Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
motorbloggen

Vent nu med at flette!

Hvordan er det nu lige med flettereglerne ved vejarbejde?

Vi kender det jo allesammen: Der er vejarbejde og tre spor bliver til to eller sågar et. Jeg opdager det selvfølgelig i god tid og finder lige et hul, hvor jeg kan smutte ind i den rigtige bane.

MEN HVA’ F….! Jeg har jo lagt mig i den rigtige bane i god tid, og så smutter snesevis af biler indenom mig og fortsætter for fuld tryk lige hen til der hvor vejen indsnævre. Her TVINGER de sig ind i den rigtige vejbane, mens os der har lagt os ind tidligt kommer laaaangt bagud.

I sådanne situationer kan man opleve selvbestaltede politimænd (og koner), der lægger sig midt på vejen så ingen kan udnytte den tomme vejbane og komme foran.

Men hvad er egentlig det smarteste? Det er faktisk meget simpelt:

Vent med at flette ind, indtil der hvor vejbanen ophører!

Det kan man faktisk opleve ved vejarbejde på de tyske motorveje, hvor store lysskilte viser, hvordan man korrekt gør. Mon ikke Vejdirektoratet skulle se og få anskaffet sig nogle af dem?

På den måde bliver vejens kapacitet udnyttet og vi kommer tilsammen hurtigst frem.

Hvor mange af jer lærte det til køreundervisning?

Bjørn Godske er redaktør på IndustryTech og uddannet ingeniør fra DTU. På Motorbloggen vender han store og små emner inden for biler - både dem med traditionelle brændsler og de alternative.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... det opleves hver dag på Hillerødmotorvejens forlængelse om morgenen, og om eftermiddagen.

Trafikken flyder bedre på strækninger hvor der kun er 1 spor.

Eller når en varevogn eller lastbil spærrer for bagfra kommende trafik i 2. vognbane, men det er måske fordi vi er for dårlige til at flette ind?

Jeg lærte på køreskolen i slut 80'erne, at fletning foregår som to tandhjul eller en lynlås, så det er mere vores trafikkultur, som bør have en pegefinger ...

  • 2
  • 0

Jeg har mange gange hørt argumentet om at flette ind så sent som muligt, for at udnytte vejens kapacitet, men jeg har dog aldrig oplevet det som værende det bedste i praksis. Det er sikkert smart, hvis de to flettende spor kører i stilling som en lynlås i god tid før og fletter i sidste øjeblik, men det bliver altid ødelagt af de få der lige mener at de kan overhale indenom og flette 50 meter senere end ham foran - eller af dem der ikke vil give plads til indfletning i sidste øjeblik. Denne flet-i-sidste-øjeblik tilgang resulterer ofte i uorden, dér hvor det er allermest kritisk: i starten af flaskehalsen.

Ofte kører man markant langsommere gennem flaskehalsen end hastighedsgrænsen tillader, og det er hér kapaciteten bliver nedsat - ikke fordi der er 100 m ledig vej før indfletningen. Hvis billisterne flettede i god tid, skiftede spor for at alle kørte samme hastighed frem mod indfletningen og så holdt max-hastigheden gennem flaskehalsen, så kunne man udnytte den reducerede kapacitet bedst muligt.

Flet-i-sidste-øjeblik kræver én vigtig evne som mange (danske) billister ikke besidder: at holde god og korrekt afstand til den forankørende. Det lader til at mange føler at de spilder deres liv, hvis der er 2-3 billængder op til den forankørende.

  • 16
  • 4

Ja igen må vi se på Tyskland for at se, hvordan det i praksis løses, uden de store problemer.
De lange bilkøer på motovejene ved vejarbejde, ulykker mv. skaber hele tiden situationer, hvor der måske skal flettes, både 1 og 2 vejbaner.
Mine sidste 2000 km på motorvejene var også med sindsyge køer 1, 11/2 op til 2 timers forsinkelse, men indfletning er generelt ikke noget problem, der gives plads til alle. I køerne køres der ofte med store huller, man kan smutte ind i. Er der ikke et hul blinker du ud og der gives næsten altid plads, omvendt i DK, hvor bilisterne gerne sørger for at køre kofanger mod kofanger, her skal fanden tage mig ikke slippes nogen ind - jeg kom først!
Den danske trafikkultur er superegoistisk.

  • 2
  • 1

Ja, og der står også noget i stil med "hold vognbanen ved kø" ...

Praksis er dog at mange i "Audi"- og "her kommer jeg"-segmentet, ved kørsel i vognbane 1, smutter ud i vognbane 2 når der er kø, og dermed "påfører" flette-udfordringerne længere fremme.

  • 3
  • 1

Mit bud på hvorfor folk opfører sig sådan er at de føler at man bør skifte til den rette vognbane i god tid.

Dvs. at når man ved hvilken vognbane man skal være i, så skifter man til den så tidligt som praktisk muligt, måske for at benytte chancen for at skifte vognbane imens den er der.

Udover at man risikerer situationen at fremstå som en egoistisk nar og ikke blive lukket ind af andre bilister når der skal flettes, så er mange jo også vant til at man netop skal skifte vognbane så tidligt som muligt hvis man f.eks. kører inde i byen og skal svinge i et kryds, især hvis der kan opstå kø ved svingbanen.

Jeg ser iøvrigt mange bilister, der vælger at lave et vognbaneskift over den stiplede linje ved tilkørsler istedet for at køre banen ud og flette ind på motorvejen.

Måske ligger det bare meget dybt i os at man skifter vognbane tidligt.

  • 2
  • 1

Når der f.eks. på Hillerødmotorvejens forlængelse indadgående om morgenen er "alt udsolgt", så burde hver anden "flette ud" og holde sin hastighed, for derefter at flette ind når banen sluttede. Der kører jo ikke traktorer på den vej som kan nødvendiggøre overhalinger, og trafikkens rolige afvikling er vigtigere end at den der vil overtræde hastighedsgrænsen mest kommer 20 billængder før frem..

  • 0
  • 0

Det er lidt irriterende når nogen fletter tidligt, for at være flinke - kør frem!

Den FDM-artikel du linker siger også "...det er vigtigt at udnytte kapaciteten fuldt ud og først flette helt fremme, hvor vejbanen stopper". Nu er jeg ikke trafikforsker, men "kapaciteten" har da intet at gøre med 100 m spor mere eller mindre. Kapaciteten må være afhængig af antallet af spor og hastigheden gennem indsnævringen. De 100 m ekstra man kan opnå ved at flette i sidste øjeblik er jo blot et mikroskopisk offset og har intet med trafikkapaciteten at gøre. 100 m ekstra spor kan kun give højere "kapacitet" hvis man betragter vejen som en P-plads. Det handler om at holde høj og kontant hastighed gennem flaskehalsen.

  • 6
  • 1

De 100 m ekstra man kan opnå ved at flette i sidste øjeblik er jo blot et mikroskopisk offset og har intet med trafikkapaciteten at gøre. 100 m ekstra spor kan kun give højere "kapacitet" hvis man betragter vejen som en P-plads. Det handler om at holde høj og kontant hastighed gennem flaskehalsen.

På Hillerødmotorvejen kommer man unødigt til at holde i kø for at kunne tage en afkørsel, hvor der ellers ikke ville være kø, hvis folk bare brugte begge vognbaner. Det er altså en ulempe at gøre køen længere end den behøver være!

  • 4
  • 0

100 m ekstra spor kan kun give højere "kapacitet" hvis man betragter vejen som en P-plads. Det handler om at holde høj og kontant hastighed gennem flaskehalsen.

Jeg tror man også skal have det med at jo langsommere trafikken bevæger sig længere fremme, jo større er risikoen for at trafikken går helt i stå pga. de bølgeeffekter der er i tæt trafik.

Hvis man udnytter begge vognbaner helt, så sikrer man sig dels at vejkapaciteten er udnyttet maksimalt så man ikke bare har kø længere tilbage og dels at der hele tiden er biler man kan føde sporet med i et jævnt tempo.

Det er nok også en vigtig faktor om de to vognbaner der fletter er nogenlunde jævnbyrdige - hvis vognbanen der flettes ind fra kun er befolket af enkelte biler der har kørt hurtigt forbi har folk nok ikke så meget lyst til at give plads som hvis den havde været fyldt med biler der har kørt omtrent samme hastighed som banen der flettes ind i.

  • 2
  • 0

Indtil alle dankere får lært at flette rigtigt (tysk), kunne man afhjælpe problemet ved at sætte keglerne lidt anderledes.
Hvis det højre spor er spærret, så start med at samle de to spor på midten af vejen, og derefter led trafikken over i det venstre spor. Så vil der ikke være et oplagt spor for nogen at trække over i. Skiltet før, skal heller ikke vise hvilket spor der er spærret, blot at de to fletter sammen på midten.

  • 3
  • 0

Hvis man udnytter begge vognbaner helt, så sikrer man sig dels at vejkapaciteten er udnyttet maksimalt så man ikke bare har kø længere tilbage og dels at der hele tiden er biler man kan føde sporet med i et jævnt tempo.

Det eneste man får, hvis man kører helt frem før indfletning, er en marginalt større buffer og ikke større kapacitet (throughput). Hvis man flytter indfletningen 100 m frem, så får man heller ikke større kapacitet, men der er plads til lidt flere biler, der kører langsommere end gennem flaskehalsen. Og problemet er jo netop at sene indfletninger ofte giver alt andet end et jævnt tempo, da mange billister enten accelererer eller bremser (oftest) for at få plads i sidste øjeblik.

Et interessant forsøg kunne være:
Hvis man på en to-sporet motorvej (i én retning) udvider med et ekstra spor 1-2 km, så tror jeg at kapaciteten (throughput) falder i forhold til at have to spor på hele strækningen fordi sammenfletningen skaber nedsat hastighed gennem flaskehalsen. Og så er der garanteret stor forskel på om sporet udvides på højre eller venstre side.

  • 3
  • 1

Min erfaring er at det i praksis fungerer bedst at holde sin bane frem til indfletningen, men samtidig tilpasse sin hastighed nogenlunde til den anden kø. Dvs., selvom der er plads til at køre meget hurtigere i en næsten tom afsluttende bane, så hold en hastighed der er den samme eller LIDT hurtigere end den fortsættende bane. Dette trigger normalt tilpas få af "flettespærre"-typerne til at man kan få plads til at flette ind. Desuden undgås farlige situationer pga. hastighedsforskel.

  • 4
  • 0

Det eneste man får, hvis man kører helt frem før indfletning, er en marginalt større buffer og ikke større kapacitet (throughput). Hvis man flytter indfletningen 100 m frem, så får man heller ikke større kapacitet, men der er plads til lidt flere biler, der kører langsommere end gennem flaskehalsen. Og problemet er jo netop at sene indfletninger ofte giver alt andet end et jævnt tempo, da mange billister enten accelererer eller bremser (oftest) for at få plads i sidste øjeblik.

Og hvad er så grunden til det? Naturligvis, at mange fletter tidligt, flere tonser derfor frem og fletter sent med den virkning, at køen man fletter ind i bliver afviklet meget langsommere, hvilket igen fører til at ingen i den kø vil give plads til flere "flettere".

Hvis bare alle ville flette sent, ville det give ens afvikling af køerne og dermed mindre kamp om pladsen ved indfletningen.

  • 1
  • 0

Danskerne har nok den ringeste trafikkultur i Europa - næst efter belgierne ;-)

Måske hænger det sammen med vores mangel på et ord for ‘bitte’, ‘s’il-vous-plait’ eller ‘please’? Man kunne selvfølgelig bruge ‘venligst’, men det vil meget hurtigt blive misforstået.

For nogle år siden var jeg i Cairo, og syntes trafikken var kaotisk, men som både ingeniør og professionel chauffør så jeg lidt på adfæren. En lokal taxachauffør fortalte mig reglerne:

1: Glem alt om vognbanestriber.
2: Hvis kofangeren på den vogn, der kører ved siden af dig - til højre eller venstre - er mere end 10 cm foran din, har han ret til at køre ind foran dig. Giv ham plads.

Simpelt, og det virker! Jeg så ikke et eneste trafikuheld i en hel uge. Og lige pludselig var trafikken ikke længere kaotisk, men fungerende.

Som fodgænger mødte jeg en plattenslager, der lokkede mig hen til sin tvivlsomme butik, men undervejs gav han gav mig et godt råd: Når man som fodgænger skal krydse en svært trafikeret, sekssporet vej i midten af Cairo, skal man bare: “Walk like an Egyptian” = Gå stille og roligt på tværs over vejen, for så holder alle egyptiske bilister tilbage eller kører uden om fodgængeren. Tro mig: Det virker! Prøv lige dét på en københavnsk cykelsti.

I Tyskland er det nogen steder tilladt for biler at køre til højre for rødt lys ligesom mange steder i USA. Personligt er jeg i mod denne regel. Rødt lys synes jeg bør betyde STOP! - ligegyldigt hvad.

Hvis man absolut vil bløde op på signalbetydningen mellem rødt og grønt, kan man bruge gult blinkende lys for at advare om potentiel fare og den vigepligt, der følger deraf. Jeg har prøvet det mange gange i Frankrig i gamle dage om natten - og det virker. Lidt lige som den amerikanske regel om fuldt stop hele vejen rundt i et mindre kryds, hvorefter man efter at have stoppet helt op, kører ind i krydset i den rækkefølge man ankom til krydset - det virker også glimrende, når man lige har vænnet sig til reglen.

Normal motorvejskørsel: Når nu nogle bilister ikke kan finde ud af at trække ind i højre vejbane selvom der ikke er langtsomtkørende forude og der er fem kilometer til næste motorvejsudfletning, så skulle man måske overveje at tillade at køre højre om - som i USA. Hele manøvren med at skulle skifte vognbane 1-2-3 og tilbage 3-2-1 for at komme uden om hr. Hansen med 10 km/h hastighedsforsel er formentlig mere farlig end - på USA’nsk vis - bare stille og roligt at køre inden om.

Nå, men frem til mit egentlige forslag til at forbedre trafikkulturen:

Tvungne køreprøver f.eks. hvert femte år. Bare en tyve minutters kørsel med en køreprøvesagkyndig i passagersædet.

Gerne i egen bil - man har jo allerede kørekort - og det skal ikke være et spørgsmål om hvor vidt man kan betjene en bil med panel-, automat eller gulvgear. Bare den bil man er vant til at køre, og det burde jo ikke være værre end at gå regelmæssigt til tandlægen - hver femte år.

Perioden kan selvfølgelig være lidt kortere i de unge år, hvor man måske lige skal ‘pudses lidt af’. Til gengæld kunne man måske starte lidt tidligere end 18 år, men det er en anden diskussion.

Perioden mellem testene kan også være lidt kortere i de ældre år, hvor det måske er en fordel, at det ikke er børnene eller familielægen, der skal skal sige stop for kørekortet, men en myndig politimand, der siger:

“Ved du hvad hr. Hansen, Jeg synes ikke du skal køre bil længere. Så jeg beholder dit kørekort, men jeg udsteder et midlertigt for de næste tre måneder. Så kan du nå at få at få gjort de ting, du har planlagt og du kan få solgt bilen. Men efter tre måneder holder du op med at køre.”

Sammenfletning ved vejarbejde.

Selvfølgelig skal sammenfletningen først ske fremme ved vejarbejdet. Det giver den bedste udnyttelse af m2 asfalt inden indsnævringen - men det kræver naturligvis bilister, der er i stand til at se, at alle kommer hurtigst hjem, hvis man stille, roligt, civiliseret og glidende laver sammenfletningen der, hvor den er påkrævet - og ikke 3 kilometer længere tilbage i vejsystemet, hvor der sikkert er nogen, der slet ikke skal den vej, men bare krydse trafikken eller køre fra ved en tidligere frakørsel.

Idéen med at flette trafikken sammen i 'den forkerte bane' noget før selve vejarbejdet er rigtig god - rent kulturelt ;-)

  • 1
  • 2

Ja, trængsel kan være noget møg.

Men netop når der er trængsel et sted - på Strøget, på jazz-værtshuset, på cykelstien er fælles kultur og opdragelse da godt ... eller hvad?

Om transportmidlet er ejet af kommunen eller borgeren - bil, cykel, bus eller et par sko - er vel ligegyldigt ... eller hvad?

Det må da stadig handle om en fælles kultur og opdragelse, når mennesker er sammen ... ?

  • 0
  • 0

Det må da stadig handle om en fælles kultur og opdragelse, når mennesker er sammen ... ?

Det er vi ikke uenige om. Livet bliver bedre og sjovere for os alle hvis vi tager hensyn til vores medmennesker. Men rent effektivitetsmæssigt betyder det ikke ret meget om vi fletter før eller senere. Man må regne med at når mange biler holder i kø, så bliver der bare bedre plads på vejen længere fremme.

  • 0
  • 0

Man kan vel anskue en spidsbelastet Hillerødmotorvejens forlængelse på to måder; som et system med et vist flow af molekyler, og som enkeltindivid i en bil. Det er fordelagtigst for enkeltindividdet at tæske hurtigt frem, for at flette ind senest muligt, herved tilbagelægges der kilometer hurtigere i længere tid, men det bremser også de enkeltindividder, der allerede er flettet ind, og som skal vige for at give plads. Systemet er derimod ligeglad om molekylerne i inderste vejbane står stille, mens dem i yderste vejbane suser afsted, eller om der flettes på en (effektiv) måde, så bilerne i begge vejbaners fremfærd tilgodeses. Ergo kan jeg godt forstå irritationen i at nogle ræser afsted for at mose sig ind i sidste øjeblik, når der er spidsbelastning af en vejstrækning, der snævrer ind. Den mest "fair" måde at køre på en spidsbelastet vejstrækning på, må vel være, at alle holder sig i een vejbane, lang tid inden at vejen snævrer ind, da den tosporede vejs kapacitet ikke er større end den ensporede vej, den tosporede vej snævrer ind i.

  • 2
  • 3

Jørgen, kulturelt set tror jeg egentlig vi er enige.

Lad mig uddybe med et eksempel - denne gang ikke fra Cairo, men fra New York City.

Jeg besøgte engang IBM i T.J. Watson-centeret nord for New York City. Bilen var lejet i mit navn, og eftermiddagen var fri og jeg havde lyst til en sight-seeing. Broadway var en lille villavej tæt på, og jeg tænkte: Hvad kan der ske, hvis jeg bare følger vejen og kører sydpå?

Efter villavejene, landevejene, Harlem osv kommer man forbi Central Park til down-town Manhattan. Der blev jeg forundret over taxi’ernes agressive kørsel.

Jeg har selv tidligere været taxichauffør i København, så jeg tænkte: “lad mig tjekke 3-4 yellowcabs ud, og se om jeg kan - med normal, glidende og venlig kørsel - komme hurtigere frem end dem”.

Konklusion: Ja, med en glidende, venlig kørsel kommer man hurtigere gennem Manhattan end en indfødt, agressiv taxi-chauffør gør.

Det gælder også ved det egentlige emne: Trafikkultur og sammenfletning ved vejarbejde.

  • 2
  • 0

...men det bremser også de enkeltindividder, der allerede er flettet ind, og som skal vige for at give plads.

Hvis dem der ikke kan finde ud af at vente med at flette, som al sund fornuft samt erfaringer fra f.eks. Tyskland foreskriver, må vige for at give plads, så skyldes det jo udelukkende, at de ikke holder den fornødne afstand til forankørende forud for sammenfletning.

Hele tankesættet om at dem der benytter 2. vognbane helt frem til sammenfletning, de snyder sig foran er jo fuldstændigt forskruet. Det er ikke et racerløb I deltager i! Lær færdselsreglerne, eller lad bilen stå derhjemme.

Ved sammenfletning, tilpas farten og afstanden til forankørende, således at I uden at stoppe op kan flette sammen med vognbanen ved siden af. Det er næsten simplere end parkering mellem 2 hvide streger, hvilket mange så heller ikke evner. ;-)

  • 1
  • 0

Min erfaring fra Motorringvej 3, hvor der ustandselig var indfletning på indfletning under den store udvidelse for nogle år siden er følgende: På hverdage i myldretiden var der masser af biler, men i det store og hele kun ganske få problemer med indfletningen, der fandt sted helt oppe ved indsnævringen. I weekender derimod, hvor der var betydeligt færre problemer, var indfletningen langt mere kaotisk og tidskrævende. Naturligvis er en del af forklaringen, at vejarbejdet undertiden blev intensiveret i weekenderne. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om weekendbilisterne simpelthen har været "for flinke" eller måske endda for uerfarne og dermed flettet ind og ud på må og få med mere gene for trafikken som resultat. I så fald er det måske uerfarenhed, der skaber en del af problemerne i flettesituationen.

  • 0
  • 0

"Ved kø hold vejbane indtil fletning"

Blandt andet stod der et fint skilt på M3 sydgående før det sidste vejarbejde ved "MVK Rødovre" (som i øvrigt stadig hedder jyllingevej på tidsskiltningen).

Det ændrede dog ikke ved faktum at en anden billist blev så vred over at jeg fulgte anvisningen, at han forfulgte mig helt ind på arbejdets aflukkede parkeringsplads.

  • 0
  • 0

Da jeg tog erhvervskørekort havde vi en rigtig god kørelærer. Når der opstod diskussion om det ene og det andet, lod han os løbe linen ud et stykke, hvorfter han på tavlen skrev:

Man kan IKKE diskutere færdselsloven!

Hvis vi nu lige glemmer alt fnidderet et øjeblik, så er det faktisk ret enkelt:

  1. Man skal holde til højre
  2. Hvis der er skiltet for flette regel, skal denne overholdes.

Derfor holder man bare til højre, indtil man er nødt til at flette. Man er nødt til at flette når den højre vognbane forsvinder, og den vognbane der før var til venstre for dig, nu bliver den længst højre.
Det er da dejligt nemt at huske ;)

  • 0
  • 0

Man skal holde til højre
Hvis der er skiltet for flette regel, skal denne overholdes.

Derfor holder man bare til højre, indtil man er nødt til at flette. Man er nødt til at flette når den højre vognbane forsvinder, og den vognbane der før var til venstre for dig, nu bliver den længst højre.
Det er da dejligt nemt at huske ;)

Er det ikke netop det med at holde til højre, som kan forvirre. Hvis man ikke er ved at overhale, så skal man jo trække ind til højre på en motorvej. Og da man ved, at man længere henne skal flette ind, så er man jo ikke ved at overhale, og skal derfor holde til højre, hvorved man jo fletter tidligt ind. For mig er det en helt naturlig reaktion at gøre, selvom det måske ikke er det mest optimale mht. afvikling af trafikken. Derfor synes jeg, at skiltning/opdragelse er en god ting, så folk netop forstår HVORFOR man skal gøre sådan og sådan. Love og regler skal helst give mening, før det bliver let af få folk til at overholde dem. Og her er der jo ikke engang en entydig lov, der beskriver situationen.

  • 1
  • 0

Kører man i nogenlunde samme hastighed køler ved køler i to baner, er der teknisk og juridisk set ikke tale om overhaling, og i den situation er reglen om at holde til højre i realiteten sat ud af kraft. Dermed kommer lynlåsreglen højrekørselsreglen i forkøbet

  • 0
  • 0

I stedet for altid at sænke fartgrænsen omkring sammenfletninger burde man hellere fordoble den. Hvis den fx var 260 på motorvejen omkring en sammenfletning fra 2 til 1 spor, så var hele problemet løst fordi det samlede "throughput" ville være uændret.

  • 0
  • 0

Ærgerligt, at jeg først nu opdager, at diskussionen har kørt her på Ingeniøren, men bedre sent end aldrig.

Man får ikke mere udnyttelse af vejen ved at køre i to spor og lave lynlås-sammenfletning i sidste øjeblik. Og forklaringen er simpel:
Hvis mindste acceptable afstand mellem to biler er 2 sekunder, er man nødt til at holde 4 sekunder mellem bilerne i hvert af de to spor hen til sammenfletningen. Ellers mister man jo sin sikkerhedsafstand efter sammenfletningen. Eller der opstår kø i sammenfletningen.

Med andre ord er det et valg mellem:
- kørsel i 2 spor med 4 sekunders afstand i hvert spor
- kørsel i 1 spor med 2 sekunders afstand i hvert spor

I begge tilfælde kan der maksimalt komme totalt 1800 biler igennem i timen.

Det absolut bedste, man kan gøre for at holde trafikken jævnt kørende, er at alle kører hen mod sammenfletningen med konstant hastighed og kortest tilladelig afstand mellem alle bilerne, så der ikke opstår opbremsninger eller andet, der rykker hastigheden eller afstanden mellem bilerne. Det opnår man bedst ved stille og roligt at bruge vejstrækningen før sammenfletningen på at finde ind på 1 linie. At tro, at det kan foregå i sidste øjeblik, er en naiv tanke.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten