Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Unge IT-Nørder: ud af hullerne!

Sidste år lavede Google en kampagne der hed "Summer of Code" og det var så stor en success at de gentager den i år.

Will Program For Food

Googles to grundlæggere synes det er spild af gode hjerneceller at studenter skal stå og vende burgere til lyden af Britney Spears hele sommeren, når de istedet kunne have det sjovt med at kaste kode sammen.

Derfor smed de sidste forår en million dollars, senere forhøjet til to milloner, på bordet, for at holde CS-studerende væk fra fast-food jobbene.

I år foregår det hele lidt mere struktureret end sidste år, f.eks har de allerede på forhånd sikret sig at det er lovligt Eksternt billede

HOWTO

De studerende der vil deltage indsender et eller flere forslag til hvad de vil rode med henover sommerferien.

De deltagende open-source projekters mentorer gennemgår og sorterer de indkommende forslag efter rang og Googles programkomite udvælger derefter de heldige 400 studenter.

Der bliver givet $5000 per student: $4500 til den studerende når arbejdet blev godkendt og $500 til det open source projekt der stillede en "mentor" til rådighed.

Derudover får alle deltagere en T-shirt som jeg personligt kan stå indefor har stor herlighedsværdi. Den har også bedre score-potientiale end en Ph.D i Computer Science.

Successkriteriet er nærmest olympisk: Det vigtigste var at have gjort en god indsats, mere end at have nået det præcise mål man satte sig. FreeBSD projeketet havde næsten 20 studerende med sidste år og de kom alle godt i land.

Til gengæld har jeg ikke hørt om nogen danskere iblandt de 400 studerende sidste år, men det kommer der forhåbentlig i år ?!

Nu ved jeg godt at $4500, dvs. rundt regnet 28,000 kroner, ikke er så pokkers meget her i landet, men æren (og T-Shirten!) er også værd at kæmpe for.

Googles definition af "Computer Science Student" er meget rummelig: datamatikere, ingeniører, DIKUanere ja selv studerende ved ITU kan være med.

Og det er vel og mærke hvad man studerer efter sommerferien der tæller, så 3G'ere i gymnasieskolerne kan også være med, bare de er over 18 år gamle.

Så hvis du kære læser, kender et ungt menneske der viser lidt talent for programmering, så tag lige og hiv iPOD'en af vedkommende og send dem over på:

http://code.google.com/soc/studentfaq.html

Nogle gode råd:

Tænk kreativt.  Har du en ide er det næsten ligegyldigt hvor krøllet den er, for ideer er kun til for blive afprøvet.   Tænk over om der er noget dit favorit open source software irriterer dig med. Der er mange detailler og features som vi fortravlede open source kodekarle aldrig får gjort ordentligt fordi "det kan enhver jo gøre". Det behøver ikke at være avanceret eller et verdensgennembrud, bare det er en udfordring for dig.   Lad være med blindt at kopiere et af de forslag som open source projekterne lægger frem. Det er der 110 nigerianske spam-artister og 150 indiske studerende der gør i forvejen. Tænk istedet forslaget igennem, overvej det rigtig nøje og skriv så din egen formulering af problemet.   Skriv kort, klart og præcist. Lad være med at skrive dit forslag som en afhandling eller en ansøgning om forskningsmidler. Vi stakler der skal vurdere og sortere flere hundrede ansøgninger bliver meget hurtigt trætte af at læse selvros, flosker, fyldord og banaliteter.   Kontakt evt. en person i det relevante open source projekt og spørg om han/hun vil kigge dit forslag igennem inden du indsender det.   Send gerne flere forskellige forslag ind.   

Kom så ud af hullerne!

/phk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten