Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ekspedition plastik plastic bloghoved

Velkommen ombord på Ekspedition Plastik

Der hamres og bankes i øjeblikket på Trinidad. Her arbejder et flittigt hold af frivillige hårdt på at sætte vores ekspeditionsskib SY Christianshavn i stand, så det som det første danske sejlskib kan besøge to af verdens fem plastikøer. Ekspeditionens første destination bliver den nordatlantiske plastikø i området omkring Bermuda. Herefter er målet den største plastikø i Stillehavet.

Illustration: Privatfoto

Ekspeditionsruten. Den gule linje er Nordkaperens rute fra Danmark til Korfu, og den røde er SY Christianshavns rute fra Korfu til Trinidad, Porto Rico, Bermuda, Panama, Los Angeles, Hawaii og Midway.

Bag ekspeditionen står Miljøorganisationen Plastic Change. Løbende vil vi her på ing.dk blogge fra vores rejse og forskning, fortælle historier fra vores ekspedition, deltage i debatten og udleve vores ambition om at sætte fokus på et globalt miljøproblem; plastikforureningen i verdenshavene. Et problem der over blot tre generationer har vokset sig til omfangsmæssigt at udgøre et areal på størrelse med Afrika.

I Plastic Change tror vi på, at det er vigtigt at være til stede lige dér, hvor problemet er tydeligst. Derfor har vi søsat Ekspedition Plastik og vil de næste to år sejle rundt om den halve klode for at få indblik i, hvor stort problemet er og bringe data hjem til videre forskning.

Ekspeditionen startede, da det danske skib Nordkaperen forlod Danmark i foråret 2014. Med ombord havde besætningen et manta trawl, der blev trukket efter skibet hele vejen fra Danmark og til Korfu, Grækenland.

Mantatrawlet, som vi bruger til at opsamle plastik.

Nordkaperens ejer, Troels Kløvedal, har observeret meget plastik på sine mange rejser på verdenshavene og ville derfor meget gerne bidrage til forskningen gennem Plastic Change. Med trawlet indsamler vi den nødvendige data. Denne helt rå information kan fortælle os hvor store mængder af plastik der findes i havoverfladen på den pågældende strækning. Når vi har trawlet sorterer vi efterfølgende den indsamlede data ombord på ekspeditionsskibet. Plastik større end én milimeter kan vi sortere ombord. Mindre partikler bliver analyseret på laboratoriet hjemme i Danmark.

S/Y Christianshavn og Nordkaperen i Middelhavet.

Resultatet af analyserne indgår i den globale vidensdatabase over plastikforureningen i verdenshavene. I samarbejde med blandt andre instituttet 5Gyres i USA, indarbejdes data i modeller over plastikkens udbredelse i verdenshavene, og årligt rapporteres der om forureningstilstanden.

Siden vi i september 2014 overtog manta trawlet fra Nordkaperen, har Plastic Change trawlet tværs over Middelhavet og Atlanterhavet. Nu befinder ekspeditionsskibet SY Christianshavn sig på Trinidad. Bound for Bermuda. Her kan lyden fra rusthammerne høres disse dage.

Plastic Change er ved at forberede forskningsskibet til ekspeditionens næste strækning: Et besøg hos den plastikø der ligger nærmest Europa; den nordlige plastikø ved Bermuda. Nogle vil nok nærmere betegne øen som ”suppe”, altså en stor koncentration af opløst plastik der samles ved hjælp af havenes strømninger og de permanente vinde i området. Det vil vi se nærmere på og forske i. Vi er så heldige, at en række danske universiteter er partnere med Plastic Change. Sammen med RUC, Aarhus Universitet og DTU Aqua, vil en række hypoteser blive undersøgt nærmere på ekspeditionen. Udover danske universiteter har vi også fundet stærke partnerskaber hos blandt andre Ifremer, et fransk marinbiologisk institut og hos omtalte Los Angeles baserede institut, 5Gyres. Instituttet er helt i front med hensyn til at dokumentere hvor omfattende plastik forureningen af havene er.

Deres seneste artikel dokumenterer på baggrund af seks års forskning, at den samlede belastning nu er 270.000 tons.

Der udledes mere end ti millioner tons plastik i verdenshavene årligt. Men plastikøerne vokser ikke tilsvarende i størrelse. Med ekspeditionen ud i den nordatlantiske plastikø ønsker Plastic Change at deltage i at kortlægge omfanget af den megen plastik og komme nærmere et svar på, hvad der sker med den plastik, der bliver udledt i havene.

Det er især vigtigt, at vi får set nærmere på antallet af mikroskopiske partikler. Vi ved ikke nok om plastikpartiklerne under den grænse, som manta trawlets net udstikker. Det drejer sig om partikler mindre end 0,35 millimeter. Undersøgelser har vist at tallet af mikroskopiske partikler i visse områder i øjeblikket stiger eksplosivt. Gælder dette også langt ude på havet? Og risikerer disse små plastikpartikler at blive optaget i levende organismer?

I Plastic Change forsøger vi at finde svarene ved hjælp af den lille Lysprikfisk, der udgør over 50% af biomassen i havene. Om natten vandrer den lille fisk fra dybet op imod havoverfladen, hvor den finder føde. Her risikerer den at møde plastikstykker, der har samme størrelse som den føde, den ellers ville spise. Med andre ord er det et uheldigt match. Dette kan være en del af forklaringen på hvor plastikken forsvinder hen og hvorfor plastikøerne ikke vokser. Lysprikfisken kan også give os en forståelse af om og hvordan plastik finder vej i fødekæden. Derfor har Plastic Change udviklet et mindre ringtrawl med en diameter på én meter og skal forsøge, om det er muligt at fange lysprikfisk med trawl på sejlskib. Måske skal vi bruge kastenet i forsøget på at se hvorledes arten bedst fanges fra et sejlskib?

Prøve fra Manta-trawlet med småfisk og små stykker plastik.

Hypoteserne der skal testes på ekspeditionen er mange, og vi glæder os til at dele dem med jer undervejs. Velkommen ombord i denne blog og på Ekspedition Plastik. Vi glæder os i Plastic Change til dialogen og de gode input fra alle jer Ing.dk læsere.

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Respekt!
Tænk at så vigtig forskning udføres fra en lille sejlbåd.
Det kan da vist ikke være helt ufarligt på de store have?

Hvad sker der med plastik op gennem fødekæden, bliver den nedbrudt til sundhedsskadelige stoffer?

Hvilke lande er de værste plastikforureningssyndere?

  • 6
  • 0

Hvorfor er disse plastik øer ikke en resource, som man kan indsamle og genbruge..?

Er det for vanskelig at skille det fra vandet, og organisk materiale, eller er plastiken bare ikke penge værd ?

  • 1
  • 0

Hej Lars. Tak for din støtte og gode kommentarer.
Det gode skib SY Christianshavn er et stærkt skib og har allerede sejlet én gang rundt om jorden. Folkene bag skibet er erfarne skibsejere og sejlere. Skibet har aldrig været i bedre stand, så vi er ikke bange for de store have, men har respekt!
Det hører med til den historie, at skibet er bygget af en meget stærk legering stål, der oprindeligt var tiltænkt tyske ubåde der skulle bygges i Antwerpen i Belgien. Stålet er ekstremt holdbart i det salte klima og kan tåle stød og slag uden problemer. Dette har givet os en særlig tryghed ombord de seneste mere end tyve år.

De værste forureningssyndere er Kina, Indonesien og Filippinerne. Kig engang på denne film på Huffingtons Posts side om verdens udledere af plastik. Alt tyder på, at belastningen med forurening fra plastik også har en social slagside. Kig her;http://www.huffingtonpost.com/2015/02/13/w...

  • 2
  • 0

Henrik - din artikel skaber virkelig stof til eftertanke. I fortjener stor anerkendelse for at skabe fokus på noget folk yderst sjældent vil kunne se eller opleve, fordi det er så langt væk fra vores kyster og badestrande. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis disse kæmpe områder af bundløs "plastik sump" skvulpende rundt udenfor vores strande eller tæt på vores byer, vil det være nemt at få i talesat og få sat fokus på. Men når det ligger langt ude på havet, er det en anden sag.
I ønskes al mulig held og succes med projektet!

  • 0
  • 0