Mikroplastik finder vej. Plastik fra vores tekstiler og fra nedbrudte større produkter har fundet vej til vores vand, vores øl, vores vin og vores honning. En ærgerlig nyhed ved morgenbordet for alle os honningelskere, for ikke at tale om os biavlere. Og så er det også fundet i vores vand, Chardonnay’en og vores øl! Tuborg og Carlsberg endda..
Her til morgen har Plastic Change kommenteret på Danmarks Radios fund af mikroplastik i danske og udenlandske fødevarer. I aften er vi med når Madmagasinet spørger os hvor al den mikroplastik kommer fra. Følg historien på DR klokken 21.55. Lytterspørgsmål besvares fra 21.30.
Billede fra DR Madmagasinets program i aften (tirsdag d. 24. marts kl. 21.55) om mikroplastik i vores mad.
Det naturlige spørgsmål er, hvordan i alverden plastik finder vej til vores vand, øl, vin og honning?
DRs undersøgelse er et spejl. Et spejl på at vi i dag har integreret plastik i et utal af produkter. Særligt i tekstiler er plastik mere og mere anvendt. Med god grund vil mange sige. Med elastan, nylon og polyester med mere fremmer vi produkternes funktionalitet, smidighed, strygeevne og det lyder jo alt sammen fint og vi nyder godt af det.
I havmiljøet har vi længe kunnet se, at der var noget galt. Den dominerende forurening med mikroplastik er fibre. Syntetiske fibre der meget let kan komme fra en handling vi gentager igen og igen; vi vasker tøj. Test har vist, at et stykke vasketøj der vaskes én gang kan udlede omkring totusinde fibre. De tager vejen FORBI rensningsanlægget der ikke er og ikke lovformeligt skal være designet til at tilbageholde fibrene. Plastic Change har på baggrund af et svensk studie beregnet, at op imod en halv milliard partikler skylles direkte ud i havmiljøet – i timen, fra danske rensningsanlæg. Ti gange så meget ophobes i spildevandsslam og det halve af denne slam udbringes på danske marker. Med andre ord; vi spreder effektivt mikroplastik på vores marker. Måske vi skulle teste mælk og regnorme i den næste test?
Det store spørgsmål er, hvad denne forurening fra rensningsanlæggene betyder for den fisk vi spiser. Vi ser i dag studier hvor sandorme, jomfruhummere, sild og hvilling indeholder plastik. Ofte fibre der klumper som små hårboller i mavesækken. Har den kemi der følger med plastikken en negativ indflydelse på vores levevis med kost fra havet? Problemet er markant i havmiljøet. Forudsigelsen er, at der i 2025 vil være ét tons plastik for hver tre tons fisk. Plastik der med tiden alt sammen ender som mikroplastik. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt overfor de kommende generationer. Noget må ske.
Med undersøgelsen af vand, øl og honning kommer problematikken med mikroplastik tæt på. Det er vores øl. Det er Carlsberg, Tuborg, Ørbæk og Royal pilsner og alle med mellem 20-40 mikroplastikpartikler pr liter øl. Det er danske honningprodukter, hvoraf to af produkterne indeholdt flere partikler end der nogensinde er registreret før. Op til 2660 plastikpartikler pr kilo. Kommer det fra humlen, fra biernes pollen- og nektarindsamling eller fra produktionen? Vi er i Plastic Change ret sikre på at dette ikke handler om forurening i produktionen, men om luftbårne syntetiske plastikfibre. Når vi ved iskerneboringer finder masser af mikroplastik vidner det om, at de mindste polymerer kommer på luftform og spredes fra produktionen og fra vores hjem og ender i vores natur. Med andre ord er vi godt i gang med en plastificering af vores natur.
Plastificering af vores natur. Makroplastikken på billedet vil blive nedbrudt til mikroplastik, og højst sandsynligt ende i vores mad.
Vi skal i gang med at handle på det her problem. Forstå omfanget og de økologiske og sundhedsmæssige effekter. Plastic Change har det seneste år arbejdet for, at danske politikere satte problemet på Finansloven. Det lykkedes med 2015 Finansloven hvor det meget beskedne beløb på én million i 2015 og én million i 2016 kom på Finansloven. Mikroplastik fik en placering, men ikke meget fylde. Det skal vi have ændret. Danske politikere skal i arbejdstøjet og den omfattende udfordring mikroplastik udgør, skal udmøntes i langt flere midler, så vi kan forske og ikke mindst søge løsningerne.
Danmark søgte ikke løsningerne, da landene Belgien, Holland, Østrig, Luxembourg og Sverige i december 2014 foreslog, at alle EU landene forbyder mikroplastik i plejeprodukter. Der kan vel og mærke være op imod 400.000 stk. mikroplastik i et enkelt produkt. Producenterne er enkeltvis i gang med at udfase plastikken, men det er alt for afhængigt af, om de skal beskytte deres brand. Vi har brug for at ikke-brandede produkter omfattes af et forbud og brug for, at dette forbud også gælder for rengøringsprodukter mm. Her kan Danmark gøre en klar forskel ved aktivt, sammen med de nævnte lande at søge et forbud. I USA sker det stat for stat. Danmark og EU er på hælene i denne sag.
Vi skal undgå det sædvanlige ansvarsforflytteri, hvor politikere og industri peger på at forbrugerne har løsningen. Jo, vi kan vælge at skifte den lyserøde karklud ud med en af bomuld, så vi ikke skyller polypropylen ud i vandmiljøet via vores håndvask, men langt de fleste kilder kender vi ikke og den enkelte kan ikke løfte denne opgave. Her skal industrien og i særdeleshed politikerne på banen.
Billede fra Plastic Change's besøg i DR2 Morgen d. 24. Marts.
Vi er klar hos Plastic Change og har skrevet og bedt både miljø- og fødevareministrene om at mødes for at sætte skub i løsningerne. I samarbejde med Det Økologiske Råd og Plastindustrien i Danmark har vi designet to løsningsorienterede projekter. Det ene skal teste om membranteknologi kan fjerne den mikroplastik der skyller ind i rensningsanlæggene. Ikke at vi ikke skal fjerne det ved kilderne, for denne teknologi løser jo ikke problemet med den luftbårne plastik, men fordi vi kan gå i gang med det samme. Vi kan teste en løsning der sikrer vores spisekammer i havet og samtidig er et potentielt eksporteventyr i form af miljøteknologi og know how.
Et andet projekt skal se på belastningen i havene. Hvor meget plastik skyller op på danske strande. I samarbejde med kystkommunerne organiseret i KIMO, vil vi analysere, hvor meget plastik og hvilke typer, samt kilderne for at kunne komme med anbefalinger til at nedbringe belastningen med den plastik der i sidste ende bliver til mikroplastik.
Resultatet af en strandrensning på et par timer ved Hellerup Strand.
Det er fint at mijøpolitikere henviser til at der er skudt en undersøgelse i gang for at kende kilderne til problemet. Vi vil godt gå skridtet videre og med det samme teste en række tekstiler, teste hvor meget der vaskes ud når der ses på typer af plastikindhold. Vi ved allerede meget og Plastic Change er, sammen med en række partnere, klar til at søge løsningerne. Danske politikere og fonde sidder med nøglen til at løfte opgaven.
