byggebloggen

Vent med at beskytte træværket!

Hvis en eller anden husejer lige nu sidder og ærgrer sig over at træværket endnu ikke har fået en gang træbeskyttelse, så er der faktisk ingen grund til fortvivlelse. September har ofte perfekte forhold til netop dette job.

For det første er det meget vigtigt at træet er tørt, og det vil ofte være mest tørt i august/september. For det andet er det ikke godt at stå og smøre træbeskyttelse på i bagende solskin. Træet skal kunne suge beskyttelsen til sig, og det kan tørt træ, hvis ikke varmen får fordampningen til at ske for hurtigt.

Så vælg en dag i september med 15-20 graders varme og et par forudgående tørre dage. Arbejd mellem 11 og 15, så du ikke generes af hverken morgen- eller aftendug.

Er du forhindret i at påføre træbeskyttelse i september - fx på grund af dit job - kan du også overveje at gå i gang nu, i feriens sidste dage her sidst på dagen, mens de andre drikker hvidvin og varmer grillen op.

Du kan også bestille en håndværker (med fradrag) og så nyde, når han dukker op en regnvejrsdag i efteråret og maler fra klokken 0730 om morgenen - og du får en stor regning.

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I øvrigt - hvis du nu har lavet et nyt brændeskur eller lign af trykimprægneret træ så vent med at male det til træet har dampet af.

Hvorlænge afhænger vist af mange faktorer - liggetid ved trælasten/fabrikaten, vejr, placering af tømmer (vandret/lodret) mm.

Nærmere detaljer kender jeg ikke - blot et godt råd. Det kan være andre kan komme med fornuftige input og gode erfaringer - måske er der en rule of thumb.

Ellers findes en del på Google

  • 0
  • 0

Er trykimprægneret træ ikke generelt noget giftigt skidt, som er svært at komme af med igen, når skuret skal pilles ned igen?

Men man kan måske få trykimprægneret det med f.eks. linolie?

  • 0
  • 0

Træet kan afleveres på din lokale genbrugsstation (og skal ikke brændes af hjemme i haven) Læs evt mere her: http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame...

Kreosot behandlet træ derimod er noget virkeligt giftigt stads og er heldigvis blevet ulovligt. Som de eneste i DK har Dyrehavsbakken lov til at anvende Kreosot og en stor del af 'rutchebanen' (!) består stadig af kreosot behandlet træ.

  • 0
  • 0

Tja.. det er jo et godt spørgsmål: det er helt klart en del træbehandlingsmidler, der ikke er godt for miljøet, men hvis træet så holder mange år er det vel en fordel ikke at skulle bortskaffe flere omgange malet træ.

Man kan ikke trykimprægnere med en maling, der jo kun rammer overfladen. Linolie uden tilsætning af giftstoffer er guf for mikroorgnismer og vil hurtigt få et skimlet udseende.

Langt bedre er en konstruktiv træbeskyttelse, hvor "Vand Vises Væk, for Vand Volder Vanskeligheder" - måske hjulpet af en håndrørt økologisk maling med okseblod eller Falunrødt. Drypnæser og offerbrædder er heller ikke ad vejen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten