Verdens ti største floder udleder IKKE 90% af al plastik til verdenshavene

Hej Henrik, tak for din meget oplysende artikel. Jeg kan kun være meget enig i, som du skriver, at sideløbende med oprydning af den eksisterende forurening med plastik, at der ideelt set udvikles nye ingeniørmæssige løsninger for at recirkulere plastik - og her vil jeg tilføje, de mange typer metaller og andre grundstoffer som vi også er afhængige af! Der er et par udfordringer som går op for mig igen og igen hver gang jeg diskutere disse emner med, både med andre og mig selv: Den første udfordring er folks holdninger, som desværre peger imod at de skulle ændre deres livsstil og f.eks. nedsætte deres forbrug af rejser og forbrugsgoder. Derfor er jeres oplysningskampagner vældig gode og starten på en lang rejse med at ændre folks forventninger til livet, og værdsætte mere enkle oplevelser, f.eks. at gå/cykle ture i den lokale natur, drikke kaffe med vennerne og læse bøger - i stedet for at rejse jorden rundt hvert år og bidrage til forurening med plastik globalt! Denne ændring af forventninger til forbrug og indhold i livet må simpelthen starte tidligt i skolerne over hele kloden, og det kan kun gå for langsomt. Den anden store udfordring som også er meget nærliggende for mig at tænke på, da jeg arbejder i energiindustrien, er - hvor skal al den nødvendige energi til at drive det du helt rigtigt omtaler som "verdens mest sofistikerede infrastrukturprojekt i fremtiden", komme fra - uden skade på miljø og klima? Når vi afleverer affald til genbrug - i de lande der overhovedet har sådanne systemer - kræver det så i virkeligheden ikke mindst lige så meget energi at adskille og oprense materialerne til genbrug, som den oprindelige produktion gjorde? Metaller udgør en særlig problematik da de er vanskelige at finde i tilstrækkelige mængder og kan medføre farlig forurening i levende organismer, så her skal vi naturligvis recirkulere. Men med mht plastik så er den enkleste og praktiske løsning sandsynligvis forbrænding og bortskaffelse af den producerede CO2 (f.eks. ved at injicere den i undergrunden eller muligvis rekombinere den med grøn brint til brændstoffer, men dette kræver også enorme mængder energi). Genbrug af al plastik vil være enormt komplekst og energikrævende, hvilket kun vil være ideelt, hvis den anvendte energi er 100% grøn og gratis - men en sådan kilde eksisterer som bekendt ikke! Så hver gang jeg overvejer eller diskutere disse emner så kommer jeg frem til de ovenstående konklusioner. Og undskyld at mit indlæg bevægede sig væk fra floderne :-)

Plast er ikke som andre slags affald bare affald. Det er også fossilt brændstof, så at sige stivnet dieselolie. Derfor skal man økonomisk afveje om det skal genbruges eller bruges som fossilt brændstof i fx et kraft-varmeværk. Følgende talværdier er jeg ikke helt sikker på, men er mit foreløbige bud og jeg vil gerne korrigeres: 1 kg friske oprindelige plastikpellets (granulat) har cirka samme brændværdi som 1 kg olie, men til at fremstille det ene kg plastik er der i alt brugt 1,8 kg olie, hvoraf det ene kg endnu er tilbage i selve plastikken. De resterende 0,8 kg er forbrugt i fremstillingsprocessen. Hvis man nu for at genbruge det ene kg plastik skal bruge mere energi end der er i 0,8 kg olie, er genbrugsprocessen en energimæssig underskudsforretning, foruden at de plastikpellets man får ud af genbrugsprocessen, er af ringere kvalitet end de oprindelige plastikpellets. Hvis man ser på det med CO2 briller og bruger CO2 neutral energi til hele genbrugsprocessen, spares atmosfæren for at få tilført CO2 svarende til afbrænding af 0,8 kg olie for hvert kg genbrugt plastik. Det er ca 2,2 kg CO2.

I Danmark samler vi en væsentlig del af den mest værdifulde plast via pantsystemet. Den resterende del indeholder derfor mindre at den bedste kvalitet og har derfor mindre værdi end i lande, hvor der ikke er pantsystemer - og hvor der typisk købes betydeligt mere vand på flaske på grund af ringere drikkevandskvalitet. I Danmark har vi en meget høj udnyttelse af energiindholdet i det affald, som tilføres affaldsforbrænding, fordi affaldet både bliver til el og varme . I mange andre lande brænder man frasorteret plast (den del, som er mindre egnet og derfor har mindre værdi til genanvendelse) på cementfabrikker, jernværker mv., hvor energiudnyttelsen, røggasrensningen og kontrollen med processens forurening er betydeligt ringere. Den del, som ikke kan energiudnyttes bliver typisk deponeret (og må derfor betegnes som tabt) - eller den 'sælges' til genanvendelse i 3. verdens lande, fordi udgifter til deponering i vores del af verden er relativt meget høj. I Danmark er CO2 gevinsten ved at indsamle plast til genanvendelse totalt set negativ, idet vi bruger mere i processen, end vi reelt får retur via genanvendelsen. Blandt andet fordi så lille en del af den blandede plast fra husholdningerne reelt er egnet til formålet.

Der er flere veje til at afhjælpe problemerne med plast: Brug mindre, brug kvaliteter som er bedre egnet til genanvendelse - og få mest muligt af den ikke genanvendelsesegnede plast anvendt til energiformål.

Det er sikkert nogle fine indlæg i skriver alle fire, bloggeren inkluderet. Mit problem er bare at jeg hurtigt taber tråden når jeg læser dem.

Det skyldes at når man læser på en skærm, kan det være svært at følge linieskiftene når der der ikke er nyt afsnit en gang i mellem. Prøv selv at sammenligne med en af de almindelige artikler her på Ing.dk

Bare en lille opfordring, og mit lille input til hvordan man kan få sit budskab ud til flere.

Hvad angår plastforureningen, så er jeg enig i at det er et stort problem som vi alle bør gøre noget ved.

Ja, det er et problem her på debatsiderne, at når man laver et linjeskift, kommer der ikke med i den færdige tekst, hvor det hele står som en lang smøre. Man skal spring en linje over for at få et linjeskift. Og det har jeg i hvert tilfælde en tendens til at glemme i første omgang. Jeg ved ikke om Ingeniøren kan lave det om.

Undskyld, ikke et ord om plast i denne omgang.