis, i vores regnvand og i den fjerneste ørken. Vidensudviklingen er ikke stoppet der.

De svære målemetoder

De seneste år har forskerne verden rundt kæmpet med at sikre sig pålidelige målemetoder af mikroplast.

Det har været et kæmpe forskningsarbejde og forskningsfeltet vokser og vokser år for år. Frontforskningen handler mere og mere om menneskelige effekter og at kunne måle nanoplastik. Langsomt ser vi gennembrud indenfor denne størrelsesorden.

Det er yderst relevant, fordi vi ved rent toksikologisk, at jo mindre partikler er, jo større skade kan de medføre, fordi de dermed lettere kan trænge over vores naturlige forsvarsværker. Forsvarsværker, der omfatter hudens barriere, lungernes evne til at fange partikler og hoste dem op igen, eller barrierer imod, at de trænger over cellevæggene, blandt andet i tarmene. Netop mikroplasts evne til at trænge ind over cellevæggen, vil være i fokus forskningsmæssigt de kommende år.

Vi kender de biologiske processer, hvor cellemembranen ved såkaldt fago- eller endocytose, omslutter fremmedlegemer med henblik på transport ind og ud af celler. En mekanisme, der i det seneste koreanske forsøg med mikroplast transport ind i hjernen på mus, var i fokus. I dag er forskerne i stand til at måle mikroplast helt ned til nær nanostørrelser, og visse forskningsgrupper arbejder nu også med og kan detektere nanoplast.

Min vurdering er, at det er helt afgørende at forskningen satser på at opnå denne kompetence. Før vi kan måle plast i de biologisk relevante størrelser, kan vi ikke sige noget med sikkerhed om de sundhedsmæssige konsekvenser – og det haster, for vores eksponering er som tidligere omtalt helt tæt på blandt andet i luften og i vores drikkevand. Ultimativt er der også fundet mikroplast i fækalier fra mennesker fra alle dele af verden.

Vi baserer vores viden på forskning i effekter på dyr

Vejen til, at vi ved mere og mere om plast i mennesker, er gået via forskning i indhold af mikroplast i dyr, samt effekter på dyr. Evnen til at kunne måle mikroplast vokser og har betydet, at vi har set en lang række målinger af mikroplast i dyr. Først så vi billederne af plast i albatrossernes maver og målinger af plast i havskildpadder.

En række studier, herunder et stort dansk projekt ledet af Plastic Change, påviste mikroplast i muslinger, fjordvandet, fisk mm. Det næste forskningsmæssige skridt så vi for nyligt i et unikt dansk studie på zebrafisk. Her blev der anvendt plastpartikler på 400 nanometer og fundet effekter som svag betændelsestilstand, ændringer i tarmfloraen og nedsat evne til at reproducere.

Konklusionen i studiet er, at nanoplast i miljømæssigt realistiske koncentrationer i et generationsstudie for første gang viser effekter på populationsniveau. Dette studie, koblet med fund af nano- og mikroplasts evne til at passere blod-hjerne-barrieren, bør få os til at intensivere forskningen. Vi har som sagt en ny situation og behovet for yderligere viden, har aldrig været større.

Imens vi venter på mere viden

Mange af de forsøg, der er omtalt her, er kendetegnet ved, at de er foretaget på et begrænset materiale. Det er helt sædvanligt, at når der skal testes om mikro- og nanoplast findes og har effekter på dyr og mennesker, så begynder forskerne med en afgrænset population. De næste skridt bliver at teste for eksempel indhold af blod hos et større antal mennesker, men også teste for de kemikalier der er associeret med plast.

Der er dog ingen grund til ikke at handle nu. Danske forskere har senest publiceret et studie, der viser stærk mistanke om sammenhæng mellem nedsat menneskelig fertilitet og hormonforstyrrende stoffer ofte anvendt i plast. Der er et væld af gode grunde til at skære ned på, hvor meget plast vi forbruger og omgives af i hverdagen. Særligt viser studier af eksponering af spædbørn fra sutteflasker, at der kan være ekstra grund til at beskytte denne gruppe.

EU har særlig rolle

En af årsagerne til at vi ved så lidt om mikroplast og først nu rigtig er ved at forstå, at der kan være både miljø- og sundhedsmæssige effekter, er, at plastpolymerer ved vedtagelsen af EU's kemikalieforordning REACH efter pres fra plast- og kemikalieindustrien, blev helt undtaget fra lovgivningen. Det arbejder man nu på at rette op på i EU.

En række forskere har rettet henvendelse til EU om nødvendigheden af at implementere plastens byggestene, polymererne, i EU lovgivningen REACH. Udover at regulere plastpolymererne, så ser det ud til at EU for alvor er ved at erkende, at der er alt for mange kemikalier på markedet, med kendte negative effekter. I sidste uge rykkede EU kommissionen ud med et tiltag, kaldet ”The great Detox”. Forslaget sigter på helt at fjerne grupper af kemikalier, som for eksempel bisphenoler, der ofte anvendes i plast og svært nedbrydelige PFAer (blandt andet kendt fra forurening af oksekød i Danmark, efter brug i brandslukningsmidler).

Netop denne gruppetilgang til at regulere kemikalier var ved vedtagelsen af EU's kemikalielov for femten år siden centrum for stærke diskussioner, og kemikalieindustrien vandt. Noget tyder på, at der blæser andre vinde nu, hvilket er yderst positivt, når det handler om at beskytte miljøet og folkesundheden i fremtiden.

Global aftale bør rumme stærkt sundhedselement

Apropos den hastige udvikling de seneste år indenfor området plastforurening, så vedtog repræsentanter for FN's miljøafdeling UNEP for få uger siden, at der indenfor de næste tre år skal udarbejdes en global traktat, der skal beskytte ikke kun miljøet, men også sundheden. Hele plast-værdikæden, herunder CO2 belastning ved produktion, afbrænding og methanfrigivelse ved nedbrydning til mikroplast, skal medtages i traktaten.

For Plastic Change, der deltog med sin status som FN observatør og plads i styregruppen i det globale ngo-netværk, Break Free From Plastic, er det en yderst vigtig udvikling, at det lykkedes at afvise et andet forsøg på at traktaten kun skulle omhandle plast i havet. Set i lyset af den seneste viden om plast i lungevæv og blod, plasts evne til at trænge ind i hjernen hos mus og effekter i generationsstudier hos fisk, er det med rette, at sundhedselementet skal stå stærkt i den globale aftale.

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Blev selv overrasket og bekymret da jeg læste om plastikkens invasion af vores kroppe og de ukendte påvirkninger det mon kan have..

Man kan kun blive fascineret af, på hvor mange planer menneskehedens destruktive påvirkninger findes, lige fra masseudryddelser af dyr, levesteder, natur og enddog befolkningsgrupper til at vi forurener globalt, lokalt og endda også hele vores kroppe er gennesyret af menneskelig forurening.

Set fra en anden planet må vi virkelig virke, globalt set, virke som en afsindig race..

  • 12
  • 3

Plastikken kommer vel fra de masker vi var tvungne til at bruge, og de plastikdrikkeflasker der er overalt.

Dermed kan vi delvist selv bestemme. Jeg vil se det før jeg tror det, hvis nogen påstår at de kan lave en plastikflaske, der ikke afgiver materiale til drikkevaren.

  • 5
  • 9

Hvad gør plasticken ved os!

Har den homonforstyrrende effekter? er den ansvarlig for feminiseringen af somfundet osv? eller bliver den nedbrudt og indgår som býggesten i kroppen?

Det kunne være interessant at dykke ned i skadelighden.

  • 4
  • 2

Hvad gør plasticken ved os!

Har den homonforstyrrende effekter? er den ansvarlig for feminiseringen af somfundet osv? eller bliver den nedbrudt og indgår som býggesten i kroppen?

Det kunne være interessant at dykke ned i skadelighden.

Jeg synes på ingen måde at plastik i blodet eller andre uvedkommende steder er fedt.

Men lidt selvopdragelse kunne være på sin plads:

Når det drejer sig om Roundup, corona, trafikuheld osv, er der ingen grænser for hvilke midler man kan sætte af.

Men mange vælger selv hvordan de vil dø - alkohol, rygning, dårligt kredsløb, overvægt og højt blodtryk, stress, og nølen når man finder symptomer og burde gå til lægen, er påvirkninger vi, ihvertfald i princippet, selv kan påvirke, endog uden at skulle ændre livsstil radikalt.

Jeg kan nævne de første ti afdøde bekendtskaber, der vidste, eller burde have vidst, at deres adfærd nok ville gøre det af med dem.

  • 4
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten