close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
bloghoved automation

Den usikre vej til Industry 4.0

Et af de store spørgsmål indenfor vores branche i disse år, er hvilken vej der fører til Industry 4.0

Det forudsætter selvfølgelig, at vi er enige om hvad Industry 4.0 egentligt betyder, og vi i givet fald tror på at det er den rigtige vej at følge.

Hvad er Industry 4.0 egentlig?

Mange – inklusiv undertegnede - har de seneste år ”kloget” os omkring Industry 4.0

Vi har gjort os tanker om begrebets indhold og udgangspunkt.

Vi har forsøgt, først at skabe en ”brændende platform”, sidenhen at tegne nogle overordnede visioner (svar), og senest forsøgt at komme med nogle konkrete bud på tilgængelige og relevante teknologier og forretningsmodeller.

Spørgsmålet er bare om vi alle er blevet klogere, eller blot er blevet mere forvirret på et endnu højere plan?

Made in Germany

For at gøre en lang historie kort, så blev Industrie 4.0 udarbejdet i Tyskland.

Det er den klassiske historie om hvordan staten, universiteter og virksomheder i fællesskab fokuserer på ny innovativ teknologi, for derved at sikre vækst og velstand i et land.

Læs mere om Industrie 4.0 direkte fra kilden her

Made in Denmark (too)

Også i Danmark – som i stort set alle andre lande – har vi lavet et tilsvarende koncept.

Vi kalder det Manufacturing Academy of DEnmark, som forkortes MADE.

Jeg træder forhåbentligt ingen over tæerne ved at hævde, at MADE er inspireret (kopieret) af tilsvarende internationale samarbejder, men i øvrigt også følger en god dansk tradition omkring netop samarbejde mellem det offentlige, GTS institutter, Universiteter og private virksomheder.

Fra Youtube til reelle strategier og konkrete tiltag

Hvis du accepterer præmissen om at Industry 4.0, Den 4. Industrielle Revolution, Digitalisering, Smart Manufacturing, Industrial Internet of Things etc. er vejen frem, ja så er det gode spørgsmål jo hvem der kan vise dig vejen.

Tænk stort, men begynd småt

Når du læser om de store visioner, ser film omkring hvordan de helt store virksomheder (slutbrugere og leverandører) – og selv arbejder i en lille eller mellem stor dansk virksomhed – ja så er det gode spørgsmål jo om Industry 4.0 virkeligt er noget for dig?

  • Hvor skal du begynde?

  • Hvordan skal du få kapitalen til at investere?

  • Hvem skal hjælpe og rådgive dig?

  • Hvad skal du gøre her og nu?

Hvornår skal du skifte dig gamle bil?

Du kender sikkert situationen med, at have en god gammel bil.

Brændstof økonomien er ikke helt god, miljøpåvirkningen problematisk, trafiksikkerheden udfordret og helt komfortabel er den heller ikke.

Men den er betalt, og du har ikke lige råd til en helt ny bil.

Du skal bruge bilen hver dag, den skal simpelthen bare virke.

Omvendt begynder værkstedsregningerne for en masse små reparationer at stige, og pålideligheden af bilen at falde.

Samtidig nærmer det næste periodiske syn sig.

Du nærmer dig det tidspunkt, hvor du enten skal købe en helt ny bil, eller investere i en større livstidsforlængelse af den nuværende.

OK, så kan du også købe en nyere brugt bil, men denne variant udelader vi for eksemplets skyld i denne omgang.

Return Of Investment (ROI)

Det lidt forenklede eksempel på din gamle bil, kan faktisk – med lidt god vilje – overføres til et produktionsanlæg.

Her er kompleksiteten og økonomien blot betydelig større.

Når alt kommer til alt, skal og bør det være økonomiske objektive betragtninger, der er afgørende for din drifts-, vedligeholdelses- og moderniseringsstrategi.

Udfordringen er bare hvordan du beregner en rigtig ROI og dermed træffer de rigtige valg på det rigtige tidspunkt.

Valg der i sidste ende vil være afgørende for, om du har et tilgængeligt produktionsapparat, der bl.a. kan producere med høj kvalitet, kvantitet og fleksibilitet, samtidig med at omkostningerne er under kontrol.

Et produktionsapparat der understøtter virksomheden overordnede strategier.

To update or upgrade, that is the question

Nu skal man jo altid passe på her på ingeniørens hjemmeside, særligt når man kommer ind på konkrete definitioner etc., men jeg våger pelsen.

  • En ”update” er typisk et udtryk for mindre fejlrettelser, men uden tilførsel af nye funktionaliteter.

  • En ”upgrade” tilfører omvendt nye ”features and functions”, for nu at blive i det engelske.

Spørgsmålet er bare om du i begge tilfælde, ikke blot får mere af det som du allerede har?

Både på godt og ondt, du ved jo netop hvad du har, og du ved hvordan det virker.

Det er principielt fortsat det samme produktionsapparat, der evt. har fået et ”facelift”.

I såkaldte ”Brownfield” anlæg – altså allerede eksisterende produktionsanlæg – kan det af mange gode grunde være hensigtsmæssigt løbende at opdatere og opgradere, ofte som en del af de løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger (OPEX).

Fabrikken skal helst køre hele tiden, og der er ikke tid og råd til de helt store nyinvesteringer (CAPEX).

Evolution eller Revolution

Skal du omvendt virkelig ændre fundamentalt, på den måde du og din virksomhed arbejder på, ja så skal du nok gå helt anderledes til værks.

Du skal gennemføre ændringer, der ofte ikke kan gennemføres på et eksisterende produktionsanlæg, men som kræver et helt nyt ”Greenfield” produktionsapparat.

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men du bør gribe enhver given lejlighed til virkelig at tænke ”out of the box” for reelt af få taget hul på rejsen mod Industry 4.0

Det store dilemma

Det er netop dette dilemma som vi stort set alle står med i dag.

På den ene side har vi et allerede etableret produktionsapparat, en god gammel bil der faktisk fortsat gør et rigtigt godt stykke arbejde (OPEX).

På den anden side har du drømmen om den ultimative nye smarte ”Industry 4.0 fabrik”, der som en helt ny bil har alle de ting som hjertet kan begære.

En drøm der blot forudsætter en stor CAPEX investering og en vis risikovillighed.

Det er dette dilemma som vi også i DAu har fuld fokus på, da det er her at visionerne møder virkeligheden.

Det er her, det bliver konkret når du fx skal vurdere om en given investering af en livstidsforlængelse, også skal kombineres med en reduceret vedligeholdelsesstrategi.

Altså et spørgsmål om at produktionsapparatet netop kan holdes i drift i fx yderligere 5 år (hverken mere eller mindre) på en pålidelig måde, uden at bruge for mange penge på vedligeholdelse.

Et spørgsmål om den rigtige timing i forhold til at bygge et nyt produktionsapparat.

Amager Ressource Center (ARC)

Et rigtigt spændende eksempel på dette dilemma er historien om Amager Ressource Center, hvor man netop havde den bundne opgave, at skulle holde et efterhånden udtjent affaldsforbrændingsanlæg kørende, indtil at der kunne bygges et nyt.

En meget kompleks situation, der også omfattede en del lokalpolitiske problemstillinger.

Hvordan motiverer man driftspersonalet til, at blive på det gamle anlæg, mens at man rekrutterer og uddanner personale til det nye anlæg?

Hvordan sikrer man, at sine vedligeholdelsesomkostninger reduceres til det minimale på det gamle anlæg, således at det principielt kun kan holde til anlæggets planlagte nedlukning – med den risiko at det nye anlæg bliver forsinket?

Hvordan designer man en teknologi, der sikre at hele virksomheden kan udvikle sig til gavn for borgerne i hovedstadsområdet?

En case som vi også belyser på vores kommende DAu konference.

Opgrader eller skift teknologi

Har du interesse i ovennævnte dilemmaer, og vil du være bedst muligt klædt på til fremtidens teknologier, ja så er det et let valg at tilmelde dig vores kommende DAu konference.

Sæt allerede nu X i kalenderen tirsdag d. 21.11.2017, hvor DAu i samarbejde med IDA afholder vores kommende DAu konference omkring netop indførslen af ny teknologi indenfor automation og produktion.

Læs mere om DAu på vores hjemmeside, på LinkedIn og nu også på Facebook.

Denne artikel er en del af Ingeniørens Automationskampagne. Læs mere her
Frank Faurholt
er formand for Dansk Automationsselskab (DAu), en non-profit organisation, der samler hele automationsbranchen, både brugere, leverandører, uddannelse og forskning. Han er også salgsdirektør i Siemens Industry og har mere end 25 års erfaring med automation og industriel it.