forskningsingeniøren bloghoved

Udlandsophold til alle studerende: Er gode hensigter nok?

Af Jakob Rosenkrantz de Lasson 16

Jeg har af flere omgange haft den fornøjelse at tilbringe en længere periode som bosiddende i udlandet, bl.a. igennem et semesters udveksling i USA og en måneds sommerskole i Frankrig (begge meritgivende).

Både i og uden for studiemæssig sammenhæng har det for mig været unikke oplevelser, som har givet mulighed for at lære nye sprog, nye kulturer og nye mennesker at kende. Og jeg under alle, såvel studerende som andre, at rejse ud og få lignende oplevelser.

I den kontekst opfordrer jeg ofte venner og bekendte, som er studerende, til at rejse ud med studiet, idet det såvel fagligt som menneskeligt og kulturelt er en berigende oplevelse. Jeg kender mange, som har været, er eller skal på udveksling, men jeg kender også mange, som ikke gør det. Nogle har ikke lyst til eller behov for det, mens en del også forklarer sig med, at forberedelserne er omstændelige og tidskrævende. Og det er jeg enig i; Det kræver tid, energi og penge at få stablet et udvekslingsophold på benene.

Det var derfor glædeligt at læse, at uddannelsesminister Morten Østergaard i januar fremlagde en vision om, at alle danske studerende skal rejse ud med studiet:

"Min vision er, at alle danske studerende har et udlandsophold i forbindelse med deres videregående uddannelse."

Specifikt udtalte ministeren, at han i samarbejde med universiteterne ville undersøge, hvordan det kan gøres nemmere og mere fleksibelt at tage en del af sin uddannelse i udlandet.

For mig at se er der to aspekter i planlægningen af et udvekslingsophold:

1) Det formelle, herunder f.eks. optagelse på et universitet, anskaffelse af midler til evt. undervisningsafgift, visumansøgning, og 2) det praktiske, herunder f.eks. planlægning af rejse, finde en bolig, finde relevante kurser. Jeg håber, at ministeren og universiteterne vil adressere begge punkter i deres forsøg på at gøre det nemmere at komme ud.

Punkt 1) er naturligvis en forudsætning for overhovedet at kunne komme af sted, men min erfaring viser, at punkt 2) kan være mindst lige så tids- og energikrævende.

Illustration: Privatfoto

Jeg var på udveksling igennem en af DTUs bilaterale aftaler, og det formelle ang. optagelse på universitetet og betaling for undervisningen gik derfor glat for mit vedkommende. Til gengæld var det både dyrt og omstændeligt at få fat i et visum til USA, og det tog meget tid at finde en bolig tæt ved universitetet, at planlægge rejsen og at gøre alting klar i Danmark før afrejsen.

Når jeg ser det hele i retrospekt, konstaterer jeg, at min indsats før afrejsen kom tifold tilbage i form af oplevelsen ved at være af sted, og det var således det hele værd. Men jeg forestiller mig, at nogle synes, at hele planlægningen er for besværlig og derfor dropper projektet. I den forbindelse savner jeg et system eller en database, hvor relevant information for det enkelte universitet (som ens danske universitet har en samarbejdsaftale med) samles.

Denne kunne f.eks. indeholde relevante hjemmesider og mailadresser for boligudlejere, relevante hjemmesider for universitetet (f.eks. sider med praktiske informationer for udenlandske studerende, kursusdatabase, vigtige datoer mv.) og hjemmesider for lokale sportsforeninger.

Det kan måske lyde banalt, for man kan jo selv finde disse ting, men fra mit perspektiv er det omsonst, at hver studerende, der skal af sted, skal starte helt fra bunden med disse - sommetider - tidskrævende søgninger. På DTU udfylder hjemvendte udvekslingsstuderende en rapport, hvor man rapporterer ang. undervisning, bolig og andre ting fra opholdet, og disse indeholder relevante informationer.

Men ovennævnte ting er ikke på systematisk og overskuelig vis samlet, og det savner jeg. Jeg har, efter mit eget udvekslingsophold, forsøgt at sende mine informationer til dem, jeg kender, der har skullet af sted, men det ville være mere effektivt, hvis alle, der skulle ud, havde adgang til den omtalte database. Det ville gøre punkt 2) ovenfor nemmere og mere overskueligt, og det kunne forhåbentlig motivere flere studerende til at rejse ud.

Ang. punkt 1) gik dette som nævnt forholdsvis smertefrit for mig, men da jeg var af sted anden gang - sommerskole i Frankrig - havde jeg optjent for mange ECTS i udlandet (30 for USA og 6 for Frankrig); Man kan som udgangspunkt kun få meritoverført 30 ECTS i alt. Jeg er på min kandidatuddannelse optaget på DTUs Honors Program, og dette indebærer bl.a.:

"Udlandsophold - for studerende, der ikke har international erfaring - i en passende periode samt deltagelse i mindst én international forskningskonference, workshop eller Summer University."

Jeg var, på trods af dette krav til min uddannelse, nødt til at søge om dispensation for at få meritoverført ECTS fra sommerskolen - hvilket jeg fik. Men ville det ikke være rimeligt, at man kan få meritoverført point for de aktiviteter, man bliver opfordret til at gennemføre, uden at skulle ad omveje og via dispensationer? Det synes jeg. Ovenstående er et eksempel på en hensigtserklæring og en ambition, som ikke er fulgt til dørs af regler, der passer til hensigten.

Man kan håbe, at Morten Østergaard og universiteterne i et vist omfang vil komme sådanne bureaukratiske procedurer og regler til livs, så vejen fra studiebøgerne i Danmark og ud i verden bliver kortere. Om der er penge og midler til at føre de gode hensigter ud i livet, er dog et åbent spørgsmål:

"Mens det ikke skorter på gode intentioner fra ministeren, er han mindre klar i mælet omkring, hvor pengene skal komme fra."

Hvad er jeres erfaringer med udlandsophold? Har det været besværligt og bureaukratisk, eller har det været alt forarbejdet værd?

PS: Da jeg endelig havde fået de 6 ECTS meritoverført, viste det sig, at jeg dermed ikke kunne ende på de krævede 120 ECTS for min kandidatuddannelse - men at jeg uvægerligt vil ende på 121 ECTS. Hvilket man, åbenbart, ikke må.

Så jeg måtte igen i gang med at søge om dispensation, som jeg i første omgang fik afslag for (men hvad skulle jeg så gøre for at få lov til at afslutte min uddannelse på normeret tid?!), men som jeg senere fik godkendt, da min studieleder gik ind i sagen.

Forskningsingeniøren
Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob bloggede fra 2012-2022 om forskning, fotonik og rumteknologi.
Mest læste
1

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

Plus.
10 Kommentarer
2

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Plus.
0 Kommentarer
3

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Plus.
14 Kommentarer
Forsiden lige nu

Regeringen slagter Klimarådet: Skærer to tredjedele af budgettet fra næste år

'Plaststen' skyller op på vulkansk ø og viser menneskers påvirkning af bjergarter

'The blob' varmede vandet op: Hedebølger på havets bund er langvarige og intense

Ingen affaldsindsamling: Strejkende skraldemænd blokerede indkørslen til ARC

SYNSPUNKT Stop udledning af giftigt røggasvand

Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater

Kulkraft steg til en tredjedel af Tysklands elproduktion sidste år

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

Flere nyheder
andre skriver| også værd at læse
via Relativity Space 23. mar 2023 13:53
Verdens første 3d-printede raket - lidt - i luften
via EcoWatch 23. mar 2023 10:05
FN: Vandmangel i byer vil fordobles mod 2050
via Bioenergy Insight 23. mar 2023 09:47
Amerikanske forskningscentre for bioenergi fornyes med 590 millioner dollars
via TV2 Østjylland 22. mar 2023 16:48
AU skal spare 100 millioner: Fakultet varsler fyringer
via Edinburgh News 22. mar 2023 16:16
Forskningsskib tipper under kraftig blæst: 25 personer kommet til skade
via Berlingske 22. mar 2023 14:23
Tidligere direktør for Terma, Jens Maaløe, er død
Se hele overblikket >
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Under min uddannelse til civilingeniør ved DTU har jeg været på udveksling i USA og Singapore samt deltaget i en sommerskole i Italien. Det har uden tvivl været al forarbejdet værd, udbyttet har været enormt og som jeg ser det, har den erfaring jeg her har gjort, været en vigtig del af den uddannelse som jeg snart afslutter.

De største hindringer for at arrangere et studieophold er efter min erfaring klar: Bureaukrati og penge.

Udover et ønske om international erfaring gøres det også klart for de studerende at der er et ønske oppefra om at studierne skal færdiggøres på normeret tid. Der er intet forkert i dette krav. Problemet er at et studieophold i udlandet ofte ikke er tænkt ind i de rammer og regler der høre til en given uddannelse. For mit vedkommende krævede det megen ekstra planlægning at undgå at studieopholdene skulle lede til forlængelse af studiet. Mere fleksibilitet i forhold til fagvalg (under studieophold) ville forsimple processen uden at det i min optik behøver at gå ud over det faglige niveau. Måske flere rammeaftaler som den DTU har lavet med Rensselaer Polytechnic Institute kan strømline processen i fremtiden således at papirarbejdet bliver mindre?

Så er der jo den med pengene, alle danske studerende med en videregående uddannelse til udlandet. Hehe. Det lyder spændene.

Som udgangspunkt skal der findes omkring 50.000kr for et semesters i udlandet. Dette udover studieafgiften der ved udveksling ellers typisk bortfalder, og ellers helt/delvist dækkes af staten. Der er rigtig mange små udgifter forbundet med at flytte til et andet land. Det løber hurtigt op.

50% af alle danske unge tager nu en videregående uddanelse. Begrænser vi os til de unge der tager en lang videregående uddanelse er tallet omkring 20%. Der er 60.000 mennesker i Danmark per årgang +/-, så vi snakker omkring 12.000 unge mennsker der alle skal bruge ca 50.000kr ekstra til de 4-6 måneder et studieophold typisk er.

I alt: 600 Millioner per år. Hvor skal pengene komme fra?

For mit vedkommende var opholdene kun muligt v.h.a. legater fra fonde. Legater der blev tildelt på baggrund af gode karakterer og meritter. Dette vil selv sagt ikke være muligt hvis 12.000 studerende skulle af sted hvert år.

Alternativt kunne opholdende finansieres v.h.a en ny form for studieopholds-studielån hvor man kan låne en pose penge, say, 40.000kr. De nuværende studielån er af en type hvor pengene udbetales i rater, det betyder at man skal begynde at optage lånet 2 år inden man vil afsted, hvis opholdet skal finansieres igennem studielån.

Det lyder flot at alle studerende på de videregående uddannelser skal have international erfaring! Men det koster. Meget mere end fondene der ellers støtter studerende kan bære. Jeg syntes også man med rimelighed kan diskutere hvorvidt det er relevant for alle studerende uanset felt, retning og ambitioner at studere i udlandet som en del af deres uddannelse.

Måske ikke alle, men nok flere end nu, kunne have gavn af et studieophold. Med mindre bureaukrati og bedre muligheder for at rejse penge vil jeg tro at mange flere studerende kunne lokkes til at tage udfordringen op.

  • 0
  • 0

Når man ser hvad andre typer indlæg kan skaffe af kommentarer er det lidt tankevækkende kun med et svar på et ret væsentlig indlæg for det vi alle har en andel i: fremtiden.

En økonomisk kommentar. Når en dansk uni studerende tager et semster udenlands får universitetet ikke stå dette halve år. For en ing studerende ca 46500kr(efter hukommelsen). Så hvis alle skal afsted 1/2 år giver det en besparelse på 10% for staten. Man får sin SU med sig og man kan være heldig med en gratis studieplads hvis man finder et uni med en Erasmus aftale og der ingen "fee" er.

Det er en fin ide for dem der vil at tage afsted, enten et semester eller bare på summer schools. BEST arrangerer sommerskoler til enddog meget pris (vi havde en sommeren 2011).

Måske kunne det være en ide at se på uddannelser lidt mere bredt også.

  • 0
  • 0

Hej Allan og Jens,

Tak for jeres kommentarer om oplevelser og synspunkter. Interessante betragtninger ang. udgifterne, som jeg i det store hele er enig i; Jeg var selv i vid udstrækning finansieret af legater og stipendier, hvilket gjorde alting nemmere, både før, under og efter.

Og som Jens påpeger, forstår jeg heller ikke, hvor kommentarerne bliver af - det er med afstand mit mindst læste og kommenterede indlæg. Måske er det et for stort spørgsmål? Måske vil folk hellere diskutere tekniske spidsfindigheder? Jeg ved det ikke, men jeg inviterer naturligvis alle til at ytre deres synspunkt eller oplevelse - uanset om de er enige eller ej.

Mvh Jakob

  • 0
  • 0

De 50.000 som Jakob nævner som cirka pris på et udlandsophold, og de 46.000 i STÅ-penge, som angiveligt spares herhjemme af staten opvejer da meget godt hinanden. Hvorfor ikke lade (en del af) STÅ-pengene følge den studerende som et legat? Krav om meritoverførsel og dokumentation af udgifter kunne være vedhæftet.

I Sverige har de (i hvert fald ved nogle universiteter) mindre legatportioner, der automatisk udløses ved et hvilket som helst meriterende udlandsophold. Selv hvis staten kun giver halvdelen af STÅ-pengene med, er der stadig tale om en besparelse, et økonomisk rygstød til udlandsophold, og et minimum af bureaukrati. Det er ren win-win.

  • 0
  • 0

Måske er der mange af ingeniørens læsere der tænker ”mehh..”. Det er jo ikke første gang at en politiker kommer med en intentions-udtalelse som er svær at kritisere, uden at ville fortælle hvor pengene til forslaget skal komme fra.

Alternativt kunne man arbejdes lidt med overskriften Jakob, ”Ud med alle studerende! Er gode hensigter nok?” kunne måske fange nogle nysgerrige øjne ;-)

Med hensyn til emnet, dagens nyhed er at regeringen afsætter 3.5 milliarder kr årligt frem mod 2020 til de videregående uddannelser, nogen burde sende den ellers tavse Morten Østergaard en email og fortælle ham at nu har vi fundet pengene..

  • 0
  • 0

Jeg kan jo ikke lade være med at tænke over formålet. For mig som samfundsborger at se er en del af det gode der kommer ud af studerendes udlandsophold netop folk som har erfaring med at håndtere de bureaukratier, udfordringer med fundraising, administrative og kulturelle vanskeligheder som overvindes ifbm. sådan et ophold. Hvis disse erfaringer er en væsentlig del af det værdifulde, er vi så overhovedet interesserede i at gøre det nemmere? Udlandet bliver jo ikke mindre bureaukratisk af at vi selv afbureaukratiserer...

  • 0
  • 0

Jeg kan jo ikke lade være med at tænke over formålet. For mig som samfundsborger at se er en del af det gode der kommer ud af studerendes udlandsophold netop folk som har erfaring med at håndtere de bureaukratier, udfordringer med fundraising, administrative og kulturelle vanskeligheder som overvindes ifbm. sådan et ophold. Hvis disse erfaringer er en væsentlig del af det værdifulde, er vi så overhovedet interesserede i at gøre det nemmere? Udlandet bliver jo ikke mindre bureaukratisk af at vi selv afbureaukratiserer...

Det er en interessant pointe, og jeg havde ikke selv tænkt over værdien heri. Jeg er enig i, at man også, når man skal ud i verden i en længere periode, lærer bureaukratiet at kende - og at det kan være værdifuldt, specielt hvis man skal ud igen senere. Og du har givetvis også ret i, at vi ikke kan ændre på procedurer og omstændelige processer uden for Danmark - så dem slipper man formentlig ikke for, uanset hvilke tiltag der måtte blive gennemført ang. studier og udveksling i Danmark. Men jeg kan ikke se nogen grund til ikke at gøre processerne nemmere, mere smidige og tilgængelige for flere på universiteterne i Danmark. Man vil som nævnt stadig møde bureaukratiet, når man skal ud, og jeg mener, at den mest lærerige del ligger i mødet med systemet og kulturen i det land, man skal til.

  • 0
  • 0

I en artikel her på ing.dk (http://ing.dk/artikel/134741-uddannelsesfo...) betoner en uddannelsesforsker, at danske ingeniører i fremtiden vil blive presset af ingeniører, som er uddannet internationalt, på tværs af landegrænser.

Ifølge forskeren har de danske universiteter for stort fokus på lokale, danske forhold:

"I øjeblikket former de danske universiteter primært deres uddannelser efter aftagerpaneler bestående af lokale danske erhvervsledere. De uddanner til et lokalt arbejdsmarked, der måske slet ikke eksisterer om 20 år, fordi arbejdsmarkedet i stigende grad bliver globalt,« siger Anders Buch."

Ovenstående betoner vigtigheden af at sænke barriererne for, at studerende kan og vil tage til udlandet i en del af deres ingeniøruddannelse.

  • 0
  • 0

Hvorfor kan man ikke målrettet gøre sin uddannelse færdig i en omgang, og så som færdig uddannet besøge udenlandske tillægsuddannelser. I gamle dage var det normalt, at f.eks. en tømrer efter afsluttet læretid som svend gik på valsen. At samle udenlandske erfaringer har altid været vigtigt for håndværkerne, inden de aflagde mesterprøven.

At blande udenlandsophold i en regelstudietid og samtidig anerkende udenlandske uddannelser som ligeværdig indenfor en national uddannelsesramme kan kun udløse mange problemer.

Måske kan de gamle traditioner inspirere.

  • 0
  • 0

Naverne som de nordiske farende svende kalder sig er en tradition fra dengang at lavene bestemte hvad der skulle ske inden for et handelsområde i hele Europa og en farende svend kunne så suge den viden til sig som han magtede at forstå i det fremmede.

Han udgjorde ingen direkte fare for håndværksmestrene, da kun kunne blive mester i området via kompagniskab med en lokal mester.

Han måtte selv lære sig de teknikker der var nye for ham og prøve at anvende dem, når han måske engang vendte hjem.

De dygtigste svende vendte sjældent hjem ,da de ofte blev tilbudt kompagniskab via ægteskab med døtre hos deres arbejdsgivere.

Tidliger havde maskiningeniørern en praktik periode på et halvandet år her og udenlands der skrumpede ind til et halvt år , her og udenlands.

  • 0
  • 0

Hvorfor kan man ikke målrettet gøre sin uddannelse færdig i en omgang, og så som færdig uddannet besøge udenlandske tillægsuddannelser. I gamle dage var det normalt, at f.eks. en tømrer efter afsluttet læretid som svend gik på valsen. At samle udenlandske erfaringer har altid været vigtigt for håndværkerne, inden de aflagde mesterprøven.

At blande udenlandsophold i en regelstudietid og samtidig anerkende udenlandske uddannelser som ligeværdig indenfor en national uddannelsesramme kan kun udløse mange problemer.

Måske kan de gamle traditioner inspirere.

Fordi erfaringer fra andre uddannelsessystemer, andre kulturer, andre samfund og med mennesker fra andre lande er værdifulde. Det koster givetvis i de fleste tilfælde en smule i forhold til blot at fortsætte studierne på samme sted, men det kompenseres til fulde - og mere til - af ovenstående erfaringer.

Udlandsophold af længere varighed - ikke en eller et par ugers ferie, men derimod minimum et par måneder - giver også et perspektiv på tilværelsen i Danmark; Hvad fungerer godt, og hvad kunne vi gøre anderledes?

Jeg har eksempelvis af flere omgange boet i Frankrig, og udover den sproglige gevinst ved at kunne tale fransk har det også givet perspektiver på, hvad vi kunne gøre bedre, f.eks. i det danske uddannelsessystem - og hvad vi allerede gør godt og bedre end i Frankrig.

Det er i øvrigt velkendt, at man i de fleste situationer står bedre ved jobsøgning, når man har boet i udlandet - det i sig selv er jo også en grund til at rejse ud.

  • 0
  • 0

Citat J.R.de Lasson: -------"Fordi erfaringer fra andre uddannelsessystemer, andre kulturer, andre samfund og med mennesker fra andre lande er værdifulde. Det koster givetvis i de fleste tilfælde en smule i forhold til blot at fortsætte studierne på samme sted, men det kompenseres til fulde - og mere til - af ovenstående erfaringer."--------

Du har ikke forstået mit forslag. Når man gik på valsen var det for at lære yderligere i det fremmede med alle de fordele som Du gentager. Det gjaldt sprog, mentalitet og særlig fagkundskabet indenfor de specielle erhverv. Forudsætning for at rejse ud, var dog en færdig basisuddannelse.

Hvis man som halvfærdig student derimod "går på valsen" på udenlandske højskoler er det sikkert sjov og en oplevelse, men det er ikke at sammenligne med et regulært arbejde i et fremmed land.

Hvis man som færdig, uddannet ingeniør ville kunne antage et deltidsjob i et udenlandsk firma og samtidig læse yderligere på universitetet det pågældende sted, så får man jo mere ud af det hele end som forvoksen elev på en fremmed campus.. Dvs arbejdsgiveren skal være indstillet på denne form for "vandretid" og der bør være en klar organiseret ramme omkring det hele. Det samme gælder for universiteter.

Fordelen er, at basis-studietiden klares i den foreskrevne tid, og udenlandseksperticen er mere avanceret. Det, at skifte flere jobs indenfor kort tid vil senere aldrig kunne tolkes som ustabil arbejdsholdning af en personalechef, hvis denne form for organiseret ekstrauddannelse har en fast ramme og ikke kræver en længere søforklaring i eget CV.

Jeg vil kunne forestille mig, at en koordineret struktur mellem højskoler, universiteter og industri- og handelskamre rundt omkring i EU ville være en stor fordel. Allene mulighederne for ekstra udenlandsk ophold indenfor europæiske koncerners datterselskaber ville give en god basis for en ekstra kvalifikation.

I stedet for at opfinde det varme vand en gang til, ville ideen med den gamle tradition-at gå på valsen-, men i en moderne form, finde hurtig accept.

  • 0
  • 0

Du har ikke forstået mit forslag.

Nej, det er sandt - hvilket formentlig skyldes den sparsomme forklaring af forslaget i det første indlæg.

Forudsætning for at rejse ud, var dog en færdig basisuddannelse

Der er stadig krav til, hvor meget uddannelse man skal have færdiggjort, før man kan rejse ud - i form af krav til minimum antal optjente ECTS før udrejse.

Jeg synes personligt, at man er bedst tjent med at rejse ud på sin kandidatuddannelse; Man har på dette tidspunkt sin basisuddannelse - bacheloruddannelsen - og har mere at byde ind med og bygge på rent fagligt.

Hvis man som færdig, uddannet ingeniør ville kunne antage et deltidsjob i et udenlandsk firma og samtidig læse yderligere på universitetet det pågældende sted, så får man jo mere ud af det hele end som forvoksen elev på en fremmed campus.. Dvs arbejdsgiveren skal være indstillet på denne form for "vandretid" og der bør være en klar organiseret ramme omkring det hele. Det samme gælder for universiteter.

Danske studerende er i gennemsnit blandt de ældste i verden - når man rejser ud som dansker i dag, er man tit blandt de ældste i en gruppe af udvekslingsstuderende. Så de "forvoksede elever" kommer typisk fra andre lande end Danmark.

Fordelen er, at basis-studietiden klares i den foreskrevne tid, og udenlandseksperticen er mere avanceret. Det, at skifte flere jobs indenfor kort tid vil senere aldrig kunne tolkes som ustabil arbejdsholdning af en personalechef, hvis denne form for organiseret ekstrauddannelse har en fast ramme og ikke kræver en længere søforklaring i eget CV.

Jeg vil kunne forestille mig, at en koordineret struktur mellem højskoler, universiteter og industri- og handelskamre rundt omkring i EU ville være en stor fordel. Allene mulighederne for ekstra udenlandsk ophold indenfor europæiske koncerners datterselskaber ville give en god basis for en ekstra kvalifikation.

Jeg er ikke helt enig; Jeg synes, at udrejse under studierne er en god og meget udviklende oplevelse. Din ordning kan sikkert også være en god oplevelse for noget, men jeg ser den mere som et supplement til udveksling under studietiden.

Der findes i øvrigt allerede sådanne erhvervspraktikordninger - f.eks. står IAESTE for den type af udlandsophold (http://www.iaeste.dk/).

I stedet for at opfinde det varme vand en gang til, ville ideen med den gamle tradition-at gå på valsen-, men i en moderne form, finde hurtig accept.

Hvilke argumenter er der for, at den vil "finde hurtig accept"?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten