Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Valg: Hvem vil gøre noget for forskningen og forskerne?

Et emne, som ikke fylder specielt meget i folketingsvalgkampen, er forskning. Men som tidligere forsker på universitetet og som nuværende forskningsingeniør i en privat virksomhed interesserer emnet mig en hel del.

Derfor satte jeg mig for at finde ud, hvad hvert enkelt parti på deres hjemmeside skriver, at de ønsker at gøre med og for forskningen og forskere.

Det er selvsagt ikke gjort med skåltaler om, hvad man har af intentioner, men det er i hvert fald en start at formulere en visionær politik og retning for fremtidens forskning. Så må vi sidenhen holde dem, der får magten, ansvarlige for, om de leverer på området.

Oversigten finder I herunder.

Se også et afsnit i bunden om, hvordan jeg har fundet informationerne.

Enhedslisten

https://enhedslisten.dk/politikomraade/uddannelse-og-forskning

Vi ser i stigende grad, at universiteternes detailstyres, og at deres bestyrelser overtages af erhvervsfolk. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer muligheden for at bedrive fri og kritisk forskning – også når resultaterne går imod erhvervslivets interesser. Det kræver, at også fagforeninger, frivillige organisationer, studerende og undervisere får medbestemmelse. Og at vi etablerer uafhængige nævn til at vurdere den offentlige forskning, der sponsoreres af private.

SF

https://sf.dk/det-vil-vi/uddannelse-forskning/

De danske universiteter skal være uafhængige, både i måden de tilrettelægger uddannelsernes faglige indhold på og i de konkrete forskningsprojekter. Men samarbejdet skal styrkes med de øvrige dele af samfundet, herunder virksomheder, stat, kommuner, regioner og organisationer.

Alternativet

https://alternativet.dk/politik/vores-politik/uddannelse

Vi skal sætte langt størstedelen af forskningen fri.

Radikale

https://valg.radikale.dk/politik/det-mener-vi-om/

Vi vil give bedre vilkår og afsætte flere midler til forskning. Det gælder særligt den frie forskning, som danner grundlag for fremtidens landvindinger til at skabe en bedre verden. Forskning er ikke et luksusgode, men grundlaget for, at vi kan løse væsentlige samfundsproblemer og fx sikre rent drikkevand i fremtiden og helbrede alvorlige sygdomme.

Vi vil give små og mellemstore virksomheder bedre mulighed for at investere i forskning og udvikling ved at forhøje forskningsfradraget, så beskatningen af forskningsaktiviteter lempes.

Socialdemokratiet

https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/videregaaende-uddannelse/

Nu skal vi løfte kvaliteten og relevansen af uddannelserne og forskningen, så de passer bedre til erhvervslivets og samfundets behov.

Større fokus på naturvidenskab og teknisk forskning. Gerne i tættere samarbejde med erhvervslivet. Konkret vil vi hæve andelen af de offentlige udgifter til teknisk forskning og udvikling fra 15 til 20 procent.

Samtidig vil vi investere mere i den forskning, som erhvervslivet og Danmark lever af. Teknisk forskning skal fylde mere, og så skal vi satse på forskning inden for Danmarks styrkeposition. Fx forskning i energi.

Historisk har Danmark investeret massivt i forskning i miljø, klima og energi. Det er bl.a. derfor, at Danmark eksporterer grønne løsninger for milliarder i dag. Hvis Danmark skal være en grøn stormagt igen, er forskning i nye grønne teknologier afgørende.

Venstre

https://www.venstre.dk/politik/venstre-mener/uddannelsespolitik

Forskning giver os ny viden og er en væsentlig drivkraft for udviklingen af vores samfund. Grundforskningen og anvendelsesorienteret forskning skal prioriteres, så vi får ny og brugbar viden til gavn for både borgere og virksomheder.

Forskning af høj kvalitet er en vigtig forudsætning for, at erhvervslivet kan udvikle nye produkter og tjenesteydelser og dermed sikre videnstunge arbejdspladser i Danmark.

Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentligt finansieret forskning. De økonomiske midler skal prioriteres, så de understøtter danske styrkepositioner og erhvervslivets behov. Danske universiteter skal tilhøre den internationale elite, både hvad angår forskning og undervisning. Danske forskningsmiljøer skal være i absolut topklasse inden for udvalgte styrkepositioner og områder. Samtidig skal der være et tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.

Universiteterne skal tilrettelægge deres forskningsaktiviteter, så egenfinansieringen øges, f.eks. gennem øget kommercialisering eller tiltrækning af midler fra virksomheder eller fonde.

Kristendemokraterne

https://www.kd.dk/forskning-og-etik.html

Der skal holdes øje med forskernes landvindinger og hele tiden vurderes, hvad der er etisk forsvarligt.

KD vil afsætte flere penge til forskning i årsagerne til barnløshed, i stedet for at udvikle nye og dyre behandlingsmetoder til kunstig befrugtning.

KD mener, at det er i orden at forske i og behandle syge med menneskelige stamceller, der ikke stammer fra befrugtede æg – de såkaldte embryoner. Det kan f.eks. være stamceller fra navlestrengs- og moderkageblod eller fra knoglemarv eller andet væv fra den voksnes krop. Ved denne form for kloning er der nemlig ikke tale om at tage menneskeliv.

Klaus Riskær Pedersen

https://www.klausriskaerpedersen.dk/static/politiske-hovedpunkter.pdf

Forskningsmidler skal også være risikovillige. De vilde ideer skal have lettere ved at blive afprøvet. Der skal laves en større satsning på de ideer indenfor forskning og innovation, der potentielt kan skabe originale nye løsninger og muligheder for virksomheder, mennesker og samfundet. Samtidigt med at potentiel nytteværdi af forskningen synliggøres og sandsynliggøres.

Der skal øget fokus på formidling af forskning, såvel igangværende forskning som endelige resultater. Kravet om formidling er gældende såvel internt i forskermiljøet samt eksternt i “det offentlige rum”.

Forskningsresultater og videnskabelige artikler skal i forbindelse med publikation reformuleres i korte “populær” versioner, som gøres mere offentligt tilgængelige.

Samarbejde med eksterne aktører skal forstærkes og medvirke til at nedbryde barrieren mellem forskningsmiljøet og det omkringliggende samfund. Dette skal opprioriteres og effektiviseres for den forskning, der kan give gavn for samfundet indenfor en overskuelig fremtid. Til gengæld skal mere langsigtet forskning prioriteres ved langvarige finansieringsmuligheder, så forskere frigøres for projektansøgning og projektadministration.

Konservative

https://konservative.dk/politik/forskningspolitik/

Ny viden og forskning i verdensklasse er afgørende for et samfund med vækst og velstand. Vi har en langsigtet målsætning om at hæve de offentlige midler til forskning til 1,25 procent af BNP i 2034. De offentlige forskningskroner kommer i stigende grad til gavn for private virksomheder, og universiteterne er over de sidste 20 år blevet markant bedre til at sikre, at forskningen gør gavn i samfundet. Den trend skal vi fortsætte.

Liberal Alliance

https://www.liberalalliance.dk/politik/uddannelses-og-forskningspolitik/

Det ligger Liberal Alliance på sinde at sikre høj kvalitet hele vejen gennem uddannelsessystemet samt frie og gode forhold for forskningen – både nationalt og internationalt. Det gør man ved at sikre langsigtede økonomiske rammer for vore uddannelsesinstitutioner, såvel som ved ikke alene at prioritere bredde, men også elite.

Uddannelsernes og forskningens kvalitet skal desuden sikres ved at gøre institutionerne reelt selvejende og mindre detailregulerede. Der skal sikres større armslængde mellem politikere og forskere.

Der skal være flere penge til den frie forskning. Konkret har vi foreslået og anvist finansiering til en øget årlig bevilling på 800 mio. kr.

Danske Folkeparti

https://danskfolkeparti.dk/politik/principprogram/

Dansk Folkeparti prioriterer undervisning, uddannelse og forskning meget højt.

Nye Borgerlige

https://nyeborgerlige.dk/politik/forsknings-og-uddannelsespolitik/

Mere støtte til grundforskning.

Større frihed, mindre politisk styring af universiteterne

Stram Kurs

https://stramkurs.dk/

(ingen information om forskning fundet)

Metode til indsamling af informationer

For hvert parti er jeg gået til partiets hjemmeside og har kigget under deres beskrivelse af egen politik og har ledt efter forskning. Nogen steder er dette et selvstændigt emne, nogle gange står det sammen med uddannelse, og nogle gang står det under uddannelse; i alle tilfælde har jeg angivet linket, hvorfra jeg har bragt informationer.

På de enkelte sider har jeg kopieret de sætninger eller afsnit, som eksplicit handler om partiets politik på forskningsområdet.

Jeg har ikke ledt efter direkte eller indirekte omtale af forskning inden for andre politikområder. Jeg har heller ikke kigget under de enkelte folketingskandidater eller ordføreres beskrivelser af deres syn på forskningspolitik. Endelig har jeg ikke ledt andre steder, f.eks. på medier og sociale medier, efter udtalelser eller tilkendegivelser om forskning.

Bidrag derfor gerne med yderligere informationer og links i kommentarerne herunder.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forskningsresultater og videnskabelige artikler skal i forbindelse med publikation reformuleres i korte “populær” versioner, som gøres mere offentligt tilgængelige.

Det lyder lidt som et abstract. Men der er også noget med hvor det publiceres.

Jeg har før set ideen udført inden for softwareudvikling af open source hvor sponsorerede udviklere med mellemrum skriver et blogindlæg hvor de kort ridser op hvad de har lavet.

Toxbloggen er vel et hjemlig eksempel:

https://ing.dk/blogs/toxblog

  • 1
  • 0

Det lyder lidt som et abstract. Men der er også noget med hvor det publiceres.

Jeg har før set ideen udført inden for softwareudvikling af open source hvor sponsorerede udviklere med mellemrum skriver et blogindlæg hvor de kort ridser op hvad de har lavet.

Toxbloggen er vel et hjemlig eksempel:

https://ing.dk/blogs/toxblog

Der findes bestemt allerede en del eksempler på populær formidling af forskningsresultater og -artikler - i form af blogs, opdateringer på sociale medier (f.eks. som tweets eller opdatering/artikler på LinkedIn), samt artikler i trykte og online medier.

Jeg lægger i formuleringen mærke til "skal" ("... skal i forbindelse med publikation reformuleres..."). Jeg synes, at idéen om populær formidling af forskning er meget interessant, men hvis det ligefrem bliver et krav, kunne jeg godt frygte, at det bliver en sur pligt og en stor database med i tusindvis af uinspirerede tekster - som ingen vil bruge.

Styrken ved den populære formidling, vi har i dag, er, at den kommer fra forskerne selv, og at den er drevet af deres ægte interesse for at forklare og formidle egen forskning, så ikke-eksperter kan få indblik i, hvad de arbejder med.

Det vil jeg hellere have end at jeg kan læse noget (måske) uinspireret - skrevet fordi det er en pligt - om al publiceret forskning.

  • 1
  • 0