Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Udsyn over næsetippen og NY VIDEO !

Kære læsere,

Først må jeg præsentere CS' video om Sapphire-opsendelsen:

Sapphire mission highlights

Vores seneste opsendelse, som var så teknisk vigtig for vores udvikling, ses på denne nyeste CS video. Det er i høj grad også en historie om den maritime del af CS og en god chance for at se Vostok og Sputnik i deres rette element. Marinehjemmeværnets og Redningstation Nexøs fartøjer spiller også en væsentlig rolle. I år havde vi tillige et rigtigt godt fly i sving til operationen.

Nyd videoen !


Lige nu er jeg ærligt talt lidt ekstatisk. Jeg er jo fra barnsben meget interesseret i flyvning og har altid studeret flydesign og -strukturer, når jeg har haft chancen. Fly bygges stadig i stor udstrækning af aluminiumslegeringer og samles stadig i meget høj grad med nitter. Alle fly, jeg synes er rigtigt smukke og seje, er fyldt med den slags strukturer; sikkert fordi disse fly også er mellem 30 - 80 år gamle.

Illustration: CS

Nittarbejde i flystruktur.

HEAT 2X er så stor, at der er visse steder i strukturen, hvor en nittet konstruktion giver mening. Bl.a. omkring finnerne og i recovery-modulet. Derfor er jeg fuldkommen i ekstase, for jeg får endelig lov til at bygge metalstrukturer, der minder om de detaljer, man kan se på en DC-3, en Spitfire, en BF109 eller nogle af de andre, meget smukke, flyvende maskiner, som kan få min puls op.

Ja, de helstive luftskibe af mærket Zeppelin var naturligvis også et orgie i nittede letmetalstrukturer. Det er altså bare meget smukt.

Nittesamlinger på flystruktur. Foto: North American Aviation

En ting, jeg faktisk udmærket vidste, var at nitterne ikke laver alle de spændinger, som svejsning gør. HEAT 2X's halesektion er en hybrid af nitning og svejsning, og det er så visuelt tydeligt, at de steder, jeg svejser, slår materialet sig, og jeg skal bruge meget håndværk for at holde det i ave, mens det bliver lige og fint dér, hvor nitteforbindelserne bruges. HEAT 2X er stadig 95% en svejset konstruktion; men jeg er helt blød i knæene over de få steder, hvor dobbelte rækker af nitter peger tilbage mod en flyhistorie, som smelter mig af glæde.

Svejsespændinger i aluminium er fuldkommen utrolige og giver masser af hovedbrud. Nitternes fordel er, at de ikke opvarmer materialet.


Von B arbejder ustoppeligt med forberedelser til rumdragtteamet komme på besøg fra USA. Vi har en masse tests, vi skal igennem med Cameron Smith og John Haslett. I dag kom et testsæde ind i von Bs testkapsel.

Von Bs design af selve trykkabinen ligner i formen faktisk Space X Dragon. Modsat Dragon-rumskibet har von B dog et modul med alle recovery, flotation og RCS-systemerne foran trykkabinen og over den igen LES-tårnet.

I den stilling, man skal sidde, er synsretningen næsten parallel med det lille vindue, der skal være i lugen. Sådan ville det være i en Dragon, en Soyus eller en Mercury. Kombineret med rumdragtens hjelm er det tæt på ingenting, man kan se direkte ud af det vindue. Måske kunne man lette fra sædet "in space", dreje sig rundt og derved se ud; men når man er spændt fast og bare prøver at overleve, har det vindue ingen funktion. Siger jeg. Von B er ikke helt enig.

For mig betyder udsynet faktisk ikke noget. Det med et vindue er mere til ære for andre mennesker, og jeg ved, at i praksis har man andre ting for end at kikke ud i en akavet vinkel. Ingen kan forstå mig her, og folk synes, jeg må være idiot for at flyve ud i rummet og så ikke kunne se ordentligt ud af kapslen.

Mercury kapsel design. Uegnet til at se ud af.

Først må jeg sige, at kigge ordentligt ud er ganske enkelt uforeneligt med et konventionelt designet fartøj. Under alle omstændigheder ville det interessante jo være at kunne se ned langs raketten - ikke op i den blå himmel. Så under turen ud i rummet vender man dels forkert, dels er løfteraketten i vejen for den vej, man gerne vil se. På en suborbital tur som vores er der meget kort tid til at se Verden, når vi har sluppet atmosfæren, og det ville da også være det eneste tidspunkt, hvor det gav mening.

Jeg er ganske uinteresseret i alternative kapselformer, der måtte løse dette. Vi bygger den slags, som den slags skal se ud, - og det er bare fint. Det er designet af TM260, Den store Motor, derimod. Lær mig noget om at støbe turbinepumper - ikke om udsyn fra kapslen, tak !

Det minder faktisk om de problemer, jeg havde, da jeg designede undervandsbåde. Dér har man heller ikke adgang til at se ud de steder, hvor det er interessant: under stævnen og fra et punkt over tårnet. Min løsning blev at udruste ubådene med kameraer de relevante steder og føde det hele til et centralt kontrolrum, hvor man kunne se alt det, man havde brug for. Det virkede aldeles fremragende.

Ja, jeg beklager meget for folks romantiske drømme; men jeg har set mere skønhed på Nautilus' kontrolrums skærme end ud ad hendes fine og dyre vinduer. Det er fint nok med vinduer; men jeg ved at et antal high-def kameraer og high-def skærme de rigtige steder giver meget bedre udsyn end vinduer, som sidder akavet og peger i den forkerte retning. Ubådene havde begge dele, og langt hen ad vejen var det den elektroniske løsning, der vandt. Fordi jeg gik efter det bedste, mest detaljerede og rigtigt orienterede udsyn.

Jamen, hvorfor så ikke downlinke det hele? Hvorfor tage derop? Jo, hvis man ikke tager derop, har man ikke været der. Uanset hvor meget man hyler og skriger, skal man tage et sted hen for at tage et sted hen. Man kunne også argumentere sådan, at hvis vi downlinker det hele og bliver på jorden, så kan man ikke stå af og være der. Helt teoretisk så kan jeg jo - fordi jeg er der - forlange kapslen åbnet i verdensrummet, hvis jeg har lyst. Med den nye rumdragt kan man blæse lugen af og stå ud og se sig omkring, - hvis man har lyst. Radioen kan man slukke for. Den vil sikkert støje helt balstyrisk, hvis man gør dette. Men man kan, for man er jo derude. Nu er rumvandring ikke på det officielle program; men det er altså teoretisk muligt. Fordi man ER derude.

Jeg er ikke i CS for at nyde udsigten i seks minutter, men for at nyde processen i seks år. Eller ti eller hvad det nu bliver. Ved at have et menneske ombord flytter vi nogle grænser, som vores venner i andre raketklubber ikke flytter, lige meget hvor mange kameraer de sender med op.

Nitterne siger det hele. Ved at gå bemandet får vi en skala, hvor vi kan nitte, bygge turbiner, lave startramper på 20 meter med elevator, bygge aktiv styring og alt det andet. Det er så ekstatisk at få lov til. Det fik vi ikke, hvis vi bare skulle flyve et instrument. Og du ville ikke læse denne blog, og CS ville ikke eksistere, som vi kender det.

For vi skal selv med op.

Det er vigtigt.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Masser af kameraer og så er den ged barberet!

Jeg kan desværre ikke se videoen lige nu (det bliver den helt sikkert senere) - til gengæld vil jeg gerne anbefale den nye SpaceX video, hvis der er nogen der ikke har set den. Det er endnu en grasshopper test. Denne gang til 250 m højde men med et sideværts shift på 100+ meter. Det ser vildt ud!

  • 4
  • 0

Man har før her på bloggen spurgt om der var en som kunne beregne design til en større pumpe. Mig bekendt var der ingen som svarede 'ja' til det spørgsmål, men en del andre bud på hvordan man 'kunne' lave den, når man havde designet.

Her er et lidt simplere spørgsmål, som jeg tror en del ingeniører kan svare på:

Hvis man laver en Svanehøj-pumpe i overstørrelse (lad os sige 200% skaléring for eksemplets skyld), ville den så levere 4 gange flow (2 i 2. potens), med samme tryk ved samme omdrejninger som en 100% skala?

Alt sammen betragtet ud fra at man øger arealet på udgangen af pumpen fra pi * r^2 til pi * 2r^2 = 4 gange, samt at resten af pumpen er skaléret tilsvarende.

Jeg er med på at jeg er en bonderøv som ikke ved en skid om hvordan man regner på impeller pumper, og at der sikkert er en del mere at tage hensyn til - men jeg vil gerne vide hvorfor jeg er ude i hampen når jeg regner sådan.

  • 0
  • 0

Når du øger dens dimensioner, vil nogen ting vokse lineært, andre i 2. potens og andre igen i 3. potens.

Men - alt det ved man. Det er faktisk ikke så svært at gøre, og derfor er det heller ikke så svært at lave en større pumpe.

Vi har også opnået helt nøjagtige tegninger til en sådan, bygget for det samme medie, og med fornuftige lave ( ukritiske ) strømningshastigheder og tryk.

Det er med andre et "ikke problem" som blot kræver handling.

Det skal det få, men til rette tid.

Vi har 2X og HEAT 1600 LE over i boosterafdelingen lige nu, og sammen med det også Sputniks nye skrog.

Det er hvad vi kan klare. Ikke alene pga. mandskab, men pga. at CS har endelige ledelses ressourcer. Når arbejdsstyrken ikke er specialister ( smede, maskinarbejdere ect. ) så bliver ledelse et endnu større problem fordi folkene skal have ordentlig besked og mange instruktioner. Læg dertil spredt i tid, og på mange mennesker. Der har vi vores flaskehals.

Jeg kan ikke nå at beskrive mere end en given mængde af opgaver - og vores "part timers" er her ikke nok til selv at designe alt. Det sker i avionics afdelingen - men de er også specialister.

Af metalarbejdere i CS har vi kun en håndfuld.

Men - det er alligevel allerede også meget vi kan lave som det er.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Så bliver det ikke meget bedre!

Her får vi virkelig et overblik, nogen gange i bogstavelig forstand, over hvad der sker ved en opsendelse. Fantastisk.

Som tilskuer har man en idé om hvad der sker, men her får man det serveret på en super måde. Det giver lidt stof til eftertanke, og dét er ikke så galt endda!
For eksempel giver det stof til eftertanke at se hvor mange mennesker der er involveret i en opsendelse - jeg troede jeg havde en fornemmelse af det, men den viste sig at være forkert - der var flere med end jeg havde forestillet mig.

Vi følger bloggen, kommer til arrangementerne, og alligevel kan man lære noget ved at se videoerne. Af med hatten, både for dem vi kan se her (dem der bygger raketterne), men så sandelig også for dem der står bag disse vidunderlige videoer!

Jeg har ikke ét sekund fortrudt jeg meldte mig ind i CSS!

  • 9
  • 0

Mærkeligt. Er sikker på, at jeg for nyligt så en tegning af Mercury-kapslen med angivelse af et periskop, som går ned og ud i gulvet foran astronautens fødder.
Og jeg tænkte automatisk, om dette mon kunne være noget for Tycho DS II, og indså, at det nok alligevel ikke rigtig vil være noget for Tycho DS II, specielt ikke til en suborbital mission.
Fandt også et link:
http://static.ddmcdn.com/gif/mercury-capsu...

Flot, informativ, stemningsfuld video, der nok kan sælge visionen.
Ja, nittesamlingerne bliver ikke mindre kønne af kvindeligt håndelag. Er det mon derudover noget med eventyrassociationer til Jules Verne og H.G. Wells, til La Belle Epoque, senere til Art Deco og videre til socialrealisme, der gør disse stygskønne strukturer til så fascinerende kunstværker?

  • 1
  • 0

Omkring 01:40 ses i videoen 2 kameraer som peger opad.

Er det kameraer? og viser de ikke noget spændende? :)

Blev det materiale ikke sendt ned til Vostok?

Hej Rico

Der var ganske rigtigt 4 kameraer i payload. 2 kiggede vandret, 1 lodret op og 1 lodret ned. Det var kameraer, vi fløj for en samarbejdspartner, og disse var "stand alone" d.v.s. ingen downlink. Men dels fik vore samarbejdspartner ikke kameraerne op at køre før launch (p.g.a. honet hjemmestrikket WiFi remote, der ikke spillede) og dels mistede vi jo desværre Sapphire til "TangRasmus", så desværre er disse skud ikke tilgængelige. Jeg havde ellers glædet mig til at Sputnik forsvinde som en prik under flammerne.

Lesson learnt er, at for fremtiden skal al video streames ned ;o)

mvh Flemming R

  • 3
  • 0

Udsyn til omverden er nok ikke så meget for udsigtens skyld, men for at mindske fornemmelsen af at man befinder sig i en kiste.

  • 2
  • 0

...Hvad CS som amatør organisation efterhånden formår. Man får virkelig et godt indblik i Sapphire missionens mange kringlekroge af opgaver og udfordringer, samt den alsidighed af ressourcer og kompetencer der er til stede for at løse opgaven. Flot video-arbejde – disse videoer er så vigtige i forhold til CS eksistens grundlag, her kan man om noget virkelig se at man (CSS+andet support godtfolk) er en del af et større organ der sikrer at Peter Madsen og team får løst deres mission, en mand ud i rummet, og tilbage igen.

Fortsæt endelig med alle de gode videoer/billeder etc. som kommer fra Propaganda ministeriet.

Glæder mig til at følge CS efterårs aktiviteter, mon ikke der igen vil komme nogle øjeblikke hvor man sætter sig bag skærmen forsynet med sodavand og popcorn, og nyder de episke film fra CS :)

  • 3
  • 0

lave luge-design som på Gemini-kapslen! Jeg ved godt at den var noget større og at Peter ikke behøver vindue, men på Gemini var den stillet i en mere "lodret" vinkel i lugen og gav dermed (tror jeg!) bedre udsyn?

  • 0
  • 0

Hej Peter
Jeg har nævnt det før: er det en mulighed at sælge VIP adgang til jeres arrangementer og opsendelser?
Jeg tænker at bygge en bunker ved VTC-3 hvor man rent faktisk kan se en flig af motoren mens den kører. Der kunne være plads til tre mand til 2000kr per næse.
Eller 4000kr for at stå på fordækket af Vostok under launch?

Jeg kunne godt selv tænke at betale for at opleve sidstnævnte.. :)

  • 0
  • 0

Det kunne være rigtigt fedt hvis CS kunne lokke Planetariet til at vise nogle af deres meget professionelle sammenklippede film som forfilm i planetariet.
GoPro optagelserne er nok ikke i omnimax kvalitet, men den rette action fornemmelse er der i alt fald.

  • 0
  • 0

Andreas, det sker allerede. Vi har en lille film om TM65 der kører/ har kørt som forfilm i Planetariet. Vi skal også have lavet en 4 min version af Sapphire videoen til det samme.

  • 2
  • 0

Fedt at videoerne allerede er i brug som forfil i Planetariet!

Er der også nogle af dem, der bliver vist op lokaltv kanalerne?
Her kan man vel sagtens ramme et andet og mere modent publikum, der helt sikkert også har noget at bidrage med.

Jeg tænker først og fremmest på lokaltv i København og på Bornholm.

  • og hvis I allerede er ude der allerede - har CS også en oldschool side på tekst tv ?
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten