close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Veteranelektronik

Jeg har en mindre samling af måleudstyr hvoraf en stor del er at betragte som veteranelektronik, det meste af det købt billigt på eBay.

Vi taler udstyr med 7432 chips, diskrete transistorer og i de fleste tilfælde fuldkomne og dækkende service-manualer, hvilket er en fornøjelse.

Som en del af flytningen til det ny hus har jeg lovet mig selv at give alle instrumenterne et grundigt service-eftersyn og det er nu stille og roligt undervejs.

Lige nu er det HP3458A, med rette kaldet verdens bedste voltmeter og HP3245A, en langt mindre kendt lillesøster der kan producere de underligste signaler som er på bordet, for de deler rigtig mange stumper.

Lige som med veteranbiler er der nogle kendte bløde punkter man skal holde øje med.

Elektrolytkondensatorer

... er f.eks noget skrammel.

Hvis de ikke ligefrem exploderer, udtørrer, kortslutter eller lækker de, og der har 163års produktudvikling egentlig ikke gjort ret meget ved.

De første elektrolytkondensatorer mindede meget om datidens blybatterier, massive elektroder i et kar fyldt med elektrolyt:

Illustration: Fra BSTJ 8, 1. januar 1929 (archive.org)

De blev brugt som støjdæmpning på DC forsyningen i telefoncentraler om hvilket H.O.Siegmund skrev en glimrende artikel, hvori han slutter med ord som stadig gælder den dag i dag:

"What the ultimate life of a condenser of this tyle will be remains for future determination. Judging from the apperance of cells that have operated for six and seven years there would seem to be years more of useful service to be rendered by these cells."

En af de første ting man seriøst bør overveje med veteranelektronik er derfor en "recapping", en udskiftning af elektrolytkondensatorene, der dør på grund af varme, ohmske tab (=også varme) og slet og ret fabrikations- og materialeproblemer.

I kvalitetselektronik, som mine HP instrumenter, er elektrolytterne dimensioneret konservativt, typisk med 2-3 gange højere spænding og 100% mere kapacitet end kredsløbet umiddelbart har behov (hvilket stadig er fornuftige designregler) for og derfor holder de rigtigt godt, men ikke for evigt.

I billigere og ikke mindst moderne forbrugerelektronik, er elektrolytkondensatorer den primære fejlkilde, som med stor præcision vælges til at holde garantiperiode ud.

Elektrolytter med begge ledninger ud af samme ende loddet i printkort bør man altid demontere og checke grundigt for lækage og når man alligevel har dem ude kan man ligeså godt skifte dem. Måler de gamle OK kan de komme i rodekassen.

Axiale elektrolytter kan man meget nemmere inspicere for lækage og her kan man nøjes med at udlodde den ene terminal og måle efter, inden man beslutter sig for udskiftning.

Jeg tror ialt jeg har fundet to håndfulde dårlige elektrolytter i elektronik jeg kærede mig om og guderne vide hvor mange i skodelektronik jeg ikke gad reparere på. Det er mit indtryk at problemet er væsentligt værre under varmere himmelstrøg end her hos os.

Hvis der er tale om elektrolytter med høj mærkespænding, noget i stil med 63V og derover, men helt sikkert alt udstyr med radiorør, som har stået uden spænding i lang tid bør man altid skrue langsomt op for netspændingen med en variotrafo, for at "reformere" oxidlaget i kondesatorene. Gør man det ikke risikerer man et gennemslag og explosion, som næsten altid fører til kassation af udstyret.

X- og Y-kondensatorer

... exploderer og efterlader en duft at brændt papir.

For at undgå at sende højfrekvent støj ud på elnettet, er stort set alt elektronisk udstyr over en vis størrelse udstyret med en X-kondensator til at tage sig af "common-mode" støj og den sidder derfor over fase-nul ved ankomsten til kabinettet.

I visse tilfælde forekommer der også Y-kondensatorer forbyndet imellem elnettets to terminaler og kabinettet for at aflede ensidig støj.

Det siger sig selv at disse kondensatorer skal være bygget fornuftigt og det er de normalt.

Papirisolerede X- og Y-kondensatorer som ikke har været under spænding i en årrække exploderer med en karakteristisk "plaf!"-lyd når man så sætter strøm til igen.

De bør under alle omstændigheder udskiftes med godkendte moderne plast-film typer.

Netstøjfiltre

... kan fejle på forskellige måder, herunder explosioner i de indbyggede X- og Y-kondensatorer.

Mærk efter om netfilteret bliver varmt og skift det hvis det gør.

EPROMer

... kan huske deres bits i ca. 25-30 år, hvilket bringer alt før midten af halvfemserne i farezonen.

Lav en sikkerhedskopi af indholdet, på den ene eller anden måde, så nye EPROM'er kan brændes om nødvendigt.

Den HP3245A jeg har på bordet tabte en bit tidligere på året men takket være min sikkerhedskopi var det ikke noget problem.

Skumplast og -gummi

Tilsyneadende var det massive mængder af blødgørere der gjorde at man kunne lave skumplast og -gummi i gamle dage og efter 20-25 år når disse er fordampet, bliver materialet til støv hvis man rører det.

Det er en god ide at have en kørende støvsuger ved hånden inden man mærker efter med fingeren, så man ikke får plasticstøv over det hele.

En anden variant er de små sorte "gummifødder" som bliver til en klistret beget masse. Udskift dem, hvis de ikke er elastiske, eller hvis overfladen virker klistret.

Endelig falmer meget plastic, f.eks Commodore computeres kabinetter. Der er folk der experimenterer med kemiske kure, men jeg har ingen personlig erfaring med det.

Loddefluss

Alle producenter af kvalitetselektronik har omhyggeligt vasket de færdige printkort for at fjerne reste af loddefluss, som afhængig af miljøet ellers vil korrodere de metaller det kommer i kontakt med.

Det skal man naturligvis også selv gøre når man har haft loddekolben fremme.

Isopropanol, en tandbørste og god udluftning.

Hvis printkortet ikke har nogle fugtfølsomme komponenter og konen ikke er hjemme kan man overvej glas-skylle-programmet i opvaskemaskinen uden opvaskemiddel.

(Fortsæt gerne selv listen i debatten)

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

The 8-Bit Guy på Youtube har flere guides til at få gulnet elektronik til at se ud som (næsten) nyt.

https://www.youtube.com/watch?v=wLp6bzG9exk

På grund af konsekvenserne af "Tonen i debatten" (™), er det desværre blevet nær umuligt at købe koncentreret brintoverilte, som er det mest effektive til formålet.

  • 6
  • 0

Tja, for os gamle er det altsammen velkendt.

Især dengang da ethvert måleinstrument med respekt for sig selv hed HP efterfuldt af et 3-eller 4-cifret tal. Det ærværdige firma har siden skiftet navn adskillige gange.

Jeg bruger stadigvæk regelmæssigt power meteret HP432A som også har fået nye elektrolytter!

  • 4
  • 0