sarah pearson bloghoved med sarah i universet

Universet er fyldt med mørk energi - men hvad er det?

Video fra Space with Sarah YouTube kanalen.

Måske har du før hørt om mørkt stof, som ikke interagerer med lys, men via tyngdekraften. Vi kan gravitationelt måle mørkt stofs effekt for eksempel på bevægelsen af gas i galakser, på bevægelsen af galakser i galaksegrupper, når lys bøjes om tunge objekter og fordeling af masse, når galaksehobe støder samen.

Men hvad er mørk energi? Selv om navnet ligger tæt op ad mørkt stof, så er mørk energi noget helt andet. Eller rettere sagt, så ved vi slet ikke rigtigt, hvad mørk energi er. Men vi har indikationer på, at mørk energi dominerer universets udvikling samt nutidige og fremtidige udvidelse.

Mørk energi og mørkt stof er altså to meget forskellige ting. Vi kalder det fænomen, der fører til acceleration af udvidelsen af universet, for mørk energi.

Ja, ikke nok med at rummet udvider sig på store skalaer, så sker udvidelsen af rummet faktisk hurtigere og hurtigere, som tiden går. Da Einstein først offentliggjorde sin artikel om den generelle relativitetsteori i 1915, havde han konkluderet, at universet var statisk og hverken trak sig sammen eller udvidede sig. Han var kommet til denne konklusion, fordi stjerner ikke lod til at bevæge sig i en bestemt eller foretrukken retning.

Dog blev dette konkluderet ud fra stjerner i vores egen galakse, men faktisk skal du kigge på afstande større end 33 millioner lysår for at se objekter bevæge sig væk fra hinanden. Et lysår er defineret som afstanden, lys kan rejse på et år, hvilket er ca. 9.460 milliarder kilometer.

Det, at universet udvider sig, blev slået fast i 1928. Einsteins generelle relativitetsteori var stadig gyldig, men forskerne måttet ændre værdien af det, vi kalder for den kosmologiske konstant, som vi nu henviser til som værende mørk energi. At give konstanten en større værdi, end Einstein havde gjort, førte til en beskrivelse af universet, hvor universet ikke kun udvider sig, men hvor ekspansionen faktisk er accelererende.

Denne model af universet er blevet testet gennem mange forskellige eksperimenter. Den mest berømte er ved at se på eksploderende stjerner langt væk i universet. Der er en bestemt type stjerneeksplosioner kaldet type 1a supernovaer, og når disse eksploderer, har de den samme masse og derfor den samme absolutte lysstyrke, hvilket gør det muligt at bestemme afstanden til dem (hvis de ser mindre lysstærke ud, er de længere væk).

I 2011 modtog et hold af astronomer Nobelprisen i fysik for opdagelsen af, at disse stjerneeksplosioner langt væk i universet så meget lyssvagere ud, end de burde gøre, hvis universets udvidelse skete langsommere og langsommere eller var konstant. Faktisk troede astronomerne, da de gik i gang med deres forsøg, at universets ekspansion ville være aftagende, og at universet ville udvide sig langsommere og langsommere på grund af tyngdekraftens tiltrækning i universet.

Deres data understøttede i stedet det modsatte, nemlig at universets udvidelse sker hurtigere og hurtigere: Den er accelererende.

Fænomenet, der fører til denne acceleration, kaldes "mørk energi", men vi ikke har faktisk ikke nogen idé om, hvad mørk energi egentlig er. Hvad vi dog ved er, at mørk energi bliver mere dominerende i universet, som tiden går.

En teori er, at det er vakuumenergi, altså tomrumsenergi, hvilket kan forklare, hvorfor det bliver mere og mere dominerende, som universet udvider sig. Men indtil videre har ingen været i stand til at udarbejde et fornuftigt svar for de tal, der er involveret, så vi har stadig ingen anelse om, hvad mørk energi egentlig er.

Skriv endelig spørgsmål eller kommentarer nedenfor.

Sarah Pearson fik sin ph.d. i astrofysik fra Columbia University i 2018, hvor hun blandt andet forskede i mørkt stof, sammenstødende galakser og galaksers udvikling. Siden da er Sarah startet som Postdoctoral Research Fellow ved The Flatiron Institute's Center for Computational Astrophysics i august 2018. Hun er tidligere bachelor-studerende i fysik fra Københavns Universitet, hvorfra hun fik sin grad med specialisering i astrofysik i 2012. Udover forskning er Sarah en passioneret formidler og har derfor startet YouTube-kanalen 'Space with Sarah', hvor hun svarer på spørgsmål om rummet fra den brede befolkning i korte videoer.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For lige at sætte det i relief, så udgør mørk energi (med vores nuværende viden) ca. 68 % og mørkt stof ca. 27 % af den energimængde vi kan detektere i det observerbare univers. Dvs. det af universet vi så nogenlunde kan forklare hvad er, er sølle 5 %...

  • 1
  • 0

Fred Hoyle har udarbejdet en teori som forklarer det "negative tryk" som mørk energi udøver.

Er der ikke fuld overnensstemmelse mellem observationer og hans kvasi-statiske kosmologiske model hvor universet kan have udendelige perioder med udvidelse og sammentrækning (seneste version af steady-state teorien) ?

Hoyles model har jo en såkaldt C-field som jo har de egenskaber man tilskriver "mørk energi" . Hans teori blev anset for lidt for langt ude af folk som ikke rigtigt havde hans baggrund og indsigt - ifølge hans sidste tour-de-force "A different Approach to Cosmology",fra ca år 2001 såvidt jeg husker, som han skrev med sine medarbejdere gennem mange år Burbidge og Narlikar.

Hvad siger kosmologerne i dag til denne bog og de observationer han citerer - for og imod Big Bang teorien vs. den kosmolgiske model han selv stod for?

  • 2
  • 2

I 2011 modtog et hold af astronomer Nobelprisen i fysik for opdagelsen af, at disse stjerneeksplosioner langt væk i universet så meget lyssvagere ud, end de burde gøre, hvis universets udvidelse skete langsommere og langsommere eller var konstant.

Meget lyssvagere ud, end de burde gøre? Tænk, sådan opfører AL elektromagnetisk udbredelse sig også! Har astronomer nogensinde hørt om begrebet tab(?); men heller ikke det passer selvfølgelig med fotonmodellen, hvor det påstås, at fotoner bevarer deres energi og dermed frekvens 100%, indtil de detekteres og dermed destrueres 100% - hvilket iøvrigt er i strid med, hvad du skrev i en tidligere blog, hvor du påstod, at når verdensrummet udvider sig, mister fotonerne energi (E = hf) svarende til et temperaturfald fra 3000 K til 2,7 K - selvfølgelig uden at du gjorde rede for, hvor den energi så bliver af!

Ærlig talt. Først smider I den ene af to mulige årsager til rødforskydningen i universet - det gravitionelle rødskifte - over højre skulder og beregner derefter tidspunktet for Big Bang udelukkende på baggrund af dopplerskiftet (Hubbles lov) på trods af, at det er temmelig indlysende, at de eneste objekter, vi kan se på op mod 13 milliarder lysårs afstand, må være ekstremt lysstærke og dermed formodentlig også ekstremt tunge. Derefter anser I universet for 100% tabsfrit og bruger så det som bevis for, at verdensrummet udvidder sig; men sjovt nok har jeg aldrig oplevet, at de transmissionslinjer, jeg arbejder med, bliver længere, når frekvensen øges, så der kommer mere tab pga. skineffekten.

En teori er, at det er vakuumenergi, altså tomrumsenergi,

Altså endnu en gang vrøvl om energi (og/eller impuls) uden masse, som du også påstod ved 1:20 i din tidligere video https://ing.dk/blog/hvilke-beviser-har-vi-... på trods af, at E = mc2, og energi måles i J = kgm2/s2, og impulsen p per definition er m x v og derfor måles i kgm/s.

Undskyld jeg spørger lige ud, men er astronomi en seriøs videnskab, der tager hensyn til naturens faktiske opførsel, eller graver I bare næsen ned i matematiske formler baseret på forkerte forudsætninger, og så drager konklusioner ud fra det?

  • 3
  • 25

Skal vi ikke bare blive enige om, at du ikke skriver kommentarer om kosmologi og astrofysik igen før æteren har vendt omløbsretningen på bare een (ikke alle 62, men bare 1) af solsystemets 62 retrograde måner!

Hvad har æteren med mine ovennævnte spørgsmål og indvendinger at gøre; men der er måske noget, som skal fejes ind under gulvtæppet, så min deltagelse her er uønsket af den grund?

Hvad belæg har I f.eks. for at hævde, at der ikke i 33 millioner lysårs afstand er den mindste smule kosmisk støv, der kan dæmpe og/eller sprede lys? Som I selv har skrevet: "Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser" ;-)

  • 1
  • 16

Tonen er måske lidt hård i Carsten Kanstrups første indlæg, men hvorfor så mange thumps down? Indvendingerne er vel relevante nok? Eller?

  • 3
  • 14

Tonen er måske lidt hård i Carsten Kanstrups første indlæg, men hvorfor så mange thumps down? Indvendingerne er vel relevante nok? Eller?

Menneskearten er delt i to racer. Generalisterne og Specialisterne. Specialisterne arbejder altid på at forfine et enkelt paradigme, en særlig tænkemåde. Generalisterne (Carsten Kanstrup og mig) kan godt håndtere flere paradigmer og skifte imellem dem.

Specialisterne er blevet enige om at hele universet er opstået som et uendeligt lille punkt for 16 milliarder år siden. I mod denne teori siger Generalisterne at de store strukturer i universet må være ældre. De kan ikke opstå på så kort tid. Dette forklare Specialisterne så med at universet har gennemgået en hyperinflation som imod de kendte naturlove (som ikke var dannet endnu! :-) skabte de store strukturer i universet. Andre Specialister som kun beskæftiger sig med stjernerne siger at deres ældste stjerner er 18 milliarder år gamle. Stjerne-Specialister har ikke noget seriøst problem med at andre Specialister har modstridende teorier, fordi disse ikke er rigtige mennesker, når de ikke beskæftiger sig med stjerne.

  • 1
  • 18

[quote] hvad du skrev i en tidligere blog, hvor du påstod, at når verdensrummet udvider sig, mister fotonerne energi (E = hf) svarende til et temperaturfald fra 3000 K til 2,7 K - selvfølgelig uden at du gjorde rede for, hvor den energi så bliver af! [\quote]

Energibevarelse er en ting vi tager for givet i hverdagen og noget vi alle har lært som et fundamentalt koncept, men vi spekulerer aldrig over hvorfra den kommer. Noethers teorem i den matematiske fysik fortæller, at en invarians i de ligninger det beskriver et fysisk system vil føre til en bevaret størrelse. Med lidt matematik kan man således vise, at hvis et system er tids-invariant, altså at systemets opførsel ikke ændrer sig med tiden, så vil energien i system være bevaret. Energibevarelse er altså ikke en universel ting, men en konsekvens af, at vores naturlove ikke ændres gennem tiden. I tilfældet for rummets udvidelse sker der en ændring i tiden, og energien er derfor ikke bevaret, hvorfor fotonerne sagtens kan miste energi uden at bryde vores naturlove.

[quote] Derefter anser I universet for 100% tabsfrit og bruger så det som bevis for, at verdensrummet udvidder sig; men sjovt nok har jeg aldrig oplevet, at de transmissionslinjer, jeg arbejder med, bliver længere, når frekvensen øges, så der kommer mere tab pga. skineffekten. [\quote]

Du kan ikke sammenligne transmissionslinjer på jorden med intergalaktisk lys. I en transmissionslinje bevæger lyset (strømmen) sig gennem et fast stof, almindeligvis glas (kobber). Det elektriske felt vil naturligvis vekselvirke med materialet og give anledning til tab og andre mere eksotiske effekter. I perfekt vakuum derimod, er der intet at vekselvirke med, og derfor intet tab. Hvis lyset passerer gennem en gassky vil lyset selvfølgelig blive spredt meget svagt, samt absorberet. Absorptionen foregår ved specifikke bølgelængder, svarende til energiovergangene i atomerne, og passage gennem en gassky bliver således afsløret af tilstedeværelsen af disse absorptionslinjer, og styrken fortæller hvor meget gas lyset har mødt på sin vej, og astronomerne kan så korrigere for dette vil jeg antage.

  • 15
  • 1

Andre Specialister som kun beskæftiger sig med stjernerne siger at deres ældste stjerner er 18 milliarder år gamle.

Det er simplethen lodret løgn. Der er idag igen stjernemodeller der giver sådan en alder på nogen observerede stjerner.

Stjerne-Specialister har ikke noget seriøst problem med at andre Specialister har modstridende teorier,

Hvilket også er lodret løgn. Astrofysikere og kosmologer har brugt meget energi på at finde ud af hvor der var korrekt, da man havde sådanne uoverensstemmelser mht til alder.

  • 9
  • 1

Hvis lyset passerer gennem en gassky vil lyset selvfølgelig blive spredt meget svagt, samt absorberet. Absorptionen foregår ved specifikke bølgelængder, svarende til energiovergangene i atomerne, og passage gennem en gassky bliver således afsløret af tilstedeværelsen af disse absorptionslinjer, og styrken fortæller hvor meget gas lyset har mødt på sin vej, og astronomerne kan så korrigere for dette vil jeg antage.

For det første skrev jeg kosmisk støv, og det vil absorbere energi over et meget bredt frekvensområde.

For det andet vil spektrallinjerne i en sky, der typisk vil bestå af brint, være de samme som i lysgiveren, der normalt også er omgivet af en brintsky. Desuden er "bunden" af en "notch", som en spektrallinje, næsten umulig at fastslå nøjagtigt.

Jeg havde oprindelig regnet med, at begrundelsen for universets accelerende udvidelse og dermed mørk energi var registrering af et dopplerskift. Netop hvis to lyskilder (1a supernovaeksplosioner) har nogenlunde samme masse, vil den gravitionelle rødforskydning jo også være stort set den samme, så man ud fra dopplerskiftet kan fastslå den indbyrdes hastighedsforskel uden at skulle estimere den gravitionelle rødforskydning. Det havde været seriøst; men jeg fik ærlig talt lidt af et chock, da Sarah så skriver, at den vigtigste begrundelse for påstanden om accelererende ekspansion er en mindre lysstyrke end forudsagt ud fra afstandsformlen (lysstyrken reduceres med 2. potens af afstanden). Hvis der ikke er andre og væsentlig bedre begrundelser, vil jeg personlig antage, at mørk energi ikke eksisterer.

Det kan godt være, at man i matematikken arbejder med ideelle systemer og singulariteter; men den slags eksisterer ikke i naturen. Lystransmission gennem verdensrummet er ganske vist forbavsende tabsfrit, men tabet er næppe et rent 0, for det forudsætter 100% lineære systemer uden den mindste hysterese, og at der ikke er det mindste kosmiske støv eller andet til at dæmpe og/eller sprede lyset.

  • 0
  • 9

Hvis universet ikke er tabsløs - hvad bliver energien så til? Bliver den til masse? Bliver den til neutrinoer? Er den så forsvundet? Er der ikke energibevarelse?

  • 3
  • 0

Hvis universet ikke er tabsløs - hvad bliver energien så til?

Opvarmnig af det, der absorberer lyset, selvfølgelig.

Er der ikke energibevarelse?

Spørg Big Bang tilhængerne, for åbenbart eksisterer energibevarelsen ikke, så længe verdensrummet ekspanderer, hvilket det påstås at gøre stadig:

Energibevarelse er altså ikke en universel ting, men en konsekvens af, at vores naturlove ikke ændres gennem tiden. I tilfældet for rummets udvidelse sker der en ændring i tiden, og energien er derfor ikke bevaret, hvorfor fotonerne sagtens kan miste energi uden at bryde vores naturlove.

Man kan så spørge, hvad der bliver af Plancks konstant, der jo har enheden Js = kgm2/s, og derfor burde ændre sig, når tiden ændres; men netop Plancks konstant er én af de konstanter, der er fastslået med størst nøjagtighed, og intet tyder på, at den ændrer sig.

  • 1
  • 9

Man kan så spørge, hvad der bliver af Plancks konstant, der jo har enheden Js = kgm2/s, og derfor burde ændre sig, når tiden ændres; men netop Plancks konstant er én af de konstanter, der er fastslået med størst nøjagtighed, og intet tyder på, at den ændrer sig.

Ja, jeg syntes også, at det er lidt dårligt formuleret at naturlovene ikke ændrer sig.

Men, det er jo korrekt nok. En meter er en meter. For det bestemmer meterstenen i paris.

I virkeligheden, er det faktisk OS der har bestemt størrelserne, ved at vælge nogle fuldstændigt vandvittige grundenheder.

Den rigtige længdeenhed burde jo være noget med planck-længden.

Vores naturlove er lokalt bestemt. De kan godt ændre sig på et globalt niveau, men vi opdager det ikke, for vi måler i virkeligheden de fysiske størrelser i forhold til hinanden.

  • 0
  • 4

Det bliver spændende at følge udforskningen af tyngdekraften. Der er masser af gode bud men ikke noget som har ført til konkrete forudsigelser, som kan afprøves.

  • 0
  • 2

Kvantiseret tyngdekraft.

Det bliver spændende at følge udforskningen af tyngdekraften. Der er masser af gode bud men ikke noget som har ført til konkrete forudsigelser, som kan afprøves.

Har Einstein ikke fuldt forklaret tyngdekraften i relativitetsteorierne?

Tyngdekraften er naturligvis ikke kvantificeret. Den eneste kvantificering består i, at stof bundet i masse som regel består af partikler. Tyngdekraftens ændring med afstanden er naturligvis ikke kvantificeret. Der findes ingen felter eller kræfter i naturen der er kvantificeret.

  • 6
  • 0

Har Einstein ikke fuldt forklaret tyngdekraften i relativitetsteorierne?

Jeg tror aldrig vi får "forklaret" disse grundlæggende naturkræfter. De eksisterer, det kan vi måle, og vi kan forstå lidt mere om dem med tiden, men at forklare dem er omsonst. Dark matter er opfundet til at forklare den tilsyneladende manglende tyngdekraft fra synligt stof, men dark energy er godt nok lidt længere ude i spekulationerne, og de to begreber kan vel ophæve hinanden.

  • 1
  • 6

på trods af, at E = mc2

Gymnasieudgaven.

Alle med kendskab til emnet ved, at den korrekte formel er

E² = m²c⁴ + p²c²

E er energi i joule. m er massen i kg. c er lysets hastighed i vacuum og p er impulsen. Sidste led i den fulde relativistiske ligning (dvs. efter +) er specielt vigtig for forståelsen af, hvorledes masseløse partikler kan have energi.

  • 4
  • 2

E² = m²c⁴ + p²c²

E er energi i joule. m er massen i kg. c er lysets hastighed i vacuum og p er impulsen. Sidste led i den fulde relativistiske ligning (dvs. efter +) er specielt vigtig for forståelsen af, hvorledes masseløse partikler kan have energi.

Næ. den går ikke, for indsættes hvilemassen m = 0 for fotonen, står der: E = pc, men impulsen p er pr definition lig med masse gange hastighed, og da fotonens hastighed er c, og dens energi er E = hf fås hf = mc2 => m = hf/c2 - altså en masse > 0, og så kommer problemet med at få den accelereret op til lysets hastighed!

Fotonen skal altså være skizofren og have massen 0 og hf/c2 på samme tid, hvilket jeg iøvrigt har forklaret mange gange, da det bare er ét af mine mange fotondilemmaer. Uanset hvordan du eller Sarah vrider jer, får I altså ingen energi eller impuls uden masse; men jeg ved da godt, at uden denne absurde påstand, kan man ikke få fotonmodellen til at passe med virkeligheden. Er det dog ikke snart på tide at skrotte den vrøvlemodel?

En tilsvarende konklusion kommer man frem til ved at benytte en enhedsbetragtning, for E måles i J = kgm2/s2, så når E = pc, og c måles i m/s, må impulsen nødvendigvis måles i kgm/s. Hvorfor i alverden skulle man måle et masseløst objekt i kg?

I formlen E² = m²c⁴ + p²c² prøver man på snedig vis at feje sandheden ind under gulvtæppet ved at skrive p i sidste led, men m i første; men det er ærlig talt temmelig logisk, at hvis p = m x v, og m = 0, bliver p det med garanti også.

  • 2
  • 12

Det er et ualmindelig dårligt begreb. Energi i sig selv er helt afhængigt af referencen, og kan intet gøre uden at vekselvirke, hvor det så kaldes effekt. Jeg kan ikke føle nogen forskelle i energi mellem en kubikmeter luft eller en kubikmeter olie. Mørk energi forklarer altså intet, medmindre du er en smule til det alternative og clairvoyante. Hvis du kan "føle" en energi, så tyder det på noget effektudveksling, og har intet med noget mål for energi at gøre. Muligvis kan du fornemme en "kraft", men det har kun periferisk med energi at gøre.

  • 0
  • 7

Jo, baggrundsstrålingen er forklaret i Hoyle teori, og den seneste udgave der har uendelige tider med udvidelse og sammentrækning passer da fint med observationer. Du kender åbenbart ikke noget til Hoyle beregninger af baggrundsstrålingen? Hans teori har netop det som kræves for at forklare det "negative tryk", som man nu må opfinde nye begreber som mørk energi for at forklare. Big Bang er da i store vanskeligheder, når man samtidigt må fintune en del parametre og opfinde ukendt fysik for i det hele taget at få "gang i universet".

Jeg henviser igen til Hoyle, Burbidge og Narlikar, som i 2000 udgav en samlet oversigt og diskussion af emnet i "A different Approach to Cosmology". Hvis man ikke kender til det denne bog omtaler, vil man tro at teorien er afvist med de argumenter du kommer med, som jo er dem man oftest kan læse om - også i Wikipedia.

  • 1
  • 6

Muligvis kan du fornemme en "kraft", men det har kun periferisk med energi at gøre.

Det er ikke rigtigt.

Der findes 2 slags energi - potentiel energi og kinetiske energi.

Potentiel energi er kraft gange vej for "faste" objekter og tryk gange volumen for gasser. I begge tilfælde er kraften i høj grad relateret til energien. Da energien i et elektrisk felt er potentiel energi, kan det udøve en kraft direkte.

Kinetisk energi er ½ m x v2; men den kan ikke udøve en kraft. For at få en kraft ud af kinetisk energi, skal den helt eller delvist omsættes til potentiel energi - selvfølgelig under overholdelse af energibevarelse. Energien i et magnetisk felt er kinetisk energi, så for at få en kraft, må noget af den omsættes til potentiel energi, hvilket også er også udtrykt i Maxwell's 3. ligning E = -dB/dt. Det er iøvrigt ét af de bedste beviser for æterens eksistens, for når to permanente magneter påvirker hinanden og ikke får ændret deres egen magnetiske energi, er der nødvendigvis noget andet, der må få ændret forholdet mellem kinetisk og potentiel energi.

Da potentiel energi er den eneste, der kan udøve en kraft, vil naturen altid indstille sig, så den er mindst mulig - også selv om den kinetiske energi så forøges.

  • 0
  • 10

Næ. den går ikke, for indsættes hvilemassen m = 0 for fotonen, står der: E = pc, men impulsen p er pr definition lig med masse gange hastighed, og da fotonens hastighed er c, og dens energi er E = hf fås hf = mc2 => m = hf/c2 - altså en masse > 0, og så kommer problemet med at få den accelereret op til lysets hastighed!

Forkert igen. Du blander klassisk og relativistisk mekanik sammen, og den lighed du etablerer er ikke en lighed overhovedet. Massen i [latex]E=mc^2[/latex] er den totale relativistiske masse. Massen i [latex]E^2=m_0^2c^4+p^2c^2[/latex] er derimod hvilemassen, som er to forskellige ting.

Definitionen på relativistisk impuls er ikke [latex]p=mv[/latex] men [latex]p=\frac{m_0v}{\sqrt{1-\frac{v^2}{c^2}}}[/latex] hvor m0 er hvilemassen. For en foton, med hvilemassen nul og en hastighed på c, bliver både tæller og nævner nul, og vi kan dermed ikke benytte det udtryk direkte til at bestemme impulsen af en foton, eller enhver anden partikel uden hvilemasse. Derfor kan du ikke etablere den lighed du bruger, da du således skriver [latex]ubestemt=hf[/latex] og den går ikke. Derimod gælder [latex]E^2=m_0^2c^4+p^2c^2[/latex] generelt, hvilket vi godt kan bruge til at bestemme impulsen af en foton, hvis det er det vi er interesserede i.

For en foton med hvilemasse nul får vi således [latex]E=pc\Rightarrow p=\frac{E}{c}=\frac{hf}{c}.[/latex]

  • 10
  • 1

Har Einstein ikke fuldt forklaret tyngdekraften i relativitetsteorierne?

Tyngdekraften er naturligvis ikke kvantificeret. Den eneste kvantificering består i, at stof bundet i masse som regel består af partikler. Tyngdekraftens ændring med afstanden er naturligvis ikke kvantificeret. Der findes ingen felter eller kræfter i naturen der er kvantificeret.

Man kan jo tage den meget simple betragtning at tyngdekraften også må have virkning på mikroskopisk niveau. Derfor må elektronen også være påvirket af tyngdekraften fra kernen i et atom og derfor må atomet henfalde under udsendelse af tyngdebølger. Det kan godt være det virker som en bagvendt betragtning, men det må jo alligevel være en konsekvens af Einsteins relativitetsteori. Partikelfysikkens standardmodel forklarer hvordan atomet kan være stabilt, men den inkluderer stadig ikke tyngdekraften. Der optræder heller ikke hverken mørkt stof eller mørk energi i standardmodellen. Derfor er det som Sarah skriver:

Men hvad er mørk energi? Selv om navnet ligger tæt op ad mørkt stof, så er mørk energi noget helt andet. Eller rettere sagt, så ved vi slet ikke rigtigt, hvad mørk energi er.

  • 0
  • 0

Definitionen på relativistisk impuls er ikke p=mv

Hvorfor ikke? Så vidt jeg kan se, så er udtrykket korrekt, da m jo er den relativistiske masse. Indsættes den (se f.eks. relativistisk masse definition på http://www.e-formel.dk ) så får du samme udtryk, som du herefter skriver er den korrekte. Så vidt jeg kan se, er de to udtryk ens - men i den nederste indsætter du udtrykket for relativistisk masse for m, udtrykt ud fra m0. Bortset fra det, så er det korrekt.

  • 2
  • 3

Jeg syntes det er vigtigt at vi holder styr på relativistisk masse, og hvilemasse. Vil ikke være en god idé, hvis vi altid benævner relativistisk masse som m, og hvilemasse som m0?

For elektromagnetisk stråling gælder, at det har relativistisk masse m, men ingen hvilemasse m0. Lysets relativistiske masse gør, at to lysstråler f.eks. fra laser også tiltrækker hinanden. Man kan også udtrykke det sådan, at lysstrålerne krummer rummet på samme måde som masser, og derfor vil to lysstråler tiltrække hinanden.

  • 0
  • 5

Undskyld jeg spørger lige ud, men er astronomi en seriøs videnskab, der tager hensyn til naturens faktiske opførsel, eller graver I bare næsen ned i matematiske formler baseret på forkerte forudsætninger, og så drager konklusioner ud fra det?

Det er vel nok godt, at vi her på ing's debatsider har adgang til supergenier som Carsten Kanstrup, som bare ved meget mere om astrofysik end alle de 30.000 ignorante, hjernevaskede astrofysikere, der fumler rundt i deres fag.

De aller- aller- allerklogeste af fagfolkene kan nok lige kapere, at der er en æter, sådan som supergeniet Carsten fortæller os ... vent! der er måske et lille problem i at han ikka kan fremsætte en sammenhængende forklaring på en mængde fænomener, som andre har påpeget som problemer for eksistensen af æteren ... men det er bare fagfolkene, som ikke fatter en dyt,

  • 8
  • 2

indsættes hvilemassen m = 0 for fotonen

Gud fader bevare os vel for noget ævl.

Fotonen har ingen hvilemasse, et foton i hvile kan ikke eksistere. Fotonen har ingen hvilemasse, et foton i hvile kan ikke eksistere. Fotonen har ingen hvilemasse, et foton i hvile kan ikke eksistere. Fotonen har ingen hvilemasse, et foton i hvile kan ikke eksistere. Fotonen har ingen hvilemasse, et foton i hvile kan ikke eksistere.

Spildte guds ord på Ballelars - man kan ikke overbevise en religiøs om, at hans religion er falsk.

  • 5
  • 1

Re: I forhold til hvad?

indsættes hvilemassen m = 0 for fotonen  

Gud fader bevare os vel for noget ævl.

Fotonen har ingen hvilemasse, et foton i hvile kan ikke eksistere.

Det er korrekt, at en foton i hvile ikke kan eksistere.

Det er ikke helt forkert at indsætte hvilemassen m0=0 for fotonen.

Og det er korrekt, at der så gælder E = pc, og dette gælder netop for lys, fordi at m0 = 0.

Det er også korrekt, at p = m*v hvor m er den relativistiske masse og v er lysets hastighed c, når vi taler om lys i rummet.

Indsætter vi, at p=mc i E = pc, får vi netop at E = m*c^2, der også er korrekt, når m er den relativistiske masse.

Vi kan godt tillægge lys en relativistisk masse m. Men, lys har ingen hvilemasse m0. Det er ikke forkert at sætte m0=0 for lys.

Holder vi styr på hvad der er relativistisk masse, og hvilemasse, samt hvilket system at vi taler om, så er der ingen fejl i relativitetsteorien. Fejlene kommer, når man ikke har styr på det.

  • 1
  • 0

Det er desværre helt i skoven at indsætte 0 for noget ukendt/ubestemt. 'Ingen hvilemasse' er ikke det samme som m0 = 0.

Det er helt forkert at lyset har ukendt eller ubestemt hvilemasse. Den har absolut ingen hvilemasse - og det vil sige, at den er lig nul. Lys kan ganske enkelt ikke have en hvilemasse, for så vil den blive uendelig stor, når lyset nærmer sig lysets hastighed.

Lysets hvilemasse er eksakt 0, og den er bestemt ikke ukendt.

Det er korrekt, at en foton i hvile ikke kan eksistere. Men, hvilemassen for fotonen er bestemt kendt. Den er eksakt 0.

  • 3
  • 0

Det er kvasi-steady-state teorien jeg taler om, som står udførligt omtalt i bogen jeg efterhånden har refereret til 2 gange. Du kan jo læse den og stille spørgsmål om det C-felt som teorien indeholder. Det er jo dette felt der kunne forklare mørk energi, da det jo netop har "negativt tryk". Jeg kan ikke gå ind på teorien her, men ville gerne have Sarahs mening om den.

  • 0
  • 7

Hvis vi antager en foton i hvile, vil vi komme til, at den må have frekvensen 0 Hz. Og altså svare til et statisk elektrisk/magnetisk felt.

Her kommer så det sjove. Et statisk magnetisk felt, har faktisk masse!

Tager du f.eks. en superleder, og "lader den op", så øges massen af systemet.

Men hvor er den ekstra masse? Bliver superlederen tungere, som vægten viser? Eller, lægger massen sig på superlederen, så den bliver tungere? Vi lærer at den energi, som medfører massen, ikke er i superlederen, men udenfor den. Men, betyder det så, at også massen er i det tomme rum udenfor (hvis det er lufttomt)? Bliver det tomme rum tungere?

Tager vi en tørresnor, og anbringer i det tomme rum, der indeholder energien, så bliver tørresnoren ikke tungere. Derimod vores superledende spole, den bliver tungere. Så umiddelbart ser ud til, at massen ikke er hvor energien er.

Men, siger Einsteins relativitetsteori ikke, at den er det?

  • 1
  • 3

Jeg kan ikke gå ind på teorien her

At du ikke kan indse, at når universets udvidelse teoretiseres at være en følge af konstant dannelse af stof, må alt stof i universet være aldersmæssigt spredt fra det ældste for ca. 13,72 mia. år siden, til stof der blev skabt, mens jeg skriver dette, fortæller, at du ikke forstår SST og QSS.

Jeg var selv tilhænger af SST i mine unge dage, men observationen af den kosmologiske baggrundsstråling viste mig, at jeg tog fejl.

Bortset fra Narlikar er der næppe nogen professionel astronom/astrofysiker, som anser den for at være andet end historie.

Både SST og QSS lider af alvorlige fejl og mangler, hvoraf de fleste kan læses her:

Errors in the Steady State and Quasi-SS Models http://www.astro.ucla.edu/~wright/stdystat...

  • 5
  • 0

Næh, den kosmologiske baggrundsstråling forklares skam fint. Læs nu bogen eller nogle af de papers som findes.

Jeg spilder ikke min tid med at læse bøger om, hvordan man kan omdanne messing til guld og heller ikke bøger om andre emner, hvis umulighed er påvist.

I ad hoc hypotesen QSS prøver Hoyle, Burbidge and Narlikar at forklare, hvad der kun kan forklares med Big Bang, ved at opfinde et antal SmallBangs o.lign.

Det duer ikke: Noterdaeme et al. (2010) find that TCMB(z) (kortfattet: den kosmologiske baggrundsstråling som målt ved spektralforskydning af lys fra Quasarer, der passerer fjerne skyer) agrees very well with the Big Bang prediction, but differs from the Steady State prediction by 37 standard deviations. Saro et al. use South Pole Telescope observations of the Sunyaev-Zeldovich effect cross-over frequency for cluster of galaxies versus their redshifts. to find that TCMB = To(1+z)1-α with α = 0.017 ± 0.029 which is 32 standard deviations away from the Steady State prediction of α = 1. Hurier et al. used Planck data to get α = 0.009 ± 0.017 which is** 58 standard deviations away from the Steady State prediction**.

Vi prøver for sidste gang at se, om du evner at fatte problemet:

Når universets udvidelse teoretiseres at være en følge af konstant dannelse af stof, må alt stof i universet være aldersmæssigt spredt fra det ældste for ca. 13,72 mia. år siden, til stof der blev skabt, mens jeg skriver dette.

Er det, hvad vi observerer? Ja eller Nej

  • 6
  • 0

Narlikar besvarer dit spørgsmål om baggrundsstråling i sit foredrag. Der bliver til stadighed korrigeret på målinger, som han viser. Og måske glemmer din kilde at der i QSST er tale om en fordeling af whiskers, som stammer fra supernovaer. Denne whisker fordeling og dens indflydelse på målinger omtaler Narlikar. Han viser endda to test af denne fordeling, som stemmer meget fint med målinger. Hvad angår alderen på grundstoffer, så ser jeg ikke nogen modsigelse. Hvis stof bliver skabt i mini Big Bangs er det vel det samme om det er sket for 13 milliarder år siden når det gælder vores nabolag, men måske er forskelligt i andre dele af universet. Hvor der jo også derudover forekommer supernovaer der konstant skaber grundstoffer.

  • 0
  • 3

Definitionen på relativistisk impuls er ikke p=mv men p = m0v/sqrt(1-v2/c2)

hvor m0 er hvilemassen. For en foton, med hvilemassen nul og en hastighed på c, bliver både tæller og nævner nul, og vi kan dermed ikke benytte det udtryk direkte til at bestemme impulsen af en foton, eller enhver anden partikel uden hvilemasse.

Jo det kan man netop, for resultatet af den udregning er ikke ubestemt, men 0 med uendelig mange betydende cifre, idet 0 x X altid er 0, uanset hvad X måtte være. Det kan du også se af en grænsebetragtning. Indsæt m0 = 0 i formlen, og erstat v med c-d, så man får p = o x (c-d)/sqrt(1-(c-d)2/c2) og lad så d gå mod 0. Uanset hvor lille, d bliver (bortset fra et rent 0), er resultatet af den udregning altid 0, så for m0 = 0, er impulsen med garanti 0 med vilkårligt mange betydende cifre!

Derfor kan du ikke etablere den lighed du bruger, da du således skriver ubestemt=hf og den går ikke.

Jo, det gør den netop.

E = hf er godt nok noget vrøvl, for når den formel bruges på andet end uendelig smalbåndede signaler, er der ikke overensstemmelse mellem tidsdomænet og frekvensdomænet, som der altid er i naturen. Det er yderligere ét af mine mange fotondilemmaer, som jeg har påpeget utalige gange. Derfor har jeg også i min model omformuleret formlen til E = N x k, hvor N er et antal, og k er Kanstrups konstant, der numerisk set er lig med Plancks konstant, men har enheden J i stedet for Js. For sinusformede signaler giver de to formler samme resultat, men da hverken naturen eller min formel benytter begrebet frekvens, er der i min formel altid overensstemmelse mellem tidsdomænet og frekvensdomænet uanset hvilken kurveform, signalet måtte have incl. et step (elektronhop) og termisk støj incl. sollyset.

For en fotontilhænger, som dig, er man imidlertid nødt til at holde fast i, at E = hf altid gælder. Der er formodentlig mange millioner steder i fysikliteraturen, hvor det påstås, at én eller anden proces udsender en foton med frekvensen f = E/h, og E=hf er også en forudsætning for den forklaring på den fotoelektriske effekt, som Einstein fik nobelprisen for.

Derimod gælder 1) E2=m20c4+p2c2 generelt, hvilket vi godt kan bruge til at bestemme impulsen af en foton, hvis det er det vi er interesserede i.

Fint, så tager vi den formel (som jeg har mærket med 1) ), og 3 mere, som for en fotontilhænger må være aldeles uangribelige:

2) p = m x v (pr. definition).

3) v = c eller c-d, hvor d går mod 0.

4) E = hf.

Når de 4 formler kombineres, får man netop den relativistiske masse m = hf/c2 (med vilkårlig mange betydende cirfres nøjagtighed), som jeg redegjorde for i mit tidligere indlæg.

Formlen for den relativistiske masse m = m0/sqrt(1-(c-d)2/c2) giver imidlertid 0 med vilkårligt mange betydende cifre, som beskrevet ovenfor, så jeg har ret i, at fotonen skal være skizofren og have massen 0 og hf/c2 på samme tid, hvilket naturligvis er umuligt!

Hvornår indser I dog, at den absolut eneste metode til at transmittere lys og anden elektromagnetisk energi og impuls uden at komme ind i dette dilemma er som i Newtons vugge blot med lysets hastighed og ikke lydens; men det kræver naturligvis tilstædeværelse af en æter, og den eksisterer jo pr. definition ikke i jeres verden, for det påstod Einstein, og han er jo gud og dermed ufejlbarlig.

  • 0
  • 11

Så umiddelbart ser ud til, at massen ikke er hvor energien er.

Jo det er den lige netop iht. E = mc2; men massen er bare ikke der, hvor den umiddelbart ser ud til at være som f.eks. i elektroner, hvilket jeg også har argumenteret for adskillige gange. Det er utallige eksperimenter og praktiske anvendelser, der viser dette med al ønslelig tydelighed, som f.eks. dobbeltspalteeksperimentet, udbredelseshastigheden på en transmissionslinje, skineffekten, energien i en spole, energioverførsel i en transformator med adskildt primær og sekundær vinding og superledning (dit eksempel).

Problemet for fotontilhængerne er så bare, at når man ikke har nogen æter, har man heller intet til at opbevare denne energi; men Einstein sagde jo, at æteren ikke eksisterer, så resultatet af alle de talrige forsøg, der netop viser, hvor energien og dermed massen nødvendigvis må befinde sig, fejer vi bare ind under gulvtæppet, og så prøver man at udelukke mig, nedgøre min argumentation med tommel ned og latterliggøre mig, så sandheden ikke kommer frem.

  • 0
  • 12

Der er måske andet der har potentiel energi som f.eks krudt og brændstoffer og ikke medfører nogle kræfter.

Næ, det er der ikke. Kræfterne i den potentielle energi er bare dem, der holder molekylerne sammen i form af bindingsenergi.

Den energi, krudt og brændstoffer frigiver, skyldes netop, at forbrændingsprodukterne tilsammen har en lille anelse mindre masse end brændstoffet plus evt. tilført ilt eller andet udefra. En atombombe frigiver netop også bindingsenergi = potentiel energi, og E = mc2 er faktisk et udtryk for denne omdannelse, idet E (potentiel bindingsenergi) = 2 x ½mc2 (kinetisk energi), hvor 2-tallet fremkommer som følge af impulsbevarelsen.

  • 1
  • 10

Jo det kan man netop, for resultatet af den udregning er ikke ubestemt, men 0 med uendelig mange betydende cifre, idet 0 x X altid er 0, uanset hvad X måtte være.

Du påstår altså at 0/0 ikke er ubestemt? Det er jo det vi får i ligningen hvis vi indsætter m0=0 og v=c. 0 divideret med et hvilket som helst tal (eller ganget med det reciprokke, som er dit argument) giver altid 0, men et tal divideret med sig selv giver altid 1. Og begge dele kan jo ikke være rigtigt. Du skriver jo også selv at din grænsebetragtning ikke gælder ved eksakt nul, som jo er den situation vi har her.

  • 6
  • 2

Du påstår altså at 0/0 ikke er ubestemt? ... Du skriver jo også selv at din grænsebetragtning ikke gælder ved eksakt nul, som jo er den situation vi har her.

Det er matematisk uangribeligt, at min argumentation gælder med vilkårligt mange cifres nøjagtighed. Man kan så diskutere, om den gælder med uendelig mange cifres nøjagtighed; men det er i mine øjne en akademisk diskussion, som ikke har noget med virkeligheden at gøre, og som iøvrigt må høre hjemme under matematikken. Mange steder i astronomien skal man vist være glad for bare 2-3 betydende cifre.

Selv om det måske var lidt for hårdt udtrykt, er der altså en grund til, at jeg skrev, som jeg gjorde i mit første indlæg:

Undskyld jeg spørger lige ud, men er astronomi en seriøs videnskab, der tager hensyn til naturens faktiske opførsel, eller graver I bare næsen ned i matematiske formler baseret på forkerte forudsætninger, og så drager konklusioner ud fra det?

  • 0
  • 11

Hvis X er udefineret, så er 0 gange X også udefineret.

Nej, for 0 gange udefineret betyder bare, at man ikke har noget af det, der er udefineret.

Oprindelig var der ikke 0 i talsystemet, for man havde ikke brug for at sige, at man f.eks. har 0 køer dvs. ingen køer; men 0 blev indført, fordi det er praktisk at kunne angive, at man ikke har noget af ét eller andet. Man kan f.eks. diskutere, om verdensrummet er uendeligt; men 0 gange et uendeligt univers betyder bare, at man ikke har noget uendeligt univers.

  • 0
  • 9

Jo mini bangs bliver skam observeret. Du kender jo ikke noget til de ting jeg omtaler, vil heller ikke spilde din tid på det og vil heller ikke sætte dig ind i mine referencer.

Der er jo beklageligt at en begavet mand, så udelukker sig selv fra en diskussion.

Den bog og det foredrag jeg har givet som referencer beskæftiger sig indgående med dette.

Men du foretrækker åbenbart en religiøs overbevisning, der er skråsikker ligesom den illustration af Big Bang forskerne du kan finde i bogen såvel som sidst i Narlikars foredrag.

Ejektion af masse sker fra galakser og kvasarer. De forklares af C-feltet, som i nærheden af sorte huller f. eks. Giver anledning til skabelse af masser. Men alt det har du vist ingen anelse om, når du ikke synes at kende forskel på forskellige versioner af QSST sammenholdt med den oprindelige statiske SST.

  • 0
  • 7
  • 2
  • 1

0 gange 1 er naturligvis 0 og i dit eksempel er det irrelevant, at det ene univers er uendeligt.

Ja, og har man ét eller andet med hvilemassen 0, betyder det, at det ikke har egenskaben masse og derfor heller ikke er relevant at måle i kg - lige så lidt som 0 køer har egenskaben ko og kan give mælk. Selv om man nu multiplicerer noget, der ikke har egenskaben kg, med uendelig, dukker egenskaben masse da ikke pludselig op. Hvis det var tilfældet, ville man jo også lige så godt kunne få egenskaber som ladning og energi til at dukke op af ingenting, hvilket vil være i strid med energibevarelsen; men det er måske på den måde, at vakuumenergi tænkes at opstå - som matematisk spin uden grund i virkeligheden? Man ganger bare ingenting med uendelig og vupti - så kan man få lige præcis de egenskaber, som man ønsker.

  • 0
  • 9

Ja, og har man ét eller andet med hvilemassen 0, betyder det, at det ikke har egenskaben masse.......... Man ganger bare ingenting med uendelig og vupti - så kan man få lige præcis de egenskaber, som man ønsker.

Ovenstående (som jeg har forkortet) har jo intet at gøre med, hvorvidt 0 gange X er 0 eller udefineret når X er udefineret. Så når du tidligere skriver:

Det er matematisk uangribeligt, at min argumentation gælder med vilkårligt mange cifres nøjagtighed

Så er det jo forkert idet det jo netop er matematisk angribeligt, men du har jo dine meninger som tilsyneladende ikke lader sig rokke og jeg skal derfor afstå fra at gøre ydeligere forsøg.

  • 3
  • 2

Så er det jo forkert idet det jo netop er matematisk angribeligt

Læs lige, hvad jeg rent faktisk skriver. Det matematisk uangribelige ligger ikke i situationen, hvor v = c (præcist), men i at impulsen p = o x (c-d)/sqrt(1-(c-d)2/c2) er 0 med vilkårlig mange cifres nøjagtighed, når man lader d gå mod 0, men muligvis ikke uendelig mange cifre.

For mig som praktiker er det imidlertid godt nok, hvis en formel f.eks. giver et resultat med 1 milliard cifres nøjagtighed; men fotontilhængerne er selvfølgelig nødt til at klamre sig til, at resultatet skal være korrekt med uendelig mange cifres nøjagtighed, for ellers falder fotonmodellen til jorden.

Sjovt nok er der heller ingen af fotontilhængerne, der kommer ind på, hvad der sker, når lysets hastighed er mindre end c - f.eks. i glas eller i en transmissionslinje (elektromagnetisk udbredelse). Hvis f.eks. en transmissionlinje er isoleret med PE, som har en relativ dielektricitetskonstant på ca. 2,3, bliver udbredelseshastigheden v = 0,66c, og impulsen må derfor ifølge traditionel fysik blive: p = 0 x 0,66c/sqrt(1 - (0,66c)2/c2) = 0 x 1,17c, og det kan jeg ikke få til andet end 0! Det skulle altså ikke være muligt at overføre elektromagnetisk energi og impuls ved lavere hastigheder end c; men det er det jo i praksis alligevel. Ellers ville en optisk linse eller en transmissionslinje jo ikke virke.

  • 0
  • 6

Læs lige, hvad jeg rent faktisk skriver.

Jeg har skam læst hvad du skriver og den del med det matematiske (u)angribelige skrev du under et citat som omhandler hvad resultatet er af 0/0 og endvidere, at den du citerer giver udtryk for at det er den situation der er relevant. Jeg har for min del kun forholdt mig til dit fejlagtige udsagn:

Nej, for 0 gange udefineret betyder bare, at man ikke har noget af det, der er udefineret.

Og det er matematisk angribeligt, uanset, at du så mener, at det i forhold til fysikken er tilstrækkeligt, at se på situationen hvor hvilemassen går mod 0 (jeg vil ikke indlade mig på en diskussion vedrørende fysikken)

  • 4
  • 1

Man måler masse i eV eller kJ.

Det gælder vist kun for partikler, og det kan man netop kun gøre, fordi E = mc2.

eV og kJ er jo energienheder - ikke masseenheder, så hvis ikke E = mc2 altid gælder, kunne man ikke foretage denne omregning. Energi uden masse eksisterer altså ikke, som Sarah og andre påstår! Hvis det var tilfældet, kunne fysikerne jo ikke bruge deres egne enheder!

Iøvrigt fatter jeg ikke, at fysikerne ikke for længst er gået over til SI-enheder som alle fornuftige, og her er enheden for masse altså kg, og enheden for energi er J. Hvis man måler masse i J, hvad måler man så energi i? Der er jo en forskel på m2/s2 på enheden for de to.

I mine øjne er det nonsense og forvirrende at måle masse i energienheder; men det er da muligt, at man f.eks. får simplere formler af det, eller at det på anden måde letter det daglige arbejde? Man skal bare ikke glemme faktoren c2.

  • 1
  • 7

Jeg har skam læst hvad du skriver og den del med det matematiske (u)angribelige skrev du under et citat som omhandler hvad resultatet er af 0/0

Nej, det gjorde jeg netop ikke:

Det er matematisk uangribeligt, at min argumentation gælder med vilkårligt mange cifres nøjagtighed. Man kan så diskutere, om den gælder med uendelig mange cifres nøjagtighed; men det er i mine øjne en akademisk diskussion, som ikke har noget med virkeligheden at gøre, og som iøvrigt må høre hjemme under matematikken.

Det er det eneste sted, hvor jeg brugte betegnelsen "matematisk uangribeligt". Som sagt, læs dog, hvad jeg skriver!

  • 0
  • 7

Energi uden masse eksisterer altså ikke, som Sarah og andre påstår! Hvis det var tilfældet, kunne fysikerne jo ikke bruge deres egne enheder!

Igen, er det meget vigtigt at forstå, at der indenfor fysikken findes både relativistisk masse, og hvilemasse. Energi eksisterer uden hvilemasse. I den relativistiske masse er energien med. Det er meget almindeligt, såfremt det ikke er indenfor relativitetsteorien, at ikke forklare hvilken masse man omtaler, da der ved ikke relativistiske hastigheder, stort set ikke er forskel. Man forlanger således ikke indenfor fysikken, at du specificerer om der tales om hvilemasse, eller relativistisk masse, såfremt det er uden betydning i sammenhængen.

Det gælder vist kun for partikler, og det kan man netop kun gøre, fordi E = mc2.

eV og kJ er jo energienheder - ikke masseenheder.

Iøvrigt fatter jeg ikke, at fysikerne ikke for længst er gået over til SI-enheder som alle fornuftige, og her er enheden for masse altså kg, og enheden for energi er J. Hvis man måler masse i J, hvad måler man så energi i? Der er jo en forskel på m2/s2 på enheden for de to.

Masse og energi er ækvivalente størrelser.

Fysikerne er for længst gået over til SI-enheder: Både eV og masse er SI-enheder.

  • 6
  • 1

Jo mini bangs bliver skam observeret.

Hvor? Af hvem? Beskrevet hvor i faglitteraturen?

Det burde vække en normal persons stærke mistanke, at en teori, som er modsat Big Bang, og som postulerer konstant skabelse af stof, efterhånden er blevet til en teori om Big Bang, bare i føljetonform.

Jeg har beskæftiget mig med astrofysik i mere end 50 år, I den lange periode er jeg ofte stødt på personer, som har læst en bog, set en film og/eller hørt et foredrag, og som nu tror de ved bedre end fagfolk.

Til tider bruger (oftest spilder) jeg tid på at vise dem, at de er blevet vildledt, men normalt er de for fastlåst i deres ideer til at kunne indse, at når utalte tusinder af fagfolk gennem halve og hele århundreder har erkendt, at observationer og eksperimenter underbygger så anti- eller u-intuitive videnskabelige teorier som f.eks. relativitetsteorierne og Big Bang.

  • 4
  • 0

Jamen bogen jeg referer til og de artikler som er publiceret lidt før og efter 2000, da bogen udkom er da fulde af beviser og observationer. Samtidigt er teorien jo gjort rede for i den store sammenhæng helt tilbage til tiden hvor Einstein postulerede sine ligninger. Observationer og teoridannelser siden kosmologiske begyndelse med Einstein er gennemgået på fascinerende vis. Og bl. a. er de meget personlige meningsdannelser og gruppetænkningen, som behersker feltet meget underholdende beskrevet. Ikke underligt at du ikke kender meget til de fænomener, som viser at der sker udstødelse af masser fra områder med meget stor tyngde, som sorte huller i galaksecentre f. eks. Det er takket være ideer fra armenieren Samburtnamiam (ved ikke om navnet er stavet korrekt) at man har fundet ny inspiration til at udforme QSST. Han observerede netop den slags fænomener og gjorde rede for at f. eks. the viral theorem ikke gælder her, men kunne forklare afvigelser fra dette ved opdagelsen af de masser som udstødelse skaber. Det ledsages af et C-felt som ændres på grund ad masseskabelsen, og voila der har du det "negative tryk" som den "mørke energi", som jo er observeret står for. Men det er jo et mysterium i BBT, ikke sandt?

  • 0
  • 4

Eftersom fotoner påviseligt besidder energi, er konsekvensen af din påstand

Fotoner har masse.

Ja, for uden (relativistisk) masse - ingen energi og/eller impuls.

Genstande med masse kan opnå lysets hastighed.

Nej, de kan de ikke - bortset fra, at de kan accelereres op til nær lysets hastighed i ét medie og så skydes ind i et andet medie med lavere lyshastighed, hvorved de en overgang vil have overlyshastighed i forhold til det og derfor vil skabe et "overlysbrag" med deltaformet bølgefront nøjagtig som et overlydsbrag. Det ses f.eks. ved Cherenkov stråling, hvor partikler accelereret op i vakuum skydes ind i vand.

Bl.a. på grund af denne selvmodsigelse kan man konkludere, at fotonmodellen er noget selvmodsigende vrøvl.

I ætermodellen, der fungerer som Newtons vugge, er ætermassen netop en nødvendig forudsætning for impulstransporten (uden masse - ingen impuls), og her giver massen ingen problemer eller selvmodsigelser ved lyshastigheden, for der er intet, der skal accelereres op til den hastighed.

  • 0
  • 6

amen bogen jeg referer til og de artikler som er publiceret lidt før og efter 2000, da bogen udkom er da fulde af beviser.

At noget er skrevet i en bog beviser kun at noget er skrevet i en bog.

Når det går allerbedst er jeg kun små tusinde sider faglitteratur bagud, og næste fredag kommer der et nyt læs, så jeg spilder ikke min tid med at læse en bog, som omhandler en spekulation. Det er slemt nok, at jeg slapper af med at argumentere mod den.

Altså, eftersom du har denne fantastiske bog kan du straks fortælle os:

Hvilke observationer af minibangs? Hvor? Af hvem? Beskrevet hvor i faglitteraturen?

  • 4
  • 1

I ætermodellen, der fungerer som Newtons vugge, er ætermassen

Hvad består denne æter af? Hvorfor bevæger Jorden sig ikke igennem den? Hvorfor yder æteren ikke friktionsmodstand mod bevægelse i det tomme rum - som altså må formodes at være fyldt med æter?

Bl.a. på grund af denne selvmodsigelse kan man konkludere, at fotonmodellen er noget selvmodsigende vrøvl.

Det er vel nok godt, at vi her på ing's debatsider har adgang til supergenier som Carsten Kanstrup, som bare ved meget mere om astrofysik end alle de 30.000 ignorante, hjernevaskede astrofysikere, der fumler rundt i deres fag.

  • 4
  • 2

Hvad består denne æter af?

Det ved jeg efterhånden. Ren fantasi baseret på misforståelse eller manglende forståelse af fysik på højere niveau end gymnasiets B-niveau. Den manglende forståelse er delvist bevist og delvist ubevist (hvilket er empirisk bevist). Sandsynligvis er er baggrunden for æterteorien et mantra om at "Hvis Einstein og Bohr kunne "tænke" sig til en teori, så kan jeg også. Det er også påkrævet at alle andre skal komme med hver deres version af en teori om alting og så kan den bedste afgøres vha. demokrati i form af thumps up eller thumps down.

Hvorfor yder æteren ikke friktionsmodstand

Denne æter yder både 100% friktion og er samtidig "gnidningsløs". Der er endnu ingen forklaring på hvad der sker i et grænselag mellem 100% friktion og det gnidningsløse, så man må selv vælge eller fantasere sig videre.

  • 7
  • 2

Denne æter yder både 100% friktion og er samtidig "gnidningsløs".

Ja, det er det med de retrograde baner. Æteren er 100% gnidningsløs, hvorfor måner godt kan eksistere i retrograde baner. Men den yder 100% friktion og kan derfor tvinge stjernerne rundt i rotation omkring galaksens centrum (undtagen lige de stjerner der går i retrograd bane).

Og da det er så oplagt vås kan vi så ikke blive fri for at høre mere om Carsten Kanstrup. Han er ingens tid værd. Hold nu for f......nu op med at svare ham. Både her og i enhver anden tråd hvor hans crackpot vås dukker op.

  • 8
  • 2

Og da det er så oplagt vås kan vi så ikke blive fri for at høre mere om Carsten Kanstrup. Han er ingens tid værd. Hold nu for f......nu op med at svare ham. Både her og i enhver anden tråd hvor hans crackpot vås dukker op.

Jeg hælder efterhånden til, at ing.dk har ansat Carsten Kanstrup til at trolle løs og på den måde provokere en gevaldig debat frem. Hvilket vil skabe en hel masse sidevisninger og kliks, som igen betyder flere annonce-kroner.

Hvordan kan nogen ellers få sig selv til at udstille sin manglende forståelse igen og igen. Udenoms forklaringerne havde i starten da i det mindste en smule sammenhæng og forsøgt gennemtænkt og forklaret (omend aldrig underbygget med en formuleret teori). Senere blev det til, at "forstå nu min geniale teori, der er uden matematik fordi jeg ikke har tiden og evnerne, det må andre da kikke på". Og nu til slut fremsættes forvrøvlede påstande, der er direkte selvmodsigelser, som "æter er gnidningsløs og samtidig kan trække stjerner rundt og galaksernes centrum". Selv kvaliteten af Kanstrups trolleri er faldet ned gennem gulvbrædderne.

Ing.dk's seriøsitet og troværdig er ofret. Og ellers udmærkede blogindlæg druknes i uvidenskabelig ævl af Kanstrupiske dimensioner suk

  • 7
  • 2

Hvordan kan nogen ellers få sig selv til at udstille sin manglende forståelse igen og igen.

Manden som opfandt langsomheden?

For 5 år siden skrev Carsten

citat: Selv om fotonen ikke har nogen masse i egentlig forstand, har den alligevel energi og dermed en form for masse./citat

Sikke da noget vrøvl - masse i egentlig forstand??? Enten har den [b]reel[/b] masse og dermed energi iht. E=mc2, eller også har den ikke.

Dengang fik han at vide

Drop den populærvidenskabelige udgave (E = mc²) af Einsteins energiformel og brug i stedet den fulde relativistiske formel: E² = m²c^4 + p²c². Energi i masseløse partikler beregnes med anden halvdel: E² = p²c² => E = pc.

Dertil "Ikke blot Michelson–Morleys eksperiment i 1887, men også deres følgende eksperimenter samt eksperimenter udført af Miller og Morley, Kennedy, Illingworth, Joos, Piccard & Stahel, Essen, Mössbauer, Jaseja, Shamir & Fox, Trimmer, Wolf, Müller, Antonini, Stanwix, Herrmann, Ives–Stilwell, Kennedy–Thorndike , samt Eisele har igen og igen vist, at delta-c/c er mindre end ca. 10^-17, hvilket medfører, at hvis Æteren eksisterer, har den ingen indflydelse på noget som helst - i lighed med Åmanden, alfer, nøkker og elverpiger."

I den forbindelse gælder at Robert Laughlin i et af Carstens misforståede yndlingscitater ikke plaprer om æter, men fortæller "at vacuum, som astrofysikere definerer det, ikke er et område, som er helt og absolut tomt, det er derimod i, hvad man kalder "laveste energitilstand", noget som (med betydelig forsigtighed mht. sammenligning) minder om degenereret stof, hvor alle elektroner er i laveste "omkredsnings"orbitaler."

Det er stadig ikke sivet ind fem år senere.

https://ing.dk/artikel/1-ud-af-300000000-c... -der var uhyrlige 383 kommentarer.

Det er en fordel at have styr på sine tusinder af bogmærker.

  • 6
  • 1

Denne æter yder både 100% friktion og er samtidig "gnidningsløs".

Det viser jo bare hvor nytteløs en yderligere diskussion vil være. Jeg har utrykkeligt gjort opmærksom på, at æter mod æter er gnidningsløs, men æteren kobler til stof, så friktionen æter mod stof kan opfattes som 100%. Er det virkelig så svært at forstå? Alligevel lægger du ord i munden på mig, som jeg ikke har sagt og ikke mener, og så kan jeg fortsætte med at dementere den slags uhyrlige påstande i én uendelighed, som jeg desværre også har måttet adskillige gange tidligere. Læs dog for #%¤!# hvad jeg skriver!

  • 0
  • 9

At noget er skrevet i en bog beviser kun at noget er skrevet i en bog. Når det går allerbedst er jeg kun små tusinde sider faglitteratur bagud, og næste fredag kommer der et nyt læs, så jeg spilder ikke min tid med at læse en bog, som omhandler en spekulation. Det er slemt nok, at jeg slapper af med at argumentere mod den. Altså, eftersom du har denne fantastiske bog kan du straks fortælle os: Hvilke observationer af minibangs? Hvor? Af hvem? Beskrevet hvor i faglitteraturen?

Jamen siden du siger du kender faglitteraturen og har fulgt det gennem 50 år kan du jo nemt finde noget.

her er en fin gennemgang fra 2008 af Narlikar og Burbidge

https://arxiv.org/pdf/0801.2965.pdf

der ser du hvoir dskrøbelig hele BigBang teorien er med de nødvendige ad hoc tilføjelser som savner ethvert fysisk grundlag: mørk energi, mørk masse, inflation tuning af konstanter og antagelser mm.

Samtidigt kan du jo se de eksplosive begivenheder og forklaringen på at the viral theorem ikke holder med meget andet godt.

Underligt at det ikke debatteres mere i forskerkredse men billedet af en flok gæs der alle vandrer i samme retning med visseunavngivne førergæs kan du finde både i narlikars youtube forelæsning samt bogen. Hoyle og medforfattere modstod dog fristelsen til at sætte navn på disse gæs....

Hoyle døde kort efter bogens udgivelse i 2000, og er derfor ikke medforfatter til denne artikel fra 2008, hvor du iøvrigt kan finde utallige videnskabelige refernecer - bogen er ikke skrevet for lægmænd men forudsætter kendskab til Eoinsteins teorier bl. a. men er ellers megtet underholdende og giver et fantastisk overblik som jeg godt kunne unde dig :-))

  • 1
  • 6

Dengang fik han at vide

Drop den populærvidenskabelige udgave (E = mc²) af Einsteins energiformel og brug i stedet den fulde relativistiske formel: E² = m²c^4 + p²c². Energi i masseløse partikler beregnes med anden halvdel: E² = p²c² => E = pc.

Ja, det fik jeg at vide den gang, og det har du også fremhævet i denne tråd; men det bliver det ikke mere rigtigt af. Energi og impuls af masseløse partikler er noget forfærdelig vås, som jeg netop har gjort rede for i denne tråd og i den 5 år gamle, som du citerer fra. Det viser jo netop, at jeg ikke skifter mening hele tiden, som du eller en anden beskyldte mig for i én af de sidste tråde.

"at vacuum, som astrofysikere definerer det, ikke er et område, som er helt og absolut tomt, det er derimod i, hvad man kalder "laveste energitilstand", noget som (med betydelig forsigtighed mht. sammenligning) minder om degenereret stof, hvor alle elektroner er i laveste "omkredsnings"orbitaler."

Kors en gang vås og bortforklaringer. Enten er verdensrummet mellem himmellegemerne fuldstændig tomt, hvilket Robert B. Laughlin betegner som "Newtonian emptiness", eller også er det fyldt med et stof, der kan indeholde energi og overføre impuls og dermed nødvendigvis må have masse dvs. en æter. Der er kun de to muligheder. Man kan ikke både snakke om vakuum og så vrøvle løs om vakuumenergi dvs. energi ud af ingenting; men problemet er selvfølgelig, at det ene eksperiment efter det andet viser, at æteren eksisterer, så man bliver nødt til at opfinde vrøvlehistorier som vakuumenergi og impuls og energi uden masse for at få fotonmodellen til at passe med virkeligheden.

Hvorfor er der ingen, der f.eks. svarer på, hvad der sker med fotonens energi og impuls, når den bevæger sig ind i et stof som f.eks. glas eller vand med lavere lyshastighed en c? Eller endnu bedre, hvad sker der med impulsen i alle planer, når fotonen afbøjes i et prisme (husk impulsbevarelsen)? Spørgsmålene er mange, men ikke engang 30.000 ignorante, hjernevaskede astrofysikere er i stand til at svare, hvilket er et temmelig stærk indicie på, at fotonmodellen er noget vrøvl!

https://ing.dk/artikel/1-ud-af-300000000-c... -der var uhyrlige 383 kommentarer.

Det er en fordel at have styr på sine tusinder af bogmærker.

Og? Når jeg påstår, at æteren giver alt andet en tilsyneladende masse, anser I det for vrøvl; men når en partikel med en levetid på kun ca. 1,56 x 10^-22 s antages at skabe et felt, der gør præcis det samme - nemlig at give bl.a. elementarpartikler den masse, som de ikke har ifølge standardmodellen og min model, er det naturligvis sandt. Hele historien omkring Higgs bekræfter jo bare, at jeg er inde på noget af det rigtige - størstedelen af massen ligger ikke i partiklerne; men skabes af noget andet. Min model har bare den fordel, at jeg ikke behøver at forklare, hvordan en partikel med en så kort levetid kan skabe et felt, der giver alt andet en konstant masse.

  • 0
  • 10

Underligt at det ikke debatteres mere i forskerkredse men billedet af en flok gæs der alle vandrer i samme retning med visseunavngivne førergæs kan du finde både i narlikars youtube forelæsning samt bogen. Hoyle og medforfattere modstod dog fristelsen til at sætte navn på disse gæs....

Men jeg tør godt sætte navn på ialtfald én af de førergæs - Einstein.

Indianerne har et godt ordsprog:

"Den, der går i andres fodspor, kommer aldrig foran og ser ikke stierne på sin vej."

Det nedenstående citat fra din link viser meget godt, hvordan moderne fysik incl. fotonmodellen er udviklet:

The introduction of dark energy is typical of the way the standard cosmology has developed; viz, a new assumption is introduced specifically to sustain the model against some new observation. Thus, when the amount of dark matter proved to be too high to sustain the primordial origin of deuterium, the assumption was introduced that most of the dark matter has to be non-baryonic. Further assumptions about this dark matter became necessary, e.g., cold, hot, warm, to sustain the structure formation scenarios. The assumption of inflation was introduced to get rid of the horizon and flatness problems and to do away with an embarrassingly high density of relic magnetic monopoles. As far as the dark energy is concerned, until 1998 the general attitude towards the cosmological constant was typically as summarized by Longair in the Beijing cosmology symposium: “None of the observations to date require the cosmological constant” (Longair 1987). Yet, when the supernovae observations could not be fitted without this constant, it came back with a vengeance as dark energy.

Man påstår ét; men når det så fører til konklusioner, som ikke passer med virkeligheden, indfører man bare nye påstande, og når de så heller ikke kan forklares, kommer der igen nye til. Kun meget få overvejer, om det skyldes, at den oprindelige påstand ikke holder vand. F.eks. indførte man mørk masse for at få galaksearmenes bevægelser til at passe; men denne mørke masse skal så have en densitet, som falder med en faldende potens af afstanden (fra 3 til 1), hvilket normalt kun ses i ulineære systemer. Desuden kan ingen forklare, hvordan den mørke masse holder sig stabil uden at begynde at svinge som et multilegemesystem, så galaksen også bliver ustabil. Én teori, som jeg desværre ikke kan huske navnet på (starter vist nok med E) arbejder f.eks. med så ekstremt tunge mørk masse partikler, at der ved en mørk masse densitet på vore breddegrader på i størrelsesordenen 6 x 10^-22 kg/m3 vil være 300 km mellem hver partikel; men hvad pokker:

"Hug en hæl og klip en tå. Så skal vi nok få modellen på!"

  • 1
  • 10

Energi og impuls af masseløse partikler er noget forfærdelig vås

Nej, ikke når de masseløse partikler har relativistisk masse. Relativistisk masse giver ligeså god impuls som rigtig masse.

Enten er verdensrummet mellem himmellegemerne fuldstændig tomt, hvilket Robert B. Laughlin betegner som "Newtonian emptiness", eller også er det fyldt med et stof, der kan indeholde energi og overføre impuls og dermed nødvendigvis må have masse dvs. en æter. Der er kun de to muligheder.

Nej, det er ikke enten eller. Det kan godt være fuldstændigt tomt, og alligevel gå lys og kræfter igennem det, og dermed ikke være tomt. Universet betragtes som tomt, hvis du ikke kan finde noget, der har nogen hvilemasse. Det kan godt gå lys igennem et rum som er tomt. Du kan naturligvis indvende, at hvis der er lys der, er det ikke tomt. Det er korrekt, men der findes ikke stof der har en hvilemasse. Der kan findes energi der har relativistisk masse, men ikke stof (altså ingen stof med hvilemasse).

Jeg har svært ved at forstå, at du bliver ved at påstå, at det tomme rum ikke er tomt. At det er tomt, er jo netop definitionen på tomt rum. Altså, at det er uden stof.

  • 8
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten