Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Verdens mærkeligste slanger

Slanger findes i mange forskellige farver og afskygninger, omend formen typisk er nogenlunde den samme. I dette indlæg beskrives nogen af de mest forunderlige slanger, som evolutionen har bragt til live.

Følgende indlæg er skrevet af min tidligere kandidatstuderende, Cecilie Knudsen aka. "Big Black Mamba".

Hvis man nogensinde bliver i tvivl om menneskehedens mangfoldighed, behøver man blot gå en tur gennem Københavns gader og observere et overflødighedshorn af forskellige looks. Man finder alt fra tynde til tykke, høje til lave, matte til farvestrålende, og ordinære til alternative. Sådan er det også med slanger – de kommer i alle størrelser, afskygninger og farver. Her er mit bud på nogle af de mærkeligste slanger i verden.

En af de måske mest farvestrålende slanger er den costaricanske eyelash pit viper (Bothriechis schlegelii), der ligesom nye telefoner kan findes i et utal af farver, alt efter præference. Den findes bl.a. i ”guld” og i en festlig juleudgave. Der er dog én slangeart, som kan konkurrere med eyelash pit viperen om at være slangernes Gulddreng og i øvrigt også slangen med de flotteste skæl: The spiny bush viper (Atheris hispida). Spiny bush vipers er ikke blot gyldne, men har krumme skæl, der får dem til at se nærmest behårede ud, hvorfor de også er kendt som ”hairy vipers”. Hertil kommer et par kuglerunde øjne, der næsten kunne få én til at synes, at slangen er nuttet – hvis det nu ikke lige var fordi, at den var giftig.

Illustration: Wikimedia Commons

Spiny bush viper (Atheris hispida).

I modsætning til de farvestrålende eyelash pit vipers og spiny bush vipers findes der alle de slanger, hvis strategi er at se så kedelige ud som muligt for at undgå at tiltrække sig opmærksomhed. Nogle af disse slangearter er gået skridtet videre og er blevet så gode til at kamuflere sig, at de kan begynde at tiltrække sig opmærksomhed fra byttedyr, stadigvæk uden selv at blive set. Det sejeste eksempel, jeg har set på dette, er uden tvivl spider-tailed horned viper (Pseudocerastes urarachnoides). Som navnet antyder, har de udviklet en hale, der minder om en edderkop. Strategien er at sidde helt stille, skjult af kamuflagefarver, og vippe med halespidsen, så det ligner, at en edderkop kravler rundt nær slangens hoved. Når en fugl så tror, at den skal have et let måltid og dykker ned for at æde edderkoppen, får den sig sit livs sidste og værste overraskelse. Et eksempel på denne simple, men smarte jagtteknik kan ses her.

Hvis man i øvrigt synes, at vipers med horn er seje, bliver man nødt til at kende til ”næsehornsslangerne” Bitis nasicornis og Bitis gabonica rhinoceros, der er opkaldt efter næsehorn pga… tja… ”hornene” på deres næser. Bitis gabonica rhinoceros er i øvrigt den slange, der kan levere mest gift i et enkelt bid, og så er den utroligt godt kamufleret.

Illustration: Wikimedia Commons

Næsehornspuffadder (Bitis nasicornis).

Illustration: Wikimedia Commons

Gaboon viper (Bitis gabonica rhinoceros).

Illustration: Wikimedia Commons

Gaboon viper (Bitis gabonica rhinoceros).

Når det kommer til underlige næser, kan man heller ikke undlade at nævne slangernes Cyrano, den madagaskarianske leaf-nosed snake (Langaha madagascariensis), hvilket i øvrigt er den ene ud af to slanger på denne liste, som ikke er giftig. Udover måske at være brugbar som kamuflage, er der ingen der ved, hvad disse slangers særegne næser skal gøre godt for. Dog er det interessant at notere sig, at disse slanger udviser såkaldt seksuel dimorfisme. Dette betyder, at der er fysisk stor forskel på hunner og hanner, hvilket man i dette tilfælde kan se på formen af deres næser.

Illustration: Wikimedia Commons

Madagascan leaf-nosed snake (Langaha madagascariensis). Den afbildede er af hunkøn.

Men det er ikke kun slangers udseende, der kan være højst mærkværdigt. Nogle gange er det deres andre egenskaber, der er spøjse. Ét eksempel, der umiddelbart lyder lige mystisk og uhyggeligt, er de såkaldte flyvende slanger (Chrysopelea). Heldigvis har disse slanger hverken udviklet vinger eller taget pilotuddannelser, så det med at flyve er en overdrivelse. Det passer dog, at de kan gøre deres kroppe flade og derved svæve gennem luften fra træ til træ, lidt ligesom det fx ses for flyveegern. Se et eksempel her.

En anden slange med underlige evner er den olivenbrune havslange (Aipysurus laevis), som kan ”se” med halen. Slangens hale er nemlig udstyret med fotoreceptorer, der kan detektere lys. Det menes, at den olivenbrune havslange bruger sin lysfølsomme hale til at sikre sig, at den er godt skjult i klippehuler eller mellem koraler. Det virker måske mærkeligt, at så giftig en slange godt kan lide at gemme sig og ikke regerer havbunden. Den olivenbrune havslange har nemlig ikke mange naturlige fjender, udover hajer og fiskeørne. Men jeg må dog blankt erkende, at blev jeg selv jagtet af hajer, så ville jeg nok også finde et hul at gemme mig i.

Copperheads (Agkistrodon contortrix) er en blandt flere slangearter, der enten må have lært et trick fra Jurassic Park eller være blevet trætte af det lokale udvalg af mager. I hvert fald er det blevet observeret, at denne giftslangeart har evnen til at reproducere aseksuelt vha. af en proces kaldet partenogenese. Dvs. at en hunslange kan føde unger, uanset om der har været hanner i nærheden eller ej. (Bemærk, at dette er en af de slangearter, der føder levende unger i stedet for at lægge æg). Dette er ikke normen for copperheads, men det er det til gengæld for den ikke-giftige urtepotteslange (Indotyphlops braminus), som udelukkende formerer sig på denne måde. Dette betyder i øvrigt også, at alle observerede urtepotteslanger er af hunkøn, og at deres unger er genetiske kopier (kloner) af dem selv. Alle andre slanger, inklusiv copperheads, formerer sig primært på den seksuelle måde, om end der for copperheads en gang imellem sker en ”svipser”.

Illustration: Wikimedia Commons

Copperheadslangen (Agkistrodon contortrix contortrix).

De sidste to slanger på min liste er særlige, fordi de er giftige – men ikke på helt samme måde som andre giftslanger. Forskellen ligger i forskellen på ”venom” og ”poison”, som på dansk begge kaldes gift. Groft sagt bruges ”venom” til at angribe byttedyr, som senere kan ædes, mens ”poison” bruges som forsvar mod rovdyr for at undgå at blive ædt. Giftslanger er derfor ”venomous”, mens fx nogle tudser eller de kendte giftfrøer er ”poisonous”. Arten tiger keelbacks (Rhabdophis tigrinus) gør dog tingene anderledes og har udviklet evnen til at æde giftige (poisonous) tudser og så gemme tudsegiften i særligt udviklede kirtler vha. en proces kaldet sekvestrering, således at slangen kan genbruge tudsegiften. En anden særlig gruppe af giftslanger er de såkaldte garter snakes (Thamnophis), der kan æde giftige (poisonous) salamandere. Nogle gange kan salamandertoksinerne ophobe sig i slangernes lever, hvilket er fint for slangerne, men hvilket kan være dødbringende for enhver, der forsøger at æde en af disse slanger. Garter snakes er således nogle af de meget sjældne slanger, som både er ”venomous” og i nogle tilfælde også ”poisonous”, alt efter hvad de har spist.

Illustration: Wikimedia Commons

Coast Garter Snake (Thamnophis elegans terrestris).

Naturen er således fyldt med mærkelige og spændende slangearter, som man kan forske i, hvis man skulle have den slags tilbøjeligheder. Og ellers kan man jo nøjes med at grine lidt af deres bizarre udseender, når man har brug for en pause fra arbejdet og læse Toxblog – så er der i hvert fald ikke noget om langnæsede slanger, som går ens næse forbi.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da man jo stadigt ikke kan rate et indlæg, vil jeg i stedet kvittere med en tak for et lærerigt, interessant, spændende, fascinerende og underholdende indlæg 👍

Det giver en meget dybere viden og forståelse for disse underfundige dyr, end kun pop-slangerne vi kender fra naturprogrammerne 😊

  • 22
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten