Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Varme Nye Huse

Forleden publicerede ESA's Senteniel team dette "Slagelse før og nu" billede:

Illustration: ESA

Hvilket mindede mig om at da vi skulle til at bygge hus, kiggede jeg længe og intenst på mulighederne for at lave et nul-energi-hus, eller måske mere interessant: Et nul-CO2-hus.

Det kan godt lade sig gøre, det er faktisk ikke engang så dyrt som man kunne frygte, men det ville være dumt.

Men lad os tage sagaen fra en ende af.

Da vi i 2001 købte huset på den anden side vejen var Herluf Trollesvej naturgasområde og da fyret skulle skiftes spurgte jeg for en sikkerheds skyld om der var ved at komme fjernvarme. Det var der ikke. "Engang, men ikke nu."

Så købte en boligspekulant de to ubebyggede grunde, slog stort ud med armene og vi fik helt uden varsel fjernvarme i vejen[1]. Det benyttede jeg mig af med stort udbytte, både i komfort og varmeregning: Fjernvarme passer perfekt til gamle huse.

Så gik boligspekulanten fallit, vi købte jorden, planlagde et nyt hus og ringede til fjernvarmen.

Begejstringen var overskuelig: En meget lang stikledning betød at der skulle laves et "termisk omløb", hvilket er fjernvarmefolks måde at sige at vandet skal fosser igennem udenfor varmemåleren hele tiden, for at holde fremløbstemperaturen oppe.

Selvom vi nu officielt var fjernvarmezone, blev vi nærmest tigget om at søge dispensation til en varmepumpe, da vi gjorde det tog sagsbehandlingen kun 3 dage og vores jordvarme[2] har brugt 4500 kWh siden slutningen af september sidste år.

Det tal kan man regne meget på.

F.eks kan man gange med de ca. 200 gCO2/kWh som dansk elektricitet forurener med og finde at vores varme har kostet ca. 1 tons CO2 forurening, hvilket igen svarer til at køre ca. 10000 km i den bil vi ikke har.

Hvis jeg plotter varmepumpens energiforbrug per døgn, imod udetemperaturen klokken 6 om morgenen, ser det således ud:

Illustration: Poul-Henning Kamp

Tomgangsforbruget, dvs. pumper, styringer og varmt vand er 2 kWh/dag.

Den grønne linie viser at der skal tilføres 54W el til varmepumpen, for hver grad huset skal opvarmes.

Når man er vokset op med kombifyr i et 100 år gammelt hus er det objektivt imponerende.

Energirammen udregnes ved -12°C udetemperatur og kommer afhængig af politiske tommelfingre på vægten frem til et varmetab på 3.7W/m² (beregnet), 5.0 W/m² (BR2010), 4.0 W/m² (BR2015) eller 3.7W/m² (BR2020), regner med energirammens forudsætninger på den grønne linies formel, får jeg 7.2 W/m².

Energirammen udregner at varmepumpen skal tilføres 2912 kWh på årsbasis, (plus 60 kWh til varmtvand?), hvor fakta siger 4500 kWh.

Taget i betragtning at energirammen er for et ubeboet hus og bruger et referenceklima er det egentlig meget godt klaret at ramme et beboet hus i et bestemt år indenfor en faktor 2.

I min optik er opvarmning af nye huse et allerede løst problem[3].

Så vender vi fortegnet til afkøling her i hedebølgen.

Et af de helt store problemer i nye huse er energiruderne, som slipper lys igennem, men reflekterer infrarød stråling.

De betyder at hvis en solstråle rammer et hvidt gardin ryger en stor del af energien ud af vinduet igen og ellers bliver det hele inde i huset.

Man skal med andre ord vænne sig til at trække gardinerne for i en hedebølge og det virker, siger mine målinger.

Ventilationen trækker også i den rigtige retning: Om dagen kører luften igennem varmeveksleren og indsugningssluften bliver kølet ned af udblæsningsluften. (Om vinteren er det omvendt: udblæsningen opvarmer indsugningen.) Dermed opvarmes huset meget mindre af ventilationen end det ellers ville blive.

Jeg var meget omhyggelig med at købe et ventilationsanlæg med automatisk "bypass" - det vil sige at luften kan ledes udenom varmeveksleren når det giver mening.

Det giver rigtig meget mening for tiden: Om natten når udeluften er koldere end indeluften og indetemperaturen højere end ønsket, åbner bypass-spjældet og den kolde udeluft blæses direkte ind i huset.

Her er lidt målinger:

Illustration: Poul-Henning Kamp

Bemærk at rumtemperaturen er et par grader under udsugningen, der jo foregår helt oppe under loftet.

Og ja, vi er stadig ved at køle huset ned efter at være taget i sommerhus uden at trække gardinerne for.

Jeg har lavet et lille program som hvis huset er for varmt, skruer ned for ventilationen hvis den trækker varme ind og skruer op når den trækker varme ud[4].

Vores hus har tunge indervægge af let(h)beton og det dæmper temperatursvingningerne - både varmt og køligt anbefalet herfra.

Men hvis det kommer til tropenætter gør ventilationen ikke meget gavn, så skal der rigtig air-condition til, hvilket er meget nemmere med luft/luft varmepumper end noget andet.

Til egentlig air-condition egner ventilationen som vi idag dimensionerer den ikke, det er for lidt luft til at det batter noget.

Hvis jeg skal pege på én ting det næste bygningsreglement bør ændre, så skal ventilationen dimensioneres så den minimum kan fjerne den strålingsenergi der kommer ind af vinduerne og husets "tomgangsforbrug", eller endnu bedre, hvis man stoler nok på modelleringen: Kunne holde huset under 26°C i brug.

Omvendt skal det næste bygningsreglement ikke stramme isoleringskravet yderligere, tværtimod, det er slet ikke sikkert at BR2020 kravene, som vi byggede efter, er den bedste måde at bruge bygherres penge på, sammenlignet med f.eks obligatoriske solceller (Jvf. elnettet lige nu)

Alt i alt synes jeg vores ny hus har bestået varmetesten.

phk

[1] Slagelses fjernvarme blev vist nok noget mere proaktive dengang sygehuset fik naturgas fordi de sov i timen.

[2] Mens brønden oppe ved vejen har to store, de største på hele vejen, fjernvarmerør der ender blindt.

[3] Men der kan sagtens leges videre med kreative løsninger: Man kunne f.eks koble os på fjernvarmens returledning (efter 1-strengsprincippet) og installere den præcis samme varmepumpe som til jordvarmen i huset. Kravet til isolering af den lange fjernvarmestikledning ville være dramatisk lavere, fjernvarmeværket ville få bedre afkøling og vi slap for slangen ude i græsplænen.

[4] Det burde være indlysende at bygge ind i ventilationens egen styring. Hvis det er der kan jeg ikke finde det.

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

....DNU kunne levere lige så fine grafer. Pyt. Hvad bruger du til måling og er det i alle rum eller udvalgte? Eller er det udelukkende fra ventilationen?

  • 0
  • 0

Pudsigt med den omtrent femkantede grund midt i billedet, som er brun i '17 og grøn i år.

  • 5
  • 0

nergirammen udregnes ved -12°C udetemperatur og kommer afhængig af politiske tommelfingre på vægten frem til et varmetab på 3.7W/m² (beregnet), 5.0 W/m² (BR2010), 4.0 W/m² (BR2015) eller 3.7W/m² (BR2020), regner med energirammens forudsætninger på den grønne linies formel, får jeg 7.2 W/m².

Energirammen udregner at varmepumpen skal tilføres 2912 kWh på årsbasis, (plus 60 kWh til varmtvand?), hvor fakta siger 4500 kWh.

Det faktiske varmeforbrug passer meget godt med de erfaringer der gjort fra mange tusinde huse opvarmet med fjernvarme.
Det har været debatteret i flere tråde her på sitet. Men hvorfor er der den store forskel på teori og praksis ?
Ellers helt enig i, at det ikke er relevant at stramme isoleringskravet i bygningsreglementet yderligere j.f. andre alternativer.

Ellers J.f. Noterne
Ad 1. Dårlig kundefokus findes alle steder. Husk at når man vil sælge noget, så er det kunderne vi er her for.
Ad 2. Lyder som dårlige dimensioneringsforudsætninger. Min konklusion har i mange år været - er du i tvivl, så vælg den mindste dimension !
Ad 3. Varme fra/til returledning kendes fra flere steder f.eks. Odense og Vejen. https://www.vejen-varme.dk/økonomi/priser/
Ad 4. Kan det passe at det ikke allerede findes ?

  • 0
  • 0

Det faktiske varmeforbrug passer meget godt med de erfaringer der gjort fra mange tusinde huse opvarmet med fjernvarme.
Det har været debatteret i flere tråde her på sitet. Men hvorfor er der den store forskel på teori og praksis ?

Gåden om det markant større forbrug end beregnet, må og skal kunne løses.

Hvad er der af mulige årsager til overforbruget, og hvordan kan årsagen lokaliseres.

PHK har instaleret overvågning af vinduer og døre, skulle ikke undre om der ikke foreligger datalogning, som kan afsløre uhensigtsmæssigt brug.

PHK har instaleret overvågning af ventilationsanlæg, hvordan med virkningsgrad, hvad med de obligatoriske 10 - 20 liter vand / døgn , kommer kondensations / faseskiftvarmen huset til gode.

Tilbage er døre, vinduer og isolering, er det her årsagen skal findes, snyder producenterne på vægten.

Kom ind i kampen, det kan ikke passe, at forskel på teori i forhold til praksis, skal gå over i historien, som et uløseligt mysterium.

  • 0
  • 3

Kan du ikke bruge jordvarmekredsen til køling af indblæsningsluften? Hvad er temperaturen i jordvarmekredsen her efter den varme sommer?

  • 0
  • 0

Er der nogen der har erfaringer med at køle et hus via gulvvarmerør og en luft / vand varmepumpe?

Vores hus er alt for varmt i denne tid og jeg overvejer om det kunne give mening med en luft / vand varmepumpe der kunne
1) Køle gulvene i udvalgte rum
2) Lav varmt brugsvand (istedet for naturgas fyret)
3) Evt erstatte naturgasfyret helt også om vinteren

  • 0
  • 0

Omkring 20 grader nu.

Det ville kræve at man koblede varmepumpen på og stegte/kogte græsplænen som resultat.

Lille sten kan vælte et stort læs, ,,men, men ,,.

Mon varmen fra jordslangerne kan udvikle sig til en miljøkatastrofe.

Solindfaldet pr m2 er i størrelsesorden 1 kW /m2 en god dag.

Jordslanger placeres i passende dybde og stor udbredelse, og skal kun afsætte nogle kW kondenseringsvarme.

Et par grader varmere jordbund, tæller positivt når vinterkulden sætter ind :-)

  • 3
  • 0

Et par grader varmere jordbund, tæller positivt når vinterkulden sætter ind :-)

Hvis det var en lodret (boret) jordvarmeinstallation ville det ikke alene kunne lade sig gøre, det ville også forlænge levetiden af boringen.

Men med et vandret anlæg tror jeg ikke det er en god ide, i hvertfald hvis man vil dyrke noget ovenpå.

Taget i betragtning for få grader der er til forskel fra luften under alle omstændigheder, tvivler jeg også på at det giver nogen form for økonomisk mening.

  • 1
  • 0

Hvorfor skal varmepumpen køre? Du kan blot anbringe en vand/luft køler, som indsugningsluften trækkes igennem, og så cirkulere jordvarmekredsen derigennem. Eneste energiforbrug er strøm til cirkulationspumpen.

Jeg er enig med Magnus i, at opvarmningen af jorden er betydningsløs i forhold til solindfald.

20° lyder meget højt. Hvor dybt ligger dine slanger?

  • 2
  • 1

Kold luft kan indeholde langt mindre vand end varm luft kan. Derfor får du en gratis fordel ved at udlufte om natten.

I øvrigt har jeg denne sommer målt jordtemperaturer i min høplæne på over 40 grader. Jeg forventer den overlever, også som græs. Et par grader ekstra bekymrer ikke mig

  • 2
  • 1

Hvorfor skal varmepumpen køre?

For at få varmen flyttet.

Du køler ikke ret meget med 5-10 graders temperaturforskel og du skal huske at jordvarmeslanger er plastic, så der er nogle graders forskel mellem brinen og "rigtig" jordtemperatur hvis du belaster systemet.

20° lyder meget højt. Hvor dybt ligger dine slanger?

Har lige kigget ordentligt efter: Til brusebadet i morges kom brinen ind med 18.6°C.

Mine slanger ligger en meter nede, men jorden er knastør i den dybde.

  • 2
  • 0

Alle i syden ved at udendørs solafskærmning er det første store skridt i at holde temperaturen nede om sommeren. Det bør være en del af et bygningsrelement der har så stor isoleringsgrad. Gardiner hjælper til en vis grad, men slet ikke som udendørs solafskærmning.

  • 13
  • 0

Tak for svar.

Ifølge dette link er det en mulighed:
http://superlavenergihuse.info/17-koeling/

Angående kondens
"
Man skal sikre sig imod kondens på gulvet (der må ikke være zoner på gulvet som når en så lav temperatur, at der er fare for kondens).
"

Der skal vel en vis temperaturforskel til inden der opstår kondens?

Er med på at gulv-køling ikke er termodynamisk optimalt, men alternativet med at installere køle-rør i lofterne er ikke så tiltalende.

  • 0
  • 1

Et par grader varmere jordbund, tæller positivt når vinterkulden sætter ind :-)

Hvis det var en lodret (boret) jordvarmeinstallation ville det ikke alene kunne lade sig gøre, det ville også forlænge levetiden af boringen.

BIG arkitekter har tegnet denne skole heroppe, der er ved at være færdig nu.
https://dimma.fo/myndir-leggja-seinastu-ho...

Det er en kæmpe udfordring, at afkøle bygningen i sommerhalvåret, da al facade er af glas.

Problemet løses ved at føre energien ned i geo-boringer, som er boret lodret 300m ned i basalt undergrunden.

Tanken er så at den tilførte varme sommerhalvåret skal komme varmepumpen til gode, da vinterkulden sætter ind.

Det bliver spændende at følge, om varmepumperne kan opvarme bygning når kulden sætter ind.

Skolen har et gulvareal på 19500m2, med alle facader af glas bliver det nok noget af en udfordring.

Hvordan er det prismessigt, kan det svare sig i Danmark at bore, i stedet for at grave jordslynger ?

  • 1
  • 0

Det er muligvis en ringe idé, men alligevel interessant at vide hvorfor.

Er det korrekt forstået, at det er dugpunktet der skal udregnes?
https://en.wikipedia.org/wiki/Dew_point

Hvis jeg nu fx har 29 grader og 47 %RH giver det et DP på 17.
http://www.dpcalc.org/

Hvis man derfor køler med 26 grader "koldt" vand burde der vel ikke opstå kondens?

Der gives følgende råd på superlavenergihuse.info
"
For at undgå for store lodrette temperaturgradienter, begræns forskel i gulvtemperatur og rumtemperatur til max ca. 3 grader (gulv må ikke blive for koldt).

Maksimal specifik køleeffekt ligger på ca. 20 W/m2 gulvflade. Større specifikke effekter kan opnås men på bekostning af risiko for ringere komfort (kolde gulve).
"

  • 0
  • 1

Hvis der er 12 grader mellem temperaturen og DP kan man måske også tillade sig at bruge en difference på mere end 3 grader, det kunne fx være 6 grader.

Kun være interessant med en lille overslagsberegning på hvor meget man kan køle pr graders temperaturforskel pr m2 på et normalt parket gulv.

  • 0
  • 1

Opgaven er ikke at køle et overophedet hus. Det er at holde temperaturen i et rum der i forvejen har en behagelig temperatur. Du skal have en affugter, eventuelt i ventilationen. Der vil ikke dannes kondens og det der måtte være vil fordampe, da luften i stuen vil være 22 grader med passende luftfugtighed.

  • 1
  • 0

Kun være interessant med en lille overslagsberegning på hvor meget man kan køle pr graders temperaturforskel pr m2 på et normalt parket gulv.

Det er meget begrænset.

Peter Weitzmann har skrevet Gulvvarmeanlæg-en introduktion

http://www.google.com/search?client=safari...æg+-+en+introduktion+peter+weitzmann&ie=UTF-8&oe=UTF-8

Bo Nielsen: I afsnit 4.4.5 kan du se hvor stor effekt kan afsættes som varme, ved varierende gulvtemperatur i forhold til rumtemperatur.

Som Poul-Henning rigtigt påviser, bliver afkøling med parketgulv begrænset.

Køleflader oppe under loft, er en bedre løsning.

  • 2
  • 0

Jeg sidder og koger i mit 110 årige hus, der er efterisoleret på indervæggene. Og mit badeværelsesgulv, som ikke er opvarmet, så kattene ligger der. Der er dejligt køligt mod NØ. :-)

Men jeg kan mærke at mit rødstenshus er varmet godt op! I går havde vi på trods af gennemtræk 30 grader Celcius inde, i det hus, der i snevintrene krøb op på 19 grader C inde- og 11 grader C på stuegulvet.

I øvrigt PHK, så ser jeg frem til dine målinger af solcelle elektricitet. Selvom året er unormalt. Men rart, du fortæller om dine erfaringer med det nye hus, det har jeg set frem til.

Mvh
Tine- nu brød solen (igen) frem på Nordfyn, det har været overskyet siden i morges.

  • 2
  • 1

"De betyder at hvis en solstråle rammer et hvidt gardin ryger en stor del af energien ud af vinduet igen og ellers bliver det hele inde i huset.

Man skal med andre ord vænne sig til at trække gardinerne for i en hedebølge og det virker, siger mine målinger."

Jeg formastede mig til at eksperimentere med et trampolin net frit hængende i kroge yderst på tagets udhæng dvs ca 50cm fra vinduerne.

Jeg har også gardiner i huset der kan trækkes for.

Et sort, nogenlunde gennemsigtigt trampolin net udvendigt, er mere effektivt end indvendige hvide gardiner.

Dertil kommer at man kan sidde inde og kigge ud i haven, mentalt meget stor forskel på de to typer af solafskærmning.

Kender folk med markiser disse er også gode, men formiddags- og aftensol kan komme under markisen.
Når nettet hænger ned på den måde og med 50cm på hverside af vindues partier er dette fænomen ikke eksisterende.

Dertil kommer at befinder man sig idendøre skjuler markiser ofte den blå himmel og det ender med at det kun er hækken til naboen der kan ses indefra.

Planen for næste års solafskærmning er at få trapolinnet løsningen til at blive pæn så den man monteres på alle solramte vinduer. Ø-S-V
Ikke mindst skal der laves en nem montering/afmonterings løsning.

  • 2
  • 0

Jeg overvejer nyt varmesystem i mit hus fra 1980. Jeg har et gammelt solfang der er 25 år , solseller som kører på gammel ordning. en ny varmepumpe til stueplan luft/luft.
Så kører jeg med et brændefyr med lagertank til de kolde måneder, som jeg påtænker at skulle nedlægge.

Er der nogen herinde der kender til dette :
https://www.hcenergy.dk/wp-content/uploads...

Jeg stødte på det da jeg kigger efter luft /vand anlæg til at klare varmt vand til brugsvand og opvarmning som erstatning til brændefyret.

Husets samlede m3 er 300 fordelt på 3 plan

  • 0
  • 0

Er der nogen herinde der kender til dette :
https://www.hcenergy.dk/wp-content/uploads...


Som jeg ser det er det en helt almindelig luft/vand varmepumpe hvor udedelen bare er en stor køleplade i stedet for de normale units.

Den vil fungere som varmepumper med 'ispinde', så kan man overveje det hensigtsmæssige i at have en gigantisk isterning på taget.

Fordelen ved denne type løsninger (nok kun ispinden) er at der ikke er nogen støjende blæser ude i haven.
Jeg synes 'ispindene' er ret flotte at se på, derfra er det vist så som så med fordele.

  • 0
  • 0

Hvorfor kan man ikke købe et ventilations anlæg til alm. huse som er fornuftigt opbygget?
Jeg har selv et Nilan comfort 300 anlæg i et hus fra 2007. Dette anlæg har også "frikøl" som fungerer ved at åbne et bypass spjæld. Desværre strømmer det meste af indsugningsluften til huset stadig gennem krydsvarmeveksleren selvom by pass spjældet er åbent, så den friske udeluft bliver stadig opvarmet meget at den varme afkast luft fra huset. Et skod design...

Anlægget burde have et spærre spjæld der bloker krydsvarmeveksleren under frikøl, samt større areal på frikøl kanalen. (hvor svært kan det være?)

Jeg er nu i gang med at undersøge mulighederne med evapoativ fordamning af vand i anlægget.
Hvis man gennemfugter afkast filteret med vand kan jeg se op til 10°C temperatur drop på udsugnings luften og 6°C drop på indblæsnings luften.

Løsningen koster lidt vand, et befugtnings system og lidt ekstra strøm.
Fordelen er billig køling uden fugtigheden stiger i huset, samt lave drift omkostninger.

Men men... jeg bliver lidt knotten når man ikke kan købe et færdigt anlæg til et alm. hus med denne teknologi til køling, hvorfor skal man lave det selv? De findes til større bygninger osv.

Nogen bud på hvorfor en el/elektronik mand skal bruge sin tid på dette når ventilations branchen burde komme ind i kampen? Vi skal have billig og klima venlig køling skal vi!

Se f.eks. her:

https://www.menerga.com/products-solutions...

https://www.condair.dk/evaporativ-koeling/...

  • 2
  • 0

"Energirammen udregnes ved -12°C udetemperatur og kommer afhængig af politiske tommelfingre på vægten frem til et varmetab på 3.7W/m² (beregnet), 5.0 W/m² (BR2010), 4.0 W/m² (BR2015) eller 3.7W/m² (BR2020), regner med energirammens forudsætninger på den grønne linies formel, får jeg 7.2 W/m²."

Vil blot lige gøre opmærksom på at det varmetab i energirammen, der henvises til i BR (fx 4.0 W/m² i BR2015) er pr. m2 klimaskærm (ikke husarealet) og desuden ikke inkluderer varmetabet gennem døre og vinduer.

  • 4
  • 0

"Grunden til at evaporativ køling næsten aldrig anvendes i primærkredsløb er risikoen for bakterievækst, ikke mindst legionella"

Ja jeg kender godt til risikoen for legionella, men det burde vel kunne løses med en kort opvarmnings periode af befugtning filteret over 55°C en gang imellem + måske en ion stick i vandet. På mit job bruger vi en luft befugter med en sådan stick i til at holde bakterier i vandet i nede.

http://kgk.dk/produkter/befugter-tilbehoer...

Ventilations branchen har løst disse problemer i større systemer på f.eks. datacentere, landbrug osv.

Derfor bør det også kunne løses på et bolig ventilations system. Dit og mit ventilations anlæg har vel begge modstrømsveksler, så der skal ikke så meget ekstra hardware til førend vi kan høste billig køl uden at vi bruger en masse ekstra el på opgaven.

Jeg håber og tror på at fremtidens kølemiddel hedder R718, for vores klode og miljøs skyld,

  • 0
  • 0

Hej Michael,

Det er korrekt forstået. Udsugnings luften befugtes og køles før den når veksleren. Men Nilan ventilations systemet kan ikke regnes for 100% tæt imellem de to luftstrømme ind og ud af ventilations enheden.

  • 1
  • 0

Vi er også igang med at bygge, og skal have luft/vand varmepumpe. I den forbindelse nævnt at vi kan eftermontere en eller flere fancoil(s).

Ideen skulle være at luft/vand varmepumpen kan "vendes" så den genererer koldt vand i stedet for varmt, og at en fancoil kan benytte dette til at spytte 7 grader kold luft ud i rummet hvor den er monteret.

Det skal eftermonteres da det skulle ødelægge energimærket.. Nogen her der er inde i reglerne og har erfaring med fan coils?

  • 0
  • 0

Gåden om det markant større forbrug end beregnet, må og skal kunne løses.

Den primære forskel er at energirammeberegningen er for et tomt hus, uden mennesker og deres aktiviteter.

Mysteriet om forskel i beregnet i forhold målt forbrug, bliver ikke mindre, når man prøver at sætte tal på.

Vi kan vel alle blive enige om, at aktiviteter indenfor klimaskærmen, tilfører energi til huset, kropsvarme fra personer og kæledyr, samtlige husholdsmaskiner, tv, computere, lys o.a.

Varmt brugsvand er påvist i link fra Flemming Ulbjerg, ligger i størrelsesorden 180 kWh / mdr.

Afkastluft fra emhætte og tørretumbler, er et forbrug som er ret individuelt, ( svært at sætte tal på ).

Tilbage står vinduer og døre:

Et lille uvidenskabeligt regnestykke.

Yderdør åbnes 80 gange i døgnet, luftmængde 5m3 mistes hver gang døren åbnes, delta t 20 C
tidsramme 240 døgn.

Mit regnestykke giver i omegn 640 kWh !

( Sansynligvis alt for højt, det bliver mysteriet ikke mindre af ).

Hvor forsvinder energien hen ?

,,Energirammen udregner at varmepumpen skal tilføres 2912 kWh på årsbasis, (plus 60 kWh til varmtvand?), hvor fakta siger 4500 kWh.,,

  • 0
  • 1

Hvor forsvinder energien hen ?


Tag et nybygget hus, sæt inde temperatur til 20c.
Forsegl huset i 3 år med målinger hver måned aflæst udefra.
Så ved vi om det skyldes:
Bruger adfærd
Byggesjusk
At det måske er vores regnemetoder ifm Energirammen der er helt hen i vejret?

Eller nemmere så bare acceptere
at folk ikke holder 20c
at folk har gulvarme tændt i sommerhalvåret
at folk åbner vinduerne for at lufte ud, også om vinteren også trods genvex
at folk tager lange varme bade med alt andet en vandspare brusehoveder
..
.

  • 3
  • 1

Tag et nybygget hus, sæt inde temperatur til 20c.
Forsegl huset i 3 år med målinger hver måned aflæst udefra.
Så ved vi om det skyldes:
Bruger adfærd
Byggesjusk
At det måske er vores regnemetoder ifm Energirammen der er helt hen i vejret?

Michael: Enig, strengere energirammer koster borgerne / samfundet 100 tals millioner kr, uden at der er gjort reference huse, som kan afdække forbrug er forkasteligt.

Eller nemmere så bare acceptere
at folk ikke holder 20c
at folk har gulvarme tændt i sommerhalvåret
at folk åbner vinduerne for at lufte ud, også om vinteren også trods genvex
at folk tager lange varme bade med alt andet en vandspare brusehoveder
..

At acceptere / laden stå til er ikke vejen frem om vi skal nå klima mål.

20 C er for lavt sat, 22-23 C er vel normen i dag, det øger en del om forbruget.

Gulvarme i sommerhalvåret, folk er ved at gå til i varme, der må etableres en eller anden form for intelligent styring .

Lufte ud, sommer, vinter, genvex / ventilation skal under luppen, er anlæg dimensioneret store nok, skal de kunne køle i sommervarmen.

Uhæmmet forbrug af brusevand, vandsparekampagner har absolut berettigelse og skal op at køre.

Ovennævnte årsager er i min optik, ,, gætterier,, når der ikke foreligger valide data.

Mysteriet må løses, det kan ikke gå stærkt nok, så borgere / samfund ved hvor pengene bedst bliver investeret.

  • 1
  • 3

Hvor forsvinder energien hen ?

Det første vi kan slå fast er at energirammen skal tale om huset og ikke beboerne: Ingen ønsker en situation hvor energirammen skal omregnes hver gang der kommer en person mere eller mindre i husstanden, eller hvis man tager på længere eller kortere ferie en sommer.

Der er naturligvis gode grunde til rent teoretisk at arbejde på at modellerne bliver bedre og mere præcise, men om det nytter noget i praksis er et godt spørgsmål.

Nogle af de største usikkerheder ligger uden for bygningen: Hvorledes er skygge og læforholdene og selv hvis man ville, har jeg svært ved at se at man kan modellere dem, uden at lave mindst et års dataopsamling on-site først.

Og hvis vi gør det, hvor meget kan vi realistisk forvente at energirammen bliver mere præcis ?

Tallene ovenfor repræsenterer vores første år i et nyt hus, et år hvor gulvvarmen først skulle justeres på plads og som måske, måske ikke har ret meget at gøre med det "reference-år" der nødvendigvis må anvendes i energirammeberegningen.

Det man måske kunne ønske sig, var at den XML datamodel der kommer også er en del af energirammen, kunne uploades til en hjemmeside, som med aktuelle meteologiske data regnede igennem hvad energiforbruget for det aktuelle vejr burde være.

  • 5
  • 0

Min kone gav mig lov til at bore 2 huller i gulvet, under spisebordet i køkkenet, så jeg kunne føre nogle armerede plastslanger ned til krybekælderen.
I værkstedet havde jeg 2 luft/vand varmepumper fra Vestfrost, hvor jeg stillede en af dem oven på hullerne, således at jeg kunne tilslutte den til slangerne.
Slangerne førte jeg ud gennem en rist i fundamentet til en kalorifere udenfor, hvor den fik 55 grader varmt vand fra varmepumpen.
Det fungerede fint. I løbet af 2 timer kunne anlægget sænke temperaturen fra 30 til 24 grader, i hele stueetagen.
Ved at stille døren fra køkkenet til stuen halvt åben, blæste det ind i stuen.
Desværre var blæserstøjen så kraftig at min kone foretrak at sove ovenpå med åbne vinduer.
Jeg sov godt i et køligt soveværelset, men næste morgen var sikringen gået.
Det viste sig at kompressoren var stået af, den kunne simpelhen ikke klare varmen--ØV.

  • 1
  • 0

Det man måske kunne ønske sig, var at den XML datamodel der kommer også er en del af energirammen, kunne uploades til en hjemmeside, som med aktuelle meteologiske data regnede igennem hvad energiforbruget for det aktuelle vejr burde være.

Jeg kan ikke registrere i mit hus, at vind har nævneværdig indflydelse på forbruget, forbruget som jeg ser det er bestemt af udetemperaturen + solindfald.

Mit hus er en meget tung beton konstruktion, så solindfald har jeg det fint med.

Med bedre og bedre lokale vejr prognoser, er det oplagt at man styrer forbrug fremadrettet.

Computer opkoblet på net, der overvåger forbrug, adfærd, optimerer og styrer ud fra lokale vejrprognoser vil helt sikker komme ind på banen.

Poul-Henning: Har du prøvet at holde forbrug op imod vind / udetemperatur ?

  • 0
  • 0

Som tommelfingerregel skal du bruge mindst 5 og helst 10 graders temperaturforskel før det batter noget.

Mindre kan gøre det, da overfladearealet som du selv nævner er så stort, - specielt hvis huset er nogenlunde velisoleret, og vinduesarealet ikke er designet som et drivhus.
Gulvkøl benyttes en del i Holland, hvor kanalerne udgør en god kilde til varmepumperne.

-

”Jeg har lavet et lille program som hvis huset er for varmt, skruer ned for ventilationen hvis den trækker varme ind og skruer op når den trækker varme ud.”

Et ventilationsfabrikat (som ikke er nævnt i tråden) køle-genvinder ved at lukke bypass, når udetemperaturen er højere end indetemperaturen (og der ønskes køling).

  • 0
  • 0

Mit hus har syd- og nordvendte gavle. Soveværelset er stik syd og i overetagen. Jeg har godtnok et mørklægningsgardin et det enlige vindue. Mod nord er mit vaskerum med et vindue- og det er også varmt.

Så gennemtræk er- når de fleste vinduer og døre står åbne...

Jeg har kort sagt vinduer mod øst-nordøst og syd-sydvest
Og selv efter Johanne er der 24 grader... Klokken 10.00

Mvh
Tine- og fluer for seven da!

  • 2
  • 1

Det er da ikke rigtigt. Huset regnes med mennesker i og med internt varmetilskud og brug af varmt vand.

Jeg har også regnet flere huse hvor varmeforbruget i virkeligheden kommer til at ligge ret tæt op ad det beregnede, hvis man kan nøjes med 20 grader, sørger for at varmeanlægget lukker ned om sommeren og at teknikken i øvrigt fungere optimalt.

  • 2
  • 1

Jeg har også regnet flere huse hvor varmeforbruget i virkeligheden kommer til at ligge ret tæt op ad det beregnede, hvis man kan nøjes med 20 grader, sørger for at varmeanlægget lukker ned om sommeren og at teknikken i øvrigt fungere optimalt

De er så desværre undtagelsen der bekræfter reglen. Nye huse bruger generelt væsentlig mere varme end bygningsreglementets teoretiske værdier.

  • 1
  • 0

Det er da ikke rigtigt. Huset regnes med mennesker i

Kun på den mest skematiske måde. De åbner f.eks aldrig yderdørene eller vinduerne.

Inuitter´s iglo har dør / indgangsparti der sikrer at varmen fra beboere og tranlampen ikke mistes.
https://da.wikipedia.org/wiki/Iglo

Nutildags er det moderne at entre, gang, køkken og stue er i et rum, uden adskillelse.

Måske man skulle overveje, at kikke på gamle dyder ( lille aflukket entre / luftsluse ) for at reducere varmetab når man går om døre.

  • 4
  • 1

Og hvad koster det at yderdøren går 5-10 gange ekstra pr. dag i varmesæsonen?

Karsten.

Jakob Storm har udtalt at i fjernvarmeregi kan man påvise at forbrug i BR 15 i forhold til BR 10 huse kun er faldet minimalt ( 2 kWh /m2 / år om jeg husker rigtigt i snit).

Beregnet forbrug BR 15 stiller ellers husejer i udsigt, i omegn en halvering af forbrug i forhold til BR 8 - 10.

Enig i at frustreret BR 15 husejer, skal smække ekstremt meget med dørene, om det skal være årsagen til overforbruget.

  • 2
  • 1

Enig i at frustreret BR 15 husejer, skal smække ekstremt meget med dørene, om det skal være årsagen til overforbruget.

Magnus - nu skal man huske på at en hvis del af dørsmækkeriet allerede er indeholdt i husets ventilationstab.

Jeg har prøvet at regne/ sjusse lidt på, hvd en dør kan forårsage af tab.

Varmesæson: 227 dage

Gennemsnit Tu fyringssæson: 4°C

Dør 1 x 2 mtr.

Hastighed gennemsnit i døren ved åbning/ lukning: 1 m/s

Døråbnetid: 20 sek.

Antal åbninger/ lukninger pr dag: 20 stk

Varmefylde luft: 0,34 Wh/ m3

Alt dette multipliceret sammen, giver 987 kWh

  • 1
  • 0

Karsten.

Enig.

Med luftmængde 80 m3 hver gang dør åbnes, kunne det nok være en ide at etablere vindfang.

BR 10 hus 150 m2 beregnet forbrug 7500 kWh /år
BR 15 hus 150 m2 beregnet forbrug 5500 kWh /år

Brugsmønster angående BR 10 - BR 15 er vel nogenlunde det samme, dørsmækkeri kan i min optik ikke være hele årsagen til, manglende forskel i forbrug.

  • 0
  • 0

Hvis udtrykket (24-Tude)*1,3 skulle være et regressionsudtryk for datapunkterne, stemmer det ikke med den grønne linje. Men spændende at se tallene.

Mon ikke dine ca 4500 kWh/år til varmepumpen falder en smule de følgende år. Dels har der - trods de præfabrikerede betonelementer - vel været noget udtørring af huset, dels sætter jorden sig bedre om jordslangen med bedre varmeovergang til følge.

Kiggede lige på mit 1-2 år gamle grove overslag for din varmepumpe. Jeg landede godt nok på ca 3700 kWh/år, men kurverne ligner da hinanden meget godt!

https://1drv.ms/w/s!ArG-3H7frdy3ok6ZFk3n9i...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten