close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ingternt blog

Vi flytter ing.dk til ny platform

Efter næsten 6 år på samme system er vi nu nået til at flytte ing.dk til samme it-motor, som vi siden sommeren 2011 har benyttet til at køre version2.dk.

Der er tale om et skifte til content management-systemet Drupal, som benyttes af en række danske medier.

Indholdsmæssigt har der været fuld fart på ing.dk de seneste år, og med den nye platform kommer vi også også til sætte turbo på udviklingen af platformen bag ing.dk. Vi har valgt at fokusere på at flytte den eksisterende funktionalitet i første omgang, mens vi i efterfølgende etaper kommer til at introducere nye funktioner.

Når vi efter planen senere i dag åbner for det nye site, vil det dog betyde en række ændringer.

  • Ingeniøren vil ikke længere have en separat mobil-udgave. I stedet benytter vi teknikken responsive design til at lave ét site, som tilpasser sig, hvad enten du læser fra en desktop-computer, en tablet eller en mobiltelefon.

  • Det nye ing.dk baseres på samme system som version2.dk, og derfor kommer debatten til at fungere som på Version2, hvilket gerne skulle være et løft. Det bliver blandt andet lettere at følge debatter, du deltager i.

Alt indhold og alle brugerkonti er flyttet med fra det gamle til det nye system, så du burde også fremover kunne logge ind med den e-mail-adresse og adgangskode, du hidtil har benyttet.

Vi forventer en del byggerod og mulige driftsforstyrrelser i forbindelse med flytningen, og de første par uger vil vi arbejde hårdt på at rette til og reagere på ting, der dukker op.

Specielt i forbindelse med responsive design forventer vi, at der vil være en række design-tilpasninger i forhold til de tilbagemeldinger vi får fra brugerne af forskellige typer mobiltelefoner og tablets.

Vi håber, at du vil bære over med os.

Til sidst det værd at bemærke, at det nye ing.dk benytter sig af en række teknikker, som bedst understøttes af nyere browsere. Vi anbefaler derfor, at du benytter en nyere udgave af Internet Explorer (9 eller 10), Chrome, Firefox, Safari eller lignende.

Specielt hvis du benytter Internet Explorer 8, er det altså nu tid til at overveje at opdatere til en nyere browser. Hermed får du også adgang til vores infografikker, som i et stykke tid ikke har understøttet Internet Explorer 8.

Vi glæder os til at præsentere det nye site senere i dag og kommer til at kommunikere mere de kommende dage.

Casper Thomsen

Herligt friskt nyt look. Dejligt med en opdateret debat-maskine.

En enkelt tidsel: "Login med facebook" er noget, Fanden har skabt... :-)

  • 5
  • 4

quote:"Det bliver blandt andet lettere at følge debatter, du deltager i."/quote

Fint nok - Hvordan?

  • 4
  • 0

Jeg er rigtig glad avisarkivet og muligheden for at tilgå avisen i pdf format. Men jeg kan ikke se avisarkivet længere? Hvor er det blevet af?

  • 2
  • 0