Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
techvelopment bloghoved

En verden uden banker, bagmænd og Britta

Hvad nu hvis vores finansielle system var baseret på gensidig tillid, social lighed og fuld transparens? … Så vi ikke havde behov for bankerne som vi kender dem i konventionel forstand i dag, og så hverken big shot bagmænd eller korrupte spekulanter vil kunne snyde milliarder af andres penge.

I denne omgang på Techvelopment-bloggen handler det om FinTech (financial technology), og hvordan det kan bidrage til at skabe nye muligheder for verdens fattigste.

Der er penge i penge-branchen

Fintech er en boomende branche. I Danmark alene er der på tre år startet mere end 1 fintech startup per uge. Kigger vi globalt på fintechvelopment, er tallene overvældende. I 2018 blev der investeret 725 millioner dollars i Afrikanske startups (en 300 % stigning i forhold til 2017) – heraf gik hele 40 % til fintech startups. Og der er en rigtig god årsag bag de svimlende summer, for bag de store tal gemmer der sig store mængder mennesker med store udfordringer for at få adgang til kapital.

  • 1,7 milliarder (voksne) globalt har ikke en bankkonto.
  • 350 millioner afrikanske små virksomheder er ’unbanked’ – dvs. uden adgang til finansielle institutioner.
  • 2,8 milliard milliarder kroners investeringshul fra små til store virksomheder.
  • 4 ud af 5 virksomheder mislykkes, da de ikke har adgang til kapital.

Kilde: Hiveonline, Worldbank, artikel om delvelopment finance.

Delproblem #1: Det kræver sin lykkes smed at være sin egen lykkes smed

Manglen på kapital i udviklingslande handler ikke om mangel på vilje eller evne til at drive virksomhed, men det simple faktum, at det er svært at starte virksomhed op uden penge.

Aktiviteter som at spare op, skabe økonomisk vækst og at bruge vækst til at få virksomheder til at vokse yderligere har eksisteret lige siden penge blev opfundet. Men ikke alle har haft mulighed for at tage del i vækstfesten, hvilket bl.a. har skabt en enorm kløft mellem rig og fattig. Måske endnu mere interessant har det skabt en enorm gruppe, som går under terminologien ’unbanked’. En gruppe, der først for alvor er ved at komme fokus på i dag, og som står helt uden for det konventionelle finansielle system.

Delproblem #2: En verden i catch-22

I Afrika er det meget dyrt og meget svært at få sin identitet verificeret, hvilket betyder, at mange ikke har papir på, hvem de er.

Problemet viser sig i en klassisk catch-22. Hvis man vil bryde ud af fattigdom er vejen frem, at man kan opbygge en god forretning, der kan vokse og skalere. Dette kræver startkapital, hvilket typisk indebærer et banklån. At blive godkendt til et sådan lån kræver først og fremmest, at man kan dokumentere, hvem man er … og sådan bider det sig selv i halen.

Alternativet for disse mange unbanked mennesker, som ikke har papir på deres identitet, er derfor at gå til såkaldte lånehajer. De udlåner penge med upålidelige lånevilkår, og chancerne for at bryde ud af fattigdom går op i en sky af renter. Tilmed udbetales sådanne lån i fysiske penge, hvilket både udgør en enorm sikkerhedsrisiko og lugter lidt af korruption.

Der er penge i tillid

Lige meget om du er en startup i Europa eller Afrika, kræver adgang til kapital troværdighed og tillid, f.eks. i form af en stærk forretningsmodel … og ja, så er der lige det med dokumenteret identitet.

Hiveonline, Branch og Dreamstartlabs er eksempler på fintech startups, der er godt i gang med at ændre spillereglerne for hvem, der kan og ikke kan få adgang til kapital med eller uden et papir med navn på.

Fællesnævneren er systemer baseret på troværdighed og tillid samt den store techgamechanger; blockchain. Løsningerne er ganske enkelt geniale.

Bogføring går blockchain

I Afrika vrimler det med Village Savings Loans Associations (VSLA), en slags afrikansk udgave af andelsbevægelsen. Èn kvinde kan måske ikke købe en ged, men 10 kvinder kan til gengæld købe tre geder og derfra lave en forretning. Altså hvis vi ved, hvem de er, og hvis der er noget blockchain kan, så er det dét. Forstå processen i tre trin:

1. Analog bogføring

Bogføring og registrering af økonomisk aktivitet har eksisteret lige siden pengesystemet blev opfundet for tusinder af år siden. I mange afrikanske virksomheder er hovedbogen stadig en fysisk bog. (Og i denne sammenhæng defineres virksomheder som alle, der får ting til at vokse med henblik på at lave en omsætning, lige fra fra kvinden med en ged til en techstartup.

Til møder i VSLA registreres (som det skal) alle aktiviteter. En kvinde sidder i en cirkel af 20 medlemmer og skriver alt ned i hovedbogen, også det man kalder non-distributed ledger. Det er i bund og grund sådan banker opererer i dag.

Hvad sker der, hvis man mister den bog? Ingen ved, hvor mange penge hver især har sat ind, antallet af andele til hver, hvem der har deltaget på møderne eller hvem der overhovedet er med i gruppen. F… !

2. Analog blockchain

Til VSLA mødet sidder igen 20 kvinder. Hver kvinde skal huske hvad hun gjorde samt hvad kvinden til højre og venstre for hende gjorde. Når alle i cirklen gør dette, sker der ikke noget, hvis der pludselig mangler én, fordi de manglende data er forbundet med de andre – og det er umuligt at lyve.

Dette kaldes en distribueret hovedbog, som blockchain-teknologien er bygget op omkring.

3. Digital blockchain

Nu er sidste skridt i virkeligheden ”bare” at tage dette digitalt.

Som gruppe har man mulighed for at optage lån pga reduceret risiko, men en enkelt ung kvinde i VSLA gruppen kan stadig ikke optage et lån fordi hun stadig hverken har pas eller bankkonto, og dermed ingen bevis for, at hun er en ægte person.

Men hvis man til gengæld har adgang til det faktum, at hun har et netværk som hun har regelmæssig kontakt til, og deres information kan spores til andre mennesker, der kan valideres, f.eks. telefonselskaber, elselskaber, aktivitet i VSLAs og andre i handelskæden, så kan denne aggregerede data validere, at hendes aktivitet er tilsvarende en person, der betaler sine regninger til tiden.

Humlen i dette er netop, hvad startups som Hiveonline, Branch og Dreamstartlab på forskellige måder arbejder med. De app-baserede løsninger fungerer offline, online, på smartphones og feature phones, og er alle baseret på blockchain-teknologien, der muliggør en slags digital identitet.

Ved at digitalisere data, registreres det i en blok hver gang en aktivitet sker, og den blok bliver automatisk forbundet til andre blokke med data. I den digitale udgave forbindes en blok ikke bare til dine to naboer, men til tusindvis af andre blokke i en ubrydelig kæde af blokke – en blockchain.

Helt konkret har det disse fordele …

  • Støtte til små virksomheder som det nuværende økonomiske system ikke tilbyder.
  • Sikkerhed for, at udlånsrenter er regelmæssige, fair osv.
  • Sikkerhed til låneforeningerne for at kunder, betaler til tiden.
  • Finansiering, der registreres i systemet bidrager til vækst i samfundet via beskatning.

Fremtiden for fintechvelopment

Fin-elementet skaber mere skalering til tech-løsninger, og kan bringe techvelopment til næste niveau. Skaleringspotentialerne er mange:

  • Validering af kunders aktiviteter for forsikringsbranchen.
  • Crowd ejerskab af materialer, produkter og teknologier.
  • Crowd finansiering til at styre større samfundsprojekter for alle.
  • Styring af deleøkonomi.
  • Valuta til lokalsamfund.
  • Digitalisering af aktiver kan åbne nye markeder for handel. Solara er en virksomhed, der allerede har taget hul på muligheder for at handle med solenergi.

Med fintech er vi er trådt ind i en halvanarkistisk arena med en eksorbitant mængde af entreprenører, der alle forsøger at klemme sig ind af vinduet på én gang. Det kan syne af et techkapløb, der er på vej til at køre af sporet, og svært at se, at det skal kunne forme sig til noget fornuftigt, der én gang for alle løfter Afrika ud af fattigdom.

Og så igen, med 1,7 milliarder voksne uden en bankkonto, er der behov for rigtig mange forskellige løsninger. Og hvis der er en løsning, der virkelig tiltaler folk, skal de nok adoptere den, f.eks. er der flere Alipay brugere end der er europæere.

Når noget ser ud til at være rentabelt, vil der altid være mennesker, der ønsker at udnytte sårbare grupper, ligesom der vil være risiko for korruption, men der vil også altid være mennesker, der ønsker at gøre verden til et bedre sted. Vi har fantastisk ny teknologi, der kan hjælpe med netop dette. Blockchain er stadig en ny teknologi, som kræver mere viden om, hvordan man virkelig skalerer den.

På kortere sigt er der behov for:

  • Mere samarbejde og vidensdeling mellem grupper, der laver lignende ting.
  • Mere lokal forståelse for at få fintech succesfuldt implementeret.
  • Stærke infrastrukturelle systemer, der kan bære de digitale teknologier.

Læs mere om Techvelopment her.

Nanna Lee Thusgaard arbejder med bæredygtig innovation og cirkulær økonomi. Nanna er blandt andet stifter af GREEN JAZZ, der beskæftiger sig med at skabe miljømæssige og sociale forbedringer for mennesker, virksomheder og samfund. Desuden er hun i bestyrelsen ved Ingeniører Uden Grænser.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"4 ud af 5 virksomheder mislykkes, da de ikke har adgang til kapital."

Kan det virkelig dokumenteres? At 80% af alle virksomheder har en fremragende idé, kundekreds, leverandører, arbejdskraft og alle de ting som får en virksomhed til at lykkes, men de knækker nakken på manglende finansiering?

Bankdrift går med samfundets øjne ud på at kanalisere penge fra folk med overskud (penge på kontoen) til folk som midlertidigt har brug for mere likviditet. Mange afrikanske lande er fattige, men disse samfund er præget af stor ulighed, og en lille men meget rig overklasse.

Et tilfældigt fattigt land som Nigeria har 4 USD-milliardærer. Et rigt land som Danmark har 10.

Pointen med det finansielle system er, at rige mennesker ser en idé i at kanalisere penge ned til de fattige, og få dem tilbage med renter. Det er i grunden så enkelt.

Hvis de ikke ønsker det, er det helt sikkert fordi der ikke er nok gode idéer som fortjener finansiering. At det på nogen måde skulle skyldes manglende kapital, er forkert. Sådan fungerer det kapitalistiske system ikke, kapital er noget man primært skaber ved udlån i sig selv, men der skabes ikke kapital hvis der ikke findes fornuftige forretninger at låne ud til.

Hvis man tror rige mennesker ikke vil låne fattige mennesker penge, er man også desillusioneret. Der er flere pantlånere i USA end der er Starbucks og McDonalds tilsammen, og de ligger primært i områder hvor fattige bor.

Det er ikke det samme som at sige der ikke mangler en tilgængelig banksektor i mange afrikanske lande. Det gør der. Forklaringen på dette skal primært findes i den skyhøje korruption. Hvem tør ansætte en anden person til at låne ens egne penge ud, når man ved samfundet baserer sig på man skal betale ansatte penge under bordet for at få sin vilje.

Tro mig, jeg har meget tætte forbindelser til Argentina (ikke et afrikansk land, I know) og her kan man ikke få en god karrekter i skolen uden der er penge under bordet, til gengæld er det let at få et kørekort eller andet af en offentlig ansat, der skal bare penge under bordet.
Og det foregår ikke engang i det skjulte. Politibetjente sidder foran deres kollegaer og åbenlyst forhandler om sorte penge af folk de har taget i trafikkontroller, jeg har selv set det, og selv betalt 100 pesos direkte til lommen på en betjent fordi jeg havde glemt lyset, jeg fik ingen kvittering. En anden gang havde jeg kørt for stærkt, det kostede sjovt nok også 100 pesos :-)

Løsning: Bekæmp korruption.

  • 11
  • 0

"De udlåner penge med upålidelige lånevilkår, og chancerne for at bryde ud af fattigdom går op i en sky af renter."
Det går også ganske fint her tillands.

"Tilmed udbetales sådanne lån i fysiske penge, hvilket både udgør en enorm sikkerhedsrisiko og lugter lidt af korruption."
Nå, ja. For hvidvask og korruption findes kun med fysiske penge ?
Har du et produkt du forsøger at sælge ?

  • 4
  • 5

Kære Bent

Mange tak for dit saglige indspark.
Du har ret i, at det ikke er så simpelt som det lyder. Jeg har forsøgt at uddybe uden at det stikker af i en lang fristil.

Det er veldokumenteret, at 4 ud af 5 virksomheder dør inden for det første år grundet mangel på adgang til kapital. Dette tal er på globalt plan, og udover mangel på adgang til banklån, business angels, venture capitalists osv., dæker det selvføglelig også faktorer som sårbare budgetter, dårlig prissætning og andre huller i forretningsmodellen.
Har 4 ud af 5 virksomheder i Afrika en vindende forretningsplan? Formentligt ikke, nej. Men der er de facto et investeringshul mellem de store og små virksomheder, som ikke bare skyldes naturlig selektion.
Tallet bliver i Techvelopment regi interessant, når det kobles op på to yderligere fakta:

  1. Det er også veldokumenteret, at den primære årsag til, at afrikanske SMV’er mislykkes er adgang til kapital. Da afrikanske SMV’er i snit udgør over 90% af erhvervsliv og 80 % af arbejdsstyrke, virker det som en åbenlys god idé at hjælpe denne gruppe til at vokse yderligere.
    (En lille note om SMV definitionen i Afrikansk kontekst udgøres af en lidt mere broget flok fra mere eller mindre etablerede enkeltmandsvirksomeder til mikro, små- og mellemstore).

  2. Der er dårlige forretningsmodeller både mod nord og syd, men virksomheder/personer, som rent faktisk har potentialer går fortsat under radaren, fordi de slet og ret ikke har adgang til det finansielle system.
    Denne udfordring bør ikke bare påhvile private investorer eller venture kapitalfonde, for nej, adgang til kapital i bogstavelig forstand er ikke så stor en udfordring som adgang til ”bæredygtig” kapital.
    Kernen af udfordringen for mange af disse ’unbanked’ starter et andet sted; at de slet ikke figurerer i systemet. De har ingen identitetspapirer, og kan ikke dokumentere overfor en (officiel) långiver, hvem de er, og derfor forbliver mange låst i deres situation.

Når vi taler om ulighed i systemet, vil jeg også lige nævne forskellen i investeringer mellem kvindelige og mandlige entreprenører, hvor der også her er chokerende tal. Eller forskellen mellem brune og hvide kvindelige entreprenører. Der er tale om forskellige typer af årsager bag udfordringen, men nu handler det om Techvelopment, og hvordan fintech kan bidrage i udviklingskontekst.

Jeg håber min uddybning gav mening? ☺

  • 4
  • 0

Kære Gert

Bestemt, problemer med korruption har vi også set mange eksempler på herhjemme.
Når jeg i Afrika-kontekst snakker om upålidelige lånevilkår er det f.eks. via såkaldte lånehajer, der fra dag til dag kan ændre renten eller tilbagebetalingstiden. Så galt håber jeg dog ikke det står til herhjemme på trods af ugennemsigte kviklån osv.?

Der er uendeligt mange fintech startups, der på forskellig vis tilbyder mikrolån via ICO’s og blockchainløsninger, men jeg har personligt svært ved at gennemskue mange af disse virksomheders forretningsmodeller - ser man bort fra muligheden for at ride med på fintech-bølgen. Det i sig selv er selvfølgelig ikke et problem, hvis bølgen bare ikke udgøres af de i forvejen svageste. Jeg har derfor valgt at fremhæve nogle få startups, jeg mener er i business på den rette måde med løsninger koblet op på systemer af gensidig tillid og transparens.

Denne blog sætter fokus på techløsninger i udviklingskontekst, særligt i Afrika, men det kunne være virkelig interessant at indarbejde fuldt transparente løsninger i det finansielle system herhjemme, f.eks. vha. blockchain.

Jeg vil for god ordens skyld sige, at jeg ikke selv er i branchen, eller har investeringer i nogen eller noget fintech relateret.

  • 4
  • 0

@Bent Johansen
Jeg er sådan ikke uenig i det du skriver men Afrika indeholder simpelhen mange flere facetter end det.
De fleste undervurdere fx hvor stort et kontinent det egenlig er:
Fra Freetown (Sierra Leone) er der fx lidt kortere til København end til Adis Ababa (Etiopien). Dakar (Senegal) ligger tættere på New York (USA) end på Dar es-Salam (Tanzania). Starter man i København er man kun godt halvvejs til Captown hvis man mellemlander i Adis Ababa.
Det er bare notorisk svært at skaffe kapital rigtig mange steder i Afrika. En af grundene er at pengene bliver ført ud af de forskellige lande. Fx har Nigeria (som har (meget ca) 180 mio indbyggere, (flest i Afrika), flere end Frankrig og Tyskland tilsammen og med et område på størrelse på Tyskland og Frankrig tilsammen), givet skattelettelser til div. olieselskaber i en størrelsorden, der har givet yderliger 3-4 $-millardære. Altså bare i Europa og USA.
Dvs at kapitalen bliver udlånt der og ikke i Nigeria. Sådan er kapitalismen også landeoverskridende. Og skal man endelig generalisere noget for Afrika er det det største problem: Kapital, naturresurser og til dels humane resurser bliver sendt ud af kontinentet.
(Ja der er også problemer med krig og korruption i nogle lande, men der er også en hel del lande der er rolige og har en gennemsigtig administration.)
Så hvis du ikke er tilfreds med at 80% af nystarterne skulle være levedygtige, så lige to eksempler på sunde eksisterende virksomheder:
Et savværk bruger 750000 dkr/år på at holde sine generatore igang. Disse vil kunne erstattes af solceller som koster max 2 mio dkr at installere. Dvs en tilbagebetalingstid på under 3 år. De penge kan ikke lånes.
Ejeren af en svinefarm dør. Noteringen på svinekød er ca. dansk notering+transport af kød fra dk til xx. Dvs 13-17 kr/kg. Med lokale lønninger, lokale proteiner, ca. halv tilvækst sammenlignet med dk, og to til tre høste om året er det en god forretning. Der kan ikke lånes penge til ejerskifte.

  • 5
  • 0

Jeg vil for god ordens skyld sige, at jeg ikke selv er i branchen, eller har investeringer i nogen eller noget fintech relateret.


Det var egentlig din bagtalen af kontanter, som triggede mig. Det er præcis som at høre Finans Danmark tale om hvidvask, hvor man totalt ignorerer at langt de største beløb går gennem bankerne, som "officielle" transaktioner. Og istedet fremhæver de småbeløb, som udveksles som kontanter, og dermed går bankernes gebyrer forbi.

  • 4
  • 1