Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Ugens video - om kameraer

Ugens afsnit af Current Affairs handler om skrammelkameraer fra Kina - i diverse forklædninger. Jeg vil lade videograf Mejlings fine video tale for sig selv, og her blot supplere med at vise et par billeder af den nu færdige Skyview Rig. Skyview Rig'ens vigtige indmad fremvises omtrent midtvejs i videoen. Hvad der ikke kom med, er resten af pakken.

Illustration: Bo Brændstrup
Illustration: Bo Brændstrup

Kameraerne omgivet af dekorationsler og hårelastikker. Foto: Bo Brændstrup.  

Som det ses er kamerasystemet blevet forsynet med en klods af dekorationsler, eller blomsterler, som sammen med et par hårelastikker i hver side, sørger for at kamerasystemet er vibrationsafkoblet i en eller anden grad. Jeg kan i øvrigt afsløre, at dekorationsler er en substans i unobtanium-klassen det meste af året. Den sælges kun vrangvilligt i specialforretninger mod forudbestilling, bortset fra de sidste tre uger op til jul, hvor den i store mængder anvendes til at besvære adgangen til alle landets supermarkeder.

Illustration: Bo Brændstrup

Kassen med Arduino, knapper, lamper, stik og batterier. Foto: Bo Brændstrup.  

Kameraklodsen er monteret i den største plastkasse jeg kunne finde på elektronikpusherens hylde. Der er ligeledes monteret en arduino til at betjene kameraerne med, der er batterier til arduinoen og et par blæsere, og så lidt knapper, lamper og stik. Arduinoen sidder på et print med stik til at lette montering i kassen, polaritetsbeskyttelse og MOSFETs til at styre kameraerne med.

Illustration: Bo Brændstrup

Kameraklodsen er monteret i kassen. Foto: Bo Brændstrup.  

Her er det hele så puttet i kassen. Hvert kamera har fået erstattet sine betjeningsknapper med en ledningsforbindelse til arduinoen, der via et par MOSFETs kan "trykke på knapperne". De to grå kasser nederst i billedet indeholder hver en blæser og et filter/fingerværn, der var ikke plads nok i den store kasse.

Illustration: Bo Brændstrup

Kassen med betjeningsknapper og stik. Foto: Bo Brændstrup.  

Kassen skal spændes på Sputniks ræling umiddelbart agter for affyringsskinnen og raketten. Det bliver gjort med to sorte skruestikke, der har fået tilføjet nogle passende stykker aluprofil. Det er et krav fra booster-holdet at kassen ikke er i vejen, så kassen rager ud på søsiden af rælingen. Denne viste side af kassen vender så ind mod dækket. I højre side sidder to knapper til start og stop, midtfor sidder to indikatorer for kamerastatus, og så er der et par stik til opladning og dataoverførsel som ikke anvendes ombord. På kassens overside sidder indsugningshullerne til køleluften under de to sorte blæserfiltre, og så er der for at holde nysgerrige pilfingre på afstand, monteret et stykke glas foran kameralinserne.

Illustration: Bo Brændstrup

Kassen set fra oven. Foto: Bo Brændstrup.  

For at gøre betjeningen så enkel og hurtig som muligt for kameraholdet, skal holdet kun gøre to ting inden opsendelse: Tage SkyView Rig ud af transportkassen, spænde den fast på rælingen, holde den grønne startknap inde indtil den kvitterer med et di-dah-dit (R), slippe knappen og så gå videre til næste opgave. Hvis holdet husker at kontrollere at kameraindikatorlamperne blinker adstadigt er det slet ingen skade til, men ellers skal de ikke bøvle mere med SkyView Rig før efter opsendelsen. Her skal der så trykkes på den røde stopknap. Den kvitterer også med et di-dah-dit, når man kan slippe igen.  

Forfilmen er nu slut, hovedfilmen kan begynde:  

 

er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten