kronikken blog

Valg af bioenergi er også et etisk valg

Illustration: Privatfoto

Jacob Birkler er formand for Det Etiske Råd, Thomas Færgeman er direktør for Concito, Rikke Bagger Jørgensen er formand for Det Etiske Råd bioenergiarbejdsgruppe, og Jørgen E. Olesen er medlem af Det Etiske Råds arbejdsgruppe og formand for Concitos landbrugsgruppe.

Når arbejdet med at analysere anvendelsen af bioenergi i Danmark nu går i gang som del af det seneste energiforlig, er det vigtigt at holde sig for øje, hvad det er for et problem, bioenergien skal løse. Vi vil hævde, at hovedproblemet ikke er forsyningssikkerhed forstået som fortsat rigelig adgang til billig energi.

Hovedproblemet er, at det moderne samfund har et enormt forbrug baseret på ikke-fornybare ressourcer og udledninger af drivhusgasser, der nedbryder det klimatiske grundlag for natur og samfund. Vi opfører os med andre ord, som om vi var den sidste generation her på Jorden, og derved foretager vi et etisk valg i forhold til balancen mellem vores egne livsvilkår og de, som tilbydes vores efterkommere.

Bioenergi kan være en del af løsningen, men det kræver, at vi vælger de typer af bioenergi, der kan mindske udledningen af drivhusgasser og reducere drænet på ressourcerne uden at reducere fødevareproduktionen. De typer findes i begrænset omfang, men de er formentlig ikke de mest økonomisk rentable på kort sigt.

Vi vil hævde, at vi har en etisk forpligtelse til at anvende disse typer bioenergi, uanset om det med den gængse økonomiske tankegang måtte være urentabelt. Spørgsmålet om, hvad der er rentabelt, ændrer sig desuden, hvis man inddrager trækket på de ikke-fornybare naturressourcer og omkostninger for kommende generationer i regnskabet.

Det er vigtigt at skelne mellem de typer af bioenergi, der er en fordel for klima og miljø, og de der ikke er. I nogle tilfælde kan de drivhusgasudledninger, der følger med dyrkning af biomassen, sammen med CO2-udledningerne ved konvertering af biomassen til energi, overstige den CO2-mængde, som biomassen har optaget.

Raps, som er én af de energiafgrøder, der for tiden satses mest på, har ligesom de fleste andre etårige energiafgrøder en mindre favorabel miljøprofil med hensyn til udledning af næringsstoffer og pesticider, og dermed en negativ effekt på natur og miljø.

Omvendt kan omlægning af kornarealer, der giver store udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet, til produktion af flerårige energiafgrøder (f.eks. pil eller elefantgræs) både sikre mere biomasse, bedre vandmiljø og en stor drivhusgasreduktion.

Det giver også god mening at udnytte affald til produktion af bioenergi, især hvis det sikres, at næringsstoffer og svært omsætteligt organisk materiale recirkuleres til landbrugsjorden. Dette kan sikres ved anvendelse af organisk affald fra byer og landbrug (f.eks. gylle) i biogasanlæg. Herved reduceres også landbrugets udslip af lattergas og metan.

Omvendt er husdyrproduktionen, som er en forudsætning for biogas baseret på husdyrgødning, i sig selv problematisk. Det høje kødforbrug i Vesten, og det stigende kødforbrug i resten af verden, er problematisk af flere grunde.

Husdyrene er på verdensplan ansvarlige for 18 pct. af den globale drivhusgasudledning, hvilket er en større andel end drivhusgasudledninger fra hele transporten til vands, til lands og i luften. Dertil kommer, at det overordnet set kræver flere ressourcer at producere animalske fødevarer, end det gør at producere vegetabilske fødevarer.

Det store kødforbrug er et godt eksempel på, hvordan vi på mange måder har vænnet os til at betragte 'det gode liv' som et, der er afhængigt af et forbrug, der ikke i længden er ressourcemæssig basis for. Det bliver uden tvivl nødvendigt, at såvel politikerne som vi alle hver især påtager os et ansvar for at bringe vores levevis i overensstemmelse med det, planeten kan bære, hvis vi skal kunne give vores efterkommere mulighed for også at opfylde deres behov.

Det må efterhånden være klart for enhver, at det nuværende uregulerede marked ikke løser kriserne, men snarere skaber og forværrer dem. Markedspriserne afspejler således ikke de reelle omkostninger ved brug af fossil energi eller for den sags skyld bioenergi. Det gælder særligt de omkostninger, der bæres af vores efterkommere.

Samfundsøkonomiske prioriteringer baserer sig på økonomiske analyser, der indregner værdien af investeringer for både nuværende og fremtidige generationer, men her indgår en tilbageregning af fremtidige værdier til nutidsværdi. Hertil anvendes en såkaldt diskonteringsrate, som reelt er et politisk valg.

Dette valg er helt afgørende for resultatet: En høj diskonteringsrate betyder, at omkostninger og gevinster i fremtiden - for eksempel gevinster ved at nedbringe udledningen af drivhusgasser eller bruge færre ikke-fornybare ressourcer - tillægges lav værdi. Den danske kalkulationsrente er på 5 procent, hvilket er meget højt og i praksis betyder, at investeringer, hvis fordele rækker langt ud i fremtiden, bliver urentable.

Den nuværende samfundsprioritering i Danmark tillægger altså fremtiden en betydelig lavere værdi end opfyldelse af behov her og nu. Det er efter vores mening helt uholdbart, for etisk set gør det ingen forskel, hvornår en person eksisterer.

De fleste vil være enige i, at vi har en forpligtelse til ikke at skade andre, og denne forpligtelse er ikke afhængig af, om den, vi skader, er et nært familiemedlem eller en vidt fremmed, eller om vedkommende lever nu eller i fremtiden. Afstand og relationer gør ingen etisk forskel.

Når den danske kalkulationsrente ikke har været udsat for hverken offentlige eller politiske angreb skyldes det sikkert, at der er tale om et teknisk svært begreb. Det er imidlertid fuldstændig uholdbart at så vigtige prioriteringsredskaber ikke har en demokratisk forankring.

Vores bud er, at bioenergi - og for den sags skyld andre grønne teknologier - kan være en del af løsningen på de kriser, vi pinedød er nødt til at løse, fordi konsekvenserne af ikke at løse dem vil være uoverskuelige for levevilkårene på kloden i en måske ikke alt for fjern fremtid.

Men for at bioenergi kan bidrage til løsningen, er det nødvendigt, at vi vælger de løsninger, som har en reel positiv effekt på såvel ressourcekrisen som på klimakrisen. Det må ikke være vores pengepung, der afgør, om det bliver de bæredygtige løsninger inden for bioenergi, der satses på. I stedet bør politikerne arbejde på at finde en prisstruktur, der afspejler hensynet til kommende generationer og til naturens ressourcer.

Emner : Biomasse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det må efterhånden være klart for enhver, at det nuværende uregulerede marked ikke løser kriserne, men snarere skaber og forværrer dem." hævdes det i artiklen ovenfor. Mon ikke det snarere er politikerne, der skaber kriserne?

For hvor finder man et ureguleret marked?

Iøvrigt opgør Energistyrelsen det danske potentiale for biomasse til 165 PJ/år. I 2011 ydede vore vindmøller i gennemsnit 1114 MW svarende til 35 PJ/år.

Danmarks energiforbrug er 800 - 850 PJ/år.

Den aktuelle vindydelse + den potentielle danske biomasseydelse er tilsammen 200 PJ/år.

Der er langt op til de 850 PJ/år. Også selv om disse kan reduceres noget, dog er der ikke ret meget energitung industri tilbage at fordrive.

Fogh Rasmussens idiotiske postulat om et "fossilfrit Danmark" vil således kun være mulig ved massiv import af biomasse.

Dansk energipolitik forekommer at være en sandkasseleg, hvilket i sig selv må betegnes som uetisk.

  • 0
  • 0

Dansk energipolitik forekommer at være en sandkasseleg, hvilket i sig selv må betegnes som uetisk

Jeg er meget enig med Søren i, at det politiske niveau ikke handler ret meget om kendsgerninger. Det handler mere om spin og "feel good" effekter end en økonomisk og effektiv løsning.

Men fint at have diskussionen, særligt med den nye biogasaftale, hvor l biogasløsningen meget vel kan flytte sig fra affaldsoptimering til landbrugsstøtte ved produktion af 1. generations afgrøder.

  • 0
  • 0

" Fogh Rasmussens idiotiske postulat om et "fossilfrit Danmark" vil således kun være mulig ved massiv import af biomasse."

Import af biomasse vil oftest betyde mere udledning af CO2 og ødelæggelse af naturskov i andre lande, hvor der er behov for brænde under madgryderne. De rige kan købe petroleum og glæde sig over at de ikke er underlagt nogle uforståelige regler for CO2. De fattige kan desværre ikke koge deres forurenede drikkevand og ikke have råd til medicin, når de bliver syge – Medens vi sidder og glæder os over at være klimavenlige.

Hvis vi vil være etiske, må vi ’sadle om’.

" Dans energipolitik forekommer at være en sandkasseleg."

Hvis nu bare vore politikere kunne få sandet ud af øjnene og gå ind for atomkraft – Ja så ville vi få billig kraft og varme og som et biprodukt gå forud i klimakampen.

  • 0
  • 0

"Det må efterhånden være klart for enhver, at det nuværende uregulerede marked ikke løser kriserne, men snarere skaber og forværrer dem. Markedspriserne afspejler således ikke de reelle omkostninger ved brug af fossil energi eller for den sags skyld bioenergi." Forfatterne har med den erklæring skrevet sig ind i venstrefløjen. Hvordan skal vi der ikke abonnerer på den politiske opfattelse, kunne have nogen som helst form for tillid til noget, der kommer fra etisk råd ? Og så lige den med diskonteringsraten. Det der siges er, at de resultater man kan regne sig frem til, ikke svarer til de politiske ønsker forfatterne har. Nå ja, så må vi dreje på forudsætningerne ind til vi når de ønskede resultater.

  • 0
  • 0

'Oprør fra midten II'??

Især denne her:

...uanset om det med den gængse økonomiske tankegang måtte være urentabelt

  • kan jeg rigitigt godt li': Dén åbner (etisk) adgang til meget 'godt'! :)
  • 0
  • 0

It doesn’t need a rocket scientist to explain that the claims of doomsday warming are not based on sound science. They are only computer projections. In 2001, they predicted warming. It has not warmed since. This scientific evidence tells us we should reject these flawed models which are based on a doomsday global warming theory. That is how real science works. That is why Scotland needs the Scottish Climate & Energy Forum

  • eksempel til dansk efterfølgelse??

Kilde:

http://wattsupwiththat.com/2012/07/01/new-...

  • 0
  • 0

Når en opstilling af indtægter, udgifter, likviditetsflow og saldo ikke giver "gode" tal. Så må der "lånes". Det vi andre kalder snyd. Der var vist en "berømt" dansker der meldte sig selv i USA for at blive udleveret. :-)

Måske skulle matador(monopoly) udvides med et set etik-regler, når spilleregler ikke slår til. :-D

  • 0
  • 0

Nu kom eksperterne til orde, een kvinde og tre mandfolk. Har rådet ikke det princip "at der i Rådet kun er én mere af det ene køn end af det andet."? Bør det ikke også overholdes når en gruppe melder sig til orde?

NB Jeg kan sagtens leve med 4 mandfolk, men det er vel de egne principper der bør holdes højt

  • 0
  • 0

Thomas Færgeman er ikke medlem af Etisk Råd, så i forhold til kronikkens fire forfattere brydes vist ingen principper.

Men der har jo været flere mennesker involveret i arbejdet med bioenergi. Af rådets hjemmeside fremgår det:

Medlemmer af Rådets arbejdsgruppe om bioenergi, fødevarer og etik

Rikke Bagger Jørgensen, Jacob Birkler, Gunna Christiansen, Niels Jørgen Cappelørn, Mickey Gjerris, Lene Kattrup, Kasper Lippert-Rasmussen (ekstern ekspert), Peder Mouritsen, Jørgen E. Olesen, Christina Wilson.

Hvis vi ser bort fra den eksterne ekspert, så er sammensætningen af arbejdsgruppen vel også i orden eller??

  • 0
  • 0

Thomas Færgeman er ikke medlem af Etisk Råd, så i forhold til kronikkens fire forfattere brydes vist ingen principper.

Det er korrekt, faktisk er det Concito hhv. Etisk råd. At der også er personsammenfald, er en anden diskusion. Hvad Concito står for?:

http://www.concito.dk/concito

  • 0
  • 0

Hvad Concito står for?

  • ja, som bekendt fik vor nuværende klima- energi- (og bygnings-)minister efter valget i 2007 brug for en affyringsrampe, der kunne bringe ham tilbage i politisk kredsløb, efter at LA på skammelig vis havde ranet hans radikale medlemsskab af folketinget! :)
  • 0
  • 0

sickpigs.dk, som jeg redigerer, har modtaget denne udtalelse fra seniorforsker ved DTU og medlem af Etisk Råd, Rikke Bagger Jørgensen. Jeg bringer udtalelsen efter aftale med Rikke Bagger Jørgensen til almindelig orientering

"Der mangler livscyklus analyser (LCA), der dokumenterer, at det er fornuftigt at udnytte den store mængde gylle, den danske husdyrproduktion efterlader til biogas. Man kan udnytte metan fra husdyr­gød­nin­gen til varme, men da fx energiforbruget til opførelse og drift af anlæggene er dårligt dokumenteret, og husdyrproduktionen i sig selv er en stor belastning for miljøet i form af store drivhusgasudledninger, vandforbrug, energiforbrug etc., bør der foretages livscyklusvurderinger, der inddrager alle led i processen. Desuden vil returgyllens indhold af tilgængeligt kvælstof være forøget i forhold til ikke afgasset gylle, som med de nugældende regler udspredes på samme areal. Dette kan sandsynligvis medføre øget udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet."

  • 0
  • 0

Der er langt op til de 850 PJ/år. Også selv om disse kan reduceres noget, dog er der ikke ret meget energitung industri tilbage at fordrive.

Hele problematikken omkring landets omlægning til VE ændre sig markant med Samsø Havvindmølle park og Horns Rev produktionssdata og langtids 'omkostningsprofiler' hvor der produceres strøm over flere år til under 8 øre/kwh, som herefter er kostprisen på møllestrøm fra havvindmølleparker.

Boligopvarmning (fjernvarme og individuel opvarmning) og procesenergi i industrien andrager måske i nærheden af 300 Pj (inkl konverteringstab og tab ved distributioner) som kan erstattes af varmepumper som mangedobler møllestrømmen og strøm fra effektive kraftværker som omsætter biomasse og biogas, til altså varme og procesenergi. Herunder give markante reduktioner i energipriser til procesenergi og opvarmning..

De 300 - 350 Pj brændsler som i dag forbruges til fjernvameproduktion ( 90 - 100 pj afsat i boliger med fjernvarme) og el-produktion kan umiddelbart erstattes af møllestrøm og udveksling med de nordiske vandmargasiner og effektive kraftværker som bruger biomasse og biogas.

Når bare en minimal udbygning med møller (4 gange i dag) har sammenfald med 60 % af forbrugstiden og herunder at varmepumpers produktion kan akkumuleres i vand så 80 % af varmepumpernes produktion kan ske ved møllestrøm og navnlig at møllestrømmen kan udveksles med de nordiske vandmargasiner, herunder at effektive kraftværker som skal producere resten af landets strømforbrug, vil det samlede energisystem lægge beslag på et minimum af de brændsler som overvejende sløes bort i fjernvarmekedler eller i kraftvarmeværker hvor strømproduktionen overvejenede er ubrugelig pga fjernvarmesystemet..

Altså nedgang i behov af biomasse i forhold til i dag når landets el, (en del af) procesenergi og varmeforsyning er omlagt bort fra fossilenergi ved indenlandske ressourcer.

  • 0
  • 0

" Fogh Rasmussens idiotiske postulat om et "fossilfrit Danmark" vil således kun være mulig ved massiv import af biomasse."

Thokil

Når samsø havvindmøllepark kan producerer strøm alt inkl til under 8 øre/kwh og de Nordiske vandmargasiner kan forsyne hele nord i 30 dag (hvis de er fulde) hvis alle kraftværker de stopper, og 4 gange møllekapaciteten i forhold til i dag har sammenfald med 60 % af forbrugstimerne, så er der så uendelig lidt biomasse og biogas der skal omsættes i kraftværker som Avedøre blok 2, for 100 % at omlægge landet til fossilfri el-produktion.

STore varmepumper som fryser vand til is via møllestrømmen som virkede i 2 år i Augustenborg først i 90'erne ind til projektet blev for stor en succes og stoppes af staten med høje afgifter for at forsvarer gassalget.. Anlæg som disse kan forsyne boligmassen med varme rationelt og billigt.

Det kan atomkraft på ingen måde konkurrerer med overhovedet!

SÅ om du vil være ved det eller ej så havde Anders Fog ret! Det er muligt at omlægget landets el og varmeforsyning og endda gøre det billigere end i dag når energien er fossilfri!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten