gæsteblog bloghoved mine tre uger i kina

Uge 2 i Kina: Shanghais teknologi-"paradis"

Mit livs første rejse til Kina har nu nået sin anden uge, og de mange nye indtryk fortsætter. Beijing og Shanghai byder på imponerende teknologi – men også nogle mindre charmerende sider.

Som du kunne læse i mit sidste indlæg startede vores rejse med en uges ophold i Beijing, hvor mine 9 medstuderende og jeg stiftede bekendtskab med Kinas sprog og kultur gennem undervisning og egne oplevelser, hvilket har været helt fantastisk. Jeg skrev om mine første oplevelser og indtryk, og om hvordan jeg forsøger at lede efter elementer i den kinesiske kultur og tankegang, der er brugbare i udvikling af effektiv teknologi, og som jeg derfor kan tage med mig til Danmark. Siden da er der sket rigtig meget.

Inden turen gik til Shanghai, fik vi i Beijing besøgt nogle af de største turistattraktioner – heriblandt den kinesiske mur og den forbudte by, som er noget det mest imponerende, jeg nogensinde har set. Derudover besøgte vi sidst på ugen et såkaldt R&D center, hvor der konstant forskes i udvikling af ny og forbedret kommunikationsteknologi. Her blev vi præsenteret for nogle af de allernyeste muligheder inden for blandt andet mobilkommunikation, samt de forventeligt teknologimuligheder i fremtiden. Selve centeret var splinternyt, og bygningen var virkelig flot med meget flot design og indretning. Det var helt tydeligt, at centerets formål blandt andet var at fungere som et kæmpe "show off", hvor kunderne skulle imponeres mest muligt og dermed skabe reklame og omtale. Der blev smurt tykt på, hvilket nok er meget naturligt, når en producent skal fremvise sine produkter. Men i virkeligheden var dette ikke nødvendigt. Jeg var yderst imponeret fra start til slut, og besøget har blot bekræftet min opfattelse af, at Kina er meget langt fremme teknologisk. Jeg så udstyr, jeg aldrig har hørt om, og muligheder, jeg endnu ikke troede eksisterede. Det bliver derfor endnu mere spændende, når vi i Shenzhen skal lave eksperimenter med og have undervisning i den kinesiske mobilteknologi.

I søndags gik turen videre til Shanghai, hvor vi tilbragte to dage. Efter at have oplevet Beijing havde jeg en forestilling om, at dette var det klassiske billede på en kinesisk storby, og at Shanghai derfor ville være noget lignende. Dette var dog bestemt ikke tilfældet. Min første tanke da jeg så Shanghai var, at byen mindede mere om Manhatten med sine mange moderne skyskrabere og flotte gader.

Illustration: Privatfoto

Det er tydeligt, at store dele af Shanghai er blevet opført indenfor de seneste par årtier – i stor kontrast til Beijing. På overfladen virkede Shanghai altså som en rig by fyldt med velhavende indbyggere. Senere på ankomstdagen gik det dog op for mig, at dette ikke helt er tilfældet. Vi gik på en stor, pæn og ren gade midt i Shanghai, da vi pludselig nåede ind til nogle af de små veje midt i Chinatown. Her blev jeg meget forundret over at møde en kæmpe befolkningsgruppe, som bestemt ikke kan siges at være velhavende. Tværtimod vil jeg kalde dem meget fattige ud fra danske standarder. De boede i gamle, små og nedslidte bygninger uden vinduer og døre, og de levede utroligt primitivt. Maden blev tilberedt ude på gaden, da der nogle steder ikke var adgang (eller måske penge) til elektricitet.

Dem, vi mødte, havde dog mad på bordet og tøj på kroppen, og kvarteret kan derfor nok ikke karakteriseres som et slumkvarter. Der kan uden tvivl findes befolkningsgrupper i resten af Kina, som er langt, langt fattigere. Alligevel var det meget mærkeligt at overvære den store kontrast mellem rig og fattig på nogle få hundrede meter, og min mening om Shanghai er derfor noget ambivalent.

Rent teknologisk er Shanghai en speciel by. Jeg fik ikke oplevet nogen særlig hverdagsteknologi, som jeg havde håbet på, men én ting imponerede mig meget, og det er en af de ting, jeg vil huske byen for: Dens skærm- og lysteknologi. Næsten alle skyskrabere er udstyret med lys af den ene eller anden art – om det så er enorme indbyggede skærme på bygningernes glassider eller blinkende diskotekslignende lys. Dette oplevede vi på bedste vis, da vi mandag aften var på bådtur for at se på "Shanghai skyline" efter solnedgang, hvilket var et helt utroligt syn. Hele byen blinkede i alverdens farver, og det lignede mest af alt en tegneserieby. Selvom teknologi som dette efterhånden er meget udbredt, har jeg aldrig set så enorme skærme og så stort et koordineret lysshow. For mig er dette altså endnu et tegn på kinesernes stærke evner inden for teknologi, og det lader til, at ting som disse bygges og produceres så let som ingenting – og de gør det, bare fordi de kan. Jeg har fortsat ikke gennemskuet formålet med lysshowet andet end at imponere turister, hvilket jeg har meget svært ved at forstå, når man tager de store konstruktions- og eludgifter i betragtning.

Mit indtryk af Shanghai består altså af både positive og negative elementer. Rent teknologisk er det en spændende by, og der lader til at blive brugt store pengesummer på at inddrage moderne teknologi i opbygningen af byen. Shanghai har uden tvivl gennemgået en enorm vækst over de seneste 25 år. Alligevel kan der nemt findes befolkningsgrupper i byen, som knokler for at få hverdagen til at hænge sammen, og som lader til at blive totalt ignoreret af samfundet. Denne kæmpe kontrast er meget svær for en dansker som mig at forstå og acceptere. Så selvom jeg er imponeret af kinesernes evne til at udvikle teknologi, er jeg bestemt ikke imponeret over at have oplevet den store ulighed i sådan en gejlet storby. Kan det virkelig være rigtigt, at teknologisk muskelspil har højere prioritet end befolkningens velfærd?

I sidste uge spurgte jeg, hvad vi kan lære af Kinas teknologi, og under mit ophold i Beijing og Shanghai har jeg endnu ikke opnået nogen endegyldig konklusion. I går tog vi videre til Shenzhen, hvor vi skal tilbringe de sidste 9 dage af vores rejse. I Shenzhen produceres og udvikles rigtig meget af verdens teknologi, og byen omtales tit som Kinas svar på Silicon Valley. Her får vi mulighed for at arbejde og lave eksperimenter med den kinesiske mobilteknologi samt komme helt tæt på nogle af deres ingeniører og arbejdsmetoder. Forhåbentlig kan jeg lære en hel del de næste dage.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

og har ikke faaet oeje paa hoejteknologien.......... Sidst jeg var paa en mobilfabrik kunne de ikke justere flash paa formene saa deres hoejteknologiske loesning var 9000 lavt betalte piger med en stor lup og en skalpel..................

  • 2
  • 2

og det kommenterer du på nu. Et forskningscenter er rent show-off - de er fattige, og der findes sikkert nogle, der er endnu fattigere - osv. osv..

Tilbage står det faktum, at de stormer frem, og at Danmark stille og roligt synker ned i sumpen.

Det turde være indlysende, at de ikke viser deres højteknologiske udvikling frem, men at de i stedet lader jer se noget, der er ringere end der, hvor I kommer fra. Jeg vil æde min gamle hat på, at de bliver de næste på månen, hvis de da ikke vælger, at blive de første på Mars.

Sagen er sammenfrattet, at de kan udvikle, producere og idriftsætte et højhastighedstogsystem på samme tid, som vi er om at købe et tog, der ikke dur..

  • 0
  • 1

Min oplevelse er bestemt også, at den højteknologi, jeg beskriver, kun findes meget få steder i Kina. Men den findes.

Deres ingeniører er i hvert fald (ud fra mine opøvelser) i stand til at fremvise teknologi, som er et godt stykke foran det, vores danske ingeniører kan fremvise.

  • 1
  • 0

Alle mine oplevelser i Kina har indtil videre bekræftet, at de er langt foran os i den teknologiske udvikling, og det er netop, hvad jeg forsøger at beskrive i indlægget. At jeg så også har oplevet dele af Kina, som lader til at være fattige, ændrer ikke på, at den teknologi, som jeg har set nogle steder i lander, er langt bedre, end der hvor jeg kommer fra. Og jeg er overbevist om, at dette kun er toppen af isbjerget, og der findes langt mere nedenunder, som de ikke viser os.

Jeg er derfor helt enig i, at Kina lader til at storme frem foran alle os andre, og det synes jeg også, at mit indlæg giver udtryk for.

  • 0
  • 0

Det var ikke så meget dig jeg svarede Jesper, som alle de mange ingeniører her i Danmark, der ikke vil se sandheden i øjnene. Der er en helt klar focuseren på alle dårligdommene i Kina - det gode glemmes.

Så sent som sidste år, var jeg til 50 års studenterjubilæum, hvor rektor i sin tale til dimitenterne forsikrede dem om, at der ikke var det mindste at frygte fra kineserne. Det tror jeg heller ikke - jeg frygter langt mere os selv. En kollega var derovre for at undervise for en 10 års tid siden - "Ork, de er langt bag efter os!" lød det beroligende.

Jeg synes, at det er fint, at I tager derover og objektivt konstaterer, hvor vi står. Jeg håber og tror, at det kan ruste Jer med en realistisk indstilling til den verden I skal ud og virke i.

  • 1
  • 0

Citat Jesper Wass: "Deres ingeniører er i hvert fald (ud fra mine opøvelser) i stand til at fremvise teknologi, som er et godt stykke foran det, vores danske ingeniører kan fremvise."

Synes Du ikke, at en sådan udtalelse er lidt umoden???? Hvilken praktisk erfaring har Du som dansk ingeniør, så Du kan bedømme situationen efter 2 uger i Kina?

Læs artiklen nedenfor

http://www.spiegel.de/spiegel/print/d-4035...

Der findes vel 60.000 tyske DIN normer ,som holdes a-Jour af Deutsch-Chinesisches Normeninformationsportal.

Normer er basis for effektivt ingeniørarbejde indenfor industri. Jeg mener ikke, at EU har modtaget nye normer fra Kina indtil nu.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten