Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
digiliv blog

Udtagning af Mac-HD: 47 skruer senere

På visse bærbare er harddisken nærmest lige til at vippe ud. På andre skal der skrues lidt. En Mac Ibook G4 giver ikke disken op uden videre.

Fra tidligere Ibook-research vidste jeg, det kunne være lidt drilsk at få fat i disken. Men da et søgeresultat ledte til en ellers udmærket guide med 42 punkter for at skrue disken ud, var jeg på nippet til at miste modet.

Da jeg faktisk kun skulle have fat i disken - computerens øvrige ve og vel underordnet - dristede jeg mig alligevel til at forsøge. 42-punktsguiden udskiftede jeg med en ligeledes omfattende Youtube-video i tre dele, da det virkede mere håndgribeligt: gør som på skærmen.

47 skruer, som jeg fik talt det, var på den ene eller den anden måde blevet fjernet, da operationen var ovre. Ja, jeg fik da givetvis et par skruer for meget med, og en knækkende lyd under adskilningen afslørede, at jeg også havde fået fat i en enkelt skrue for lidt (den var gemt under en metalhætte af en art). Men nu er disken ude. Slutresultatet blev på ingen måde som det i videoen. Og Mac’ens dage som tekstbehandlings/surf/spil-system er formentlig definitivt ovre.

*"Splittet-ad-Ibook-G4-på-viskestykke-uden-harddisk"* Illustration: jakob møllerhøj
Jakob Møllerhøj er datamatiker og journalist på Ingeniøren og blogger om software, hardware og forbrugerelektronik.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tjaeh. Meget godt kan siges om Apples produkter, særligt hvis vi kigger på brugsergonomien og designet. Men det er altså ikke meningen at du skal forbryde dig mod firmaets filosofi om at de nok skal klare alt det besværlige for dig. Det er slet ikke MENINGEN at du skal rode sådan med rytmeboxen. Det skal du overlade til den flinke mand på værkstedet. Mod passende betaling, naturligvis.
Alternativt kan du jo når udstyret viser sin alder, besøge butikken og dér købe en ny og meget smartere iDims, så du kan få løst din opgave. Med stil.

47 skruer. Spild af ressourcer. Hvorfor limer de ikke bare maskinen sammen - det ville give nogen fede frihedsgrader i designet.

  • 3
  • 1

Jeg havde den tvivlsomme fornøjelse, at skulle skille en Gateway notebook ad, og der talte vi også sammenlagt 4-5 arbejdstimer og MANGE skjulte skruer og en genopfrisket kold lodning senere. Men den kom altså til at virke igen.

Sagen er, at man skal arbejde langsomt, tålmodigt og ikke bruge vold.

Selv har jeg skiftet batteri og bagplade på min iPhone 3GS. Det tog 3 klokketimer, nok mest fordi alle cable harnesses, knapper og printpladen er hæftet/skruet fast på selve bagpladen. Hvis det bare var batteriet, ville det nok have taget under det halve. Den 4 år gamle telefon er som ny igen.

På en nutidig iMac sidder skærmglasset fast med magneter, og LCDen kan løsnes ved skruerne, hvorefter der er adgang til alle herlighederne.

At Apple hardware er umuligt at servicere, passer altså ikke.

PS: Gatewayen var sindssygt skrøbelig og plasticagtig. Apple tingene var lettere at samle.

  • 3
  • 1

Om Apple hardware er umuligt at servicere er en spørgsmål med et nuanceret svar. Af laptops er Macbook Air og Macbook Pro Retina svært at lave noget ved da det hele svjv. er limet sammen der. Derimod er non-retina Macbook Pro ret nemme at arbejde med. Det er fra Apples side dokumenteret hvordan man selv opgraderer RAM og harddisk, og selvom det ikke er supporteret fra Apple er det også muligt at skifte batteri og en masse andre dele i dem.

  • 1
  • 0

At Gateway-maskinen også var bøvlet, fortæller blot samme historie. Det er ikke meningen at en sådan maskine skal serviceres af DIY-folk. Apple er bestemt ikke alene om at foretrække køb-brug-smidvæk-købnyt modellen.

3 timer for at skifte bagplade og batteri på en 3GS. OK. Til sammenligning tager samme operation 3 minutter på en SG3 (Altså en Samsung-telefon).

At Apple hardware er muligt at servicere, passer. Kun 47 skruer...

Jeg har lært på den hårde måde at man skal købe produkter med serviceability/upgradeability in mente. Førnævnte SG3 blev valgt fremfor alle de smarte nye modeller fordi der var udskifteligt batteri og SDkort-slot. Til overflod var den på tilbud. 2.5 kilokroner for en fin quadcore maskine med 4G og førnævnte levetidsforlængende egenskaber.

Ligeledes er det lykkedes mig at opgradere SSD'en på min Eee901. Fem skruer, fem minutter. Maskinen er fortsat i daglig drift og unsuspender på 3 sekunder max til den nysseligste lille KDE desktop. Hvorfor skulle jeg købe en tablet, når nu det eksisterende udstyr kan løfte opgaven helt fint?

Så det her blogindlæg har blot konfirmeret mig i at jeg skal løbe skrigende væk fra enhver form for Apple-produkter, simpelthen fordi de ikke er til at ha' med at gøre i min virkelighed. Muligvis fine features, smart design og alt muligt, men altså stadig den forkerte filosofi.
Jeg har eet eneste Apple-produkt; en rasende flot iPod Nano.
Komplet ubrugelig. For det første er dimsen wedlocked til det medfølgende skrammel-headset. Desuden er det RIGTIG svært at fylde data i dimmeren uden at ha' installeret iTunes. Og jeg må beklage - jeg har ikke lyst til at melde mig ind i Club Apple, når jeg nu allerede er medlem af Club Directory-på-filserver. Desuden ville det osse kræve konvertering/duplikering af al min musik, da Apples musikprodukter mig bekendt ikke har FLAC som punkt på menuen.
Det går strax bedre med min piv-billige Sansa MP3-afspiller. Selvfølgelig accepterer den PortaPro-ørebøffer eller mine Denon AH-710 IEM'er. Datamanagement er heller ik' noget problem, eftersom den blot er et standard USB-storage media, der bli'r til et mountpoint (eller drevbogstav, hvis man viser den til sin Wintendos-box). Den vil sikkert osse virke med Apple-produkter. Og så kan den spille FLAC. Og alt muligt andet, inkl. lydbøger. Eneste minus er en klar allergi overfor DRM. Det betragter jeg så som en feature, idet det tvinger mig til at træffe ikke-afhængighedsskabende valg.
Men den er bestemt grimmere end Nano'en.
Fik jeg nævnt at den har SDkort-slot?

  • 5
  • 0

For at være helt ærlig - hvad havde du regnet med? Apple har i min optik formået at forene design og produktionsoptimering temmelig flot. Selvfølgelig vil det være besværligt at skille ad, men heller ikke umuligt.
jeg har skilt min macbook ad flere gange og repareret blæsere, uden at ødelægge det store.
Der er naturligvis flere veje at gå, som f.eks. Lenovo, som tidligere har lavet små tal ud for hvert skurehul, for at indikere hvilken type skure der skulle i lige netop der.
Det kan altså godt lade sig gøre at skille ad uden at ødelægge...

  • 0
  • 0

Nu er det en iBook G4, som er fra mellem 1999 og 2006.
Så det hvis den stadig er funktionsduelig burde overskriften nok være:
Re: Køb, brug og du skal ikke købe HW de næste mange år.

Min MBP fra 2010 har jeg selv skiftet til en SSD, 10 skruer og 15 min.
Meeen nu er den også klar til en opgradering. Det bliver nu nok en Lenovo. Mener det er det bedste køb for tiden.

  • 1
  • 0

Tjaahh ... Da IBM satte de-facto standarden for en PC, var kravet at maskinen skulle kunne skilles ad uden brug af værktøj. Ikke engang en skruetrækker var nødvendig den gang for at skifte en harddisk, men det var jo også i de gode gamle dage, og maskinerne var noget større ;-)

PS: Og de første maskiner havde slet ikke nogen harddisk - kun et A og et B-drev.

  • 0
  • 0

Ja men det klicksystem er nu heller ikke ret smart (også Dell burger det nu til minitower mm) .

Det er da rigtigt at det er nemt at sætte indstikskort i, men når der er tale om et GPIB-kort er det ikke så smart da kablet jo som bekendt er ret stift og stikket ret stort, så der skal kun et lille vrid i kablet til før kortet er hevet halvt op af soklen og den billige blik-låseting er bøjet..... (selv om NI-kortene er meget robuste, har det kostet os et brændt kort på den konto)

  • 1
  • 0

Hvorfor skulle jeg købe en tablet, når nu det eksisterende udstyr kan løfte opgaven helt fint?

Hvorfor købe en stavblender når bordmodellen kører fint? Det er vel et bekvemmelighedshensyn, til nogle opgaver fungerer en tablet lidt bedre end det mere klodsede klap-op fra en laptop/ultrabook/whatever. Specielt i tog og fly hvor pladsen er trang og det kan være svært at klappe skærmen op i en ordentlig vinkel og stadig have plads fingrene på touchpad og tastatur.

For det første er dimsen wedlocked til det medfølgende skrammel-headset.

Bevares jeg lagde min 2. generations ipod nano i skuffen i samme øjeblik jeg købte en smartphone og smed musikken derover, men dengang sad der altså bare et minijack stik, og det gør der da også i den 4. generations nano apple mange år senere garantibyttede den til fordi der kom en tilbagekalding på den model jeg oprindelig havde købt. Jeg kan virkelig ikke tro at du ikke kan sætte et hvilket som helst sæt bøffer i den.

Desuden er det RIGTIG svært at fylde data i dimmeren uden at ha' installeret iTunes.

Arh, lad os nu lige spise brød til, på gnome gør rythmbox det let, og rygtet siger det er det samme med Amarok på KDE. Desuden er der et hav af open-source værktøjer der snildt kan smide musikken over. De fleste af dem vil glædeligt konvertere dine FLAC filer on the fly når du overfører dem. Det behøver ikke betyde at du skal gemme dit musikkatalog i flere formater.

  • 3
  • 0

@ Anders Palm:

Headset-bytte: My bad. Jeg har husket forkert, det er en Shuffle - og dér sidder knapperne som bekendt på ledningen, hvilket umuliggør nævnte ørebøf-upgrade.

Musik-upload til iDims fra !iTunes: Har hørt etellerandet om det, men i kraft af manglende mulighed for at få ordentlig lyd ud af dimsen, har jeg simpelthen negligeret at grave mig ned i emnet. Orker ikke. Alle mulige andre dimser virker out-of-the-box. Og du nævner tilmed selv at musikken skal konverteres on the fly. Eftersom kildeformatet er FLAC, baseret på originale skiver kan konvertering vel nærmest kun betyde kvalitetstab. Selv hvis der ikke tabes kvalitet er konvertering et overflødigt trin, idet originalmaterialet er et fuldgyldigt audioformat.
Jeg mener det her handler om noget helt andet. Det handler om at få mig til at bruge penge i iStore og helt generelt at lassoe mig ind i Apples vendor-lockin-univers.
Nej tak!

@Walther Hansen: Skruer ja. Plastictabs nej. Enig. Men kun under forudsætning af at det pågældende apparat skal være reparerbart. Og så er vi tilbage ved overskriften; er det mon virkelig meningen at Apples produkter skal være så nemme at reparere? Me thinks No.
Køb nyt. Glæd aktionærerne.

  • 1
  • 1

(...)Nerd rage med fråde om munden(...)


Martin: Ingen skal pådutte dig noget, du ikke bryder dig om. Da slet ikke mig. Enhver vælger det stykke konsumelektronik, der passer én bedst.

Hvis jeg bare skal skifte batteri hvert 3. år, kan et indgreb som det jeg udførte, nu ikke få mig til at hidse mig op. Det batteridæksel jeg havde på min hedengangne, helt igennem frygtelige HTC, havde en kedelig tendens til at skvatte ud. Batteriet med, med mange reboots til følge.

Din anke med iTunes har du ret i. Det er en smule irriterende, at man ikke kan styre udenom det. Men sådan er der jo fordele og ulemper ved enhver gadget.

Men du lytter til FLAC på en transportabel mp3-afspiller. Virkelig? Ud over, at man kun kan have den halve musik med på dimsen, tror du så dens lille, billige op-amp i udgangen yder retfærdighed til bitraten og dine halvdyre ørebøffer?

  • 3
  • 0

Headset-bytte: My bad. Jeg har husket forkert, det er en Shuffle - og dér sidder knapperne som bekendt på ledningen, hvilket umuliggør nævnte ørebøf-upgrade.

Ja, du har lige præcis den generation af den ene musikafspiller apple har lavet hvor der ikke er knapper (eller touchskærm) på. Alle andre shuffles end din model har knapper, Apple indså nok at folk gerne ville proppe andre bøffer i og det ikke var resten af verdenen der var med på deres headsetstyring. Din model (shuffle 3rd generation) var da også kun til salg godt et år. Men Apple lagde vel ikke skjul på at det krævede et headset med knapper? Ellers kunne man jo så have valgt Nanoen hvis man gerne ville have en lille lækker musikafspiller på det tidspunkt? Når de har 3 modeller kan man vel næppe klandre dem for at man har købt den der ikke opfylde ens ønsker?

Eftersom kildeformatet er FLAC, baseret på originale skiver kan konvertering vel nærmest kun betyde kvalitetstab.

Hvis en konvertering fra CDDA (på disken) til FLAC ikke indfører et kvalitetstab vil en konvertering fra FLAC til et andet lossless format vel heller ikke gøre det? Bare fordi Apple ikke understøtter FLAC betyder ikke at du ikke har mindst et par lossless formater at vælge imellem.

Selv hvis der ikke tabes kvalitet er konvertering et overflødigt trin, idet originalmaterialet er et fuldgyldigt audioformat.

"originalmaterialet" er CDDA hvis du har rippet fra en CD, det er også et fuldgyldigt audioformat (meget udbredt endda, kan købes i enhver musikforretning). Hvorfor er din konvertering til FLAC helt acceptabel, men det er fuldstændigt håbløst at det skal gemmes i et andet format på din afspiller?

Hvilke parametre er vigtige for dig?

Hvis det vigtigste er at du kan lægge dine FLAC filer over direkte fra et filsystem til et andet, så er det sikkert et godt valg du har gjort.

Hvis man er glad for følelsen af et vellavet produkt der performer rimelig godt, og især hvis man er indenfor i Apples økosystem, ja så er iPoden det gode valg.

Hvis fokus er på musikkvalitet, ja så tror jeg ligesom Lars at du skyder dig selv i foden med en "piv billig" sandisk dims. Her kan man enten gå efter en de audiofile produkter som hifiman's produkter, eller man kan udnytte af de nyere ipods har digital udgang i dock-connectoren, hvor man så kan købe en rigtig god DAC/udgangstrin og sætte i den når lyden skal være helt i top, se f.eks: http://redwineaudio.com/mods/imod

  • 2
  • 0

er stedet at surfe hen, hvis man vil eksplodere sin forbrugsgenstand med formålet at blive ved med at bruge den, snarere end at smide den væk og erstatte den med en ny.

refererer gerne - vågen og i søvne - til en af dagens artikler i ing.dk om at VI åbenbart bruger 7 gange så mange råstoffer om året på verdensplan i forhold til tidligere beregninger.

fix det selv. Nyt mantra. Dø manglende bagudkompatabilitet og indbygget redundans.

  • 1
  • 0

@ Lars Juul:
Piv-billig mp3-afspiller: Mnjaeh, nu er det så ikke nogen helt tilfældigt udvalgt afspiller :)

http://anythingbutipod.com/2009/08/sandisk...

Den er svær at slå til prisen. Den spiller bare for lavt i stock-udgaven. Så kan man vælge at tilsætte sådan en her til afspillekæden:

http://www.head-fi.org/t/538016/review-the...
Den gi'r osse mulighed for at tilsætte en lille smule rum til lyden med det indbyggede öhmann-kredsløb.

Sansa'en har så fået en Rockbox-firmwareupdate. Det har tildels overflødiggjort Arrow'en, da original-firmwaren var volume-limited iht bl.a. fransk lovgivning (eller noget i den dur). Men kun tildels.

PortaPro-bøfferne blev faktisk i sin tid købt for sjov for kun 200 kr, men har vist sig at være rigtig rare. Dejlig laid-back analog lyd. IEM'erne er til det rigtige lyttearbejde.

Men nok om det.

@Anders Palm:
Ja, jeg har lige præcis dén generation iPod. Det var dén der var fremme på det tidspunkt hvor jeg besluttede mig til at undersøge Apples univers. Jeg valgte så at hoppe i i den lave ende af bassinet. Men det var åbenbart en fejl.

FLAC: Ja, CDDA var osse en mulighed. Storage considerations drev mig så til en lossless komprimeret løsning. FLAC. Hvilke lossless komprimerede åbne formater understøtter iPod?

Hvis man er indenfor i Apples økosystem, er iPod det gode valg. Javel. Findes der 3.parts iTunes-kompatible apparater? Hvis ikke, er iPod det eneste valg.

iMod: Snedigt. Og nul-portabelt. Wolfson-DAC'en findes osse i f.eks. Samsung Galaxy 3.

Nu er det så heldigt at markedet understøtter os begge. Du kan få smart design, og jeg kan springe det over. Bare lyden duer :)

Oh well. Emnet startede vist med at være 47 skruer...

  • 1
  • 0

Martin, nu må du bestemme dig, du skrev selv oprindeligt:

Det går strax bedre med min piv-billige Sansa MP3-afspiller.

Men nu hvor du har løftet sløret for hvilken Sansa du har, så kan vi jo slå den op og se at den koster det samme som en iPod shuffle?

http://www.computersalg.dk/produkt/719617?...
http://store.apple.com/dk/buy-ipod/ipod-sh...

Hvilke lossless komprimerede åbne formater understøtter iPod?

F.eks. ALAC (Apple Lossless) er royalty-free og encoder/decoderen er licenseret under Apache License 2. Det er apple der har opfundet formatet, men det er lige præcis lige så frit som FLAC.

Findes der 3.parts iTunes-kompatible apparater? Hvis ikke, er iPod det eneste valg.

Findes der andet? Al musik købt på iTunes er frit for DRM, så medmindre du kan finde nogle apparater der kun spiller f.eks. wma med DRM, så er alle afspillere iTunes-kompatible.

  • 1
  • 0

http://www.head-fi.org/t/538016/review-the...
Den gi'r osse mulighed for at tilsætte en lille smule rum til lyden med det indbyggede öhmann-kredsløb.

OK, der fik du mig. Vi bor vist på forskellige planeter. Hvis man skal medtage en head phone amp til sin mp3 afspiller undervejs, så går det mobile aspekt da vist lidt fløjten, eller hvad? Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig løbeturen med så mange daskende vedhæng....

For øvrigt kan en ekstra forstærker ikke "fikse" et allerede forvrænget signal eller fjerne støj (uden yderligere forvrængning fra filtre). Under alle omstændigheder stiller det krav til kvaliteten af signalet fra Sansaen.

  • 0
  • 0

Sansa'en er da osse piv-billig. Mindste model i programmet. Nu er det længe siden jeg har checket priserne, men erindringen er at Shuffle'n var en bid dyrere dengang. Har det rettet sig, tyder det på at Sandisk har opdaget de kan hæve, eller Apple har opdaget de er nødt til at sænke...

ALAC: Spændende. Kompatibilitet og frihed er altid godt! Jeg noterer mig at dbPoweramp naturligvis understøtter, og at Rockbox er med på vognen. Hvem ved om Android, Squeezebox og diverse linux-programmer som f.eks. Amarok osse er med?

iTunes kompatible apparater: Hmmm... Lad os nu antage at jeg har en iTunes installeret. Kan jeg så få koblet min Samsung Galaxy 3 op mod musikbiblioteket? Det skal nok passe at man kan 'rage' den købte musik ud på sin harddisk (i øvrigt ku' det være rart at vide lidt om kvaliteten. Lossless eller lossy komprimering?) og så manuelt flytte den over i andre apparater, men det kan vel næppe kaldes 'iTunes-kompatibilet'. Nærmere format-kompatibilitet.

  • 0
  • 0

Det skal nok passe at man kan 'rage' den købte musik ud på sin harddisk

Du behøver ikke rage den ud, al den købte musik ligger på din harddisk, du kan se og vælge i itunes hvor den gemmer sine filer. Så kan du bare kopiere dit musik derfra til din enhed.

Du får ikke lossless filer når du handler hos Apple, men du får AAC formatet, og så mener jeg, men det er fra hukommelsen, at de har opgraderet det hele til 256kbps. Det kan nok afspilles på langt de fleste afspillere, AAC er standardiseret under ISO, og ikke Apples format, så det er ret bredt understøttet.

Hvis man skal finde lossless downloads, så prøv med https://www.hdtracks.com/index.php

  • 0
  • 0

Købt musik: Glimrende, det lyder som markedsstandarden, og så kan man kun ønske sig lidt mere. AAC: Helt fint, jeg mener osse man anvender AAC i videostreaming/DVB, så det er et udbredt og velunderstøttet format. 256 kbit er ganske fornuftigt. Min Wimp streamer i enten dét eller 320 kbit. Helt fint til at gå på opdagelse i musikken med.

Egen musik - altså den anden vej, ind i iTunes: Samme metode? Jeg kaster bare filerne i det af programmet anvendte bibliotek og så færdig med dét? Autodiscovery, covergrafik og hele dynen? Hvilke 'input'formater? - for godt nok leverer iStore AAC, men det ku' nu være rart med en lidt længere kompatibilitetsliste

HDtracks. Spændende :)

  • 0
  • 0

@Lars Juul:
Forskellige planeter - bestemt. Jeg løber aldrig - medmindre bussen er ved at smutte fra mig.

Du har ret i forstærkerbetragtningen. Sigtet var heller ikke kvalitetsforbedring, men styrkeregulering. Sansaen leverer et flot luftigt lydbillede med tilpas anslag til at det hele bliver engagerende. Originalfirmwaren er imidlertid volumenmæssigt begrænset, så Arrow'en er en art hardwareløsning på dét problem. Og så var jeg interesseret i Öhmann-korrektionen.

Rockbox har stort set overflødiggjort Arrow'en. Medmindre der skal spilles seriøst højt, for dér evner den at fastholde roen.

Til hyggebrug i lænestolen mens de andre kigger TV er Sansaen imidlertid glimrende alene.

  • 0
  • 0

Egen musik - altså den anden vej, ind i iTunes: Samme metode? Jeg kaster bare filerne i det af programmet anvendte bibliotek og så færdig med dét? Autodiscovery, covergrafik og hele dynen? Hvilke 'input'formater? - for godt nok leverer iStore AAC, men det ku' nu være rart med en lidt længere kompatibilitetsliste

Du kan vælge at lade itunes "manage" dine filer, så smider dem den ind i sin egen filstruktur, eller du kan bare linke filerne fra et andet sted i dit filsystem ind i dit itunes bibliotek.

Den klarer autodiscovery og covergrafik ret godt, nogle gange skal de files lidt til før autodiscover fanger dem, der kan være lidt knas med dobbeltcd'er hvis ens ripper har skrevet det ned i album-navnet istedet for at bruge et dedikeret meta-tag til det.

iTunes kan konvertere automatisk mellem MP3, AIFF, WAV, MPEG-4, AAC og ALAC, derudover kan den afspille alle de formater quicktime understøtter, det kan helt sikkert googles hvilke det er. Og hvis man installere codecs til quicktime kommer understøttelsen selvfølgelig med over i itunes.

Egentlig vil jeg sige, itunes er virkelig et stykke lortesoftware (især på windows) i forhold til opstartstid og respons, men integrationen er rigtig god, og hvis man kan leve i apples økosystem, så er synkronisering og integration mellem services og devices længder foran noget andet jeg har set.

Man kan altid bruge tingene stand-alone, og så er de generelt ret åbne og tilgængelige, så satser de så på at man kan se fordelene ved at låse sig ind til dem i bytte for den nemme integration.

  • 0
  • 0