Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Patentkontoret bloghoved

Verden er fyldt med sære patenter

Der er rigtig mange fantastisk gode opfindelser derude – der er også en hel del fantastisk bizarre af slagsen.

En af mine favoritter i sidstnævnte kategori er gnaver-vesten, eller som den officielt hedder ”Pet Display Clothing” med patentnummeret US 5.901.666.

US 5.901.666, Fig. 1 - fra patentdatabasen Espacenet Illustration: BELISLE, BRICE

Det var i 1999, at opfinderen Brice Belisle indså, at man da kunne komme til at savne sit kæledyr, når man forlod sit hjem. Så hvorfor ikke opfinde en nem måde, at have kæledyret med på tur, hvor det lille kræ endda også kan have det sjovt imens?

Eller som det står beskrevet i patentet (løst oversat), findes der masser af eksempler på måder at transportere dyr på, men sjældent kan man vise dem ordentlig frem imens. Desuden er de besværlige at have på, fordi de normalt er lavet til større dyr.

Synes du alligevel, at vesten ser lidt besværligt ud at gå rundt med? Bare rolig - man kan også nøjes med et bælte, så man frit kan bevæge armene.

US 5.901.666, Fig. 4 - fra patentdatabasen Espacenet Illustration: BELISLE, BRICE

Jeg blev alligevel lidt nysgerrig efter, hvad det var for nogle besværlige systemer til transport af dyr, som Belisle refererede til i sit patent, og jeg kan afsløre, at det enten er rygsække eller transportkasser bundet fast til folk, hvilket man jo må give Belisle ret i, bare ikke viser kæledyret frem på samme fine måde som vesten.

US 5.176.102 (1993) Pet carrier, Fig. 1 - fra patentdatabasen Espacenet Illustration: TRACY LYNN
US 5.277.148 (1994) Wearable pet enclosure, Fig. 1 - fra patentdatabasen Espacenet Illustration: ELAINE A. ROSSIGNOL og MICHAEL A. KOMINSKY

Så hvordan tager du helst dit kæledyr med på farten?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentgrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har fuld forståelse for, at f.eks. medicinalfirmaer kan patentere produkter, som det har taget år og kostet formuer at udvikle - ellers ville vi ikke se nye lægemidler;

Bop, bop, bop, det kommer an på så meget.

Er det udvikling af medicin, som dybest set er resultatet af offentlig forskning på universiteterne, financieret af skatteborgerne, der nu bliver patenteret, så er det ikke acceptabelt.

Man kan også diskutere det rimelige i at medicinalbranchen kan forlænge patenter i evigheder, bare ved at skrue lidt på sammensætningen.

Og man kan diskutere det rimelige i at en branche som i den grad lever fedt på andres ulykke, kan opretholde patenterne i 20 år - talte vi om et forspring på måske 3-4 år så var det lidt mere spisbart.

  • 11
  • 3

Disse patenter er da meget sjove; men det sidste viser desværre også et eksempel på et patent, som aldrig burde være udstedt, da det ikke indeholder nogen "opfindelseshøjde". Enhver kan tage en taske eller kasse og forsyne den med bæreremme.

Desværre benyttes det kommercielt til at undertrykke små og mindre firmaer. Et godt eksempel er den lange stribe af patenter til LED-belysning, som er blevet udstedt til Color Kinetics, som senere blev overtaget af Philips Lighting, som nu har skiftet navn til Signify.

Når man skal ændre lyssstyrke på en LED, gøres det meget ofte med en såkaldt pulsbreddemodulation, hvor man tænder og slukker for strømmen med en så høj frekvens, at det er usynligt. Alternativt kan man ændre strømmen; men det giver et mindre justeringsområde og ændrer også farven lidt. Alle elektronikingeniører ved, at det er måden at gøre det på, så det er ikke patenterbart. Det er det heller ikke, hvis man fjernstyrer lysstyrken af en enkelt farve vha. kommunikation, for der er også gjort før; men "det fuldstændigt revolutionerende og totalt nytænkende" kommer, når f.eks. 3 lysdioder med hver sin farve styres på den måde, så det kan "selvfølgelig" patenteres. En tilsvarende "aldeles revolutionerende genistreg" var også at sætte lysdioder ind i et opalt rør for på den måde at sprede lyset. Den metode havde talrige firmaer godt nok benyttet før i årevis ved glødelamper; men metoden var ikke set før ved LED, så det lod man også patentere.

I sin tid, da Color Kinetics havde disse og talrige lignende, tvivlsomme patenter, var der ingen, der tog dem alvorligt; men så solgte de det hele til Philips Lighting. Nu var parolen så: "Det kan godt være, at der ikke er nogen opfindelseshøjde i disse patenter; men vi har flere advokater og flere penge end dig, så enten betaler du, eller også nedlægger vi fogedforbud mod lancering af dine produkter, og vi trækker så evt. apelsager ud i årevis ved bl.a. hele tiden at vente med at svare til sidste dag, hvilket sagtens kan forsinke korrespondancen med adskillige måneder eller halve år hver eneste gang. Du er gået ned, længe inden du evt. får ret, og det har kostet dig formuer i advokatbistand og mistede indtægter fra produkter, som er udviklet, men ikke må sælges."

Jeg har fuld forståelse for, at f.eks. medicinalfirmaer kan patentere produkter, som det har taget år og kostet formuer at udvikle - ellers ville vi ikke se nye lægemidler; men burde man ikke være meget mere striks med kravene til opfindelseshøjden ved f.eks. at indhente udtalelser fra eksperter på området og så ikke adskille patentsagen i to - én, der afgør, om patentet er krænket, hvilket typisk vil resultere i et øjeblikkeligt fogedforbud, og én, der reelt set afgør, om patentet er gyldigt. Som det er nu, er det firmaet med den "største pistol", der vinder; og det kan ikke betale sig for små virksomheder at patentere noget som helst, for de vil aldrig have økonomi til at forsvare et patent. Så er det bedre at holde lav profil og lade være med at give konkurrenterne gode idéer, hvilket man gør med en offentlig tilgængelig patentansøgning. Det var det, Polaroid gjorde i sin tid med de selvfremkaldende billeder, som andre i en lang årrække ikke kunne finde ud af at lave.

  • 30
  • 1

Det er en god pointe, at det er en hårfin grænse, hvornår noget har opfindelseshøjde. Dog er to af de store retningslinjer i forhold til, hvordan det vurderes ”could have”-”would have” og påpasseligheden med bagklogskab.

For du har ret, alle kunne jo sætte bæreremme på en kasse, men det betyder ikke, at alle ville have gjort det. Det virker bare super simpelt og oplagt, når man først har set opfindelsen. Men hvis der ikke er nogen eksempler på, at folk faktisk har gjort det før eller beskrivelser af, at de havde tænkt sig at gøre det – så er det stadig nyt.

Det er jo lidt ligesom, at en rygsæk er oplagt, fordi enhver kunne sætte remme på en pose – det er bare ikke det samme som, at det ikke er en god ide første gang, nogen gør det.

Som sagt en hårfin balance, og jeg påstår på ingen måde, at myndigheden aldrig tager fejl i deres vurdering, der er dog ret strikse regler for, hvordan man vurderer om noget har opfindelseshøjde på baggrund af, hvad der allerede eksisterer.

