Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Valgkampens natur

Det er ret tydeligt at valgkampen til næste folketingsvalg i er fuld sving.

Under valgkampen taler politikere konstant om alle de ting de vil gøre og alle de penge de vil bruge på det.

Når de så er blevet valgt, handler det kun om hvad man kan skære ned på, for at spare penge.

Eller som en gammel klog avisredaktør formulerede det: "Man stemmer på Dr. Jekyll og vælger Mr. Hyde."

phk

Emner : Politik
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spørgsmålet er jo så, hvorfor vælgerne hopper på den hver gang, men de har jo ikke andre at stemme på.

Hvad skulle partierne dog gøre for at være mere reelle?
Sige hvad ville spare på efter valget? Så ville de blive beskyldt for at ville afvikle velfærdsstaten, uha uha!

Der er ingen grænser for hvad folk gerne vil have velfærdsstaten til at betale for, men der er i sandhed grænser for hvor mange penge der kan opkræves i skat.

Jeg mindes med gru valget i 2007, hvor politikerne kæmpede om hvem der kunne passe min datter dårligst i børnehaven.
Det var godt nok pakket ind som at jeg skulle betale mindre, men hvis man er lidt klog, så ved man at man får hvad man betaler for. Og jo mindre del jeg betaler, jo mindre kunde er jeg, og jo mere kunde er borgmesteren. Den der betaler bestemmer musikken!

Hvis man stemmer for at det offentlige skal betale for velfærden, stemmer man for at der skal spares på den. Nu har jeg fulgt med i politik i 40 år, og jeg mindes ikke et efterår hvor politikerne ikke har talt om besparelser. Alligevel kommer det som en overraskelse og en stor nyhed hvert år.

Det der mangler er et parti, som vil kæmpe for at borgerne kan tage magten over velfærden tilbage, ved selv at betale. 95% af os har jo råd, det er kun de sidste 5% der skal have lidt hjælp. Hvorfor indretter vi samfundet efter de få?

  • 11
  • 18

Vi har som borgere forspildt vores chance for indflydelse hvis den eneste sag vi flytter vores stemme for er den sociale velfærd. Der findes andre ting der eren forudsætning for at vi overhovedet kan have en velfærdsstat
Klima.
Energi.
Borgerrettigheder og ytringsfrihed.
Forsvaret, krige og konflikter vi engagerer os i.
Og så skal vi for hver af de punkter enten spille med eller imod EU, naturlove, NATO og markedskræfterne. Meget få af vores politikere er rustet til det arbejde, meget få borgere er oplyste nok til at tage stilling.

Så Kjeld hvis dit bidrag til børnehaven er afgørende for hvor du sætter dit kryds, så gør dine medborgere og demokratiet en tjeneste, stem blankt.

  • 15
  • 7

2/3 af vælgerne lever af staten - enten sociale ydelser eller et job i det offentlige.

at bruge skattekroner er det eneste der er populært i en valgkamp - man kunne også sige at politikerne har bestukket den store vælgerskare som får fordele/omfordeling ifht. den mindre gruppe.
de danske vælgere har meget lidt tiltro til politikerne - og alligevel stemmer de på de partier der vil øge politikernes magt/indflydelse i deres liv - men det er jo nok det at folk falder for bestikkelse og tror de får mere end naboen i sære fradrag, tilskud og ydelser.

samtidig er vi bundskraber i EU ifht. selvstændige/iværksætteri - og har ikke fået nogen nye store virksomheder i årtier.

mit favorit land at sammenligne med er Island - de kan levere en nordisk velfærdsmodel, højere bnp per capita og mere gini lighed end os - til 30% skattetryk/politiker-magt - mens vi kører på 47% skattetryk....

det socialistiske eksperiment i danmark har fejlet - vi skruede for meget op - og prioriterer nu forkert når der forsøges at skrues lidt ned igen.

  • 13
  • 29

Jeg vil gentage mig selv.
Læs politikernes valgoplæg. Gå til valgmøder - selv om de er ved at være sjældne. Læs evt. lidt om hvad politikere har gjort, hvis de allerede har været i sving. Og beslut så hvilken person der skal stemmes på.
Stem aldrig - aldrig, på en partiliste. Kan man ikke afgøre forskellene mellem kandidaterne, har man undersøgt for lidt.

  • 16
  • 0

Jeg mener at valgoplæg mv. generelt er dybt uinteressante. Det eneste jeg kigger på er hvilken politik de har først de første 3 år af en valgperiode hvis de er i regering (eller hvad de har stemt for / imod hvis de er i opposition). Hvad de siger og gør det sidste års tid inden et valg kan man derimod ikke bruge til noget.

Der er vel ingen der forventer at vinder højrefløjen det kommende valg, så fortsætter "gaveregnen" som vi har set her på det sidste, eller at deres pludselige interesse for elbiler, klima og miljø var ved.

Tilsvarende kan jeg godt have min tvivl om hvorvidt S hvis de vinder, reelt vil føre en anden økonomisk politik, eller om det bliver som under Thorning - at de mere eller mindre videreføre den nuværende regerings økonomiske politik - hvorefter alle de gode intentioner på alle andre områder strander på at er jo så ikke kan findes penge til det.

  • 11
  • 0

Jeg plejer at kigge lidt på, hvad de enkelte partier rent faktisk HAR arbejdet for i nyere tid. Så det preller 100% af på mig, når Lars Løkke og co. pludselig synes miljøet er vigtigt og vil afskaffe benzin og dieselbiler, når de har gjort det STIK modsatte de sidste 3 år.

Man har selvfølgelig lov til at ændre holdning, men for mig ville det kræve, at de første beviste, at de mente det. De kunne jo have vedtaget et energiforlig, der havde ambitioner. Så havde jeg måske troet på dem.

Hvad de siger, at de måske vil gøre i 2030 er jeg ret ligeglad med. Det samme gælder, når de om 3-4 år vil holde op med årligt at skære ned på mine børns uddannelse. Så er det alligevel for sent.

  • 14
  • 2

Jeg plejer at kigge lidt på, hvad de enkelte partier rent faktisk HAR arbejdet for i nyere tid. Så det preller 100% af på mig, [...]

Jeg må indrømme at det gør større indtryk på mig at flere ministre i visse tilfælde gentagne gange har løjet for Folketinget og at Justitsministeren fastholder ulovlig masseovervågning af borgernes teletraffik, selvom EU-retten har dømt den ulovlig.

Og så er der naturligvis den fæle lugt af korruption fra "privat-Lars/minister-Lars" personlighedsspaltningen og "erhvervsklubberne".

  • 24
  • 5

Altså man stemmer på den mindst dårlige kandidat.


Ja, og det gør man ved at undersøge kandidaternes udmeldinger og handlinger.
Hvis man bare læser partiernes valgoplæg, så ved man det ikke.
En klog mand (synonymt for: jeg kan ikke huske hvem :-) sagde en gang at man skal give magten til dem, som ikke vil have den.
Det er min opfattelse at balancen mellem at ville magten, og at beholde sin integritet, skifter undervejs ned gennem listen.

  • 4
  • 0

2/3 af vælgerne lever af staten - enten sociale ydelser eller et job i det offentlige.

David, du kan stikke det der nyliberale fis op hvor solen ikke skinner.

Stort set alle vælgerne er netto bidragsydere til staten, målt over hele livet og den eneste grund til at du kan lave en Lomborg er at vores liv er meget meget ujævnt.

Det er de færreste der betaler skat før de er 18 år, til gengæld er der nogle gevaldige regninger der skal betales i sundshedssystemet, børnepasningen og uddannelsessystemet.

Ligeledes er det de færreste over 65-70 der betaler skat og der venter ligeledes nogle gevaldige regninger i sundshedssystemet og ældreplejen.

Imellem disse to aldre er ca. 50 år, hvor stort set alle vælgere betaler skat afdrager på den første regning og sparer op til den anden og som bonus får de et sikkerhedsnet under sig, hvis de undervejs kommer galt af sted, hvad enten det er i fritid, barselsseng, arbejdet eller trafikken.

Hvis du ikke kan lide det system, der af stort set alle uafhængige tillægges æren for alle mulige livskvaliteter, fra lav spædbarnsdødelighed over "lykkelighed" til flexibelt arbejdsmarked og højt kvalifikationsniveau, så står det dig frit for at rejse et andet sted hen.

(Ikke dermed sagt at vi ikke kan lave forbedringer, det kan vi bestemt godt, vi kan f.eks starte med at stemme de korrupte politikere ud og låse svingdøren til topposter i GS, DI osv.)

  • 31
  • 8

Det der frustrerer mig mest ved det danske demokrati, er at man aldrig kan regne med hvad de folkevalgte egentlig agter, når de får magt til det - eller mere konkret, hvad der er deres egentlige motiver, for de beslutninger de træffer.

Blot for at tage et eksempel; da de afskaffede afgiftsfritagelsen for elbiler, var begrundelsen at afgiftfritagelsen kostede staten 650 mio kr om året, og at pengene gik til at finansiere dyre luksusbiler (Teslaer) til de velhavende.

Da man dermed satte salget af elbiler stort set helt i stå, satte man samtidig afgiften ned på de mest benzinslugende luksusbiler, hvilket kostede langt mere 650 mio kr.

Ikke alene var der ikke matematisk sammenhæng i argumentet for besparelsen på de 650 mio kr, hvilket var meget let at gennemskue - der var således heller ingen sammenhæng mellem begrundelsen og den efterfølgende handling.

Det stod vel for de fleste klart at motivet hverken var et spørgsmål om at spare skattepenge, eller noget som helst andet, der havde været meldt ud, og vi fik naturligvis aldrig nogen redegørelse for det egentlige motiv.

I stedet stiller Løkke sig nu frem og erkender fejlen, og lover at genoverveje sagen(læs; hvis han bliver genvalgt).

Hvad tog dig så lang tid, Lars?

Fejlen kunne have været "genovervejet" og rettet allerede for 2 år siden, hvor det stod klart og tydeligt at jeres forudsætninger ikke holdt vand .... men det vidste I jo allerede inden I gennemførte reformen, ikke sandt!

Så vi mangler stadig indsigt i den egentlige begrundelsen for hvorfor elbilimporten absolut skulle køres af sporet, mens importen af store benzinslugere ligefrem skulle stimuleres.

Og den indsigt får vi jo nok næppe, før vi med lov får ordentlig, detaljeret indsigt i partistøtten!

Uden en sådan indsigt, har vælgerne overhovedet ingen chance for at gennemskue, hvilke lokumsaftaler de enkelte partier/politikere har bundet sig til, inden de stemmer på dem.

  • 19
  • 0

David, du kan stikke det der nyliberale fis op hvor solen ikke skinner.

flot

Det er de færreste der betaler skat før de er 18 år, til gengæld er der nogle gevaldige regninger der skal betales i sundshedssystemet, børnepasningen og uddannelsessystemet.

tallet 2/3 af vælgerne som lever af staten er der også sorteret børn/unge fra - bemærk ordet "vælgerne" - dvs. 18 og derover.

pensionister er med i det - men der er der jo så også en del folkepensionister som arbejder meget længere.

Stort set alle vælgerne er netto bidragsydere til staten, målt over hele livet og den eneste grund til at du kan lave en Lomborg er at vores liv er meget meget ujævnt.

Største delen af vælgerne er ikke netto-bidragsydere til staten - kun ca. 40% iflg. en analyse som CEPOS har lavet... (og du skulle op og tjene ca. 400.000 kr/år for at blive netto-bidragsyder i snit).

ALLE kvinder er også som gruppe i snit en underskudsforretning for staten -1.6 million per kvinde over et liv - mens mænd som snit er en svag positiv gevinst for staten på +0.6 million.
De tal har det økonomisk råd/vismændende lavet i 2013.

Hvad baserer du det med "stort set alle vælgerne" på?

Imellem disse to aldre er ca. 50 år, hvor stort set alle vælgere betaler skat afdrager på den første regning og sparer op til den anden og som bonus får de et sikkerhedsnet under sig, hvis de undervejs kommer galt af sted, hvad enten det er i fritid, barselsseng, arbejdet eller trafikken.

Vi har i årtier været redet fra ruin ved at spise af fremtidig vækst og sende regningen fremad...
fx. er der i staten ikke sparet op til pension som du ellers lyder til at påstå?, oprydning fra nordsøolien, mm.

Hvis du ikke kan lide det system, der af stort set alle uafhængige tillægges æren for alle mulige livskvaliteter, fra lav spædbarnsdødelighed over "lykkelighed" til flexibelt arbejdsmarked og højt kvalifikationsniveau, så står det dig frit for at rejse et andet sted hen.

venezuela blev også lovprist som en god model i starten da der blev brændt penge af - spædbarnsdødeligheden faldt, mere lighed, folk kom væk fra bunden, mm. indtil det kolapsede.

jeg skal skride - fra det centraliserede socialistiske styre i danmark som skal have et monopol... tja... hvorfor ikke decentralisere i danmark? så er der plads til os begge og flere samfundsmodeller... der kan være områder der er socialistisk styret, andre liberalt, andre konservativt, osv. så vil der også være mindre politikerlede da folk kan stemme med fødderne og stadig bo i et land/sprog man er vokset op i.
schweiz har vist at den model med decentralisering kan virke godt - der er mere socialistiske kanton'er nær frankrig/italien, og mere liberale i nord/øst, og konservative i midt (såvidt jeg lige ved).

(Ikke dermed sagt at vi ikke kan lave forbedringer, det kan vi bestemt godt, vi kan f.eks starte med at stemme de korrupte politikere ud og låse svingdøren til topposter i GS, DI osv.)

du vil kun opnå at stemme dine korrupte politiker-venner ind istedet - og have centraliseret styre hvor 50% af befolkningen så igen vil være imod den førte politik og hvor der stadig ingen alternativer vil være til at stemme med fødderne...

  • 8
  • 14

Er unik i verden. Det er den danske utopi, som opstod på ryggen af et stammefolk med unik sammenhæng, arbejdsvilje og intelligens.
Om den har haft en positiv virkning er jeg meget i tvivl om. Danskerne ville stadig være rige og dyrke lighed uden den.
En ting er sikkert, med globalisering og indvandring vil den hurtigt forsvinde.

  • 3
  • 11

Personligt orker jeg næsten ikke hele det valg og stemme cirkus som er under opsejling.
Hver eneste gang, ligegyldigt om man "vinder" eller "taber", er jeg blevet skuffet.
Ikke at jeg tror på at halvdelen, eller blot en tiendedel, af deres valgløfter vil blive overholdt, men mere det faktum at så snart nogle nye/gamle er blevet valgt ind, så vender status tilbage til det samme gamle velkendte elendige trivialitet.

Kjeld siger det så fint, man bør stemme på den mindst dårlige kandidat.

Mht. velfærd, betale skat osv, så er jeg af den overbevisning at pengene til velfærd er der, vi har masser af penge, mere end rigeligt til at opretholde det velfærdsystem de fleste af os værdsætter så meget. Men, vores politikere har igennem de sidste mange år insisteret på at opbygge og opretholde et gigantisk monster af kontrolinstanser, hvor alt skal måles, vendes, vejes, gøres op, kontrolleres. Et monster som æder vores velfærd op indefra.
Sammen med en flok uduelige, inkompetente, halvkorrupte, statsbetalte svindlere som gang på gang kaster vore surt betalte skattekroner efter "gode ideer". Man bliver helt deprimeret af at tænke på alle de skattekroner som er blevet spildt gennem årene.
Tænk blot på Skat, DSB og Banedanmark, for blot at tage de nemme... Dér ligger vores velfærd. Formøblet på luftkasteller og konsulentydelser.

  • 10
  • 0

Mht. velfærd, betale skat osv, så er jeg af den overbevisning at pengene til velfærd er der, vi har masser af penge, mere end rigeligt til at opretholde det velfærdsystem de fleste af os værdsætter så meget. Men, vores politikere har igennem de sidste mange år insisteret på at opbygge og opretholde et gigantisk monster af kontrolinstanser, hvor alt skal måles, vendes, vejes, gøres op, kontrolleres. Et monster som æder vores velfærd op indefra.
Sammen med en flok uduelige, inkompetente, halvkorrupte, statsbetalte svindlere som gang på gang kaster vore surt betalte skattekroner efter "gode ideer". Man bliver helt deprimeret af at tænke på alle de skattekroner som er blevet spildt gennem årene.
Tænk blot på Skat, DSB og Banedanmark, for blot at tage de nemme... Dér ligger vores velfærd. Formøblet på luftkasteller og konsulentydelser.


Du modsiger egentligt dig selv lidt her. Først er der for meget kontrol, og bagefter så nævner du nogle offentlige sektorer der er ude af kontrol.
Det offentlige bruger hver anden krone i Danmark. Den eneste kontrol DU har med dine penge er 3 stemmesedler hvert fjerde år.

Nu gentager jeg mig selv og skriver noget der bare giver down votes og som jeg har fået at vide jeg skal gøre demokratiet en tjeneste ved ikke stemme for.

Det er ikke den enkelte velfærdsmodtager der er kunden, det et borgmesteren. Var det os selv der var kunderne, så skulle vi nok påpege manglerne og pengeforbruget. Borgmesteren derimod ansætter djøf'ere til at kontrollere djøf'ere.

  • 3
  • 3

Man burde f.eks havde mandsopdækket direktøren for Danske Bank i stedet for kontanthjælpsmodtagerne...


Nøhj hvor du jagter billige points her.

Men Danske Bank forvalter altså ikke vores skattekroner, det er kundernes og aktionærernes.
Og her kan man se hvordan der reageres på uansvarlig opførsel. https://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq...

Muligvis vanker der også nogle gevaldige bøder inden sagen er endelig afsluttet.

Det burde være indlysende at der kontrolleres de forkerte steder ?


Det indlysende er, at politikerne ikke kan holde fokus på alle de områder de giver penge til, og som derfor skal kontrolleres.

  • 7
  • 13

Egentlig er det lidt spøjst at partiprogrammer osv. er skrevet ud fra værdier og fordelingspolitik. Altså det giver mening historisk set: der var forskellige grupperinger i samfundet som gerne vil tilgodeses.

Men burde landsledelsen opgave ikke være at lodde stemningen, fordele fornuftigt, konstruere systemer der tager hensyn til de mennesker der er i dem (f.eks. ved at inspirere i stedet for at bureaukratisere det selvstændige initiativ ud af daginstitutioner og skoler), eksperimentere, observere, være åbne og lydhøre over for fejl, fra hele befolkningen, osv.?

Sådan helt konkret er 99% af finansloven vel alligevel fast her i landet, så hvorfor er fordelingsspørgsmålet så vigtigt at det næsten er det eneste vi stemmer ud fra, i stedet for kompetencen til at drive de 99%?

  • 7
  • 0

Men Danske Bank forvalter altså ikke vores skattekroner, det er kundernes og aktionærernes.


Det kommer vel helt an på hvordan man ser på penge der burde have været skattekroner?
Man kan sige at det er ikke meningen at f.eks. Danske Bank skal forvalte vores (eller andre landes) skattekroner. Vi kan så konstatere at nogle banker (inklusiv Danske Bank) gør det alligevel, fordi hvidvask er meget nærliggende når man også forvalter så mange af aktionærernes og kundernes penge.
Og det virker egentlig som et fint argument for at have lidt mere kontrol med dem, så man ikke sidder her bagefter og skal til at lede efter en bunke forsvundne skattemilliarder.
At deres aktier er i frit fald betyder vel bare fra et opkrævningsperspektiv at de får endnu sværere med eventuelt at betale hvad de faktisk skylder til samfundet.

Samfundet har derimod ingen nytte af at f.eks. kontanthjælpsmodtagere bliver mistænkeliggjorte i hoved og røv, som min bror kan skrive (og har skrevet) under på. Kontrolapparatet er efterhånden direkte modproduktivt, hvis altså målet er at få folk i arbejde igen (hvis målet derimod er at generere gratis/subventioneret arbejdskraft til virksomheder, så har det vel en vis success):

"De danske jobcentre - en barriere for at komme i lønnet job"
https://docs.google.com/document/d/1nnJX_I...

  • 7
  • 1

Den måde folketingsvalg foregår på er en hån imod folkestyret, fordi det for partierne handler om at få Statsministerposten til en partileder og samtidig regeringsmagten.

Nu er et folketingsvalg ikke et valg af en Statsminister og en regering, det er et valg af 179 lovgivende repræsentanter for befolkningen.

Derfor ville det være mest fornuftigt, at det afgående folketing og de opstillede partier peger på et menneske de ved konsensus føler tillid til og som ikke er partileder og heller ikke sidder i folketinget eller forventes at være opstillet til folketingsvalget.

Når partierne har fået gjort det, kan partierne fremlægge deres forslag til regeringsdannelse for deres udpegede Statsminister og samtidig give denne 3 ministeremner til hvert af de ministerier, partierne selv har i deres forslag til regeringsdannelse.

Ministeremnerne skal så heller ikke være medlemmer af folketinget, selv om Grundloven j.fr. dens §40 giver mulighed herfor. Ved at ministre ikke er folketingsmedlemmer, vil de 3 magtinstanser ikke have personer siddende i mere end en af instanserne og dermed fuldende det demokratiske princip om 3-delingen af et demokratisk styres magtinstanser.

Er det muligt at partierne kan fremvise den form for parlamentarisk og demokratisk modenhed, da vil Danmark for første gang kunne opleve at få en Statsminister og en regering, som kan favne hele folketinget og dertil også befolkningen.

  • 2
  • 1

Er løsningen så ikke at få lovliggjort denne overvågning. I kollektivets tjeneste.


"Of all tyrannies, a tyranny sincerely exercised for the good of its victims may be the most oppressive. It would be better to live under robber barons than under omnipotent moral busybodies. The robber baron's cruelty may sometimes sleep, his cupidity may at some point be satiated; but those who torment us for our own good will torment us without end for they do so with the approval of their own conscience."
-C. S. Lewis

Herudover er der naturligvis også dobbeltmoralen i, at når "pøblen" bryder loven skal de sættes i fængsel, men når ministeren gør det skal loven laves om.

Er det i orden at man overvåger menneskers penge, men ikke i orden at man overvåger mennesker.


Man overvåger private virksomheders penge, fordi de har ageret groft uagsomt.

  • 4
  • 0

Samfundet har derimod ingen nytte af at f.eks. kontanthjælpsmodtagere bliver mistænkeliggjorte i hoved og røv, som min bror kan skrive (og har skrevet) under på. Kontrolapparatet er efterhånden direkte modproduktivt, hvis altså målet er at få folk i arbejde igen (hvis målet derimod er at generere gratis/subventioneret arbejdskraft til virksomheder, så har det vel en vis success):

"De danske jobcentre - en barriere for at komme i lønnet job"
https://docs.google.com/document/d/1nnJX_I...

De danske sociale ydelser er en barriere for at komme i job.
For mange mennesker har lille forskel på ydelse og lavtlønsjob (tør man nævne dovne robert, fattig carina herinde i socialisternes højborg)

Så indretter systemet sig efter at stresse folk for at få dem af ydelserne - hvilket vi så ser i dag - og også stor kamp i kassetænkning mellem ydelserne....

Enig i at stress-"jobformidlingen" bør nedlægges og folk ikke mistænkeliggøres - det kræver dog at der bliver set meget på ydelserne samtidigt for at kunne fungere.
En model kunne være borgerløn - men på under SU niveau (i Finland har de sådan et forsøg igang - der er ydelsen under det danske SU niveau).

Generelt har vi også en alt for høj omfordeling i samfundet som kræver kontrol... vi omfordeler fra de 90% rigeste til de 100% fattigste (bemærk overlappet).. og at alle er på bestikkelses vognen med ydelser/fradrag/tilskud.
Den store omfordeling gør så også at de der egentlig har brug for hjælpen rammer ved siden af og ikke får ordentlig hjælp men istedet køres på sidespor.

  • 3
  • 5

2/3 af vælgerne lever af staten - enten sociale ydelser eller et job i det offentlige.

Hvordan ville landet fungere uden alt dette ?

Ville du f.eks have lært at læse og skrive?
Ville du være i stand til at komme på arbejde?
Ville du være i stand til at færdes frit uden at blive overfaldet og røvet?

vi har den højeste andel på offentlig forsørgelse i norden - men:
sidste plads på læse kompentencer i folkeskolen ifht. resten af norden.
vi har dsb, ic4, rejsekort i danmark og brandbeskatning på biler.
vi har ghettoer og områder hvor politi/brandvæsen ikke tør gå ind i normale patruljer - her er det vel kun sverige der er ringere stillet.
24ende plads på sundhedsvæsen (og sidst i norden)
og ifht. komme på job - så er vi også bundskrabere i EU ifht. selvstændige/iværksætteri, og ikke fået nye store virksomheder i årtier - så vi kan måske godt afskaffe dsb inden for en årrække hvis vi fortsætter sådan - ingen brug for dem.

island kan levere nordisk velfærdsmodel til 30% skattetryk (kernevelfærden, uddannelse, sikkerhed, sundhed) - mens vi kræver 47% i skattetryk.

så ja, tror godt vi kunne klare os med en mindre andel på offentlig forsørgelse/job...

  • 3
  • 4

For mange mennesker har lille forskel på ydelse og lavtlønsjob (tør man nævne dovne robert, fattig carina herinde i socialisternes højborg)


Der findes faktisk et alternativ til at jagte bistandsmodtagere.

Hvis vi er enige om at det skal kunne betale sig at arbejde, hvorfor så ikke hæve overliggeren i stedet for at sænke bundlinjen.

Altså afskaf topskatten, og beløn folk der yder en indsats.

Der er for mange som tror at afskaffelse af kontanthjælpsloftet og topskatten er to modsætninger. I virkeligheden er det udtryk for en polarisering af nogle petitesser der fylder under 1% af de offentlige budgetter.

Samfundet behandler altså de mest produktive og de svageste dårligt.
Alt drejer sig om middelklassen og deres personlige velfærdsgoder.

  • 4
  • 5

Der er for mange som tror at afskaffelse af kontanthjælpsloftet og topskatten er to modsætninger. I virkeligheden er det udtryk for en polarisering af nogle petitesser der fylder under 1% af de offentlige budgetter.

Samfundet behandler altså de mest produktive og de svageste dårligt.
Alt drejer sig om middelklassen og deres personlige velfærdsgoder.

delvis enig :-)

dog tror jeg det vil være bedre at sænke skatterne i bunden frem for at hæve ydelserne.
dvs. øge forskellen på det at være i job....

helt grundlæggende synes jeg det er fjollet at man skal betale skat før man kan klare sig selv uden ydelser.
et bundfradrag på fx. 10-15.000 kr/måned burde være lige til - og gøre at langt flere kan klare sig selv.

  • 2
  • 1

Men Danske Bank forvalter altså ikke vores skattekroner, det er kundernes og aktionærernes.
Og her kan man se hvordan der reageres på uansvarlig opførsel. https://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq...


Danske Bank har også en størrelse hvor deres opførsel har stor indflydelse på Danmarks samlede økonomi. Så når de fucker op kan det have betydning for ratings og andet stads, som så igen kan komme til udtryk ved højere renter osv. og altså ende med at koste de fleste af os anseelige beløb.

Jeg så helst man ikke havde reddet nogle banker sidst (heller ikke selv om det har givet overskud). Bankdrift er som bakteriekulture. De udvikler sig og muterer og nogle gang skal man lade den dø og starte forfra. Det er sundere for alle.

  • 4
  • 2

Hvis tilbagebetalingen skete takket være Danske Banks lukrative forretning med at hvidvaske russiske gangsterpenge, er det vel ikke noget at råbe hurra for ?

det er det så ikke - for de penge fra estland er sat i en fond til bekæmpelse af hvidvask - øremærket så det helt præcis er netop de penge ;-)

det er bare kunderne i danmark (og andre lande danske bank har forretninger i) som har betalt renterne fra bankpakkerne tilbage.

iøvrigt underligt at et land som danmark med en helt enorm offentlig sektor og enormt lovapperat ikke kan finde ud af at regulere/kontrolere bankerne... det kan jo ikke være pga. mangel af offentligt ansatte... (og det problem løser sig nok ikke før der kommer prioritering+slankning - "send flere penge" vil ikke løse det)

  • 5
  • 3

Og du antager, stik imod hvad alle i branchen ved, at Danske Bank ikke har vasket penge andre steder end i Estland ?

hvem er de 'alle i branchen'?

iflt. danske banks egen forklaring så kunne hvidvasken i estland ske pga. de der kørte på seperate it systemer.... mens resten af danske banks gruppe kører på centrale it-systemer fra danmark (og her mener de at have styr på kontrol processerne).

det er dog lidt uinteressant at diskutere sådan en straffesag før sagen kommer for - det er op til en restsag at dømme og ikke en folkemasse med fakler...

ifht. folketingsvalg/gaverregn/bestikkelse og det du lagde ud med - så er der ca. 1200 mia kroner om året at diskutere - et stort beløb som jeg personligt ikke synes vi får nok for som borger i form af leveret offentlig service.

  • 7
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten