Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Varme, kloning af ingeniører og svensk stål...dagens teknikbask.

Kære Læsere,

I morgen er der kick off møde på DTU om raketten HEAT 2X. Som de fleste vil vide er booster afdelingen i CS for længst tyvstartet med 2X ligesom vi stille og roligt kører kanonerne i stilling til HEAT 1600. Men - en raket er jo meget mere end en raketmotor - og dens tanke.

Mødet i morgen skal derfor igangsætte produktionen af rakettens elektronik og dens payload.

I andre raketklubber er payload = elektronikken - men i CS må det nødvendigvis være lidt anderledes. For vores booster kan ikke fungere uden styresystemet - og boosterens motor kan ikke fungere uden en sequencer som styrer opstart og nedlukning. Næste generation af CS motorer har turbinepumper - det bliver det fuldkomne paradis for en hver elektronik og software nørd.

Så hos os breder elektronikken sig ud over payloaden og ned i raketboosteren.

I alle raketter er det masseflowet af drivmiddel man mere end noget skal have kontrol over. I en væskeraket er det altså flowet af de to væsker. I en hybridraket vil det være flowet af oxydationsmiddel og fordampningen af gummibrændstof man skal have check på - og i en faststof raket er det arealet af drivmiddel der brænder.

Fælles for alle raketter er at mister man kontrollen over masseflowet, vil raketten på en eller anden måde fejle. Det kan ytre sig på alle måder fra lavere performance til en fuldkommen CATO hvor hele raketten eksploderer. Af de tre typer leverer faststofraketten så absolut de værste og mest destruktive CATO hændelser - mens væske raketter og hybridraketter giver mere overskuelige katastrofer. Hybridraketter kan faktisk normalt ikke rigtigt gå CATO. Men - og der er altid et men - de bedste hybrid oxydations midler som f.eks. lattergas og hydrogenperoxid kan i sig selv eksplodere hvis provokeret nok...så det bliver så nogenlunde det samme.

HEAT 2X er en tryktanks raket. Det er i princippet et meget enkelt system - brændstoftankene er ganske enkelt kun fuldt 2/3 dele op med drivmiddel. Resten er en boble af henholdsvis helium i LOX tanken og nitrogen i alkohol tanken. Mens 2X kører tømmes tankene og boblen ekspanderer næsten adiabatisk. Det gør at trykket faldet eksponentielt. Derfor falder også motorens output. Det går dog an, da massen af raketten der skal løftes også falder.

For en letheds skyld kan vi ofte oxydationsmidlet for "ox" og blandingen af ethanol, isopropylalkohol og vand for "fuel"

Flowet af de to drivmidler styres i tryktanksraketten, kun af flow modstanden i systemet, og af trykket i tankene. Man må satse på at trykket i de to tanke følges nogenlunde ad mens drivmidlerne udtømmes. Begge tanke har derfor det samme 2/3 dels forhold mellem drivmiddel og trykgas. Når man bygger en tryktanksraket bruger man derfor megen tid på at gennemstrømme systemet med vand, for at måle de strømningstekniske egenskaber for rørsystemet og injektoren. Disse vand flow tests giver nogle sammenhørende værdier for trykfald og flow - og de kan relativt simpelt omregnes til hvad de ville have været med de rigtige drivmidler.

HEAT 2X´s motor - TM65LE har et kølesystem som er hele betingelsen for at motoren kan tåle at køre i op til 90 sek. Kølingen opstår dels ved at vi omstrømmer brændkammer og dyse med alkohol fuel før det brændes af - og dels af at vi etablerer en film af fuel på indersiden af brændkammeret.

Fordampningen af denne film gør det samme for motoren som når vores hud sveder i blæsevejr - det køler voldsomt.

90 % af arbejdet med en væskemotor består i at forhindre den i at brænde sammen. Der er ikke rigtigt nogen materialer der kan holde til de knap 3000 C som opstår i en raketmotors brændkammer. Verdens mest varmebestandige materiale er sjovt nok ikke et særligt metal eller noget keramik - men kobber med aggressiv køling. Det er høj varmeledningsevne der er vigtig - ikke smeltepunktet.

Der er nogle virkelyste svenskere som er i fuld gang med deres egen udgave af CS.

SRRG hjemmeside

De har godt nok ikke haft så meget succes endnu - men de vil få det hvis de holder dampen oppe, og læser lidt mere på termodynamikken. Jeg synes det er helligt - de skriver om at opsende raketter fra Bornholm med kommercielle payloads. Ellers er planen at bruge LOX / ethanol kombinationen i en suborbital raket. SRRG har også en LES motor og har arbejdet med hybrid raketter. Se sektionen om deres Vertical Test Cell 1, her:

SRRG´s VTC 1

Den kommer i farven grå, har en integreret kran, vandkølet flammedeflektor og andre unikke kendetegn for ægte svensk innovation.

På sigt vil de gerne bruge turbinepumper drevet af - 80 % H202 som de selv producerer. Se f.eks. denne meget inspirerede data side om SRRG´s RD1X motor:

SRRG RD1X motoren.

RD1X kører ved imponerede 54 bars kammertryk.

Sebastian Borg nævner i nedenstående link om at vi i CS bruger "bondejern" til vores brændkamre. Svenskerne bruger rustfrit stål forstås. Aha !

Link til blog om SRRG

Hvis vi brugte rustfrie stål, som har notorisk lav varmeledningsevne, ville vores motorer brænde sammen. Almindelige konstruktionsstål, som vi i stedet benytter, har meget bedre varmeledningsevne - og kan derfor komme af med varmen til kølemidlet. Temperaturen på brændkammeret er faktisk ikke ret høj hvis alt virker - under 200 C, og ved de temperaturer er der ingen fordele ved rustfrit, faktisk kun ulemper. Faktisk vil motoren slå sig meget mere i varmen, og rustfrit stål har bare ikke de rigtige egenskaber selvom det er fint og blankt og lidt dyrere.

Der er derimod en hel masse fordele ved kulstofstål - og allerbedst ville kobberlegeringer være. Hvis dog bare de svenskere ville læse lidt på lektien. Man skal simpelthen forstå at det ikke glæder om at vælge det mest mulige high tech materiale - men det der bedst muligt opfylder et kompromis mellem modstridende og ret komplicerede krav. Nu har man bygget en 5 - 6000 raketmotorer nogenlunde som vores - så det er undersøgt om almindelige kulstofstål er et godt valg. Det er det, forudsat visse ting - og det valg er meget bevidst, og meget begrundet.

Bliver motorens inderkappe ikke kølet så meget at den er godt under kølemidlets kogepunkt går det galt. Så dannes en damphinde mellem kølemiddel og kammervæg, og kølingen reduceres. Så stikker temperaturen af og man får en hotspot, og dernæst havari. Så brændkamre skal ikke være varmebestandige - de skal være sindsygt grundigt kølet. Det er derfor almindeligt stål faktisk er fint, og kobber endnu bedre.

Hvorfor mon de nyligt bjergede F1 raketmotorer fra Saturn V er helt grønne som et gammelt kobbertag...hvorfor mon...?

Svenskerne beærer os i øvrigt som sagt ved at kalde deres prøvestand VTC 1, og lave den i nøjagtigt samme design som CS´s nu udfasede VTC 1. De genbruger sågar musikken fra vores videoer og en masse HTML fra vores hjemmeside. Det giver altså nogen finurlige historier når man snupper et tekststykke fra CS om amatører og non profit - og så selv tilføjer noget med firma og tilfredse kunder...Men vi bakker dem da 100 % op, bare de ikke rakker ned på vores valg uden at forstå vores begrundelser for de valg.

Illustration: CS

SRRG´s rørdiagram for RD1X højtryksmotoren. Grafik: SRRG

Her har vi så diagrammet for TM65. Vi må altså være inspirerende ! Grafik CS.

Når man ikke skal, eller har bygget noget i praksis - så er det meget let at skrive 54 bar. Men for djævlen - det er jo ikke bare at vælge nogen flotte høje tal - den slags kammertryk er bare helt ude i hampen til en tryktanks raket - og kræver en helt anden teknologi til fremstilling af brændkamre. Jeg synes det er herligt - men inderst inde ved jeg også godt at der bare mangler noget gods bag. Det får man ved at brænde sig - og begå det Cameron Smith kalder "invaluable errors" Som sagt, det skal nok blive til noget hvis de holder ved - men der er altså mere i det end at vælge nogle blanke materialer og eksorbitante tryk. Men god vind til dem !

Det samme ville gode gamle Peder Tordenskjold jo sige, hvor hvor havde han været uden Svenskere ? Som I ved - CS er ikke til salg, men til inspiration. Det må siges at virke !

For at kølingen kan blive god nok skal jeg ikke bare omstrømme motoren med alkoholen. Jeg skal også holde fuldkommen check på strømningshastigheden inden i kølesystemet. Den skal ligge mellem 5 - 15 meter / sek i kølekappen. Det betyder for TM65LE vedkommende at jeg skal holde en spalte på 2,5 mm mellem yder og inderkappe i motoren. Det heldige er at i kværken - hvor dysens tværsnit er mindst bliver strømningshastigheden højst, og det er samme sted vi har den allerværste varmeoverførsel.

Raketmotoren er smedearbejde. Det er ganske håndværksmæssigt krævende at holde disse tolerancer - og det lykkes kun ved at bruge mange små finesser - og ikke mindst en del afstandstykker mellem inder og yderkappe. Mit job kompliceres yderligere af at inderkappen i TM65LE bliver en god millimeter længere end yderkappen under drift. Det er fordi inderkappen bliver godt 100 C varmere end yderkappen. For at det kan ske uden at inderkappen knuses, må jeg indbygge ekspansionssamlinger i yderkappen. Når så alting bevæger sig i varmen - så ændrer kølesystemet geometri - hvorved flowet gennem det ændrer sig...og man mister kontrollen over masseflowet...

Lidt rocket science er det altså i det...

Men - mestrer man dette har man en teknologi som kan flyve til Månen. Effekten af ikke at mestre det fuldkommen kan være alt fra havari til reduceret performance. På HEAT 2X er det primære problem at vi kan ende med at ikke få tømt de to tanke synkront. Så står der altså 50 - 100 kg fuel eller ox tilbage ved burnout - og det bliver efter newtons love til dødvægt - som reducerer flyvehøjden. Motoren er ret robust - så den kan godt tåle at køre et stykke fra den optimale blanding af ox og fuel - men det vi ikke bruger bliver altså til nytteløs nyttelast.

Når dette boblende, kogende, tryksatte helvede af en raket skal af rampen ude på ES D 139 - så prøver jeg på noget som er det aller vanskeligste jeg nogen side har forsøgt mig med i dette liv. Det gælder både for mig personlig og for CS som organisation. Den dag skal alt det vi har lært gennem vores tid sammen virke og stå sin prøve. Vores komandostruktur skal virke - vores organisation af Marine, Rumskib, Booster og seks otte andre organer skal virke og give GO.

Derfor vil jeg også gerne at vi alle sætter forventnings baren lavt - hvis vi kommer af Sputnik og ikke tumler rundt, og har en motor der kører bare nogenlunde - så er jeg meget glad. Om vi afleverer payloaden i 20 km, 40 km eller 130 km betyder da noget - men vi er kommet langt hvis vi kan få sådan en raket tanket op, og i luften under aktiv styring. Ingen andre amatører på denne klode har forsøgt sig med noget lignende i den skala. HEAT 2X har pontiale til at nå rummet - men tro mig - vi skal være næsten utroligt gode for at lykkes så langt i første skud.

Når turen kommer til HEAT 1600 får vi en del nye håndtag at lege med. Det er en af de ting der gør turbine raketten så spændende for en tekniknørd. På 2X er fødetrykket fra tankene låst til den eksponentielle trykfaldskurve som idealgasloven nu engang giver os. Flowet styres af mekaniske geometrier som ovenikøbet kan ændre sig i varmen. At få det til at spille burde kræve en lang serie af statiske test hvor man skød sig ind på den rette geometri. Det ligger langt ud over hvad man kan simulere sig til. Ikke mindst fordi det er de mekaniske tolerancer i dette smedearbejde som styrer festen. Vi kan ikke lave 10 - 20 tests med 1200 kg drivmiddel - så vi skal få det bedste ud af den ene vi tager i December.

I turbine raketten har vi nogle helt andre muligheder. Vi kan nemlig styre omdrejningerne på de to pumper, og dermed det tryk og flow som opstår til motoren.

Vi måler trykfladet over injektoren - og dermed kan vi faktisk måle masseflowet direkte for både ox og fuel mens motoren kører. De målinger fører vi til en nørd boks, og den vil så regulere pumpeomdrejningerne til det ønskede masseflow opnås. Hvis nu f.eks. trykfaldet i kølekappen stiger lidt pga varmeudvidelse af inderkappen - så vil fuel pumpen blot gå fra f.eks. 4550 rpm til 4650 omdrejninger pr. minut, og kompensere for det. Vi har allerede testet at vi kan styre en turbine pumpes tryk og flow ved at regulere på tilførslen af T-stoff ( hydrogenperoxid 80 % ) til vores dampgenerator - så det kan altså gøres. Wow hvor skal det blive spændende. En raket der selv indregulerer sig mens de er i drift...wow !

Jo, jo - CS er blevet lidt mere rocket science siden vi startede nede på Illutron. Men vi kunne heller ikke forudse at vi ville få adgang til ingeniører som kan bygge aktiv styring og skrive deres egne specialdesignede computerprogrammer til at styre og overvåge alting. Når mulighederne nu byder sig kan man næste ikke modstå dem.

Sapphires smukt styrede flyvning er det direkte resultat af knæfaldet for elektronik og software nørderne - som jo kan få en dinosaur til at danse can can bare de må sætte sensorer og elektroder nok på den.

Vi ved vi får brug for flere af slagsen. Jeg ville helst løse det gennem en kloningsteknik - hvor et hud skrap af Steen Andersen anbringes i en petriskål med en speciel sukkerart - og der dannes en Steen til. Men sukkerarten giver stadig problemer. For at optage nye medarbejdere er en proces der tager lang tid og er krævende for begge parter. Men - indtil klonings teknikken bliver moden må vi altså bruge den gammeldags metode og opstøve de mennesker som både har tid og talent for elektronik og software og alt det andet. Den tid hvor det kun var et spørgsmål om at kunne certifikat svejse - er ved at være ovre.

Husk åbent hus i HAB den 23 august kl. 17.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er netop IKKE en ide, at Steen Andersen skal være en kopi af sig selv. sukkerart eller ikke. For det første bliver han født med en ble på og for det andet bliver han med tiden en afart af den første Steen Andersen. Det er meget bedre at få så mange FORSKELLIGE ingeniører som man kan opstøve. Og så er vi henne ved det andet:

Hvordan skal man lave noget, når man er jyde og overhovedet ikke har tænkt sig at flytte til Københavnstrup?

Jens

  • 1
  • 1

Man kan forstå at de arbejder professionelt med rustfrit stål, så det er da klart at rustfrit stål frister. Det er nok også derfor de vælger Argon (svejsegas) til tryksætning.

  • 2
  • 0

Det er bare lidt spøjst for under deres pumpe sektion skriver de at fordelen ved pumpen er at man ikke skal bruge helium, samtidig med at de lige inden skriver de vil bruge argon. Men noget af det virker godt nok rimelig copy pasta må jeg indrømme.

  • 2
  • 0

Håber ikke svenskerne kommer for godt/tidligt i gang, at et voldsomt havari vil ende med at ødelægge det for CS. Eller er Bornholm også uredigeret copy/paste, så der skulle ha' stået Gotland ?

  • 2
  • 0

Argon er ganske enkelt en misforståelse. Længere er den ikke. De får nøjagtigt de samme problemer som man får med nitrogen - og det er da også påfaldende at ingen professionelle er kommet på den ide. Ingen.

Copy paste omfanget hos SRRG er helt utroligt - og underligt - for det er mange af von B´s knapper og funktioner - vores tekster og den slags de har copy pasted. Så svært skulle det jo ikke være at forfatte noget tekst selv eller tegne nogen knapper.

Vores holdning er "no rights reserved" men - det er da synd. Hvor ville jeg elske en stærk, ambitiøs, dygtig amatør raket organisation som VILLE et eller andet anderledes. Nogen der f.eks. satsede benhårdt på at solid var svaret på alt eller at man skulle tage den over N2O og kulfibertanke...bare noget andet end copy paste.

Som det er er vi garanteret at vi ikke kommer til at lære noget nyt eller bliver udfordret. Jeg kunne ved den søde grød godt bruge en velinformeret rocket engineer der her på sitet ville give mig ild, så jeg måtte tænke hårdt for at argumentere mine beslutninger.

Men den mand er ikke Sebastian Borg. Det er jeg af et ærligt hjerte rigtigt ked af.

Vi hører ikke meget til DSC heller - som jo gerne måtte argumentere WFNA som de har kørt med - og slet ikke DARK, som jeg faktisk er bange for er ved at være en saga blot.

Jeg så gerne der var nogen seje nogen der kunne vise alternativer - men som det er skal vi til US for at finde dem. Her har Armadillo netop kastet håndklædet efter ellers at have lavet Stiga serien af styrede raketter med flydende drivmiddel. De var vidst nok heller slet ikke amatører.

Nuvel - heja SRRG - men lidt mere originalt indhold, og lidt mere power, tak !

Mht. rustfrit stål...

Rustfaste stål er meget komplekse materialer med komplekse egenskaber. Rustfrit korroderer i visse miljøer hurtigere end en hest kan rende...og det har en deformationshærdnings egenskab som gør det meget irriterende at forarbejde ( buk, vals, smede...) uden at det nødvendigvis giver nogen fordele.

Rustfrit "frister" ikke til brændkamre hvis man kender og forstår materialets egenskaber - ud over i visse specielle sammenhænge...injektoren f.eks. for det har mange flere egenskaber end bare at være "rustfrit"

F.eks. kræver svejsning af det typisk en eller anden form for beskyttelse af rodsiden - og ignorerer man dette kan det give slemme overraskelser.

Det der tænder mig af er at Sebastian Borg indikerer at vi bruger "bondejern" for at spare eller fordi vi ikke kan arbejde i rustfaste stål. Det passer ikke - han bør vide at 1X LOX tank var rustfri, ligesom vores injektorer altid har været det. Men han ved for lidt, og det er noget jeg ingen respekt har for. Så må han altså tage turen over og se hvad vi laver før han udtaler sig. Han har fået invitationen - og han har sagt nej, så hvor han mener at finde vores "hemmeligheder" står hen i det uvisse.

Der findes ikke gode eller dårlige materialer - kun kompromisser hvor det ene materiale falder lidt bedre ud end det andet. At forstå de kompromisser indgående er ingeniørarbejde af bedste art - og et af de mest spændende ingeniørfag.

Peter Madsen

  • 11
  • 0

Jeg bemærker at svenskerne har monteret en igniter?

Jeg bemærkede også at enden ved opsendelse af Saturn 5 svigtede en af anden trinets motores "spark igniter" som fik den til at sætte ud (og computeren til fejlagtig at slukke for en anden motor!)

Har TM65 ikke behov for en sådan?

mvh
Bent Erik

  • 1
  • 0

Nej. Du ret mht. Apollo 6. Det var den anden Saturn V opsendelse. Man mistede to motorer på 2 trin - SII, men fik alligevel nyttelasten i rummet. Kildeårsagen til balladen var J2 motorens "spark ignitor" som gik ud pga. brud på et rør.

LOX / ethanol motorer - og LOX - RP-1 bruger ikke den slags. De kan tændes med pyroteknik, eller ved at starte op på hypergole sager. H2 / 02 motorer har særlige problemer - og har er der altså brug for en spark ignitor.

Det jeg tror SRRG har lavet er fornuftigt nok - det er en slags elektrisk tænder - som er understøttet af noget fuel / ox. tilførsel. Det er der nogen der kan lide. Men vi er glade nok for vores pyrotekniske tændsatser. Det andet er interessant til en flerstarts motor.

Peter Madsen

  • 3
  • 0

The beauty of this design on the test pad is that the same force the engine pushes upward is also pushes down against the deflector plate, so the pad can`t take off from the ground.
We have chosen to design our test pad with advantages like being able to move it around, it does not take up so much surface area, which can instead can be used for fuel tanks for example

Det her gør mig lidt nervøs på deres vegne.

Kraften på deflektoren er ikke lig med den kraft som motoren presser op med. Der er en signifikant sideværts kraft på deflektoren som den er designet i følge deres billeder.

Så med mindre de har kraftige ankre til at fastholde den ret lette ramme de snakker om kan den blæse sig selv omkuld under test med uforudsigeligt resultat.

  • 5
  • 0

Ja, - det er klart at kun en fuldkommen symetrisk udformet flamme deflektor vil give nul kraft. Hvis flamme deflektoren simpelthen vender flowet opad i en vis vinkel og ud til begge sider - vil den blot presse sig fast på underlaget. I CS VTC 1´s tilfælde var prøvestanden koblet til de 60 tons ballast og afskærmning, og til en underlæggede 300 mm tyk x 6 x 6 meters betonplade.

Jeg tror vi brugte en 30 stk M16 boltankre. Sådan et kan tage 4 ton træk minimum.

CS VTC 3 har et tilsvarede design.

Forked ? Nja - SRRG er jo ikke en afdeling af CS som har skilt sig fra - men et selvstændigt initiativ - som bare copy paster en hel del.

Det er fint nok, bare de ikke uden grund eller uden at forstå grundlæggende ting anfægter vores valg.

Peter Madsen

  • 3
  • 0

Sagen om svenskerne er spøjs..Jeg må indrømme at jeg i en del år har jeg være underholdt over at tekst og selv donations-knapper er kopieret direkte over på deres side samtidig med at jeg har en ambivalent holdning det det med det hele.. Vi ønsker jo netop at folk skal lade sig inspirere og "lære" ad det vi laver, men jeg har altid selv haft den holdning at man gerne må udtrykke med reference, hvor tankerne og ideerne kommer fra.
Selv synes jeg at vi er gode i CS til at referere til alt fra Mercury, NASA, sutton og alt andet når vi får ideer som vi går videre med... det er altid på sin plads... Det handler om historie og udvikling og der er intet som kommer ud af den blå luft. Alt er baseret på noget tidligere og det skal man ære..

Jeg håber mest af alt at de kære svenskere ikke kommer til at få problemer, når en eller anden tredie-part pludselig kan se sammenhæng og vil klantre dem for kopi-arbejde. Inspiration er ingen skam - men at gå uden om det kan nemt blive pinligt..

De er stadig altid velkommen til at komme her med et målebånd.. de har udtalt til den svenske presse at bla vores motor-arbejde er så hemmeligt at de ikke kan få oplysninger... øøøh... kom her... og indfør så en reference - for god ordens skyld :)

vonB

  • 10
  • 0

Netop.

Deres design ser ud til kun at afbøje strålen til een side, så uden kraftige ankre eller ballast vil den vælte.

Det der gør mig nervøs er deres kommentar om, hvor nem den er at flytte, da det ikke umiddelbart lyder som om de har tænkt over ballast eller forankring i den sammenhæng.

  • 3
  • 0

Hvis man er på bar bund med webprogrammering er det jo normalt at starte med kopiering og så rette til.

I det hele taget ser projektet dog ikke så seriøst ud som det gerne vil. Det er nok ikke usædvanligt for en lille håndfuld amatører. Man kan altid drømme.

  • 0
  • 0

Hvor i Wiki :http://en.wikipedia.org/wiki/Fork_(softwar... ser du det?

Tommy: Hentyder du til ing.dks latterlige CMS' manglende evne til gengive links ordentligt, eller en forklaring hvad forking også kan betyde? At forke betyder ikke nødvendigvis, at man var del af det oprindelige projekt. Du kan også sagtens forke LibreOffice i morgen, selvom du ikke er en del af projektet.

vonB: Fint nok, at de har fået inspiration, men ligefrem at tørre websitet af, er lidt for tykt, efter min mening. Men forkede projekter har nu typisk aldrig haft gode med det oprindelige projekts ledelse.

Jeg håber dog alligevel de vil opsøge jer og dele viden, så der ikke opstår en slags ukonstruktiv konkurrence på det punkt.

  • 1
  • 0

CS burde for god ordens skyld tage fat i de svenske medier og fortælle at døren står åben. Ikke for at hakke ned på SRRG, men for at få mere publicity i Sverige. Der findes trods alt en del svenskere der kan noget med elektronik og software.

  • 0
  • 0

Det er da en fornøjelse at se, at SRRG rent faktisk bygger noget selv. Hjemmesiden er copy-paste, men de er trods alt nået længere end at lave vandraketter.

Der er et eller andet over den scene, hvor de ligger bag en europalle nogle meter væk fra en trailer med en raket spændt fast derpå. I baggrunden kan man se en trafikeret vej.

Der er et eller andet absurd ved dette mobile setup. Det virker lidt som afløseren for dækafbrænding.

  • 2
  • 0

Tak for forklaringen, jeg havde ikke set sammenhængen mellem forked og copy 8))
ING.dk manglende funktioner i CMS sendt mig til en side om gafler i første omgang, Total forvirring hos mig.

  • 0
  • 0

Der er et eller andet over den scene, hvor de ligger bag en europalle nogle meter væk fra en trailer med en raket spændt fast derpå. I baggrunden kan man se en trafikeret vej.

Der er et eller andet absurd ved dette mobile setup. Det virker lidt som afløseren for dækafbrænding.

Så langt nåede jeg ikke at studere deres site. Det lyder som enten grum satire eller en Darwin-award "in the making".

Nogen skal snakke sikkerhed og range safety med de her gutter, før de sænker en polsk fisker eller jævner et nexøsk hus med jorden.

  • 1
  • 0

Der er et eller andet absurd ved dette mobile setup.


Er det denne test du mener? Det virker mere som en stor ukrudsbrænder :) Tror ikke der er den store fare. Det ligner mere show.
Der er ikke meget thrust på, når den kan holdes, med et par klodser under hjulene.

Men held og lykke til svenskerne, de lærer det nok, hvis de kan holde dampen oppe.

Til sammenligning er der mere thrust på XLR-3B: http://www.youtube.com/watch?v=-KPGICtIsnc

Men de lærer forhåbentlig også om sikkerhed, De kan tage et kig på: http://www.youtube.com/watch?v=SuNuks05sS0 XLR-3B -God tør kommentar: "Det gik gal' den her gang"

Mvh. Michael

  • 0
  • 0

Hvis man er på bar bund med webprogrammering er det jo normalt at starte med kopiering og så rette til.
I det hele taget ser projektet dog ikke så seriøst ud som det gerne vil. Det er nok ikke usædvanligt for en lille håndfuld amatører. Man kan altid drømme.


Det er vist ikke kun web der er kopieret. Men det er godt nok mærkeligt at man det ene sted skriver det er open souce og et andet sted skriver man ikke viser det hele pga. produkthemmelighed. Det ligner mest et scam.

  • 0
  • 0

Det var dog den mest mystiske opbygning af en hjemmeside jeg har set længe. Hovedsiden ligger på den svenske blogspot, men flere(alle??) af undersiderne sender besøgende videre til blogspot.dk

EDIT
Never mind, linkene peger på blogspot.com som redirecter til det lokale domæne navn, f.eks .dk.

  • 0
  • 0

..indenfor salg (BtB) har lært mig at man INTET opnår ved at tale nedsættende om sin konkurrenter! Derfor synes jeg at CS skal lade de svenske kollegaer gøre som de vil (forudsat det ikke er ulovligt) og ellers "blot" fortsætte af den afsatte kurs, som nok skal føre til målet - svenskere eller ikke svenskere!
Peter har naturligvis ret i at det ville være mere spændende, hvis de omtalte naboer tænkte lidt og måske kom op med noget originalt som CS ikke havde set.

  • 7
  • 0

Da jeg så SRRGs mobile opstilling, så var mine tanker nærmere på raketter i størelse med:
http://copenhagensuborbitals.com/xlr-2.php
Reelt er SRRGs testraket nok mindre kraftig end xlr-2.
Hvis andre amatører skal kopiere CS, så er det nok fornuftigt at begynde i det små - og lære alt om sikkerhed i den størrelse før end man går videre.
XLR-2 er for mig der hvor CS begyndte. Det folkelige gennembrud kom nok først ved opskaleringen til HEAT størrelsen. Først med stearin og sidenhen med PUR.

  • 0
  • 0

XLR-2 er for mig der hvor CS begyndte.


Også for mig. Trykdiamanter fra en billig, sikker, throttle - venlig og nogenlunde miljøvenlig raketmotor som historien på en eller anden måde havde glemt. Det duede!
Og rejsen frem til WW2 - æra teknik med moderne guidance har nu heller ikke været kedelig.

  • 0
  • 0