Udtalelser fra eksperter på området kan også sagtens indgå i vurderingen, men systemet er lige nu lavet sådan, at det er tredjepart, der introducerer det frem for myndigheden, der selv går ud og opsøger det. Dog er det svære ved at bruge fagpersoners udsagn, at man ikke kan stille dem opgaven konkret, eller spørge om de ville have regnet løsningen ud – fordi man igen nemt kommer frem til en løsning, som man allerede kender. Desuden kan det at finde ud af, hvad problemet er, i nogen tilfælde være den største del af opfindelsen. Endelig har man også den udfordring, at der jo er masser af fagpersoner derude, som er ganske opfindsomme, så måske ville de havde fundet frem til en tilsvarende løsning ved at være kreative. Men det at andre mennesker også er opfindsomme, er jo ikke ensbetydende med, at det ikke var nyt, da ansøgeren fandt på det.

Det med opdelingen af systemet i to, kan vi sagtens blive enige om, ikke gør det nemt at gennemskue eller bearbejde. Det kommer dog af, at vi har nogle fælles patentsystemer – altså muligheden for at få en ansøgning behandlet samlet i Europa og internationale samarbejder med diverse patentmyndigheder. Selve håndhævelsen af de udstedte patenter håndteres derimod nationalt. Håbet er, at fælles patentsystemer gør det nemmere at tage højde for, hvad der allerede eksisterer, og at man får ensrettet, hvad der kan patenteres. Men da håndhævelsen af patentet potentielt involverer en ordensmagt, er det meget sværere at gøre internationalt, fordi de forskellige lande genre vil bibeholde deres suverænitet i den sammenhæng og ikke have et internationalt patentpoliti der må bestemme hvordan straffen skal være i deres land.

Det er jo desværre sandt, at flere ressourcer ligesom i så mange sammenhænge er en god hjælp, når man kæmper for et patent. Dog er der ikke nogen patentmyndigheder, der som sådan er interesserede i, at der opretholdes patenter, som ikke burde være gyldige. Derfor er det muligt, hvis man kan indlevere fældende beviser blot at gøre det og så ikke følge sagen til dørs selv – men det kræver naturligvis, at man har stærke nok beviser til, at det er åbenlyst for myndigheden, at et patent bør begrænses, uden at der bliver leveret yderligere argumenter. Den slags beviser kan man desuden også indlevere, imens ansøgningen behandles, før der egentlig er et patent. Igen fordi myndigheden gerne vil se beviserne, som de ikke selv har fundet, så man ikke udsteder ugyldige patenter.

Det er en hel reel strategi at holde på sine forretningshemmeligheder frem for at patentere, det kræver bare, at man har så nyskabende en løsning, at ens konkurrenter ikke nemt kan regne ud, hvordan det er gjort, så snart man sætter den på markedet – det er de selvfremkaldende billeder et rigtig fint eksempel på.

For små virksomheder kan en strategi med patenter jo også være, at licensere dem eller sælge ideerne til de større virksomheder. Hvilket jeg – fra min ret farvede position – mener er en del bedre end, at de kan efterligne den uden nogen risici, når de ser den lille virksomheds opfindelse på markedet og formår at rekonstruere det.

Der blev mit svar vist til mere tekst end der var i selve dagens blogindlæg, men sådan går det når der bliver bragt spændende emner og gode pointer på banen :-)

  • 5
  • 1

Man kan også diskutere det rimelige i at medicinalbranchen kan forlænge patenter i evigheder, bare ved at skrue lidt på sammensætningen.

Patenter inden for medicinalindustrien er helt sikkert et af de rigtig store emner, som det er værd at diskutere, og helt personligt kan jeg godt være enig i, at det ville være ideelt, hvis der blev brugt meget mere på offentlig forskning inden for det område.

Dog vil jeg lige pointere, at medicinalbranchen ikke kan forlænge patenter i evigheder ved at skrue lidt på sammensætningen. Der er ikke tale om, at man kan forlænge eksisterende patenter, men om at man kan patentere de nye sammensætninger. Men når det oprindelige patent udløber, kan andre lave den medicin uden at krænke, også selvom de oprindelige opfindere har fundet på en ny variant. Hvis den nye variant er en markant forbedring, er det dog mindre sandsynligt, at andre vil forsøge at sælge den gamle variant.

Til gengæld har andre også fin mulighed for selv at arbejde videre på den offentliggjorte medicin og selv tage patent på den nye variant, hvis de finder på den, før de oprindelige opfindere. Det er dog sandt, at de så kan have problemer med, at variationen måske er indbefattet af originalen, så de ikke selv må producere det, men det afhænger meget af den specifikke sag og hvilken variation, der er blevet lavet.

  • 6
  • 1

Det er jo lidt ligesom, at en rygsæk er oplagt, fordi enhver kunne sætte remme på en pose – det er bare ikke det samme som, at det ikke er en god ide første gang, nogen gør det.

Omvendt - hvordan ved nogen incl. patentmyndighederne om nogen har gjort det før? I eksemplerne med Color Kinetics og rygsækken er løsningerne jo så åbenlyse, at langt de fleste, der måtte have gjort det før, aldrig kunne drømme om at indsende en patentansøgning, for i deres øjne er løsningen jo ikke patenterbar. Problemet er, at for at vurdere nyhedsværdien kikker myndighederne primært på eksisterende patenter og patentansøgninger, og er der intet til hinder her, udsteder man bare patentet. Der er sågar en tendens til, at der kontrolleres mindre og mindre, og så må evt. stridigheder ordnes i retten og ofte i et helt andet land; men det gør bare systemet endnu mere håbløst for små og mellemstore virksomheder.

Den slags beviser kan man desuden også indlevere, imens ansøgningen behandles, før der egentlig er et patent.

Skal alle virksomheder så selv eller via en patentagent følge med i alverdens patentansøgninger? Det har små og mellemstore virksomheder da hverken tid eller ressourcer til. Når jeg f.eks. bare sætter 2 transistorer sammen, kan jeg da ikke checke, om den sammenkobling nu også er patenteret ét eller andet sted i verden, men kan kun håbe på, at en evt. patentindehaver aldrig opdager det, selv om mine produkter lanceres på det marked. Faktisk var en kobling med netop én pnp- og én npn-transistor koblet sammen, så de to basis og de to collektor var forbundet, patenteret, da jeg i sin tid studerede på DIA.

  • 11
  • 4

Den lille opfinder, hvis patent er krænket af et stort firma, kan nu sælge det til et firma, som har økonomien til at køre en dyr retsag. Det har glædeligt medført, at det ikke længere er så risikofrit at krænke den lille opfinders patent.

  • 1
  • 1

Det er jo lidt ligesom, at en rygsæk er oplagt, fordi enhver kunne sætte remme på en pose – det er bare ikke det samme som, at det ikke er en god ide første gang, nogen gør det.

Det er så essensen i at patentsystemet er sygt:

Patenter er originalt en social kontrakt mellem samfundet og en opfinder der, mod at fortælle hvordan han har gjort noget får en af samfundet garanteret eneret på ideen i en periode.

Men det er kun nødvendigt hvis det ikke er åbenlyst hvordan problemet kan løses.

Eller med andre ord: Blot fordi en ide er ny bør den ikke være patenterbar. Hvis samme problem uden videre kan løses af en anden inden for ekspertiseområdet har vi som samfund ingen værdi af at tildele en "opfinder" en garanteret eneret.

Og forøvrigt mener jeg patentsystemet bør fjernes (for at parafrase Cato)

  • 10
  • 0

Patenter kan være en god idé, hvis der er et tilstrækkeligt niveau, og forskning bag. Men, sådan er det desværre ikke - det er nok at udskifte et enkelt ord i et patent, og tage et nyt patent. For mange ting, f.eks. glødepærer og LED'er, kan man bare ændre til et LED patent, og så er det nyt. Det gælder overalt, hvor patentet har en "matematisk" natur, så det gælder andet end det patenterede. Også i tilfælde, hvor f.eks. strøm og spænding virker ens, men modsat, så kan du bare ombytte strøm og spænding, og tage nyt patent. Hvor stor er så niveauet i den slags? Det er højt nok, til at tage patent. Pet-dyr vesten, er på en måde et højere niveau, end mange patenter der bare er lavet, ved at tage andre patenter og udskifte et par ord.Men, det er korrekt at niveauet kan diskuteres - specielt, hvis man herefter opfinder "kopier" der er det samme, men ændret lidt f.eks. pet dyr stol, pet dyr seng, pet dyr computerskærm, osv. Vi kan f.eks. tage bæltet, og lægge om en skærm (fastgjort), og har så et nyt patent.

  • 1
  • 0

Det er meget sandt, at man ikke med sikkerhed kan vide om det er gjort før – det kan hverken patentmyndigheden eller andre. Derfor arbejder man med om den viden, der indgår i et patent er tilgængeligt for offentligheden. Rundt regnet vil det sige, at hvis jeg sad derhjemme og havde lavet en rygsæk, men jeg aldrig tog den med nogen steder hen, så ville offentligheden ikke vide, at det eksisterede. Hvis jeg derimod udstillede den eller allerede solgte den, så kan man naturligvis ikke tage patent på den.

Det er fuldstændig sandt, at myndigheden primært baserer undersøgelsen på tidligere patenter, men det betyder ikke, at andre dele er udelukket. Så hvis en sagsbehandler selv havde en rygsæk på, da han tog ind til kontoret den morgen, vil han jo ikke påstå, at de ikke findes, bare fordi der ikke er et patent på dem.

Derudover arbejder man jo også med om det er oplagt ud fra eksisterende kilder. Så hvis vi holder os til mit meget simplificerede rygsækseksempel, ville du heller ikke kunne få patentet på at sætte stropper på en pose, hvis der i patentet for en pose stod en henkastet bemærkning om, at det er en skam, at den er så besværlig at bære rundt på, og det ville være smartere, hvis nu man havde noget at holde i. Men formentligt kunne man godt få beskyttelse for en specifik udførselsform af en bestemt type rygsæk.

Der er sågar en tendens til, at der kontrolleres mindre og mindre

Det lyder godt nok problematisk. Nu har jeg jo ikke selv været i feltet længe nok til at have en fornemmelse af den slags udvikling. Har du en fornemmelse af hvordan undersøgelsen er blevet mindre (bliver der brug mindre tid, undersøgt færre dokumenter, set på færre typer af kilder?), eller hvad der er årsagen?

” Skal alle virksomheder så selv eller via en patentagent følge med i alverdens patentansøgninger? ”

Det er indrømmet et ret kynisk svar, men ja. Man har som udgangspunkt pligt til at sikre sig, at man ikke krænker nogens rettigheder, når man markedsfører sit eget produkt. Det kan lidt groft sagt ses som, at patentet er en meget specifik lov, og ligesom med andre love, må man ikke bryde dem, selvom man ikke kender dem. Man skal også selv sørge for at orientere sig om færdselsreglerne, når man sætter sig bag rettet i en bil.

Jeg er ikke uenig i, at det jo kun bliver sværere at holde øje med, hvad der eksisterer, desto flere patenter der er. Det er indehaverens ansvar at et patent bliver håndhævet, men ikke at vide at det eksisterede er ikke overfor loven en undskyldning for at krænke det, da de netop er åbent tilgængelige.

  • 1
  • 2

Man har som udgangspunkt pligt til at sikre sig, at man ikke krænker nogens rettigheder, når man markedsfører sit eget produkt.

Det er det samme som at ødelægge al innovation, og de fakto lukke alle små virksomheder - tilbage står vi med multinationale kæmpevirksomheder med egne juridiske afdelinger som kan tryne alt og allle.

Så kan vi sådan set ligeså godt også afskaffe demokratiet med det samme.

Og softwarepatenter er det rene gift, eksempelvis var der nogen der prøvede at patentere begrebet sliding window (hvor man ud fra om et tocifret årstal er før eller efter f.eks 40 gætter på om det er dette eller forrige århundrede) - en fuldstændig banal software rutine som alle selv kan finde på hvis de har behov for det.

Dog tror jeg (men er ikke helt sikker) som jeg kan huske det, at det heldigvis blev afvist, ikke pga den umådeligt lave opfindelseshøjde, men ud fra prior art.

Eller Amazons horrible one-click patent - osv, osv.

  • 6
  • 1

.......indtil man har økonomi til at patentere sine ideer.

De fleste bliver rådet til at gøre det omvendte, med et sikkert økonomisk tab tilfølge.
Førstegangsopfindere er lette ofre for langfingrede konsulenter. De har det som konen med æggene, som tror at de kan blive milliardærer ved at patentere det omvendte råbåndsknob.

  • 2
  • 3

Der er sågar en tendens til, at der kontrolleres mindre og mindre

Det lyder godt nok problematisk. Nu har jeg jo ikke selv været i feltet længe nok til at have en fornemmelse af den slags udvikling. Har du en fornemmelse af hvordan undersøgelsen er blevet mindre (bliver der brug mindre tid, undersøgt færre dokumenter, set på færre typer af kilder?), eller hvad der er årsagen?

Jeg ser det som en generel tendens på hele patent- og varemærkeområdet. Nu er det vel omkring 28 år siden, jeg har haft med patenter at gøre; men på varemærkeområdet er det ialtfald nu varemærkeindehaveren, der selv skal gøre indsigelser mod en ny varemærkeansøgning, fordi myndighederne ikke længere checker noget som helst, hvor det tidligere var Patentdirektoratet (nu Patent- og Varemærkestyrelsen), der kontrollerede, om en ny ansøgning krænker eksisterende varemærker. Jeg har oplevet begge dele - tidligere at skulle give tilladelse og senere at skulle gøre indsigelser. I prakis betyder det, at man må betale Patent- og Varemærkestyrelsen (Markwatch) eller en patentagent typisk 1800-2500 kr. om året pr. varemærke for at foretage en overvågning, som tidligere var gratis og nu sker 100 % automatisk i en computer på få mikrosekunder, og i tilfælde af krænkelser har man så yderligere besværet med at gøre indsigelse.

” Skal alle virksomheder så selv eller via en patentagent følge med i alverdens patentansøgninger? ”

Det er indrømmet et ret kynisk svar, men ja. Man har som udgangspunkt pligt til at sikre sig, at man ikke krænker nogens rettigheder, når man markedsfører sit eget produkt. Det kan lidt groft sagt ses som, at patentet er en meget specifik lov, og ligesom med andre love, må man ikke bryde dem, selvom man ikke kender dem. Man skal også selv sørge for at orientere sig om færdselsreglerne, når man sætter sig bag rettet i en bil.

Jeg er ikke uenig i, at det jo kun bliver sværere at holde øje med, hvad der eksisterer, desto flere patenter der er. Det er indehaverens ansvar at et patent bliver håndhævet, men ikke at vide at det eksisterede er ikke overfor loven en undskyldning for at krænke det, da de netop er åbent tilgængelige.

Det viser jo netop, hvor sygt hele patentsystemet er. Det nytter jo ikke noget med en lov, som ingen har nogen realistisk mulighed for at overholde. Der er over 190 lande i verden og endnu flere sprog. Mener du helt seriøst, at man skal checke patentansøgninger fra alle de lande og på sprog, som måske ikke engang Google Translate kan oversætte, inden man laver noget som helst? I så fald har du da fuldstændig mistet jordforbindelsen.

  • 3
  • 1

Blot fordi en ide er ny bør den ikke være patenterbar.

Det er både jeg og patentsystemet fuldstændig enige med dig i. Der er skam flere krav end nyhed – for eksempel at det også er opfindsomt.

Rygsækken er naturligvis et dumt eksempel, der gør det svært at tage konkret, fordi det jo er noget der er fundet på og udbredt længe før nogen tænkte på patenter.

Dog synes jeg, at det ville være problematisk, at begrænse det ved hvorvidt nogen andre kunne have fundet på det også. Historisk er der jo utallige eksempler på, at folk udvikler det samme parallelt eller forskudt. Jeg tror næppe der er mange (hvis nogen) eksempler derude på noget, der ikke ville være blevet opfundet på et senere tidspunkt, hvis den første variant var blevet gemt ned i en skuffe og aldrig vist til nogen.

Jeg er enig i, at det ville være langt mere effektivt, hvis alle arbejdede på forskellige opgaver og så delte hvad de fandt ud af, i stedet for at slås om, hvem der kommer først med den samme ide. Det tror jeg dog desværre ikke er praktisk muligt.

Ideen med vidensdeling inden for patentområdet er på den måde primært, at man får informationen ud hurtigere og bredere (internationalt) end hvis det ikke blev offentliggjort.

Og forøvrigt mener jeg patentsystemet bør fjernes (for at parafrase Cato)

Altid godt at få øget det kulturelle niveau med referencer til det gamle Romerrige :-)

Af ren og skær nysgerrighed, synes du så, at der burde være noget andet i stedet for det nye patentsystem? Eller mener du, at det løser sig selv bedst uden nogen form for regulering?

  • 1
  • 1

Så er man desværre gået til den forkerte rådgiver.

Jeg har siddet til flere gratis kundemøder, hvor vi endte med at råde kunden til at lade være med at tage et patent, når vi ikke kunne se, at de ville få noget ud af det.

Det har jeg planer om, at skrive mere om senere, for lige præcis den del var også en af mine store bekymringer, før jeg gik ind i feltet. Og ærligt talt, hvis det var min oplevelse, at jeg nogen sinde ville blive bedt om at franarre folk penge ved at lave en ansøgning, som jeg ikke mente, de var informeret ordentlig om, hvad kunne eller ligeså vigtigt ikke kunne gøre for dem, så ville jeg finde mig noget nyt at lave.

  • 1
  • 0

Dog synes jeg, at det ville være problematisk, at begrænse det ved hvorvidt nogen andre kunne have fundet på det også. Historisk er der jo utallige eksempler på, at folk udvikler det samme parallelt eller forskudt. Jeg tror næppe der er mange (hvis nogen) eksempler derude på noget, der ikke ville være blevet opfundet på et senere tidspunkt, hvis den første variant var blevet gemt ned i en skuffe og aldrig vist til nogen.

Patentsystemet bør kun eksistere hvis vi som samfund har en værdi af det - det er ikke en gudsgivet ret for borger/virksomhed at kunne bruge samfundet til at sikre sig en monopolstatus. Hvis flere har udviklet det samme i parallel er det jo netop et eksempel på at vi som samfund ikke bliver rigere af at tildele en enkelt spiller en af samfundet gennemtvunget eneret.

Af ren og skær nysgerrighed, synes du så, at der burde være noget andet i stedet for det nye patentsystem? Eller mener du, at det løser sig selv bedst uden nogen form for regulering?

Erfaring viser at ingen regulering som samfund giver os det største udbytte. Det tvinger virksomheder til at konkurrere på innovation i stedet for at konkurrere på patentagenter.

Og forøvrigt mener jeg patentsystemet bør fjernes

  • 4
  • 1

Erfaring viser at ingen regulering som samfund giver os det største udbytte.

Ingen regulering, som i overhovedet ingen?
Regulering findes faktisk for at sikre os et frit, gennemsigtigt marked med lige konkurrence. Det er nemlig sådan et marked der sikrer samfundet størst udnytte og ikke fraværet af regulering.

Som et eksempel kan nævnes regler der sikrer imod karteldannelse. Og en (i øjeblikket utilstrækkelig) finanslocgivning, der skal sikre imod kunstige investeringsbobler.

Og så burde man nok også have meget strikse love omkring reklamer, så der ikke kunne opbygges bandværdi, hvor samme produktet sælges til 3 gange prisen på et eksakt tilsvarnde produkt, bare for produktet er blevet brandet (eks. CocaCola i forhold til en generisk cola, eller Stryhns leverpostej i forhold til en noname leverpostej).
Reklamebranchens funktion er at gøre markedet ugennemsigtigt (absolut ikke at informere).

  • 3
  • 0

Og softwarepatenter er det rene gift, eksempelvis var der nogen der prøvede at patentere begrebet sliding window (hvor man ud fra om et tocifret årstal er før eller efter f.eks 40 gætter på om det er dette eller forrige århundrede) - en fuldstændig banal software rutine som alle selv kan finde på hvis de har behov for det.

Der kan ikke være mange, der har beskæftiget sig med udvikling/vedligehold af administrati IT, der ikke har lavet sådan et sliding window. Især da i årene op med år 2000. Jeg lavede da i hvertilfælde i 1999 sådan et i den datorutine, som blev benyttet af stort set alle TDC's mainframesystemer, som så kørte videre 1.1.2000.

  • 2
  • 0

Erfaring viser at ingen regulering som samfund giver os det største udbytte.

Ingen regulering, som i overhovedet ingen?
Regulering findes faktisk for at sikre os et frit, gennemsigtigt marked med lige konkurrence. Det er nemlig sådan et marked der sikrer samfundet størst udnytte og ikke fraværet af regulering.

Konteksten var patenter. Regulering er i særdeleshed på sin plads i mange andre aspekter, men lige præcis patenter er jo det modsatte af hvad vi normalt forsøger at gøre: Vi påtvinger samfundet et kunstigt monopol. Det bør vi i min optik kun gøre hvis fordelene opvejer ulemperne - og det mener jeg ikke de gør i tilfældet med patenter.

Og forøvrigt mener jeg patentsystemet bør fjernes

  • 4
  • 1

Erfaring viser at ingen regulering som samfund giver os det største udbytte. Det tvinger virksomheder til at konkurrere på innovation i stedet for at konkurrere på patentagenter.

I det tilfælde ville det oplagte for en virksomhed ikke være, at fyre hele sin R&D afdeling og bare kopiere konkurrentens innovation? Dermed kan denne virksomhed sælge produktet billigere end sin konkurrent som betaler løn til sine udviklingsingeniører?

  • 3
  • 2

I det tilfælde ville det oplagte for en virksomhed ikke være, at fyre hele sin R&D afdeling og bare kopiere konkurrentens innovation? Dermed kan denne virksomhed sælge produktet billigere end sin konkurrent som betaler løn til sine udviklingsingeniører?

De kan da prøve. Men eftersom selv kopiering tager tid (specielt hvis man skal gøre det godt og billigt) vil firmaer der presser på innovativt hele tiden være foran. Indtil teknologien har nået et stade hvor gevinsten ved yderligere innovation ikke modsvares af en konkurrencemæssig fordel. Det er vel så også ca. der hvor vi har nået et samfundsmæssigt optimum.

Og forøvrigt mener jeg patentsystemet bør fjernes

  • 7
  • 1

Der kan ikke være mange, der har beskæftiget sig med udvikling/vedligehold af administrati IT, der ikke har lavet sådan et sliding window. Især da i årene op med år 2000. Jeg lavede da i hvertilfælde i 1999 sådan et i den datorutine, som blev benyttet af stort set alle TDC's mainframesystemer, som så kørte videre 1.1.2000.

Nej, men ikke desto mindre bliver man nødt til at forholde sig til denne slags sludder:
https://patents.justia.com/patent/5806063

Hvis man som udvikler skal bruge al sin tid på at trawle hele patentsystemet igennem for lignende tåbeligheder, så får man aldrig skrevet så meget som ene eneste linje kode.

En lidt ældre artikel, men vanviddet er ikke blevet mindre:
https://www.infoworld.com/article/2620787/...

Så jeg vil sige som Dan:
Og forøvrigt mener jeg patentsystemet bør fjernes

  • 6
  • 0

Nu skal jeg holde tungen lige i munden for at få svaret på dine pointer bredt ud i flere beskeder, undskyld hvis jeg overser noget, så må du lige gøre opmærksom på det.

Ideen med patentsystemet er jo blandt andet at små virksomheder kan få juridisk beskyttelse, så store virksomheder ikke blot kan kopiere deres opfindelse og så bruge en etableret produktionskæde og et stort marketinghold til at kvæle den lille spiller på markedet.

Jeg benægter ikke, at større virksomheder også kan forsøge at bruge deres muskler til at slippe af med de små, selvom de har beskyttelse. Jeg vil så til gengæld mene, at det er bedre, at man forsøger at yde dem en form for beskyttelse overhovedet, og at det netop giver dem incitament til at udvikle ideer som de enten kan få beskyttet eller sælge videre i stedet for blot at få kopieret.

Softwarepatenterer er et felt helt for sig selv og i Europæisk lovgivning (det er anderledes i USA som du referer til nedenfor. Nogle af forskellene skal jeg nok komme ind på i et senere indlæg, men jeg ved mest om det europæiske system og tænkte, at vi skulle have det på plads først, før vi griber fat i hvordan det er andre steder) kan man ikke tage patent på software i sig selv.

Jeg skal nok uddybe det noget i et blogindlæg om nogle uger, hvor det kommer til at handle om, hvad der i sig selv er udelukket fra at blive patenteret. Og det kunne også give mening at lave et, hvor der er fokus på software specifikt, og hvad man kan og ikke kan.

Det lyder som om, vi taler lidt forbi hinanden, fordi vi ikke bruger begreberne ens. Sådan som ”prior art” bliver brug i de europæiske lovtekster, er det netop eksempler på, at det allerede er gjort, eller at det er oplagt. Så i den forstand er prior art det, der bliver brugt som bevis for en umådeligt lav opfindelseshøjde, ikke noget der bliver brugt i stedet. Men som refereret ovenfor kan det godt være faldet på noget andet, navnlig fordi der er mange lande, hvor den slags patenter ikke er tilladt.

Varemærker må jeg så indrømme, at det er nogen af mine kollegaer der sidder med, så dem har jeg ikke selv meget styr på detaljerne for, så den del vil jeg undlade at kommentere på for ikke at få sagt noget der er helt forkert.

Til gengæld har jeg været involveret i overvågninger og søgninger og kan afsløre, at selvom vi da nyder godt af, at man har adgang til dokumenterne elektronisk og kan søge på databaser, sker de ikke automatisk. Derudover vil folk så ofte gerne have en vurdering af det der dukker op i søgningen, men det er en helt anden sag.

De elektroniske databaser, der ligger de online har heldigvis også den effekt, at det er nemmere for brugerne – uanset om de er patenthavere, opfindere eller bare nysgerrige – selv at gå ind og slå det op, hvad der rør på sig. Det har jeg også et blogindlæg liggende i bufferen om, da jeg tænker, at der er mange, det kunne være brugbart for at vide, hvor de kan slå patenter op selv.

Og ja det er jo sandt, at hvis andre vælger at krænke ens patent er man nødt til aktivt at gøre noget for at ens beskyttelse bliver håndhævet og at det kan være et værre besvær, hvis folk vælger fortsat at bryde reglerne.

Som du også selv var inde på tidligere er der forskellige systemer – nogen til udstedelse og nogen til håndhævelse, dog spiller de stadig sammen. Patenter dækker kun for de lande, hvor de er udstedt, og giver dermed kun ret til at forhindre andre i at kommercialisere noget i de lande, hvor de er udstedt. Så nej, heldigvis behøver man ikke at holde øje med alverdens lande – kun dem hvor man faktisk selv gerne vil producere eller sælge en vare.

Endelig har langt de fleste af disse lande en regel om, at patentkravene skal oversættes til det pågældende lands sprog. Så den lokale ”lovtekst” kan man læse på det lokale sprog. Så jo der er en risiko for, at en opfinder genre vil ind på det kinesiske marked, og at der er et patent dér, hvor kravene står på kinesisk, og hvor ansøgningen ikke er ført ind i andre lande, så man kan læse den tilsvarende version i et andet land. Og ja det kan gøre det sværere, men igen tilbage til sammenligningen med generel lovgivning, man er stadig nødt til at følge et lands love, hvis man rejser derhen, selvom man ikke kan læse de originale lovtekster. Men ligesom man ikke kan blive stoppet af ordensmagten i Danmark for ikke at følge Kinesiske love, kan man heller ikke blive stoppet i Danmark for at producere og sælge noget, der er patenteret i Kina og ikke i Danmark.

  • 2
  • 1

Jeg udviklede for nogle år siden, et ror som er energibesparende, men lod være med at søge patent på det, fordi jeg ikke kunne kontrollere, hvem der brugte det.
Jeg sendte ideen til rederiet A.P. Møller, men har som ventet, har jeg endnu ikke fået et svar.
Hvis nogen vil lave nogle forsøg, vil det kun glæde mig. Jeg vil tro at der er tale om 2-3 % oliebesparelse, godt nok ikke meget, men i det store regnskab, bliver det også til penge.

  • 0
  • 0

Ideen med patentsystemet er jo blandt andet at små virksomheder kan få juridisk beskyttelse, så store virksomheder ikke blot kan kopiere deres opfindelse og så bruge en etableret produktionskæde og et stort marketinghold til at kvæle den lille spiller på markedet.

Ja det er det rosenrøde argument der oftest føres til torvs, men den skinbarlige sandhed er en anderledes.

Jeg tviler stærkt på at ret mange små udviklingsvirksomheder overhovedet magter at ansøge et patent, og endnu mindre løbende holde øje med hvad der ellers kommer af tåbelige patenter.

Så jeg holder helt fast ved mit udsagn, patenter er dræbende for innovation, og gift for små virksomheder.

Jeg vil så til gengæld mene, at det er bedre, at man forsøger at yde dem en form for beskyttelse overhovedet, og at det netop giver dem incitament til at udvikle ideer som de enten kan få beskyttet eller sælge videre i stedet for blot at få kopieret.

Ja det kan du så mene, jeg mener så noget andet.

I en verden der bevæger sig hurtigt, så er hastighed det allervigtigste, herunder at få produktet hurtigt på gaden og udnytte de år/måneder man nu har at løbe på før de andre kommer på banen - men med et sygt patentsystemet kan dette effektivt blive kvalt, bla. pga opsættende virkning.

.. kan man ikke tage patent på software i sig selv.

Nej, men hvis bare software en forbundet med den mindste form for hardware, så kan man.
Så når softwaren indgår i et eller andet, og dette et eller andet sidder i en kasse, så kan man gøre livet surt for alle andre som prøver at lave samme funktionalitet, læs software, hvis man har patent på sw+kasse.

Og det rigtige tragiske er at det går på metoden, hvor copyright dog trods alt går på det ikke er tilladt at kopiere kildekode og lignende.

Men ligesom man ikke kan blive stoppet af ordensmagten i Danmark for ikke at følge Kinesiske love

Og er det så helt rigtigt - USA kræver Assange udleveret for at have lavet "forbrydelser" mod USA, og Danmark fik Gottfrid Warg udleveret fra Sverige.

Man kan så i begge tilfælde plædere for at de havde lavet handlinger som også kunne anses for kriminelle i deres opholdsland, men det er en gråzone betragtning, helt afhængig af hvordan anklagen skrues sammen.

  • 7
  • 0

For mange aar siden havde jeg selv et patent, jeg ved at min stoerste konkurrent kraenkede det og at de vidste at jeg havde patentet.
Jeg ved ogsaa at de havde penge til advokater og at de vidste at jeg ikke havde penge til at sagsoege dem.

For mig betoed patentet at min konkurrent ikke kunne sagsoege mig

  • 6
  • 0

Jeg har med et andet firma siddet til et moede hvor det blev sagt til mig:

" Vi er et stort firma, og vi har raad til advokater, du er en lille skid som ikke har raad til at sagsoege os for det vil tage mindst 6 aar for dig at vinde retssagen, for ja det er klart at du vil vinde, men i de 6 aar det tager vil du gaa konkurs"

Jeg vandt dog alligevel, ikke paa patenter men paa at min hemmelighed laa i en copy proof programmable logic kreds.
Jeg fik en opringning fra det firma der leverede dem, de ringede for at advare mig, da de vidste at det var mine kredse de havde faaet tilsendt med oenske om at kopiere. De kiggede paa kredsen og saa at copy proof fusen var braendt og fortalte firmaet at det ikke kunne lade sig goere. Nu fik de dem tilsendt igen og fik beskeden at de var villige til at betale hvad som helst for at faa det gjort.
Selvfoelgelig ville min leverandoer ikke oedelaegge sin egen business, da reklamerne sagde at deres kopisikrede kredse var den bedste maade at sikre sine produkter mod kopier.
Med den viden kunne det naeste moede med det 3 hovede uhyre afsluttes med min sejr, og det ene af hovederne var blodroedt af raseri da han underskrev slutaftalen.

  • 3
  • 0

Ideen med patentsystemet er jo blandt andet at små virksomheder kan få juridisk beskyttelse, så store virksomheder ikke blot kan kopiere deres opfindelse og så bruge en etableret produktionskæde og et stort marketinghold til at kvæle den lille spiller på markedet.

Muligt; men det virker totalt modsat i praksis, som f.eks. i eksemplet med Color Kinetics patenter, der først kom til at virke, da et firma med en tilstrækkelig stor "pistol" købte dem. Har et lille firma ikke millioner af kr. til at forsvare et patent og føre en sag, der kan trække ud i årevis, må de enten lade være med at patentere eller være indstillet på at true med at forære patentet til en stor konkurrent til det firma, der bryder patentet, og i yderste konsekvens gøre alvor af truslen mod selv at få en lempelig licensaftale til sin egen opfindelse. I tilfældet med Color Kinetics meget tvivlsomme patenter ved jeg, at en række ellers konkurrerende firmaer har haft kontakt for at se, om man ikke kunne gøre fælles sag og få disse patenter omstødt; men det er ikke blevet til noget, så jeg kender ialtfald ét dansk firma, der bare betaler ved kasse 1, uden at det på nogen måde er rimeligt.

Som du også selv var inde på tidligere er der forskellige systemer – nogen til udstedelse og nogen til håndhævelse, dog spiller de stadig sammen.

Nej, det gør de netop ikke, og det er problemet. Det er ofte let at vurdere, om et produkt krænker et patent, så det resulterer hurtigt i et fogedforbud. Det vil så typisk resultere i, at krænkeren starter en ny sag om patentets gyldighed, så der nu er to helt separate sager; men den nye sag kan trækkes ud i årevis af patentindehaveren, som absolut ikke har nogen interesse i en hurtig afklaring - specielt hvis vedkommende godt ved, at der ikke er meget opfindelseshøjde i patentet, og i al den tid må produktet ikke sælges. Det burde være sådan, at et evt. fogedforbud blev ophævet, når appelsagen blev indsendt; men sådan er det desværre ikke.

Patenter dækker kun for de lande, hvor de er udstedt, og giver dermed kun ret til at forhindre andre i at kommercialisere noget i de lande, hvor de er udstedt. Så nej, heldigvis behøver man ikke at holde øje med alverdens lande – kun dem hvor man faktisk selv gerne vil producere eller sælge en vare.

Det er vist en sandhed med modifikationer, for mange starter med at udtage et lokalt patent, som er relativt billigt, og når så nyhedsundersøgelsen er afsluttet, og patentet ser ud til at kunne udstedes, indsendes f.eks. en ansøgning om EU patent med henvisning til den lokale patentansøgning. Hvis det gøres inden for en vis tidsfrist, anses tidspunktet for opfindelsen at være tidspunktet for den lokale ansøgning. Det kaldes vist nok noget med "preference" eller lignende? Hvis man vil sikre sig, at et nyudviklet produkt ikke med en form for tilbagevirkende kraft kommer til at stride mod et kommende patent, skal man derfor også holde øje med lokale patentansøgninger. Som skrevet er det længe siden, at jeg har beskæftiget mig med patenter, så meget kan have ændret sig; men problemet kunne være følgende: Firma A i Bongo-Bongo-Land indsender en lokal patentansøgning på dag 1. Det opdager firma B ikke. På f.eks. dag 200 (inden tidsfristens udløb - jeg kan ikke huske, hvor lang den er) indsender firma A så en EU-patentansøgning, som også vil omfatte firma B. Hvis nu firma B i den mellemliggende periode har lanceret et lignende produkt og/eller selv har indsendt en lignende patentansøgning, vil man opfatte firma A som dem, der kom først, og firma A får så patentrettighederne, og firma B står tilbage med smerten.

  • 3
  • 1

Retten til at indlevere i andre lande (eller overnationale systemer, f. eks PCT eller EP) gælder i 1 år, og giver samme prioritetsdato som den oprindelige ansøgning (for den del af indholdet i den nye ansøgning der også optræder i den oprindelige).

Når det nye europapatent træder i kraft, vil der i Danmark blive et endnu større antal patenter man kan risikere at overtræde. Desværre blev debatten op til afstemningen ikke præget at viden om patentsystemet.

  • 6
  • 0

For små virksomheder kan en strategi med patenter jo også være, at licensere dem eller sælge ideerne til de større virksomheder. Hvilket jeg – fra min ret farvede position – mener er en del bedre end, at de kan efterligne den uden nogen risici, når de ser den lille virksomheds opfindelse på markedet og formår at rekonstruere det.

Så... Hobbyvirksomhed/lille firma udvikler en pissesej "kunstig blindtarm" (indsæt anden ting i stedet for). Og eneste "fornuftige" vej videre er så at sælge den til et større firma, som har råd til at forsvare patentet, i stedet for at videreudvikle deres vision?!?!

Hvorfor så ikke blot sløjfe patenteringen af opfindelser helt? Det ender jo blot med store virksomheder, som siger "Fed idé, den napper vi og patenterer.. Prøv at stoppe os... Og hvis du har patentet, kører vi dig i sænk og køber pantetet af konkursboet..."

  • 8
  • 0

Ja der er rigtig mange regler, der passer ind i hinanden på forskellige måder, og naturligvis har jeg ikke nævnt dem alle i nogen af mine svar. Deriblandt prioritet som i begge er inde på. Som Thomas nævner gælder prioritetsretten i 1 år, og det er rigtigt, at en patentansøgning kan videreføres til andre lande i den tid. Dog bliver selve patentansøgningen først publiceret efter 18 måneder (i hvert fald i Europa og en del andre lande, jeg kan som sagt ikke udelukke, at det foregår anderledes nogen steder), og denne tidsfrist følger altså prioritetsdatoen. Det vil sige, at hvis du har videreført din ansøgning i en række forskellige lande, vil de blive publiceret samtidig i de lande. Så fra det tidspunkt, hvor man som konkurrent gerne vil holde øje med, hvad der er i de lande, hvor man selv har interesse i at gå ind, har man altså adgang til det alle stederne på en gang.

Det med publikationstiden betyder så ganske rigtig – og uafhængigt af, om der er blevet taget prioritet – at man risikerer situationen, hvor virksomhed A indlevere en ansøgning på en opfindelse og virksomhed B tre uger senere (eller flere måneder senere for den sags skyld) indleverer en ansøgning på samme opfindelse uden at vide, at virksomhed A har gjort det. Det er selvfølgelig super frustrerende for virksomhed B, men at nogen andre arbejder på det samme parallelt og er hurtigere end en selv, er der nok desværre ikke nogen vej udenom, hverken med eller uden patenter.

  • 0
  • 0

Og eneste "fornuftige" vej videre er så at sælge den til et større firma, som har råd til at forsvare patentet, i stedet for at videreudvikle deres vision?!?!

Jeg mener bestemt ikke, at det er den eneste vej at sælge rettighederne til deres seje opfindelse. Det var blot ment som et eksempel på en anden måde, man kunne udnytte sit patent.

Selvfølgelig kan den lille virksomhed også arbejde videre med deres vision, føre den til markedet, og så har de til den tid patentet at stå imod med, hvis konkurrenten forsøger at kopiere dem. At have patentet forhindrer dem jo på ingen måde i at arbejde videre. Det er dog værd at huske på, at en patentansøgning vil blive publiceret, så det kan selvfølgelig have indflydelse på ens forspringstid, fordi en konkurrent kan få øjnene op for den retning. Så man skal selvfølgelig også tænke meget over, hvornår man sender sin ansøgning ind, hvis man vil have et patent.

Det er som sagt også en hel reel mulighed at satse på forretningshemmeligheder i stedet frem for at søge nogen juridisk beskyttelse. Min generelle bekymring er så bare, at store virksomhed med allerede etablerede produktionslinjer, marketing, etc. vil kunne overtage den lille virksomheds markedsandel meget hurtigt, når de kopierer et produkt. Men det kommer jo også helt an på, hvad det er for en type produkt, der er tale om, hvem konkurrenterne er, og hvor hurtigt de vil have mulighed for at kopiere ens produkt, når de først har adgang til at købe et produkt og kan forsøge at reproducere det.

Det er på ingen måde min påstand, at patenter er den eneste fornuftige løsning, eller at der kun er en måde at bruge dem på. Min påstand er, at der findes situationer, hvor et patent er en fornuftig løsning – også for en lille virksomhed.

Min første kontakt med patentverdenen var i forbindelse med en række innovationsforedrag, der handlede om hvordan man lavede og drev en start-up-virksomheder. Her blev vi rådet til at overveje patenter i forbindelse med at søge funding fra venture capitalists og business angles, fordi det giver noget håndgribeligt ved ideen. Så det er også en fornuftig vej videre for et lille firma at søge investorer og de vil til tider genre se at man har et patent.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig kan den lille virksomhed også arbejde videre med deres vision, føre den til markedet, ...

... hvis altså de store virksomheder ikke har nogen patenter. Tilbage til teknologiens verden hvor de fleste dimser bygger på en masse anden teknologi så har de store virksomheder tonsvis af defensive patenter hvis eneste formål er krydslicensering med MAD som alternativ. Hvad er så lige pointen?

Her blev vi rådet til at overveje patenter i forbindelse med at søge funding fra venture capitalists og business angles, fordi det giver noget håndgribeligt ved ideen.

Hvis det var som studerende/nyuddannet, så er problemet som investor at man ikke har nogen anelse om du kan finde ud af at lave en forretning eller ej. Du er en kolossal risiko i forhold til en person med noget historik.

Med samfundsbrillerne på var din tid mere produktivt brugt på at eksperimentere med at få gang i en forretning, og hvis du lægger mærke til mantraet fra en del nyere opstartsmiljøer, så handler det også om at få skåret produktet ned til så lidt som muligt og få fundet en niche hvor den lille bitte del af visionen kan begynde at tjene penge.

Et eksempel kunne være de her vind-energi drager. De kan umuligt konkurrere mod tre-vingede kæmpevindmøller, så i stedet forsøger de at komme ind på et øde-marked hvor almindelige møller er for upraktiske.

  • 0
  • 0

Det med publikationstiden betyder så ganske rigtig – og uafhængigt af, om der er blevet taget prioritet – at man risikerer situationen, hvor virksomhed A indlevere en ansøgning på en opfindelse og virksomhed B tre uger senere (eller flere måneder senere for den sags skyld) indleverer en ansøgning på samme opfindelse uden at vide, at virksomhed A har gjort det. Det er selvfølgelig super frustrerende for virksomhed B, men at nogen andre arbejder på det samme parallelt og er hurtigere end en selv, er der nok desværre ikke nogen vej udenom, hverken med eller uden patenter.

Det viser jo netop med al ønskelig tydelighed hvor sygt hele patentsystemet er. Med prioritetstid kan der gå op til 2½ år fra firma A indleverer en patentansøgning i Bongo-Bongo-Land til firma B har nogen som helst mulighed for at afgøre, om de har brudt nogen patenter. Et patent er en lov mod at bruge en given metode, så det svarer jo til at lovgive med 2½ års tilbagevirkende kraft. Vi forbyder sprøjtning med Roundup og straffer så alle, der har gjort det de sidste 2½ år. Den slags ville aldrig nogensinde blive accepteret i det normale retssystem, så hvorfor skal man acceptere det på patentområdet? I det mindste burde det være sådan, at produkter, der er markedsført, inden patentet blev offentliggjort, stadig kan sælges, selv om de bryder patentet. Det ville f.eks. svare til bygningsreglementet, hvor nye huse og dele af huse, der bygges om, skal opfylde de skærpede krav; men man forlanger jo ikke, at alle huse skal ændres. eller at hele huset skal omisoleres, hvis det f.eks. kun er en enkelt ydervæg, der ændres.

  • 1
  • 0

Jeg overvejer, at offentliggøre nogle af mine opfindelser, fordi ingen derefter kan søge patent på dem (mig bekendt )
For eks. et skibsror der giver et oliebesparrelse på ca. 5 %.
Men hvordan offentligør jeg dem, så ingen kan lukrere på dem.

  • 0
  • 0

at tro, at gode ideer der offentliggøres uden en patentering, ikke kan udnyttes med økonomiske fordele, for dem som anvender dem.
De kan derimod ikke påstå, at de er opfinderne, hvis du offentligør dine ideer her.
Men at tro at det kan kaste noget væsentligt økonomisk udbytte af sig i en sådan handling, er naivt.
De af mine ideer der er blevet patenteret, er sket i forbindelse med arbejde i udviklingsafdelinger, hvor de løsninger jeg kom frem til, mente mine arbejdsgivere var patentegnede. Og de sørgede for økonomien og det administrative.
Mine egne private ideer bliver beskrevet i en kinabog og lagt ned i en skuffe, idet jeg ikke er en producent der skal beskytte sin produktion og ikke heller har til hensigt at blive det.
Jeg glæder mig så, når jeg ser et produkt på markedet , der bygger på samme grundide, som den idee jeg tidligere har fået. Det er sket en hel del gange....men pyt :)

  • 2
  • 2

Jeg er ikke økonomisk interesseret i mine offenligjorte opfindelser, men bryder
mig ikke om, at andre kan lukrere på dem.
Jeg ser helst, at alle og enhver evt. kan gøre brug af dem.

  • 1
  • 0

Men hvordan offentligør jeg dem, så ingen kan lukrere på dem.

I forhold til at offentliggøre en opfindelse på en måde, så den kan forhindre et patent er fælgende tre ting vigtige:

2) 1) Man skal kunne forstå, hvordan opfindelsen virker ud fra den offentliggørelse, du har lavet. Den teknologiske sammenhæng er vigtig, det er ikke nok med det overordnede koncept.

2) Offentliggørelsen skal være bredt tilgængelig. Det er lidt en vurderingssag, hvornår noget er tilgængeligt for offentligheden, men for eksempel at du give det i et tidsskrift, i en avis eller på en hjemmeside ville som udgangspunkt opfylde det kriterie (især i dit tilfælde, hvor det tydeligvis er med henblik på, at folk kan finde det).

3) For at det kan bruges som kendt teknik, når en patentansøgning vurderes, er det vigtigt, at der er en tydelig datastempling, så man nemt kan vise, at dette har været kendt før indleveringsdatoen. Det kan også opnås i de ovennævnte steder til offentliggørelse, men netop i forhold til hjemmesider, kan det være vigtigt, at man har en datomærkning. Det kan for eksempel været på et forum, hvor tidspunktet for posts markeres - desto mere konkret desto bedre (for eksempel er markeringen her på ing.dk's blog måske mere tvetydig, fordi den referer til timer, dage, uger siden opslaget, så det kunne risikere at være for upræcist). Med hjemmesider og især fora skal man også overveje, at man risikerer at indholdet "forsvinder" fra almen søgning på et tidspunkt alt efter hvad hosten ønsker. Det betyder ikke, at det ikek kan være i vejen for en patentansøgning, men man skal stadig kunne finde et bevis på, at det har været tilgængeligt (der kan internet-arkvier til tider hjælpe).

  • 0
  • 0

Med prioritetstid kan der gå op til 2½ år fra firma A indleverer...

Beklager, hvis jeg fik formuleret mig uklart. De 18 måneder gælder altid fra den tidligste indleveringsdato, så hvis man tager prioritet, vil den nye ansøgning med prioritet blive udgivet "tidligere" altså i forhold til den dato det tager prioritet fra, ikek hvornår den nye er indleveret. Så altså 1½ år.

Men ja der kan ske meget på 1½ år, det er jeg helt enig i.

En del af årsagen til det valg er, at man formoder at de fleste opfindelser, der er opfindsomme nok til at få et patent ikke vil blive udviklet af andre inden for den tidsramme, men det er åbenlyst ikke altid tilfældet, og det er selvfølgelig super frustrerende for dem der indleverer sidst.

I forhold til hvordan man forholder sig til produkter, de rer kommet på markedet inden ansøgningen er offentliggjort, kommer vi her tilbage til at det er to separate systemer. Så hvordan det håndhæves er måske forskelligt i forskellige lande. Den del af systemet jeg beskæftiger mig med er jo, hvad man kan få patent på og hvordan det skal være udforment, så jeg må indrømme, at jeg ikke ved hvordan reglerne i den slags tilfælde er - kun at patentet ganske rigtig virker med tilbagevirkende kraft til indleveringsdagen.

  • 0
  • 0

Tak for svaret Louise.
Jeg er nået den alder, hvor det ikke er så meget pengene der tæller, dels fordi jeg har hvad jeg behøver, og fordi jeg har været igennem en stor kræftoperation. Så ved man, at det hele kun er til låns.
Jeg overvejede i 2017 at offentligøre nogle af mine opfindelser via en hjemmeside, så andre evt. kan få glæde af dem.
Måske var det noget for DTU, at se på mit skibsror, vel og mærke hvis det kan gøres uden omkostninger for mig.
Jeg har også udvillet et nyt togsystem, som både er tid og energibesparende, men det har DTU ikke svaret på endnu.

  • 1
  • 0

Jeg overvejede i 2017 at offentligøre nogle af mine opfindelser via en hjemmeside, så andre evt. kan få glæde af dem.
Måske var det noget for DTU, at se på mit skibsror, vel og mærke hvis det kan gøres uden omkostninger for mig.
Jeg har også udvillet et nyt togsystem, som både er tid og energibesparende, men det har DTU ikke svaret på endnu.

Du kunne jo beskrive dine idéer i én eller flere debattråde her på ing.dk. Så får du dato på og en offentliggørelse i et teknisk tidsskrift, der læses af rigtig mange - præcis, som Louise Floor Frellsen nævner under sit punkt 3. Du får sikkert også kommenteret idéerne af andre og må så være villig til at "stå på mål".

Det er let at starte en tråd. Bare gå ind under menupunktet [DEBAT] øverst i den blå bjælke og vælg så [+ Start ny debattråd].

  • 3
  • 1

Tak Carsten, det vil jeg gøre brug af.
Jeg har lige nogle gøremål, som skal klares først.
Mvh

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten