Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Udvikling af ISO-standard for ledelsessystem for cirkulær økonomi

På et møde i Dansk Standard forleden om udviklingen af standarder for bl.a. cirkulær økonomi fortalte Dansk Standard, at der for nylig er nedsat en ISO-arbejdsgruppe, som skal udvikle en standard for ledelsessystemer for cirkulær økonomi. Senere på foråret påbegynder arbejdsgruppen selve arbejdet med at udvikle standarden. Dette arbejde kan sagtens tage et par år.

Baggrunden for ISO-arbejdet

Der deltager 29 lande, heriblandt Danmark, i arbejdsgruppen. Hvis der er interesse herfor, opretter Dansk Standard også et dansk udvalg, der kan give input til det danske bidrag til det internationale arbejde med udviklingen af en sådan standard.

Den internationale arbejdsgruppe er oprettet på forslag af Frankrig. Det stemmer fint overens med, at Frankrig på flere områder er længere fremme med krav til virksomheders indsats inden for cirkulær økonomi end andre lande, inklusiv Danmark. Frankrig har bl.a. indført krav om tilbagetagningsordninger og anvendelse af brugte reservedele inden for nogle produktområder.

Fokus i arbejdet med standarden

Fokus i arbejdet med at udvikle standarden vil være på de tre dimensioner af bæredygtig udvikling: miljø, sociale forhold og økonomi. I følge Dansk Standard indeholder forslaget til udvikling af standarden fokus på syv emner:

  • Bæredygtige indkøb
  • Ecodesign
  • Industriel symbiose
  • Cirkulære forretningsmodeller
  • Bæredygtigt forbrug
  • Levetidsforlængelse for produkter
  • Effektiv materialehåndtering

Det er interessant og væsentligt i oplægget, at der sættes fokus på ecodesign som strategi, og ligeledes at levetidsforlængelse for produkter samt brugspraksisser er i fokus. Der skulle således ikke være fare for, at standarden alene kommer til at sætte fokus på cirkulær økonom i form af affaldshåndtering.

Området "cirkulære forretningsmodeller" kan betyde, at standarden forventer, at en virksomhed foretager overvejelser om øget service eller etablering af leje- og deleordninger som led i udvikling af en strategi for cirkulær økonomi.

Er der behov for en sådan standard?

Man kan spørge sig selv om der er behov for en sådan standard - og om ikke ISO14001-standarden for miljøledelsessystemer er tilstrækkelig til at støtte en virksomhed i overvejelser om cirkulær økonomi som et muligt fokus i en miljøstrategi.

Den nye ISO14001-standard indeholder godt nok et krav om, at en virksomhed skal anlægge et livscyklusperspektiv på sine aktiviteter, hvilket passer fint sammen med at inkludere cirkulær økonomi som del af en miljøstrategi.

Konceptet "cirkulær økonomi" er imidlertid så komplekst at anvende og rummer store farer for hurtige og lette tiltag inspireret af ideen om at etablere lukkede materialestrømme som kredsløb og troen på, at vi kan få det moderne samfund til at ligne et økosystem. Det er derfor oplagt at udvikle en standard, der kan sige hvad det forventes, at en virksomhed har overvejet som led i udvikling af en strategi for cirkulær økonomi. En standard med fokus på de syv ovennævnte problemstillinger kan være med at sikre en bred forståelse af cirkulær økonomi, herunder slowing- og narrowing-tiltag som del af cirkulær økonomi strategier.

En sådan standard vil blive en retningslinie for både en virksomhed, der vil udvikle sit ledelsessystem i retning af cirkulær økonomi, og for den auditor, der skal certificere og auditere virksomheden. Jeg kan sagtens forestille mig, at en række auditorer på miljøområdet ikke har tilstrækkelig viden om cirkulær økonomi til alene og uden støtte i en standard kan vurdere, om en virksomhed har foretaget en seriøs vurdering af muligheder og begrænsninger for at inkludere cirkulær økonomi i sin strategi. Man kunne risikere - uden en standard - at affaldsgenanvendelse på en virksomhed ville være fokus i en del virksomheders miljøstrategi, som samtidig ville hævde at de har en strategi for cirkulær økonomi.

En standards legitimitet

Som nævnt er det en standard for et LEDELSESsystem for cirkulær økonomi, som ISO-systemet skal i gang med at udvikle. Hvis en sådan standard indebærer et krav om en strategisk og ledelsesmæssig forankring af cirkulær økonomi i lighed med det skærpede krav om ledelsesforankring af miljøledelse i den nye udgave af ISO14001, så kan standarden danne grundlag for en strategi for cirkulær økonomi, der ikke kun er "window dressing".

Men.... en ISO-standard for ledelsessystemer for cirkulær økonomi vil ikke alene kunne sikre et seriøst og velovervejet fokus på cirkulær økonomi. Når internationale standarder anvendes, så er substansen - og dermed standardens legitimitet - betinget af at virksomheder, auditorer og akkrediterende instanser er troværdige. Her har vi ikke problemer i Danmark, men det har tidligere være nævnt som "anekdote", at kinesiske certifikater for ISO14001 ikke nødvendigvis indebærer, at en kinesisk virksomhed har et seriøst miljøfokus. Derfor er det også vigtigt med et kritisk eksternt fokus fra kunder og civilsamfund på virksomheder, der hævder at de har en strategi for cirkulær økonomi.

Kombination med andre standarder for cirkulær økonomi!?

Der er i europæisk standardiseringsregi i CEN/CENELEC nedsat en række arbejdsgrupper, som er at ved at udvikle standarder for en række begreber og koncepter inden for cirkulær økonomi for såkaldte energirelaterede produkter - dvs. både produkter som vinduer og energiforbrugende produkter som vaskemaskiner. Blandt de standarder, der er under udvikling og forventes til afstemning i 2019, er standarder for

  • holdbarhed ("durability")
  • muligheder for genfremstilling ("re-manufacturing")
  • genanvendelighed ("recyclability")
  • mængden af genbrugte komponenter ("re-used components")
  • mængden af genanvendt materiale i et produkt ("amount of recycled material")

Selvom disse standarder ikke dækker alle produkter, så er det oplagt at en kommende standard for et ledelsessystem for cirkulær økonomi kommer til at henvise til standarder for mere specifikke aspekter af cirkulær økonomi for at sikre substans og transparens - og dermed lige konkurrencebetingelser mellem virksomheder, der hævder at deres strategi bygger på cirkulær økonomi.

Synspunkter på hvad en standard for et ledelsessystem for cirkulær økonomi bør indeholde er velkomne her på bloggen.

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spændende arbejde, og sikkert et godt skridt ift. at konkretisere arbejdet med cirkulær økonomi mere.

Ift. energiforbrug, kunne standarden evt. sørge for, at man skal forholde sig til alternativerne for virksomhedens forbrug - eksempelvis gennem kortlægning af de påkrævede temperatur-niveauer og fremstilling af varmen til det, så man kan bruge eldrevne varmepumper til nogle processer, og gaskedler til de højeste temperaturer.
Det vil ligeledes være en god ting, hvis CØ-virksomhederne forholder sig til det bagvedliggende energisystem - der er en (omend indirekte og langsigtet) miljømæssig gevinst ved eksempelvis at skrue ned for elforbruget, når day-ahead prisen på strøm er høj, og omvendt når den er lav. Selvfølgelig er det ikke alle der kan det, men mange bække små -> højere afregningspris for VE-produktion -> mere VE opstilles.

  • 1
  • 0