Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Velkommen til fremtiden

Hvis Alexander Graham Bell's tidsmaskine havde virket så han sad og læste en avis i Central Park idag, ville han have meget svært ved at forstå hvad en telefon skal med en 64bits CPU.

Han ville formodentlig have endnu mere svært ved at forstå at vi mennesker ikke mere lever i en uforanderlig verden, men selv har påtaget os ansvaret for klimaet på jorden:

Illustration: Privatfoto

Homo Sapiens har ved egen drift forladt sin barndom, den Holocene tidsalder, ikke for "to boldly go", men ved at efterisolere atmosfæren.

Kig godt på kuven.

Den grønne del er sidste istid der smelter. At sige der var lidt dødt på disse kanter dengang er en underdrivelse.

I den blå del fandt vi på at stable sten til dysser, fandt på at gemme vores erindringer med klatter af blækspruttesekret på fladmaste siv, differentialregning og at alle mennesker er født lige.

Og vi fandt på at grave fossile kulstofatomer op af jorden for at brænde dem.

Den røde del er ny geologisk tidsalder, den "antropocene tidsalder".

Fra nu af er det vores eget ansvar at holde kloden beboelig.

Læs mere på RealClimate.

phk

Emner : Klima
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der var en gang en dansk (vistnok) finansminister der talte om, at hele nationen sad i et eksprestog med kurs mod afgrunden. Men det var ikke for sent at ændre kurs.

Jeg tror at alverdens ledere har indset at hele verden nu sidder i samme eksprestog - og nu er det for sent at ændre kurs.

Først og fremmest fordi en radikal kursændring ville være politisk fuldstændig uspiselig i alle lande der har noget som blot minder om demokrati.

Prøv blot at udskrive en folkeafstemning om følgende:

  • Totalt forbud mod anvendelse af fossile brændsler til privat persontransport.
  • Totalt forbud mod anvendelse af fossile brændsler til boligopvarmning.
  • Totalt forbud mod yderligere olieudvinding i Nordsøen.
  • Kun grøn el i stikkontakterne. Når det ikke blæser, vil der forekomme langvarige strømafbrydelser. Private forbydes at eje generatorer der kan køre på fossiler.

Når langt størstedelen af befolkningen ikke kan få et varmt bad om morgenen, må cykle på arbejde, og ikke kan lave varm mad om aftenen, ja så tror jeg at de fleste står af. Men dette er jo alt sammen noget som almindelig sund fornuft dikterer som vores eneste chance.

Det bliver rigtig hårdt at undvære olien i det daglige. Men jo længere vi venter, jo sværere bliver det. Det er hvad vores politikere ikke tør fortælle deres befolkninger.

Så er det mere bekvemt at blive siddende i eksprestoget. Men så flytter kampen blot til hvem der skal sidde i 1. klasse, hvem der skal sidde i 2. klasse, og hvem der skal sidde i kreaturvognene.

  • 9
  • 8

Jo, vi påvirker planeten.

Men, den ensidige skræmmekampagne som IPCC kører, batter intet hvis ikke vi tænker på jordens befolkningstilvækst, som er det største problem.

Om ganske få år er vi vokset fra 7 milliarder til 9 milliarder mennesker, og hvad med om 100 eller 200 år.
Kina starter nye kulværker op hver 14 dag. De er den største forurenende befolkning på jorden. De (alle kinesere) ønsker naturligvis samme levestandard som os, og moralsk kan vi selvfølgelig ikke have noget imod det.
Ligeledes Afrika, her sker der det samme, men blot med en tidsforskydning.

Men OK, problemet løser måske sig selv, idet vi nok får krige og sygdomme i fremtiden, som selv den mørke middelalder vil synes fredelig, hvis ikke vi bliver klogere inden.
Jeg ville have respekt for IPCC folkene hvis dette moment fyldte lige så meget som CO2 problemet.

  • 6
  • 10

Jeg hørte i morgens i Radioen en god analogi i anden forbindelse, men den kan også bruges her. Hvis man fik lunekræft af den første smøg, var der ikke mange der begyndte at ryge. Det her er det samme. Hvis folk og politikere vidste hvor slemt det er, ville de (og jeg) ikke bruge en eneste liter olie mere,

  • 5
  • 4

Hej PHK.

Tankevækkende data (linket), og blogindlæg som jeg nød at læse, men hvorfor netop vælge at fremvise den eneste graf fra den linkede artikel der indeholder en projektion?

De andre grafer i den artikel dit link henviser til er da også enormt sigende, og har den fordel at de indholder data fra (mere) håndfaste kilder. Det lugter lidt af flamebait til klimanægterne...

Nå men anyhow: tak for linket...

Mvh. Jesper

  • 2
  • 1

Jeg forestiller mig at de dyrisk fornæmmer en problemstilling af stort omfang som vil kræve en besværlig indsats

Der er jo netop ikke tale om blot at forbyde fossilt CO2 og så lade alle tingene gå i stå.

Eksempelvis kan elbiler let og billigt være meget hurtigere end de biler vi har nu, have meget mindre vedligehold, skader ikke vores lunger, skader ikke planeten og kan forsynes med helt egen strøm fra solceller eller lille husmølle.

Jeg er ked af hvis du synes jeg er negativ og "en tvær, gammel mand". Men lad os lige prøve at lave et reality-check:

Hele den vestlige verden har i den grad gjort sig selv afhængig af en lind strøm af olie, og el i stikkontakterne når man trykker på knappen.

Hvis du har en elbil og en vindmølle, fint nok, men hvad gør du den dag batteriet er tomt, og vinden ikke blæser ? Du oplader formodentlig din elbil fra din stikkontakt. Som henter sin strøm fra olie, eller endnu værre kul.

Personer som bor i lejligheder er straks værre stillet, der er altså ingen steder vi kan sætte en vindmølle op. Ligeledes kan vi ikke sætte en solfanger op til at give os varmt brugsvand. Det bliver også genereret fra olie. Madlavning er vi nødt til at foretage på det komfur der nu er i vores lejlighed, enten el eller gas, men under alle omstændigheder fossilt genereret. Bare for at lave en kop kaffe, er jeg nødt til at brænde fossiler af.

Og så længe der ikke findes et altomfattende og globalt forbud mod at bringe fossile brændstoffer op til overfladen, viser al erfaring at det også vil blive brændt af. Og egentlig er det lige meget om det sker med stor eller lille effektivitet, det afgør alene hvor langt resourcerne strækker. Først den dag hvor alle tilgængelige resourcer er afbrændt, kan vi gøre klima-regnestykket op. Den dag vil det vise sig hvem der havde ret.

Og for at det ikke skal være løgn, er Kina, Indien og - lidt forsinket - Afrika ved at gentage vores fejltagelser.

For at du nu ikke skal tro at jeg kun er en mavesur gamling, så lad mig give mit bud på en løsning af problemerne:

Jeg kunne godt tænke mig et samfund, hvor man glemmer det forældede og farlige begreb "selvstændige lande", nationalstater. I stedet et globalt samfund bestående af små "landsbyer" hvor man har plads til at opsætte vindmøller/solpaneler og solfangere, hvor man dyrker sin mad lokalt, og hvor affald ikke bliver brændt men forgasset og genbrugt.

Det kan godt være at det lyder naivt, men det er den måde man lever på lidt ude på landet i et land som Kenya. Her har vi købt en byggegrund i et naturskønt område, hvor vi regner med at tilbringe vores gamle dage. Her er ingen behov for boligopvarmning (meget tæt på ækvator), ej heller kollektiv trafik er der brug for, alt ligger inden for gå/cykle afstand. Der er ikke engang el, men det kan klares med et par solceller på taget.

Men det kan alle ikke gøre, og det er netop problemet: Med et konstant stigende befolkningstal, og flere og flere lande som gerne vil have den samme materielle standard som os, bliver vi bare mere og mere afhængige af olie og gas, for hver dag der går.

Den eneste vej ud af disse selvskabte problemer, er efter min ringe mening en ny billig og ren energikilde. A-kraft kunne være en mulighed, men jeg tror ikke at jorden som helhed har adgang til mere fissibelt materiale, end at det højest bliver et plaster på såret. Eneste realistiske mulighed: Sæt fuld kraft på fusionsforskningen, og læg alt andet til side.

Hvis det lykkes, har vi en glimrende fremtid uden de store problemer. Hvis det ikke lykkes er vi ikke værre stillet end vi er nu: Inden for en meget overskuelig fremtid vil vi løbe tør for fossiler. Længe før dette sker vil priserne på energi eksplodere, hvis vi fortsat overlader området til det frie marked. Det er simpelthen et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

  • 3
  • 4

Nogen speciel grund til at y-aksen, som du viser. er ganget med 10 og at kurven ser anderledes ud end det ses på realclimate?

Fint at det bemærkes, at den røde del af kurven er gætterier uden hold i virkeligheden. :o)

  • 4
  • 5

Det kan varmt anbefales at fatte sig i korthed og til sagen.

Næh, jeg er såmænd også ligeglad om nogen læser hvad jeg skriver. Jeg siger bare, at læser man ikke indlægene, deltager man jo ikke i debatten.

Eller handler dette forum kun om, at dem der er enige med hinanden klapper hinanden på skulderen ?

Og da du, PHK, nu tilsyneladende svarer på en andens vegne, kunne du så ikke prøve i korthed og til sagen at give dit bud på hvad der bør gøres ? Eller har du også meldt dig ud af debatten ?

  • 3
  • 4

De lande der er rige i øjeblikket kommer nok til at tilpasse sig, og vil formentlig kunne blive ved med at være rige; måske netop på grund af klimaforandringerne og ikke på trods af.

Hvis ansvar er det at redde jorden? Alles. Men det passer ikke lige ind i vores nuværende overdrevent pengefikserede tilstand. Men en masse afgifter og kvoter m.m., dét er der penge i, og det kan vi forholde os til. Fint. For en stund.

Hvis der nogensinde skal ske en bare mærkbar menneskeskabt klimaforbedring, skal der noget radikalt til. Fx gigantiske solkraftværker der laver noget kunstigt, flydende brændstof - CO2-neutralt - og uanset hvad det koster, for det vil ALDRIG kunne betale sig. Men glem nu pengene og tænk på jorden!

  • 2
  • 1

kunne du så ikke prøve i korthed og til sagen at give dit bud på hvad der bør gøres ?

Det er faktisk ikke noget stort der skal gøres, alt hvad der kræver er at vi giver CO2-forureningen en passende høj prioritet, så skal folk og firmaer nok finde på løsninger, existerende og nye.

Spørgsmålet er alene hvorledes denne prioritering finder sted.

En mulighed er at lytte til forskerne og bruge sin hjerne rationelt. Det virker for nogen, men ikke for alle.

En anden mulighed er at gribe ind politisk og gøre det til et simpelt økonmiske spørgsmål som alle folk kan gennemskue.

Den tredje mulighed er at når vejret bliver slemt nok, lader vi os overbevise.

Og den sidste mulighed er naturligvis at benægte at der er et problem til at begynde med.

Som altid gælder at jo før vi handler, jo mindre skal der til.

Var vi begyndt i 1990, havde det været absolut trivielt at holde os under 2 graders stigning, nu er det nærmest umuligt.

Men det er stadig muligt at gøre en masse.

Der er f.eks absolut intet problem i at reducere Danmarks CO2-udslip med 10-20% på et års tid, hvis danskerne virkelig vil: Der er masser af folk der kan cykle, køre sammen eller tage offentlige transportmidler, bare der er en god nok grund til det.

Alt hvad det handler om er motivation og prioritet.

  • 8
  • 5

Kunne det tænkes at den tilnærmelsesvis afbilder bloggernes aktivitet på ing.dk i denne uge?
En skiller sig særligt ud og har skabt så meget røre at det er blevet til over 300 kommentarer, men de andre tilsammen ikke når over 100.

Og når budskabet om verdens undergang messes år ud og år ind så får man næsten indtryk af det drejer sig om en præst og at redaktionen og resten af foretagendet er reduceret til en slags menighedsråd!

Og mens der prædikes om himmel og helvede og dommedag synes verden at gå uanfægtet videre udenfor og det er vel også den måde religion normalt fungerer på her i landet!

  • 2
  • 11

...når budskabet om verdens undergang messes år ud og år ind så får man næsten indtryk af det drejer sig om en præst og at redaktionen og resten af foretagendet er reduceret til en slags menighedsråd!

Det er vel det man kalder pædagogik i folkemunde. Altså at dem der ikke forstår tingene eller ikke gider høre efter, skal have dem forklaret flere gange. Men der vil jo nok også være nogen, der vælger ikke at høre efter uanset. Problemet er at de på trods af at være et lille mindretal selv får rigtig meget taletid i medierne og bliver brugt af reaktionære politikere til at lobbyere for olieindustrien eller hvad deres interesser nu er.

  • 6
  • 3

Kursen mod afgrunden

Der var en gang en dansk (vistnok) finansminister der talte om, at hele nationen sad i et eksprestog med kurs mod afgrunden. Men det var ikke for sent at ændre kurs.

Jeg tror at alverdens ledere har indset at hele verden nu sidder i samme eksprestog - og nu er det for sent at ændre kurs.

Først og fremmest fordi en radikal kursændring ville være politisk fuldstændig uspiselig i alle lande der har noget som blot minder om demokrati.

Prøv blot at udskrive en folkeafstemning om følgende:

Totalt forbud mod anvendelse af fossile brændsler til privat persontransport.    
Totalt forbud mod anvendelse af fossile brændsler til boligopvarmning.    
Totalt forbud mod yderligere olieudvinding i Nordsøen.    
Kun grøn el i stikkontakterne. Når det ikke blæser, vil der forekomme langvarige strømafbrydelser. Private forbydes at eje generatorer der kan køre på fossiler.  

Når langt størstedelen af befolkningen ikke kan få et varmt bad om morgenen, må cykle på arbejde, og ikke kan lave varm mad om aftenen, ja så tror jeg at de fleste står af. Men dette er jo alt sammen noget som almindelig sund fornuft dikterer som vores eneste chance.

Det bliver rigtig hårdt at undvære olien i det daglige. Men jo længere vi venter, jo sværere bliver det. Det er hvad vores politikere ikke tør fortælle deres befolkninger.

Så er det mere bekvemt at blive siddende i eksprestoget. Men så flytter kampen blot til hvem der skal sidde i 1. klasse, hvem der skal sidde i 2. klasse, og hvem der skal sidde i kreaturvognene.

Jeg tror ikke, at der er noget at gøre. Måske kan vi i vesten få alle til at cykle til job. Vi kan afskaffe bilismen. Men du kan ikke i resten af verden. De mener, at turen er kommen til dem - nu skal de have bil, de skal forurene, og de skal det samme, som vi har gjort i vesten i mange år. Tilmed, så arbejder vi hårdt på, at "sælge" vores samfund til dem: Køb en bil, foruren lidt mere, og kør længere til job. Og ellers, så angriber vi landet. Når vores levevilkår med vold og magt, skal spredes ud til lande, der ikke en gang er interesseret, så er der ikke meget at gøre. Vi udgør kun i befolkning en meget lille del af deres. Og når de skal have samme vilkår, så går det galt. Det bedste vi kan, er måske et importere en stor del af befolkningen fra de store lande til vesten, så de kan underlægges vores lovgivning, og vi derved kan kræve de cykler til jobbet. Men, mon de vil? Og vil det kunne indføres i vesten med demokrati?

  • 3
  • 2

Du ledte bare efter en eller anden detalje så du kunne "imødegå" mig ?

Kunne du ikke give et link til den kurve du henviser til?
Jeg betragtede den kurve, jeg kunne finde, der lignede mest din, som jeg opfatter det, meget forvrængede kurve.
Det virker bizart omend lidet overraskende, at du finder det iorden, at gange data med 10 inden du viser dem (forvrængede).

Jeg har ganske rigtigt ikke læst alt, hvad der findes på Realclimate - hint: man behøver ikke spise et helt æg for at opdage, at det er råddent!

  • 2
  • 3

Det link finder du i det orignale blogindlæg og der har det hele tiden stået.

Det anede mig, da det var det link jeg brugte, vi er altså enige om at din kurve er vildt overdrevet og forvrænget, og det finder du ikke anledning til at hverken undskylde eller beklage - fint nok det sætter din dagsorden og dine metoder på plads - ikke at jeg nogensinde har været i tvivl, du lægger normalt ikke skjul på at du vil lyve og bedrage for din overbevisning.

  • 3
  • 6

Mennesker, - Jeres bittesmå tiltag til at redde atmosfære + klode er alle til hobe too little too late.

Som grafen i artiklen tydeligt viser .. Vi har siddet i chauffør-sædet i et stykke tid, og vi har stadig ikke fattet det på et plan hvor vi reelt gør noget som helst andet end at diskutere om vi tror på det.

Stort set alle tiltag menneskeheden har formået andrager vel en reduktion på mellem nul og en bagatel.

Alle tiltag går på at reducere vores "footprint" ved at træde på bremsen .. alting sættes ned i hastighed.

Jeg foreslår den helt modsatte strategi .. he he.

Sæt hele menneskehedens ressurcer ind på at få ITER til at fungere. Jeg mener alt, brænd alt det olie og kul af I magter, hvis det bringer en ITER-løsning som en dynamisk effekt af at nationalstater så har penge at bruge.

Når ITER fungerer (i en opskaleret udgave) så gælder E=MC2

Omdan energi til metal og andre nødvendige grundstoffer til enorme Atmosfære-filtre.

Byg enorme filtre der renser havene .. Send affaldet afsted mod en fjern galaxe (ha. så kan de lære det).

Når energi er gratis, så kan alt lade sig gøre .. Det er vores eneste reelle chance.

  • 0
  • 1

Det anede mig, da det var det link jeg brugte [...]

Nu skal jeg skære det ud i pap for dig:

Klik på linket til RealClimate.

Brug nu forsigtigt enten pil-ned eller side-ned tasten på din computer, indtil du kommer til det afsnit der begynder med: "The following graph shows the Marcott reconstruction complemented by some context:"

Kig så på den kurve, lige nedenunder, som det afsnit omtaler.

Hvis det stadig er for svært, bør du melde dig til "PC-kursus for begyndere" i aftenskolen.

  • 6
  • 3

@Palle,

Vi kan måle stigningen af CO2 i atmosfæren, vi måler temperaturstigningen som næsten slår ny rekord hvert år og vi kan observere smeltningen af nordpolen som nu kun er et par år fra at være helt smeltet om sommeren.

  • op med humøret.
    Temperaturstigningen er ikke på vej opad, der har været stagnation de sidste 17 år!
    Et sikkert tegn på det er, at Eigil Kaas siger - "klap hesten, vi venter 17 år mere, så kommer det nok igen".
    Havet nordpå er ved at ise til igen, men det fortæller aviserne ikke, folk skal have dommedagsstof, ellers gider de ikke at læse avisen.
    At vi omkring Jesus tid havde højere temperaturer fortier man, for fakta var at dengang havde man det meget fint med lidt mere varme. Vi kunne sagtens leve fint med et vejrlig som i Nordfrankrig, men det har nok lange udsigter som det ser ud pr. - stærkt stigende CO2 - og ingen signifikant temperaturstigning - ifølge klimaeksperter.
  • 3
  • 3

Det er faktisk ikke noget stort der skal gøres, alt hvad der kræver er at vi giver CO2-forureningen en passende høj prioritet, så skal folk og firmaer nok finde på løsninger, existerende og nye.

Det har fremsynede folk faktisk gjort i mange år uden at kunne få ørenlyd for vilde protester, så kun i få lande - f.eks. Frankrig/Sverige o.a. har man gjort noget ved sagen.
Forståeligt nok, da et stort kor af modstandere mod at erstatte den fossile brændsel med f.3eks. atomenergi fik sat en effektiv bremse på den vilde CO2-udledning - vor blogger er en af de meget aktive, der har medvirket til at man fortsætter med rovdriften på den fossil energi.

Men tilbage til Realclimate, som ikke bør nydes alene, her hersker Gavin Schmidt, som er en glimrende klimamodellør, men ikke klimaekspert. I artiklen benyttes Manns Hockey-stickkurve som et bevis, på trods af at Nature måtte kassere en stor del af hans artikel, der var fyldt med fejl.
Artiklen på den anvendte hjemmeside burde peer-reviewes, bl.a. mangler der en solid beregning af usikkerhederne ved kurverne, hvis den skal tages alvorligt. Men der er skam mange gode elementer i den - blot man ville undlade at prøve at hente Mann-kurven frem fra sit skjul.
Men der står skam meget, som er værd at læse til afveksling for de sædvalige avisartikler:
-klip-
At the beginning of the Holocene – after the end of the last Ice Age – global temperature increased, and subsequently it decreased again by 0.7 ° C over the past 5000 years. The well-known transition from the relatively warm Medieval into the “little ice age” turns out to be part of a much longer-term cooling, which ended abruptly with the rapid warming of the 20th Century. Within a hundred years, the cooling of the previous 5000 years was undone. (One result of this is, for example, that the famous iceman ‘Ötzi’, who disappeared under ice 5000 years ago, reappeared in 1991.)
-klip slut -

Ismanden Ötzi var en bevis for at der var en periode med høj temperatur, der ikke bare var et lokalt problem - som mange udtrykte det - faktisk var isen stort set væk i Alperne i denne varmeperiode, som man ikke gerne vil tale om i klimakredse - for her virker mantraet CO2 ikke - og man har jo intet andet at forklare det med.
Det undlader artiklen elegant at beskæftige sig med, og ingen i menigheden vil formaste sig til at nævne det.

  • 4
  • 3

Brug nu forsigtigt enten pil-ned eller side-ned tasten på din computer, indtil du kommer til det afsnit der begynder med: "The following graph shows the Marcott reconstruction complemented by some context:"


Det var da en besværlig metode, der tyder på at du har brug for et PC-kursus for begyndere!

En bid af teksten markeres og der trykkes [cntl-c] man trykker på linket og derefter [cntl-f] og [cntl-v] og [return]

Bortset fra det, ser man, at Marcott-kurven er gengivet forkert, i den kurve du henviser til, ligesom den sammenstykkede kurve består af kurver med forskellig opløsning - hvilket for enhver med en smule teknisk indsigt, er ubrugeligt som reference.

  • 2
  • 4

sjællænderne er så heldige at blive forsynet med CO2-fri strøm fra Ringhals.

Ja og i utallige år forinden kom der masser af billig el uden CO2 fra Barsebäk lige på den anden side af sundet. De frelste og hellige travede den ene protestmarch efter den anden og hyggede sig med demonstrationer selv ved værket i Sverige (Barsebäk).... vildførte blinde får.

Når staklerne udaset og træt kom hjem, så tændte de lyset, lavede mad samt fik velfortjent kold øl alt lavet med billig Barsebäk strøm - 'alt var samfundets skyld'.

Der er ikke noget som en dansk forurettet borger, der som et barn har glemt det på 3 min. og derefter plejer sin vante daglige dobbeltmoral.

Vi bruger gerne billig KK kraft både på Sjælland samt har også trukket KK eller brunkul produceret energi op i Sønderjylland fra Tyskland. Vi sikre os blot at andre står med regningen, ansvar, snavs etc.

  • 1
  • 2

Bortset fra det, ser man, at Marcott-kurven er gengivet forkert, i den kurve du henviser til,

Er der en chance for at du indrømmer din fejl PH, og retter dit blogindlæg, således at kurven fremstår korrekt, eller skal vi fortsætte med dine løgne og bedrag afbilledet uden blusel på ing.dk?


Det er ejendommelig at høre dig, Preben, forlange at andre skal indrømme deres fejl. Det er ikke en evne du selv brillerer med, selvom du begår nok så mange fejl - som denne tråd jo er et godt eksempel på.

Kan man formå dig at PRÆCISERE, hvor PHK har lavet fejl og forvrængelser?

For lige at få på plads hvilken kurve vi taler om:

https://dl.dropboxusercontent.com/u/152717...

Hvis du ellers kan finde ud af at klikke på linket herunder, har jeg zoomet den side PHK linker til ud, så man kan se hele artiklen i et stykke, inklusiv de grafer den indeholder, ned til hvor debattråden starter:

Hvis du også kan få øje på den røde pil på screen shot'et, så peger den på den graf det drejer sig om.

Hvis det ikke var for svært for dig, så ved du nu hvor du skal finde den graf PHK henviser til.

Og når man højreklikker på den, kan man vælge "Kopier billedadresse", og derefter paste linket her:

http://www.realclimate.org/images//shakun_...

Prøv at klikke på linket (med musen, du ved) og fortæl os så præcis og forståeligt hvilke fejl PHK her har begået, og præcis hvor det er Y-aksen på PHK's billede er forvrænget med en faktor 10 i forhold til mit billedlink.

Hvis du, ligesom os andre, slet ikke kan se nogen forskel på PHK's billede og mit billedlink, så kan du passende begynde at indrømme alle de fejl du allerede har begået her i tråden. ;-)

  • 2
  • 0

Når ITER fungerer (i en opskaleret udgave) så gælder E=MC2

Omdan energi til metal og andre nødvendige grundstoffer til enorme Atmosfære-filtre.

Byg enorme filtre der renser havene .. Send affaldet afsted mod en fjern galaxe (ha. så kan de lære det).

Når energi er gratis, så kan alt lade sig gøre

Hvis der ofres de nødvendige midler til at bringe fusionskraft til at virke, så har vi meget energi ja. Men gratis nej.
Et fusionskraftværker er en kompliceret størrelse, som det ikke er billigt at opføre. Solceller falder konstant i pris og deres effektivitet øges. Spørgsmålet er om fusionskraft, når den er klar, vil kunne konkurrere med solenergi på prisen?
Fusionsenergi vil selvfølgelig kunne udfylde en plads i vinter-og natteperioder. Men om det vil være rentabelt at få hovedparten af energien fra fusionskraft er vel langt fra sikkert.

  • 0
  • 0

Det undlader artiklen elegant at beskæftige sig med, og ingen i menigheden vil formaste sig til at nævne det


- i disse dage begynder den arktiske havismængde atter at tiltage; årets mindste isareal blev ~2 mio km2 større end sidste år:

http://ocean.dmi.dk/arctic/plots/icecover/...

Men dét omtales ikke i MSM - og det er jo osse bare vejr, ikk' ? Klima er det skam kun, når isarealet skrumper! :)

Evt. kunne man også ta' et smugkig på den antarktiske havismængde:

http://nsidc.org/data/seaice_index/images/...

  • 1
  • 2

Søren, du kommenterer (også) på den forkerte kurve!

PH har gengivet en fejlagtig kurve rigtigt, om du vil!
Altså gentaget en løgn fra den poppede og useriøse hjemmeside Realclimate.

Hvad PH refererer til, kan man jo ikke vide før han kommer med en brugbar reference.

Du bemærkede åbenbart ikke spørgsmålstegnene i det indlæg du også polemisk henviser til og kommenterer, selvom det er OBE.

Rart at se, at du ikke er sur på mig, og stadig har lyst til at diskutere, selvom jeg har påvist fejl i flere af dine indlæg om klima :o)

Måske skulle du prøve at læse indenad inden du overfalder debatdeltagere med (alenlangt) sludder?

  • 0
  • 2