Vi behøver ikke stjerneskibe

Mine sidste to blogindlæg synes at indikere, at der er en del, som på forhånd udelukker muligheden for at vi spreder os til andre stjerner. Rejsetiderne til andre stjerner er simpelthen for lang, lyder argumentet. Lad os kigge lidt på det.

Hvis vi tager listen over nærmeste stjerner fra en ende af, så ser vi, at en af de allernærmeste stjerner er α Centauri A, kun 4,3 lysår fra solen, og af samme type som solen.

Men α Centauri A er den ene halvdel af et dobbeltstjernesystem, og der er derfor øget risiko for, at eventuelle planeter er blevet smidt ud af systemet. Insisterer vi på at rejse til stjerner med planeter, er ε Eridani den nærmeste, godt ti lysår borte.

Men lad os antage, at vi ønsker at besøge α Centauri A. At α Centauri A er 4,3 lysår fra os betyder, at lyset bruger 4,3 år på at tilbagelægge distancen. Så hurtigt kommer vi (formodentlig) aldrig til at bevæge os. Selv en hastighed på 10 % af dette er ren science fiction i dag.

Men hvis et rumskib bevæger til tilstrækkeligt hurtigt, vil tiden ombord på rumskibet gå tilsvarende langsommere, jf. den specielle relativitetsteori:

hvor Δt er tiden ombord, Δt' er tiden "herhjemme", v er rejsehastigheden og c er lyshastigheden. Desværre kan man hurtigt regne sig frem til, at for bare at halvere rejsetiden ombord, skal man op på 87 % af lyshastigheden. Med den hastighed tager rejsen 4,9 jord-år, mens der "kun" går 2,4 år ombord. Så dér er ikke den store effekt at hente.

Generationsskibe, f.eks. i form af O'Neill-cylindre, er, synes jeg, vanvittigt interessante, og er en reel mulighed, så snart vi kan skabe selvopretholdende, isolerede økosystemer. Det er vi langt fra at kunne i dag, hvilket Biosphere 2-eksperimenterne indikerede. Men der er ikke noget principielt i vejen med ideen.

Ovenstående er en kunstners forestilling om et rumskib, man ville kunne rejse til stjernerne med. Man forestiller sig et fuldstændigt, lukket økosystem, som kan vedligeholde en menneskelig befolkning i generationer. (Grafik: Rick Guidice, NASA Ames Research Center)

Men måske skal vi i virkeligheden snarere gøre op med ideen om at "rejse" til stjernerne. Altså sætte sig ind i et transportmiddel og vente, indtil man er fremme. Vi har en tendens til at se det tomme rum mellem stjernerne som et hav, hvorpå man kan sejle, indtil man når en kyst, hvorpå man kan gå i land. Men måske vil vi i stedet bare sprede os gradvist udad, mod stjernerne?

Europa blev ikke koloniseret på én dag. Homo Sapiens bredte sig stille og roligt, år for år, længere og længere fra den dal i Østafrika, hvor vi opstod. Har vi først koloniseret store dele af det ydre solsystem, vil vi måske også have lært, hvordan man økonomiserer med ressourcerne og skaffer energi til livets opretholdelse.

Har mennesket en fremtid blandt stjernerne? Det tror jeg. Og mestrer vi først det ydre solsystem, kommer det til at ske helt af sig selv, ganske gradvist. Vi behøver ikke stjerneskibe.

Steen Eiler Jørgensens billede
Steen Eiler Jørgensen
arbejder som talentambassadør hos ScienceTalenter, har været formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning fra 2006 til 2016, og er fuldt og fast overbevist om, at menneskeheden bør kolonisere rummet - snart.

Kommentarer (114)

Hvilke kvinder vil så føde og opdrage børn i den blikdåse?
Der er nok nogen, så spørgsmålet skal nok lyde: hvilke bedstemødre vil med i blikdåsen?
Kultur er noget man lærer som barn.

Så hvilke bedstefædre vil med?

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Vi skal huske at hvis mennesker skal sprede sig så er det ikke nok at videresende vor DNA og få det til at overleve turen.
Forskellen på mennesker og dyr er 'kultur' altså software som videregives fra dem der skaber kulturen til deres børn. Går den tabt undervejs så bliver det en flok 'primater' der når frem, hvis teknikken vedbliver med at fungere.

  • 0
  • 0

Bortset fra det urealistiske i forehavendet, hvad skal 'vi' så derude, når 'vi' er mange hunderede eller tusinde generationer ude i fremtiden? Nemlig det antal år der går før disse planer (måske) kan realiseres (dog sandsynligvis aldrig).
Find dog noget fornuftigt at beskæftige dig med.

  • 0
  • 1