true cousins

To verdensrekorder og én røvtur - Silver Giant II

Illustration: Privatfoto

Fortsat fra Silver Giant I

Egentlig var Silver Giant bygget udelukkende for at kunne slå 24-volt rekorden, men da vi nu havde slået denne med en meget klar marginal (mere end 2 sek.), var der med vores 8,67 sek. på 24 volt egentlig ikke så langt til 48-volt rekorden, der i 2009 lød på 9,51 sek. Med 48 volt ville vi jo teoretisk set fordoble vores effekt, hvis vi holdt strømstyrken uændret, men dette ville ikke holde i virkeligheden, da batterierne ville sagge en del mere: Da det var den samme mængde batterier, som blev koblet om til 48 volt, så sad flere nu i serie og færre parallelt og derved belastedes hver celle med en ca. dobbelt så stor strøm ift. 24 volt versionen (først 8 strenge a 24 volt parallelt, nu 4 strenge a 48 volt parallelt - altså hver celle skal levere dobbelt strøm, hvis strømmen ud skal være som før).

I løbet af efteråret 2009 besluttede vi at påbegynde opkonverteringen af Silver Giant til 48 volt og begynde at søge efter en ny batteri-sponsor, så vi kunne få litium-batterier og dermed vægten ned - vores gamle sponsor Enersys (Odyssey) havde ikke litiumbatterier i programmet.

Bolte fra ét af kædehjulene - I drag racing vil man principielt kun dimensionere, så man lige akkurat kan komme i mål

De fire 12-volt (genbrugs)motorer var jo blevet voldtaget en del i løbet af sæsonen og de viste sig også at være HELT færdige. Vi kontaktede derfor producenten Hydraulfunktionen (www.hydraulfunktion.se), der leverer hydraulikpumper til industrielle formål og fik dem til at sponsorere os 5 helt nye 24 volt motorer. Alle relæer, kontaktorer m.v. skulle også laves om til 48 volt og konverteringen hen over vinteren viste sig hurtigt at være mere tidskrævende end først antaget.

Vi fik Speedline (www.speedline.dk) til at sponsere os endnu et junior dragster slicks-bagdæk fra USA. Af andre tiltag var et felt-styringssystem, så vi kunne styre om felterne i motorerne skulle være parallelt eller i serie eller hvad Glenn, forklaring tak. Dette ville give en form for 2 ekstra gear, da motorerne egentligt er compound motorer (2 serie-felter og 2 shunt felter), hvor de 2 shunt-felter blev ført ud, så de kunne styres eksternt.

Den tør-is køling vi med Silver Giant I havde benyttet til motorerne i mellem runs, ville vi lave om til et væskekølet system - i stedet for blot at lægge stykker af tøris over og under motorerne (vi skulle også køre 60 km frem og tilbage hver gang vi skulle bruge det, ret besværligt). Et ret sindrigt system med kobberrør og halvmåne formede plader med magneter, der skulle "svøbe" sig rundt om motorerne, blev konstrueret og kom i brug i starten af sæsonen. Senere da vi fandt en lokal-baseret sponsor (www.electroma.dk) droppede vi systemet og gik tilbage til piller af tøris - desuden kan man jo lave ret meget sjov med tøris.

Opladning i pitten - bemærk papkassen holdt af elastikken, der indeholder tøris til køling af de 4 motorer udvendigt fra

Omkring december lykkedes det endelig at finde en ny batteri-sponsor, da folkene bag den i 2009 meget omtalte Lynx-bil, Lars Munksø og Brian Hoehl, havde planer om at skabe en litium-batteri fabrik under navnet Positive (www.positive-batteries.com). Ideen var vist nok, at batteriproducenten Amita ville opstarte en fabrik i Danmark baseret på deres egen i Taiwan, men planerne strandede desværre senere. Vi fik således litium-polymer cellerne direkte fra Amita i løbet af marts 2010. (I øvrigt har Lynx-car et nyt og meget spændende el-køretøj på vej, se her: www.lynxcars.com - man kan blot håbe, at køretøjet vil blive til virkelighed på danske veje...)

De nye litiumbatterier fra Amita med mini-BMS print

Batterierne ankom imidlertid så sent ift. sæsonstarten, at den første store test på Holeby Flyveplads i april, blev kørt med PC625 blybatterierne fra 2009. Tiderne pegede allerede her klart i retning af en rekord og det nye felt-styringssystem havde en vis effekt, så vidt vi kunne se (vi kan ikke finde time slips fra den test).

Den næste test blev ligeledes foretaget på Holeby. Denne gang med de nye litium batterier, men uden feltstyringssystemet, der pga. de nye batterier ikke nåede at blive bygget om. Og det gik forrygende allerede med en bedste tid på 8,41 sek. - altså allerede mere end 1 sek. under rekord-tiden - og vi havde været konservative med strømmen og kun tilladt 4 x 600 A i controllerne. Men for det første skulle rekorden sættes på en rigtig drag race bane (= Malmö Raceway) og for det andet ville vi gerne sætte en rekord, som formodentlig aldrig vil blive slået (og hvis den gør, så hatten af for det).

Sæsonens første verdensrekord

Onsdag d. 16. juni oprandt dagen, hvor vi skulle prøve at sætte rekorden på Malmö Raceway. Som sædvanlig udsendte vi pressemeddelelse og nyhedsbrev og der var bingo i form af TV2 Lorry, der ville bringe rekordforsøget LIVE kl. 19.30 (som nogen nok erindrer fra det tidligere indlæg om Silver Giant I blev det jo ikke til noget året før med DR1). Vi kontaktede straks banens ansvarlige, der lovede at de nok skulle holde alle andre drag racere tilbage fra at køre på tidspunktet for Lorrys udsendelse.

Vejret var perfekt og vi ankom i god tid til banen i selskab med familie, venner og batterisponsor. Vi mødtes også med journalisten fra Lorry, hun var meget sød og også lidt grøn i det. Da banen åbnede for kørsel allerede kl. 18.30 kørte vi med det samme et run for at komme i gang med at sætte flest mulig tider, så vi ville ende ud med minimum 2 hurtige. Til dagen var det lykkedes at få feltstyringssystemet til at virke igen og det kunne vi se på tiderne - første run var 8,07 sek.!

Så blev det tid til LIVE-indslaget og til dem der ikke har prøvet det før, kan vi fortælle at det er en god idé at bruge noget tid på at planlægge det ordentligt, for det kan jo ligesom ikke laves om bagefter. Men vi havde netop ikke meget tid, da vi samtidig skulle holde fokus på at sætte rekorden og derfor blev det hele lidt rodet.

Live direkte fra Malmö Raceway med Anja Bencke, TV2 Lorry

Da vi var 2 min. fra at skulle på, havde OB-vognen pludselig ikke kontakt til satellitten og det så nu ud som om, at det hele ville ende som et teknisk uheld. Men pludselig var vi åbenbart igennem. Journalisten lagde ud med at bytte om på vores navne og vi tænkte instinktivt begge to det samme: Den lader vi passere, ikke vigtigt for indslaget og vi ville heller ikke presse den nervøse (og søde) journalist yderligere. Vi gjorde klar og fik startet, tiden blev kun på 8,48 sek. hmm. Tiden var klart under rekorden, men en ret dårlig tid.

Det viste sig bagefter, at en af controllerne havde fejlet, så vi havde kun kørt med 75% ydelse - det skulle vise sig at være den eneste gang at en controller svigtede på Silver Giant (hovedkontakteren hang, genbrug fra palle stabler). Lorry pakkede sammen og kørte hjem, men vi var slet ikke færdige.

TV2 Lorry-indslag: http://www.lorry.dk/arkiv/2010/6/16?video_id=29285

Næste run satte vi strømmen lidt op og nu blev tiden 8,04 sek. Kl. 21.09 kom aftenens hurtigste tid på 8,01 sek. - denne tid blev verdensrekorden (da de to tider var indenfor 1% forskel af hinanden, tæller den hurtigste tid). Nu var vi rigtig tæt på at komme under 8 sek., så vi gav den lige lidt ekstra, mener vi var på 900 A til sidst og vi havde også eksperimenteret med dæktrykket for at få optimalt greb...

Røvtur

Lidt efter kl. 22 var det tid til aftenens sidste forsøg og her skete det, som vi ikke troede kunne ske: Et flip-over! (= motorcykel går mere end 90° på baghjulet og forsvinder under føreren). Vi havde (i starten af året) naturligvis diskuteret og regnet på, om det nogen sinde kunne ske, og vi var kommet frem til at kunne det ikke, for konstruktionen havde et meget lavt tyngdepunkt og oprindeligt ikke så mange HK.

Men i mellemtiden havde vi fået en batteripakke, der vejede 48 kg mindre end tidligere og samtidig havde vi implementeret feltstyringssystemet, der under start gav ca. 20 % ekstra moment. Så da jeg startede dette sidste run, gav jeg som vanlig fuld gas (i forvisning om at et flip-over var udelukket). Men i stedet for lidt af det sædvanlige hjulspind, blev Silver Giant trukket rundt bagover i én lang, hurtig bevægelse og jeg røg direkte ned på halebenet og venstre tommeltot/håndled - av av av.

Ja, flot ser det ud i starten, men 0,3 sek. senere, knap så smart - utrolige billeder af Pernille Lund Madsen (det er ikke video snap shots!)

Halebenet var ikke brækket (selvom jeg ikke kunne sidde ned i 3 dage), men det var tommelfingeren og håndleddet. Mens jeg lå på hospitalet og ventede på operation ringede Ingeniøren i øvrigt for et interview. Heldigvis fik vi det hele på billeder og video, så vi i det mindste kunne sælge budskabet om at "el sparker røv" meget overbevisende. Silver Giant var - uheldet taget i betragtning - rimelig intakt og efter 5 uger var vi klar igen - nu inklusiv et stk. wheelie-bar.

Sæsonens anden verdensrekord - Mosten Raceway

Vi var (igen) blevet inviteret til Mosten Race Day, der er det største indenfor motorcykel drag racing/træf af sin art i Danmark (www.mosten-mc.dk) og som varer 4 dage. Udover vores nye wheelie-bar, havde vi fået rigeligt med tøris med fra www.electroma.dk, så der var mulighed for at forbedre vores egen rekord. Vi ankom torsdag aften og varmede litium-batterierne hele natten med varmeblæsere, så vi havde de bedste forudsætninger.

På vej til startlinien, Mosten 2010

Vores runs gik over al forventning og vi fik med tiden 7,80 forbedret vores egen verdensrekord - tiden blev bakket op af tiden 7,85 sek. og dermed blev den nye rekord 7,80 sek. Wheelie-baren havde vist sin betydning, da det nu var muligt at udnytte max. strømmen fuldt ud - også selvom wheelie-baren vejede 4 kg ekstra.

TV2 Østjylland kom forbi og lavede et ret fint indslag (heldigvis ikke noget LIVE), hvor de bl.a. satte et Go-Pro kamera fast på wheelie-baren - sådan et købte vi kort tid efter til os selv. Senere på træffet fik vi også målt effekten på baghjulet til 50 HK på baghjulet via et mobilt rullefelt. Som en nærmest ceremoniel afslutning på sæsonen brændte vi den sidste nat på Mosten bagdækket i stykker i en koger (brændert) sammen med adskillige begejstrede tyskere, de er ret vilde med den slags.

*De såkaldte Fuel Girls = piger der puster ild (og nå ja, også SG nedenunder), Mosten 2010 *

Pension

Med verdensrekorderne i både 24 og 48 volt-klassen havde Silver Giant I/II nu mere end opfyldt vores forventninger. Vi overvejede kort, om vi skulle forsøge med 72 volt-rekorden, men konstruktionen var ikke egnet til flere kræfter - dertil var baghjulets diameter for lille og der ville blive problemer med om koblingen, kæderne, boltene osv. ville holde til den ekstra belastning - bl.a. kan det nævnes at 1. gears kædehjulet kørte 10.000 o/m ved ca. 130 km/h.

Vi besluttede derfor at pensionere Silver Giant, som på opfordring nu er permanent udlånt til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør (www.tekniskmuseum.dk), hvor den har fået en ærefuld plads blandt andre danske el-køretøjer såsom KEW og Hope Whisper. Vi begyndte i efteråret 2010 at bygge den tredje elektriske drag bike - Silver Bullitt, som I kommer til at høre meget mere om...

Her er sæsonen 2010 kogt ned i en video:

Nedenfor er lidt flere om detaljer om Silver Giant, som vi har lavet til Teknisk Museum:

*Et drag race med Silver Giant I+II *

- Verdensrekordholder i 24 og 48 Volts klassen

Flere timer før et race varmes batterierne op til ca. 50 °C for at kemien i dem øges og de derved kan levere mere strøm. Hvis kørslen er del af et rekord forsøg, køles motorerne imellem hver race med tøris for at mindske deres indre modstand.

Silver Giant II rulles frem til start og når starten går, vrider køreren gashåndtaget HELT i bund. I løbet af mindre end 1/10 sekund leveres samlet 3.600 ampere til de fire motorer, som producere et moment svarende til en mellem stor benzinbil, og kæden bliver udsat for næsten 1.000 kilo træk og akslerne vrides næsten 10 grader.

Fælgene begynder at rotere og dækket deformeres voldsomt, forenden af motorcyklen løfter sig og ville gå bagover, hvis ikke det var for de små hjul der sidder monteret langt bagude på wheelie- baren.

I ca. 1,5 sekund trækker kæden i højre side, før en mikroprocessor åbner en magnetventil, der leder CO2gas (under et tryk på 8 bar) til et stempel, der presser de 7 koblingsplader sammen og skifter trækket fra højre kædehjul til venstre kæde (2. gear). Motorcyklen kører nu ca. 65 km/h.

Resten af turen er forholdsvis rolig og 100 km/h nås efter 3,7 sekunder, de 201 meter (1/8-mile) tilbagelægges på 7,800 sekunder og motorcyklen kører i mål med ca. 130 km/h.

Silver Giant fakta

Silver Giant II kan nå en tophastighed på over 150 km/h, men den kan ikke tåle at køre mere end ca. 30 sekunder ad gangen, da motorerne ellers bliver for varme. Motorerne er oprindeligt beregnet til en effekt på 750 Watt hver - under et rekord forsøg belastes de med 36.000 Watt - altså 48 gange deres specifikationer.

Batterierne, af typen Lithium Polymer, er nogle af de bedste (kraftigste ift. vægten) i verden (anno 2010) og er sponseret af det danske firma Positive Energies. * *Silver Giant har taget ca. 700 arbejdstimer at konstruere og næsten alle dele er special fremstillede, øvrige færdige komponenter er alle sponseret af firmaerne der er vist på siden af motorcyklen. Silver Giant I+II har sammenlagt kørt ca. 30 ture a 7-9 sekunder, altså sammenlagt ca. 4 minutter.

Batterierne og controllerne er afmonteret og flyttet over i et andet el-drevet køretøj fra True Cousins, da de stadig er for værdifulde til ikke at blive anvendt. Bagdækket er ikke punkteret, men alle slicksdæk taber luften over nogle få dage pga deres specielle konstruktion.

Silver Giant er stadig ejet af True Cousins og er i princippet til salg.

Hans-Henrik Thomsen, True Cousins fortæller sammen med sin fætter Glenn E. Nielsen om arbejdet med at udvikle og bygge deres lynhurtige el-motorcykler og -biler.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten