Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Raket-Madsens Rumlaboratorium

Under way...under rocket power...!

Kære læsere...

Nogen gange siger et billede mere end tusind ord:

Illustration: Privatfoto

Under way under rocket power ! Foto: Niels Hansen

I dag blev dagen hvor jeg for første gang fik lov at opleve at være raketfremdreven. Lige nu er ret få personer her til lands raketdrevne, men tallet vil nok stige markant i fremtiden :O)

Det er er meget svært at sætte ord på oplevelsen, men det var overraskende anderledes og mere fornøjeligt end man måske skulle tro.

Raketcentrifugens N2O / Polyurethan raketmotor gav deres udmyg blogger den blideste, vibrationsfri tur. I løbet af sit fem sekunders burn nåede vi helt nøjagtigt 6.8 g

N2O hybrid raketmotoren yder den højeste ISP af alle de rakettyper vi har testet, og skønt ser det jo ud. Foto: Niels Hansen.

Det interessante i relation til g - tolerance var at disse knap syv g repræsenterede grænsen. I det sidste sekund af burnet oplevede jeg de helt kendte neurologske fænomener der går forud for G-LOC, som tab af farvesyn, tunnelsyn og tilsidst tab af synet som sådan. Jeg var ganske givet tæt på G-LOC, men snakkede løs til min CAPCOM Sidsel, for at hun og FLIGHT hele tiden kunne vide at jeg var ok. Med andre ord, så var vi med et fem sekunders burn, og 6,8 g ved G-LOC grænsen i den sædekonfiguration vi har nu.

Dette billede er fanget kun brøkdele af et sekund før burnout - med flammen skjult af raketstolen selv. Sådan ser raketmadsen ud ved 6,5 g. Foto: Niels Hansen

Grænsen for G-LOC er ikke fast. Ved dette "baseline" forsøg slappede jeg bare af og nød turen, men man kan forbedre sin g tolerance meget ved at spænde i mavemuskulaturen. En anden ting som påvirker g tolerancen er at man med specielle dragter kan presse på kroppens nederste dele, og derved holde blodet der hvor der er akut brug for det, i hjernen.

Ingen af disse ting havde vi med i dette første forsøg.

De fleste har oplevet G-LOC bare de rejse sig hurtigt fra sengen i et 1 g miljø, hvor det sortner for øjnene og kilder i fingerspidserne. Så g tolerancen kan, under uheldige omstændigheder, komme under 1 g. Det er meget uheldigt for en jordbo.

Til gengæld havde vi en forværrende faktor, som er vigtig, med i forsøget. Vi havde en meget meget brat stigning i g belastningen - hvilket vil sige kredsløbet ikke kan nå at tilpasse sig til situationen, og det sænker g tolerancen en del. Det er også det vi oplever når vi netop mister farverne eller det sortner når vi rejser os hurtigt - kredsløbet skal lige have tid til at justere.

At kunne opnå en meget hurtig stigning i g belastning - som tilfældet er ved en raketopsendelse - er en af de tekniske grunde til at raketcentrifugen er ekstra interessant for os. For det giver den bedste, og mest nøjagtige simulation af miljøet i raketten.

Vi er groft sagt færdige med statiske tests af N2O / Polyurethan systemet - vi har så god føling for det at vi kan bruge det på alle mulige måder, og det er nemt og billigt at arbejde med. Vi kan matematisk modelere dets egenskaber med stor nøjagtighed. Færdigt arbejde. Men I den nærmeste fremtid har vi stadig brug for at have operationelle aktiviteter - og vores nye dejlige og genanvendbare raketskib giver os mulighed for at afprøve anti g dragter, muskelspænde teknikker og alt muligt andet - og komme længere med vores proces med at tilvænne os til bemandet raketfremdrift.

Vi kender, når vi er færdige med vores dataanalyse, meget nøjagtigt sammenhængen mellem tid og acceleration, og kan derfor gennemføre forsøg hvor vi ser på hvad der kan give os den bedste udrustning i kapslen.

Nu var det jo faktisk sådan at 4 g var målet, og det har vi altså passeret - og samtidig har vi set hvad der kommer på den anden side af 6 - 8 g.

Men der var også noget subjektivt...

Close out crew, og CAPCOM, Sidsel hjalp mig med hjelm, headset, og HANS systemet, og vi lavede coms check. Så spændte hun mig ned i sædet, og hun spændte også mine støvler solidt fast i raketstolens to støvleholdere. Man tager raketten på, snarere end stiger ombord. Så pressede hun ekstra paddings ind mellem hjelm og sæde, så jeg til sidst sad fuldkommen fikseret, i et exoskellet af stålrør, pakket ind i sædets formsyede polstring. Man er fuldkommen beskyttet mod slag fra alle sider, og sidder samtidig helt rart. Sirid presser sig nu ind og giver mig et knus. Men 38 cm bag mig er tyske raketteknikere i gang med at klargøre en raketmotor. Stefan gennemfører et omhyggeligt pre flight check, og melder til FLIGHT at vi er GO. Han er det sidste af mange mennesker jeg giver hånd til, og det er et varmt håndtryk, mellem to mennesker der fuldkommen ved, og forstår hvad det er for kræfter vi er ved st slippe løs.

Den følelse kan altså ikke simuleres med en vanskemaskinemotor...

Jeg har min CAPCOM i headsettet. Men jeg kan også følge med det radioloop FLIGHT bruger - og høre alle de kendte kommandoer og svar, som vi kender fra utallige statiske tests. Denne gang er bare anderledes. Jeg sidder ikke i en bunker, eller bag en 20 mm stålplade eller bag 800 mm beton, men kun 38 cm fra raketten. Jeg er praktisk talt skruet ned i den. Det har jeg længe drømt om. Men det holdt op i dag, nu drømmer vi ikke mere. Nu er det virkelighed. Vi har både narkoselæge og nødhjælpskasse standby. Det er lidt noget andet end det vi er vant til.

Det er langt nemmere end at stå med det hele som FLIGHT, RSO og PAD gør. Jeg skal bare armere ved at flippe en vippekontakt, og så trykke på en knap, FLIGHT siger hvornår.

Lige et hurtigt klip udefra...video: Christina Toldbo

Vi har aldrig været her før. Det er ukendt land. Vi tæller ned. Jeg armerer. Mens de sidste tyve sekunder tikker væk kikker jeg på mågerne og tænker på Apollo 8, og Frank Bormann, som også kikkede på måger ved T-20 sekunder og overvejede hvad de måger ville gøre når Saturn V raketten startede...

3 - 2 - 1 - zero...jeg trykker på knappen, tænding...preburn 1 sekund, og så kommer den - denne blide kraft, der bare driver en afsted gennem luften. Det er raketkraft - og det er første gang jeg mærker den. En blid, blid eksplosion...efterfulgt af et blidt afløb...Det er som at svæve, man rører kun jorden gennem SKF´s fine lejer - og jeg er lettet over vi kører. Bare et sekund inden i burnet og jeg krænger ud i svinget...farten stiger, det er vildt, og bliver kun vildere, jeg mærker g kræfterne og oplever i det sidste sekund optakten til G LOC, - så følger burnout og jeg kan nyde at svæve...afløbet er samme følelse som synet af en bærende canopy, nu ved man det bliver en blød landing !

Måske closeup videoen inden fra raketstolen er den bedste til at viderebringe den subjektive oplevelse i billeder. Lyder er min ende af coms med CAPCOM og FLIGHT, så man hører ikke deres spørgsmål. Video: Jofiel Wiis, Christina Toldbo / regi Sirid Lauersen

On the home run...Foto: Niels Hansen

Nu, efter dette første run, er listen over villige raketcentrifuge forsøgspersoner lang. Vi har meget at tænke over, hvad tør vi, hvad gør vi og hvordan får vi det bedste ud af vores nye installation? - Om blot en uges tid, mens motoren næsten stadig ryger varm, kommer den en tur ind i ingeniørforeningen hvor jeg har et foredrag samme med astronaut Andreas Mogensen. Men - den skal køre igen snart, så vi kan lære mere om os selv og raketter, og så vi kan dele rejsen ti rummet op i overkommelige skridt, og tage dem med sikker hånd.

Carsten Kanstrup får CADO for HANS forslaget - det var et pletskud, jeg elsker det, det lukker simpelthen det sidste hul i exo skelettet. Tak for det Carsten.

Mandag aften er jeg i Aalborg til foredrag med IDA´s afdeling der, og tirsdag aften har jeg foredrag i København. Vi har brug for hver en klejne det kaster af sig, for vi har nogen fantastiske ting vi så brændende gerne vil - og alle de mange frivillige, vores praktikanter og jeg selv er utålmodige for at knokle os hen til en stribe opsendelser i år, som baner vejen til at gå fra orbit på Refshaleøen, til vertikal ballistik ud i stratosfæren over Østersøen.

Giv os en hånd...vi har brug for det !

( Hvis du kan lave hardware elektronik som Niels Hansen - og vil kaste lidt timer i danske raketter, så tænd loddekolben og skriv ! )

Peter Madsen

Carsten Kanstrup får CADO for HANS forslaget - det var et pletskud, jeg elsker det, det lukker simpelthen det sidste hul i exo skelettet. Tak for det Carsten.

Jeg ved ikke, hvor meget cado jeg skal have for det. Jeg har bare hele tiden fastholdt, at astronauten skal spændes fast som i en Formel 1 racer, og så følger resten af sig selv med 6-punkts sele, HANS device og senere en særdeles stærk monocoque i kulfiber i form af selve kapslen.

Iøvrigt kom jeg til at tænke på, at mange dampmaskiner har en svingklodsregulator. Hvad med at udnytte sædevinklen, der jo på tilsvarende måde ændrer sig som følge af g-påvirkningen, til at lukke for en seriekoblet N2O ventil og dermed drosle motoren ned, når en forudindstillet g-kraft er nået? Så kan man også teste g-påvirkning i længere tid og får erfaring med neddrosling af N2O motorer, hvilket kunne blive nyttigt i forbindelse med aktiv styring. Da kræfterne på sædet er ganske store, burde en sådan regulator kunne laves rent mekanisk, hvilket nok vil tiltale dig :-)

  • 10
  • 1

For at få det bedste resultat ud af centrifugen, vil et 90 til 120 sekunders run med 5.5-6,5G være optimalt.
Det vil give Astronauten mulighed for at teste hvordan han/hun modstår Sustained G svarende til en opsendelse.
En anden anvendelse er at øge perferi hastigheden til omkring 150-200 Kmt og teste deployment af Chutes

  • 4
  • 2

Iøvrigt kom jeg til at tænke på, at mange dampmaskiner har en svingklodsregulator. Hvad med at udnytte sædevinklen, der jo på tilsvarende måde ændrer sig som følge af g-påvirkningen, til at lukke for en seriekoblet N2O ventil og dermed drosle motoren ned, når en forudindstillet g-kraft er nået? Så kan man også teste g-påvirkning i længere tid og får erfaring med neddrosling af N2O motorer, hvilket kunne blive nyttigt i forbindelse med aktiv styring. Da kræfterne på sædet er ganske store, burde en sådan regulator kunne laves rent mekanisk, hvilket nok vil tiltale dig :-)

Ha ja det kunne være fint med sådan en mekanisk PID regulator (uden ID delen), men til gengæld med uliniært P led ;-)
Carsten ved ikke om du så:

Hvis du kan lave hardware elektronik som Niels Hansen - og vil kaste lidt timer i danske raketter, så tænd loddekolben og skriv !

Altså ser det ud til Peter er åben for lidt "transistorer" i konstruktionen ;-)

@Peter Er det der med tunnelsyn lidt underdrevet? Set på den der Go-Pro video ser det faktisk ud til at du er "væk" i 9 sekunder startende fra 19 sek. i videoen. Ved ikke om i havde andre Go-Pro monteret på stolen og om de kan se øjne og ansigt hvilket kunne være interessant? G-LOC huskes vel netop ikke nødvendigvis af den der udsættes for det.

  • 4
  • 0

Altså ser det ud til Peter er åben for lidt "transistorer" i konstruktionen ;-)

Det handler også om sikkerhed. En stang, der begynder at lukke en ventil, når vinklen bliver større end en fastsat grænse, kan gøres meget pålidelig - og ja, P-ledet bliver meget ulineært med et stort dødbånd i midten, indtil grænsen nås; men det er slet ikke så tosset ud fra et reguleringsteknisk synspunkt, da det er en meget simpel approximation til meget lille gain omkring 0 (og dermed stor stabilitet) og stort gain ved store afvigelser.

Selv om jeg er elektronikmand (dog elektromekanikingeniør), vil jeg være den første til at lave noget med simpel mekanik, hvis det er tilstrækkelig til at løse opgaven, og det har det været i masser af år på dampmaskiner.

KISS.

  • 2
  • 1

ved G-LOC vil du se ansigtsmuskulaturen afslappes og personen se helt forkert ud. På optagelserne kan du se jeg smiler, og det at smile er faktisk bare bevidst kontraktion af ansigtsmuskulaturen.

Det går væk ved G-LOC. Ingen smiler under G-LOC

Se denne video:

https://www.youtube.com/watch?v=V77sc9tt0A8

Det er ikke det vi ser i videoen. Slet ikke. Men det var damn close, og ret overraskende at man så hurtigt - 5 sek - kan få få iltmætningen i hjernen ned, hvor det er kritisk.

Det er her er stjerne centralt for os, jeg kan slet ikke begribe at nogen synes det er irrelevant.

Ingen professionelle rumprogrammer deler det synspunkt.

Vi skal undersøge området meget mere grundigt. Jeg er sikker på 4 g er ok, men meget over det, eller ved tid over få sekunder vil jeg insistere på anti g dragt og andre tiltag.

Det er faktisk alvorligt.

Se her...

https://www.youtube.com/watch?v=XqckN5OchAI

I anden halvdel af videoen tager denne USAF pilot et 7 g turn, i centrifugen...nogenlunde som jeg i går, og går helt bananas. Fuldkommen tab af bevidsthed, og spasmer som ved epilepsi, og piloten kommer tilbage disorienteret og perpleks.

Det ser meget alvorligt ud, og det er det også.

Irrelevant centrifuge ? Mediestunt ? Ikke noget at bekymre sig om eller undersøge ?

Gudfader !

Jeg lærte meget i går. Rigtigt meget. Det samme gjorde holdet.

Peter Madsen

  • 7
  • 3

Hej Peter og Team

Super flot - stort tillykke!!!

Tænkte på om det ville være rart med en bremse til efter burn.

Man kunne nem sætte et par flaps på rammen bag sædet som kan vippes mere og mere ud med en fodpedal så man har bedre kontrol over afslutningen.

Dette vil ikke belaste beton/leje/arm i samme stil som en central skivebremse - samt det vil give indtryk af noget design i 'space shuttle' stilen...

Med venlig hilsen

Martin G. Bech

  • 3
  • 0

ved G-LOC vil du se ansigtsmuskulaturen afslappes og personen se helt forkert ud. På optagelserne kan du se jeg smiler, og det at smile er faktisk bare bevidst kontraktion af ansigtsmuskulaturen.

Det går væk ved G-LOC. Ingen smiler under G-LOC

Det er efter burnout jeg tænker på. Der kan jeg ikke se dit ansigt på videoen. Du siger "This is great" og så ser det ud til hovedet vipper forover og ~9 sek. efter løfter du hovedet igen hvor du "lidt tøvende" taler videre.

Uanset hvad så er det interessant at du kom derhen hvor du ikke skal være under launch. Var det meget forskellig fra de 6g du prøvede i tivoli (ud over spændingen ved at have en raket 30cm bag ryggen)?

  • 6
  • 0

Hej Peter,

Hvordan skal du sidde i kapslen under den rigtige raketopsendelse? Stående som oprindeligt tænkt i CS? Siddende oprejst som i en stol? Eller liggende på ryggen?

Holder du foredrag i Aalborg mandag den 6? Hvor hende?

Hilsen,
Andreas

  • 1
  • 0

Jeg er sikker på 4 g er ok

Det skal du ikke være så sikker på. Var det ikke dette NASA skrift: https://ntrs.nasa.gov/archive/nasa/casi.nt... , som I selv linkede til helt tilbage i HEAT 1X tiden?

Citat fra side 3 angående 3-4 Gz belastning - altså 3-4 g i stående eller måske siddende stilling:

... Dimming of vision after 3-4 sec; progressive tunneling of vision; ...

Så kan du jo overveje, hvad du vil med en glasdome, når du alligevel har tunnelsyn :-)

Går man videre til 4,5-6 Gz kan man læse:

Progressive blackout after 5 seconds; hearing and then consciousness loss if continued ... (G-LOC)...

Så at du ikke tåler 7 Gz kan absolut ikke komme som nogen overraskelse.

Irrelevant centrifuge ? Mediestunt ? Ikke noget at bekymre sig om eller undersøge ?

Gudfader !

Tja, det afhænger vel af, hvor meget nyttig, ny viden, man opnår. Skal man lave et mediestunt og få penge i kassen, skal der "ild i r....". Skal man simulere en flyvning til 100+ km højde med kraftige g-påvirkninger i omkring 90 sekunder under opturen og g-påvirkninger under indtrædelse i atmosfæren, ville en frekvensstyret elmotor, der gør det muligt at følge en nøje specificeret g-kurve svarende til den beregnede flight-profil, nok være mere hensigtsmæssig, så det her er vel en blanding af begge dele.

  • 2
  • 1

Det er samme stilling som i centrifugen, med samme sæde, HANS, hjelm ect med med en O2 maske.

Accelerationsvektoren er den samme som i disse forsøg.

Lige nu er jeg og Sirid på vej til Aalborg for at besøge IDA nord, og jeg har fået 2 x 45 min i aften med deres medlemmer.

AAU FIBIGERSTRÆDE 15 A 9220 AALBORG ØST

Skulle være adressen.

Det er 1700 til 1830.

Google kan hurtigt finde resten af de nødvendige informationer til at komme.

Den 14. marts er der et tilsvarende i IDA København, med Andreas Mogensen...og jeg er ikke klar over om det er er med dig, eller en navnebror...

I alle tilfælde har vi raketstolen med der.

Peter Madsen

  • 1
  • 1

Raketmotoren tilføjer jo nogen psykologiske elementer, som andre motorer ikke kan levere.

Det har været udbytterigt at køre såden, og det giver en yderst hurtig stigning i g load. Hvilket også er teknisk vigtigt.

Men

Raketmotoren er et modul. Det modul kan ved løsning af fire møtrikker fjernes og udskiftes, og erstattes af feks et nyt modul en benzin motor med en propel. Det er en meget billig måde at lave sustained g load på, på en gearløs, og forresten transistor løs måde.

Og nej jeg må afvise den nye myte om transitofobi.

Og bekræfte at jeg søger at undgå unødvendig kompleksitet.

Hvem har en UL fly propel, eller propel fra paramotor eller tilsvarende ? Det er bestemt en mulighed.

Peter Madsen

  • 2
  • 1

Det modul kan ved løsning af fire møtrikker fjernes og udskiftes, og erstattes af feks et nyt modul en benzin motor med en propel.

Virkelig god idé med en propel, så man ikke skal overføre styringsdata fra sæde til den stationære konstruktion, og da luftmodstanden på sædet næppe kommer meget over 200 N, som beregnet i en tidligere blog: https://ing.dk/blog/105-g-raketcentrifugen... , burde en elmotor med batteri til at trække propellen måske kunne gøre det?

  • 0
  • 1

Hej Peter, har du undersøgt mere om du faktisk besvimede på det tidspunkt som Benny siger? Jeg sad og så filmen et par gange i aftes, og det virker rigtigt nok som om du er væk lige efter du siger at du er "all right" - Altså dit hoved sænker ned og du virker lidt konfus da du igen begynder at svare.

  • 7
  • 0

Ja. Vi havde G-LOC.

Men ikke da det var forventet.

Vi havde forventet at efter burnout ville g loaden falde. Det gjorde den også, men ikke hurtigt nok.

Vi ved nu at jeg faktisk var væk nogen sekunder efter burnout, og ved de aktuelle belastninger og uden g dragt eller anti g strain er det også normalt ved den aktuelle g load.

Så meget desto mere var det et vigtigt forsøg. Vi skal prøve igen og vi skal afprøve anti g dragt og lang tid ved lavere load.

Men vi har også tid til at arbejde med det, nu er maskinen der, og den vil blive brugt.

Vi har også et raketprogram igang, og når jeg er tilbage i HAB skal vi fluks videre med sommerens missioner.

Alpha og Bravo er låst design mæssigt, men C skal lukkes designmæssigt.

Det er vildt spændende!

N2O PUR har igen vist dets gode sider, og jeg glæder mig til at arbejde på Charlie missionen.

Jeg vil forsøge at recover boosteren fra Flight Delta og frem.

De kommer til at flyve en stor composittank, og kan vi redde den er meget sparet.

Parachutes, parachutes, parachutes ! Og evt en lille retro raket ala Soyuz. Det må analyseres.

Peter Madsen

  • 7
  • 4

Ja. Vi havde G-LOC.

Så var det vist meget godt med det HANS device, så hovedet ikke røg endnu længere fremefter og nedefter, end man ser på videoen :-)

Selv om hoved plus hjelm ikke vejer de 14 kg, som John Nielsen fik bildt mig ind, men kun ca. det halve - han tog nok fejl af kg og pound - kunne det nok godt have været problematisk for nakken ved 7g og dermed en hovedvægt på ca. 50 kg, hvilket kunne have givet et drejningsmoment på nakken på over 100 Nm (ca. 20 cm momentarm).

  • 5
  • 2

Derfor fik du CADO. Det er jo hverken drømme eller ren teori mere.

Peter Madsen

  • 4
  • 2

Ja. Vi havde G-LOC.

Men ikke da det var forventet.

At se forløbet rettede også et par af mine egne fejlagtige antagelser vedrørende hvordan accelerationskurven ville forløbe og hvad der egentlig skaber accelerationen.

Accelerationen fra raketten er i praksis en ret lille del af det hele mens accelerationen fra den tvungne cirkelbevægelse er den dominerende acceleration i hoved-delen af forløbet.

Dermed er der en vedholdende langsomt faldende g-påvirkning på piloten fra motoren slukkes og så længe systemet bliver ved med at dreje rundt. G LOC sker ikke kun ved kortvarig høj belastning, men også ved længerevarende mindre høj belastning, hvilket ser ud til at være hvad der skete her.

Det er et lidt uheldigt design af det nuværende system at der ingen reel mulighed er for hurtigt at reducere belastningen på piloten efter G LOC er trådt ind fordi rotationen kun bremses (langsomt) af gnidning- og luft-modstand.

Interessant og lærerigt.

  • 2
  • 0

Hva' så Peter? Stadig i G loc eller hvad med en lille update blog om hvad der skal ske nu? Og endnu engang tillykke!

  • 0
  • 0

Helt kort...

A.

Der arbejdes på Nautilus, den udvendige del af udstøds system nu færdigt, alle zinkanoder monteret, ror rettet op, nye forbindelser til wire til ror monteret, ny ballast på køl færdig, kabineopvarmning monteret, og næste skridt er påfyldning af væsker - kølevand, smøreolie, og fuel til de to motorer.

At komme fra det nøgne, fuldkommen demonterede skrog, til noget der kan blive en operativ undervandsbåd er et stort projekt, men det nærmer sig enden nu.

Så skal der køres tests på motorer og transmission, service døren svejses til, alt løs udrustning ombord, og -

Så skal hun i vandet så snart som muligt.

Det betyder traditionen tro en shitload tekniske problemer som skal klares, men så bliver hun altså endelig også bevægelig i det bevægelige igen. Hun har opgaver på kryds og tværs af Østersøen ( opsendelser, diverse arrangementer - som f.eks. kulturnat i Ingeniørforeningen ) så hun vi få rørt sig...mindst lige så intenst som sidst hun var i vandet.

B.

Vi samler Flight Alpha i denne kommende uge, op til og med payloaden. Vi har alt klar til det.

C.

Centrifugen kører efter planen igen på lørdag. Vi vil regelmæssigt køre tests, hvor vi afprøver først effekten uden nogen ændringer, og derefter effekt af spændeøvelser og anti g dragt.

D.

Tirsdag er der foredrag i ingeniørforeningen og vi tager ind med raketsædet og nogen gode historier.

https://universe.ida.dk/arrangement/danes-...

Derudover er der en til special omgang i samme sted den 24. marts, som er i TEDx stil, og en lang stribe foredrag efterfølgende...f.eks. dette her for Dansk Erhverv...med noget ala 700 mennesker...

http://www.danskerhverv.dk/DE-Aarsdag/Side...

-Og vidst et mere i samme stil med lige så mange i Bella Centeret.

Det gør samlet set vi har råd til nogen omfattende aktiviteter hen over sommeren.

Sammen med en hektisk hverdag med fire-fem mand fuldtid i hangaren, og diverse affyringer og opsendelser skulle det være muligt at undgå helt at sande til...alt ferie er som sædvanligt suspenderet... :O)

Peter Madsen

  • 2
  • 0